Indstillinger
Til de raske spiseforstyrrede
Hej derude!
Det er måske et meget individuelt spørgsmål, da der jo er forskellige årsager til spiseforstyrrelser, men har kunne egentlig godt tænke mig at vide hvad der har fået jer til at stoppe jeres spiseforsyrrelse?
Er der nogen gode råd, til både de syge og de pårørende?
Håber på nogen kreative og brugbare svar ;-)
Mvh!
Det er måske et meget individuelt spørgsmål, da der jo er forskellige årsager til spiseforstyrrelser, men har kunne egentlig godt tænke mig at vide hvad der har fået jer til at stoppe jeres spiseforsyrrelse?
Er der nogen gode råd, til både de syge og de pårørende?
Håber på nogen kreative og brugbare svar ;-)
Mvh!
Kommentarer
I ordets bogstaveligste forstand har jeg ikke en spiseforstyrrelse, men noget tilsvarende.
Nu véd jeg at det bunder i psykiske problemer som jeg arbejder gestaltterapeutisk på og regner med at blive rask. Mvh. Helle8
Jeg er meget nysgerring på området, derfor jeg spørger..
Glædelig jul i øvrigt!
Overordnet regner man kun anoreksi og bulimi for spiseforstyrrelser, se evt. Landsforeningens hjemmeside, de nævner også andre ’af-arter’.
Med det jeg véd nu hører den fødevareintolerance jeg har til under den hat. Af personlige grunde kan jeg ikke uddybe så meget.
Se evt. Immunogastros hjemmeside. God weekend Mvh. KH Helle8
Jeg er vild med din titel: Raske spiseforstyrrede. Det siger lidt om, at man sjældent (tror jeg) bliver helt rask. Det er jeg i hvert fald ikke helt blevet. Men næsten. Så meget som jeg nogensinde bliver, tror jeg.
Jeg var stoppet med at spise i 9. klasse og gjorde det on-off i en periode på nogle år. Jeg fik ingen hjælp overhovedet. Jeg havde en psykolog og nogle kontaktlærere at tale med om det det år, hvor det var værst. Men jeg fortsatte et år efter, mens jeg gik på højskole. Der var det i perioder, jeg ikke spiste. Alle på højskolen vidste det, men ingen turde nærme sig det, fordi jeg var så lukket.
Grunden til at jeg stoppede er, at i de perioder, hvor jeg spiste lidt, der tog jeg det hele på igen. Dvs. at jeg tog en måneds "arbejde" på igen på bare en uge. Så tænkte jeg til sidst, at det ikke var det helvede værd. Jeg ville ikke længere ødelægge mig selv uden at få noget ud af det.
Men én ting er at begynde at spise igen - shit det var hårdt. Men jeg klarede det i løbet af nogle uger kun. Men jeg har stadig en masse af tankerne der gør, at jeg føler mig utroligt fanget. Hvis jeg spiser noget usundt, får jeg lyst til at straffe mig selv. Men alligevel er jeg blevet overvægtig igen, og jeg har det SÅ forfærdeligt med det. Min overvægt skyldes antidepressiv og angstdæmpende medicin. Så jeg har stadig et lidt forskruet syn på mad. Men jeg vil nok sige, at jeg aldrig bliver mere rask, end jeg er nu.
Så jeg er jo helt sikkert det, du kalder en rask spiseforstyrret :-)
Hvor er du selv i alt det her helvede?
Det er rart at høre at du er kommet nogenlunde ud af det, men jeg er da ked af at høre du er blevet overvægtig. Godtnok grundet medicin - det "hjælper" måske lidt på det, at vide at det ikke er fordi man spiser helt forkert..? :-)
Jeg tror du har ret, man bliver nok aldrig helt rask - nogen gør sikkert, men meget få.
Grunden til jeg spørger, er fordi jeg har en kæreste som selv har problemer. Hun har en blanding mellem bulimi, overspisning og ortoreksi.. Jeg har gjort en del for at hjælpe hende, men der er ikke rigtig noget som virker, og derfor tænkte jeg at jeg ville høre jer andre hvad der havde hjulper jer.
Er det helt skævt hvis jeg har den opfattelse at man bliver rask med tiden, simpelthen fordi man bliver "klogere"? Altså løsningen er vel, at man selv skal finde ud af det er forkert, eller tager jeg fejl?
Derudover spørger jeg fordi jeg synes emnet er vildt interessant, og jeg på sigt godt kunne tænke mig at arbejde med "helbredelse" af spiseforstyrrede. Altså en form for coaching med henblik på kost, psykiske problemer og så løsningsforslag. Jeg ved at der ikke findes meget hjælp til spisefostyrrede, og at systemet har meget strenge krav for indlæggelse - derfor synes jeg der mangler noget på det plan..
Puha, det må være svært at have en kæreste, der langsomt ødelægger sig selv.
Jeg kan varmt anbefale dig at kontakte Landsforeningen for Spiseforstyrrelser og selvskade. Du kan finde dem på www.lmsspiseforstyrrelser.dk
Jeg tror langt fra det er alle, der som mig med tiden opdager, at det er uholdbart.
Det er forfærdeligt, og man er SÅ fanget i de ekstreme tanker. Især hvis man har ortorexi oven i købet, tror jeg.
Jeg er spændt på at høre de kommende indlæg om, hvad andre har gjort for at komme ud af spiseforstyrrelsen.
Kh Trine
Tja, alle bliver vel klogere, hvis de selv vil.
Det er nogle spændende tanker du har om at hjælpe spiseforstyrrede.
De fleste sygdomme er psykosomatiske, terapi er ofte nødvendig for at komme ind til sagens kærne, men man må selv være klar til det. Helle8
Jeg synes det er ret groft at skrive, at alle bliver klogere, hvis de vil.
Spiseforstyrrelse er en alvorlig sygdom, hvor man sjældent kan se, hvad der er det rigtige. Man har mistet taget om virkeligheden omkring én selv og sygdommen.
Man kan sagtens ville gøre det rigtige og spise igen, men uden at det er muligt - hverken fysisk eller psykisk. Når man ikke har spist i en længere periode, så er mad noget af det ulækreste i hele verden. Så kan havregrød være lige så ulækkert som en hundelort og lige så farligt som salmonellefyldt kylling.
Så nej, det handler ikke om, hvorvidt man vel. Nok snarere om hvorvidt omstændighederne omkring én er de rigtige. Derfor er en grundig terapi er utroligt vigtig og desuden er opbakning i hverdagen også utroligt vigtigt.
Kærlig hilsen Trine
Det er ikke min mening at støde eller gøre nogens problem mindre, jeg véd det er en hård kamp, jeg er selv blevet klogere og faktisk derfor kalder jeg mit mad problem for en spiseforstyrrelse. Med den viden kan jeg aktivt arbejde terapeutisk, sikkert en del år, for at blive rask, det ville jeg ellers ikke kunne.
Selvfølgelig kan det også være forskelligt fra person til person, hvor man er – om maden er ulækker, eller man bliver syg af den - hvad der skal til for måske at kunne blive rask. Mvh. Helle8