Åhhh kunne man bare hjælpe dem...?
Der findes et par stykker i min omgangs kreds som jeg holder meget af! Men jeg er bange for at hvis de ikke snart indser faren i den livsstil de lever, vil det gå dem meget ilde?
Jeg bøvler selv med en snes kilo for meget på side benene og kender alt til kampen mod de søde sager! Jeg har tabt 21 kilo ved at tage en hard core kold tyrker fra alt slik sodavand chips og min største last chokolade, og der udover en mere generel kost omlægning, hvor jeg har tænkt lidt over min madlavning og hvad jeg iøvrigt putter i munden?
Jeg er så, indenfor det sidste halve år, med meget stor beklagelse endt i den samme onde cirkel igen..... AAARRRGGGHHH!!?
Her kommer så en kliche om et nytårs fortsæt....! Men jeg snupper en kold tyrker til januar igen...? I kan tro det eller lade være! Jeg VED jeg KAN, for jeg HAR gjort det før! Men det er en intens magt kamp, hvor hver en lille molekyle skriger efter chokolade, men får kun gulerødder!!
Jeg magter bare ikke den kamp her lige op til jul og nytår, hvor alle andre i et hvert selskab sidder og mæsker sig i lækre ting og sager!!
Jeg er ikke klar til den kamp endnu, og det er nok essensen i et hvert godt og ikke mindst varigt vægt tab?
Jeg ville bare sådan ønske at jeg kunne hjælpe mine venner med deres personlige kamp?
Der er specielt en som jeg meget gerne ville kunne hjælpe, men bare man nærmer sig emnet vægttab, i en eller anden form. Klapper vedkommende i som en østers eller også resulterer det i et raseriudbrud som vil få en hver atombombe til at ligne en lille ubetydelig prut?
Kan man hjælpe en person med at blive klar til kampen? og i så tilfælde hvordan?
Hilsen Memme
Jeg bøvler selv med en snes kilo for meget på side benene og kender alt til kampen mod de søde sager! Jeg har tabt 21 kilo ved at tage en hard core kold tyrker fra alt slik sodavand chips og min største last chokolade, og der udover en mere generel kost omlægning, hvor jeg har tænkt lidt over min madlavning og hvad jeg iøvrigt putter i munden?
Jeg er så, indenfor det sidste halve år, med meget stor beklagelse endt i den samme onde cirkel igen..... AAARRRGGGHHH!!?
Her kommer så en kliche om et nytårs fortsæt....! Men jeg snupper en kold tyrker til januar igen...? I kan tro det eller lade være! Jeg VED jeg KAN, for jeg HAR gjort det før! Men det er en intens magt kamp, hvor hver en lille molekyle skriger efter chokolade, men får kun gulerødder!!
Jeg magter bare ikke den kamp her lige op til jul og nytår, hvor alle andre i et hvert selskab sidder og mæsker sig i lækre ting og sager!!
Jeg er ikke klar til den kamp endnu, og det er nok essensen i et hvert godt og ikke mindst varigt vægt tab?
Jeg ville bare sådan ønske at jeg kunne hjælpe mine venner med deres personlige kamp?
Der er specielt en som jeg meget gerne ville kunne hjælpe, men bare man nærmer sig emnet vægttab, i en eller anden form. Klapper vedkommende i som en østers eller også resulterer det i et raseriudbrud som vil få en hver atombombe til at ligne en lille ubetydelig prut?
Kan man hjælpe en person med at blive klar til kampen? og i så tilfælde hvordan?
Hilsen Memme
Kommentarer
Mange tak for dit svar!
Det var ellers et godt råd at lokke vedkommende med ud på lidt motion som jeg håber at andre kan få glæde af, så mange tak for det! Jeg havde desværre ikke held med det heller?
Men som jeg skrev i mit indlæg har jeg på alle muligt snedige måder forsøgt at undgå den forsvarsposition, men uden held.... uanset i hvilken form jeg har nærmet mig emnet vedr. vægt, motion, livstil, kostændringer, osv. bliver det taget meget ilde op, med en hvad rager det overhovedet dig hvordan jeg lever mit liv holdning og ingen kan li mig som jeg er?
Men jeg kan sige jer alle dette:
Min holdning er at man ikke kan tillade sig at kalde sig familie eller ven til en eller anden, og så stiltiende se på at vedkommende er på vej ud i noget regulært lort, og det uanset hvilken form lortet har antaget!
