Til de raske spiseforstyrrede

o86

Det handler vel i bund og grund om, at spiseforstyrrede har bildt sig selv nogen ting ind, som der skal rettes op på. Men jo længere tid man har bildt sig selv de ting ind, jo bedre printet ind i underbevistheden bliver det.
Jeg ved sikkert langt fra lige så meget om spiseforstyrrelser, som I to gør så correct me if om wrong :-) Men i min verden findes der 2 typer spiseforstyrrede - dem som er syge, men ikke synes de er syge, og derfor ikke VIL hjælpes, og så er der dem som er syge, og godt kan se de er syge og har brug for hjælp. Og det er det jeg mener, med at man selv skal "blive klog nok" for at komme ud af det. For det er klart dem som gerne vil hjælpes, og kan se det er noget skidt de har gang i, er nemmere at hjælpe, end dem som ikke selv vil indse problemet.
Og derfor mener jeg også at man skal være "moden" til at få hjælp til sin spiseforstyrrelse. Hvad mener I?

Helle8

Hej igen

For mange er kontrol et nøgleord; 'Det er kun mig der kan bestemme hvad jeg putter i munden', især hvis man, ubevidst eller bevidst, ligger under for konstant kontrol fra en anden, forælder eller voksen.
Selvfølgelig skal man motiveret for at få gavn af behandling, det er man desværre ikke bare fordi man godt véd at ens forhold til mad er unaturligt; så har man brug for hjælp til at komme videre og ud af sygdommen.
Et eller andet sted vidste jeg godt det kunne passe i mit tilfælde, jeg måtte have prof. hjælp inden jeg kunne få fat i sammenhængen. Mvh. Helle8

0ktober

Hej I to.

Tilsammen får I for mig beskrevet spiseforstyrrelser ret godt.
I hvert fald sådan som jeg ser det.
Kontrol var også det vigtigste for mig.

Jeg vidste hele vejen igennem, at jeg var syg, at jeg var langt ude.
Fantastisk nok valgte jeg at tage skeen i den anden hånd og bruge min kontrol til at finde tilbage til det normale.

Det er rigtigt som en af jer skriver med, at det handler om, at man har lært sig selv en anden sandhed. Og måske netop derfor, kan man forestille sig, at kognitiv terapi vil være rigtig godt til behandling.

Men mand, hvor må det bare være svært, når man er så langt ude, at man ikke selv mener man er syg. At man tror på den "sandhed", man selv har skabt. Så er det godtnok svært.

Jeg tænker sådan på, hvor svært det må være at se en, man kender "drukne" i en spiseforstyrrelse.

- Trine