Jeg er godt klar over at det ligger i et eller andet psykisk problem, men hvordan hjælper man nogen med det, når de nægter at tale om det, med nogen som helst?
Hilsen Memme
Når venner/familie gør opmærksom på det, bliver de igen konfronteret med deres egen utilstrækkelighed. De HAR garanteret forsøgt alle mulige - og desværre især umulige - kure, og lige meget har det hjulpet. Det er lige præcis det, jeg flere gange har plæderet om her på siderne. En stribe firmaer, i ugeblade, kuponhæfter, her på nettet - osv. lokker med diverse "hovsa-kure"; der alle som en kun har et formål: At blanke folk af økonomisk.
De har med overvejende sandsynlighed oplevet det ene nederlag efter det andet, og formålet med disse "hovsa-kure" er øjensynligt også at nedbryde overvægtiges selvtillid, for naturligvis vil den overvægtige tænke, at "der må jo være noget i vejen med mig, når det ikke hjælper på mig", og så bliver man både vred, rasende og dybt, dybt ked af det, når velmenene venner kommer og vil hjælpe, for disse venner udtrykker på den måde jo også, at den overvægtige jo ikke kan finde ud af det selv. Altså et gok mere i selvtilliden, for selv ens venner synes også, de skal styre de overvægtiges liv, når de nu ikke kan selv.
Det, der hjælper - er noget professionel hjælp, og en livsvarig omlægning af kosten, og det er lige præcis det, de ikke kan overskue - garanteret netop fordi, de har oplevet så mange nederlag, og måske også fordi de slet ikke kan se, hvordan man skal kunne leve uden disse rare trøste-fedende ting.
Derfor har de opgivet - og så vil de faktisk gerne respekteres som det menneske, de er,og det er det, der er mit forslag til dig - respekter dine overvægtige venner, som de mennesker, de er - og respekter det valg, de har foretaget. Selv om det ligner, at de ikke kan finde ud af noget, så HAR de faktisk taget et valg, der er meget vanskeligt, for de er bestemt slet ikke glade for at være så overvægtige, selv om de bilder sig ind, at de er det.
Det er flot, at du har kunnet tabe dig - og at du vil gøre det igen, men selv du har jo øjensynligt problemer med at holde dig til den rette koststil og har derfor taget på igen. Jeg foreslår dig, at du arbejder på dit eget vægttab - og så prøver at holde det ved en varig kostændring. Det kan nemlig være at dit eget eksempel kan påvirke dine venner - især hvis du slet ikke taler om det, men "bare" er blevet pæn og slank. Du kan naturligvis sørge for at servere netop de gode, sunde retter, når de kommer på besøg - stadig uden at nævne noget om, at det altså er fedtfattigt. Og - hvad der nok er det sværeste - når du er på besøg hos dem, så skal du holde dig fra det fedeste af det, der er på bordet, eller have noget med selv, og simpelt hen sige, at du har fundet ud af, at det der fede, kan du ikke tåle mere.
Der findes et hav af helt vidunderlige middagsretter, der netop er fedtfattige, og på den måde kan overvægtige opleve, at der altså er en masse vidunderlig mad - også i den fedtfattige verden.
Men lad være - lad være - med at slå dem oven i hovedet, og det gør du, lige så snart du nævner, at DE har et problem. Du kommer langt længere ved at vise dem, hvordan DU løser DIT problem, men endelig - endelig - UDEN at tale om det.
Det kan så være, at den overvægtige selv kommer til dig, og spørge om opskrift på dette eller hint, og SÅ er du på vej med din hjælp.
Sandheden er som altid ilde hørt, det ved jeg godt!
Men hvor er vi henne, hvis man på ingen måde kan tåle, selv den blideste form for konstruktiv kritik! Selv overvægtige og svært overvægtige bør da kunne se forskel på om det er i en ond eller en god mening, at man tager et emne som en livsstil ændring op.
Der er jo stor forkel på hvordan man indleder en svær samtale. Det kunne ALDRIG falde mig ind at sige til NOGEN SOM HELST, at de er smelder fede og se sgu da for helvede at få smidt de kilo....??
Jeg ved udmærket godt hvor svært det er at tage den kamp op!! For helvede, det er jo en afhængighed man skal blive kvit!! Abstinenserne er sgu da de samme, uanset om det er chokolade, smøger, sprut eller stoffer man er holdt op med at fylde i sin krop!!!
Jeg har selv haft de vildeste chokolade abstinenser, jeg får dem igen i januar! Det skræmmer mig ad helvede til, men jeg gør det alligevel med oprejst pande! For, for mine børns skyld vil jeg ikke have afkortet mit liv på den konto!!!
Men det der er mit inderligste ønske, er at man på en eller anden måde kan hjælpe ens overvægtige venner til at blive KLAR til deres egen kamp. Og dermed slet ikke være fokuseret på kampen i sig selv.
Ihvertfald ikke til at starte med.
Den eneste vej til et varigt vægt tab og et sundere liv, er kostomlægning og motion. Ikke alle kan gøre det selv og så må man jo søge noget proffessionel hjælp. Men INGENTING og ABSOLUT INGENTING hjælper en hujende fis, hvis man IKKE er klar.
Det har været dyrt at blive rund
Så det er os´ dyrt at blive tynd
Udgifterne til en diætist eller et fitness center er bare mere synlige, end en tyver her eller der, til lidt trøste gnaskeri!! Men pengene skal sgu nok være omtrent de samme i den sidste ende!!
Og bare sådan lige for at have alt på det rene, så er jeg fuldstændig enig i dine holdninger vedr. kupon og dyre mirakel kure, der er jo bare dømt nederlag fra starten, og det er bestemt ikke hvad personer med lavt selvværd har brug for!!?
Hilsen Memme
Jeg fornemmer, du er lidt vred over mit indlæg, men som jeg læser dine, så HAR du jo forsøgt at vise dig som den gode ven, du HAR forsøgt at være diplomatisk, og jeg har altså ikke bare tilnærmelsesvist påstået, at det skal gøres på andre måder. Det er da fuldstændigt utilstedeligt at nedgøre andre andre mennesker, og det håber jeg da heller ikke, du har opfattet, at jeg har påstået, man skal?
Jeg har faktisk prøvet at vende den lidt rundt og forsøgt at beskrive, hvordan en sådan ”hjælp” egentlig opfattes af den overvægtige. Alle de gode råd, man kommer med – kender de sådan set selv til hudløshed.
Du skriver selv, citat: ”Men INGENTING og ABSOLUT INGENTING hjælper en hujende fis, hvis man IKKE er klar.”
Du er jo selv helt og aldeles klar over, at der altså ikke er noget, der hjælper, hvis man ikke selv er klar, så lige nu er jeg da vældigt i tvivl om, hvad det er, du gerne vil have råd om her?
Du har jo også selv skrevet, at dine venner bliver vrede på dig, når du prøver at tale med dem om problemet. De er altså IKKE klar til at blive ”hjulpet” endnu.
Du kan således ikke gøre noget som helst andet, end at foregå dem med dit eget eksempel.
Det er da fint, at du selv mener dig klar til kampen - men det kan du altså ikke forlange at alle andre også skal være.
Det er ikke sikkert at du selv kan se det, eller for den sags skyld egentlig overhovedet mener det så hårdt som det bliver skrevet. Men dine indlæg bærer et præg af at det kun er dig som har forstået hvordan en overvægtigs følelser og reaktioner fungerer. Det får desværre tonen i dine indlæg til at virke meget negativ, og føles som et dunk oven hovedet, når alt man ønskede var et godt råd fra andre, som måske er eller har være i samme situation?
Du skriver ydermere at citat:
Du er jo selv helt og aldeles klar over, at der altså ikke er noget, der hjælper, hvis man ikke selv er klar, så lige nu er jeg da vældigt i tvivl om, hvad det er, du gerne vil have råd om her?
Jeg føler at jeg har skrevet det meget tydeligt i mine indlæg hvad jeg ønsker hjælp til nemlig:
Jeg skriver i mit første indlæg citat:
Kan man hjælpe en person med at blive klar til kampen? og i så tilfælde hvordan? (citat slut)
Jeg skriver i mit tredje indlæg citat:
Men det der er mit inderligste ønske, er at man på en eller anden måde kan hjælpe ens overvægtige venner til at blive KLAR til deres egen kamp. Og dermed slet ikke være fokuseret på kampen i sig selv.
Ihvertfald ikke til at starte med. (citat slut)
Jeg ved godt at man ikke kan hjælpe folk med et vægt tab, hvis de ikke er klar til det!!!
Men kan man så hjælpe dem med at BLIVE klar??
Hilsen Memme
Jeg er oprigtigt ked af, at du vælger at opfatte mine indlæg som hårde og negative. Jeg har udelukkende skrevet ud fra de erfaringer, jeg har og har haft med de overvægtige, jeg kender - og med så mange overvægtige, som der jo efterhånden er, så er der vel ingen, der ikke kender flere overvægtige, og dem jeg kender er alle som en virkelig dødhamrende trætte af alle de "velmenende" råd andre absolut mener de - uden at være opfordret til det- skal give i tide og utide.
De erfaringer jeg har; netop at den overvægtige IKKE ønsker alle disse råd, for man er altså udmærket selv klar over sit problem, har jeg opfattet stemmer meget godt overens med de erfaringer, du her har beskrevet, du har været ude for. Men sådan skulle jeg så ikke opfatte det. I øvrigt ser jeg dit ønske om at ville hjælpe meget positivt - hvilket jeg altså også har forsøgt at give udtryk for, men det lykkedes så heller ikke for mig.
Vi må vel erkende, at jeg ikke forstår, hvad du skriver, og du ikke forstår, hvad jeg skriver.
Og så er den vel ikke længere.
Den er da i høj grad længere...
Jeg har fuld forståelse for at du har de holdninger du har, men jeg behøver ikke at være enige i dem alle. Vi kan vel godt diskutere, selv om vi ikke er enige?
Det er ikke fordi jeg og andre ikke kan tåle at høre sandheden, det er jo ikke fordi jeg er den eneste her på debatten der føler sig dunket oven i hovedet med at ingen har forståelse for overvægtiges følelses register og realtioner...?
Du skriver, citat:
Overvægtige - især svært overvægtige - ved helt og aldeles udmærket selv, at de har et stort problem. De ved selv, at det er dybt skadeligt for dem, de er ofte selv dybt ulykkelige over det. De behøver simpelt hen ikke venner til at gøre dem opmærksomme på problemet.
Herved forstår jeg din holdning som om at vi, som har familie og nære venner der er overvægtige, skal se lige ud, smile og være komplet lige glade med om de spiser sig selv ihjel....
Skal vi også gøre det med dem der sulter sig eller tager stoffer? For i bund og grund er det jo det samme, nemlig en afhængighed!
Jeg kan ikke være lige glad med at nogen i min familie og vennekreds ødelægger sit liv! Som ven eller familie, har man en forpligtelse til at hjælpe de som har brug for det! Spørgsmålet er så bare hvordan man gør det på mest snedig vis, så man undgår forsvarspositionen.
Med glæde gentager jeg mig selv, jeg ved godt at man ikke kan hjælpe folk med et vægt tab, hvis de ikke er klar til det!!!
Men kan man så hjælpe dem med at BLIVE klar??
Hilsen Memme
Jeg har IKKE påstået - heller ikke en gang tilnærmelsesvist, - at man bare skal smile og være komplet ligeglad, og en sådan opfattelse fra din side gør, at vi to naturligvis ikke kan diskutere på et sagligt niveau. At respektere andres levevis betyder ikke, man skal være ligeglad – og det har jeg på intet tidspunkt påstået. Denne tolkning bør stå for din egen regning.
Du skriver selv ret klart – og endda flere gange – at personer der ikke er klar heller ikke kan hjælpes, og min holdning til det, er at man så heller ikke kan eller bør tvinge dem til det.
Jeg forsøgte – og mener så selv, at jeg endda forsøgte både venligt og dybt positivt, at foreslå at den – efter min i øvrigt afprøvede opfattelse - bedste metode at hjælpe overvægtige til at blive klar, netop er at gå foran med det gode eksempel; selv ændre kostvaner (og naturligvis motionsvaner – og nej, netop dette har jeg ikke skrevet her), servere disse lækre fedtfattige retter til sine overvægtige venner, og på den måde vise dem, at det altså er muligt at spise lækker mad, der ikke feder.
Det mener jeg altså er en både venlig, høflig og positiv måde at vise vejen for sine overvægtige venner. At du så ikke mener, det er metoden og at det er hårdt og negativt, respekterer jeg da, men det var så mit bud på dit spørgsmål.
Du VIL beklageligvis misforstå mig – og der er der, jeg mener, at det er der så ikke noget at gøre ved, og det er den vinkel, der så ikke er længere.
Håber andre har mere brugbare råd til dig.