Du skriver, at du har fået konstateret, at du har en depression, men at behandlingen slet ikke virker. Du skriver, at du snarere har fået det værre.
I den situation vil jeg gerne advare mod råd, der går ud på, at du bare skal tage dig sammen, for det kan man jo netop ikke, når man har en depression. I gamle dage sagde psykiaterne altid, at man jo ikke kan løfte sig selv, ved at trække sig op ved håret. Og dette billede passer på en prik på diagnosen depression.
Selvfølgelig kan man godt gøre noget selv: sørge for sund kost og være god ved sig selv, men at forlange at man skal kunne dyrke motion og være kreativ, sådan som anbefalingen lyder i ovenstående indlæg – det kan man jo netop ikke, når man er syg! En depression lammer de kreative evner, og det kan være svært overhovedet at stå ud af sengen. Forslag af ovenstående slags er den direkte vej til selvbebrejdelser, fordi man ikke kan leve op til dem, og selvbebrejdelser virker som gift for en depressiv!
Jeg beklager, Netdoktorbruger med brugernavnet ”din170Oven2011”, at jeg er så kritisk over for dit indlæg, men jeg tror altså ikke, at du har erfaringer med depression.
Jeg vil gerne spørge dig, Qwe, om du nu også er blevet grundigt undersøgt hos lægen. Jeg tænker især på, om du har fået taget blodprøver til undersøgelse af, om der skulle være fysiske årsager til din depression, så som lavt stofskifte eller mangeltilstande. Der er mange, der f.eks. mangler D-vitamin, og der er mange kvinder, der mangler jern. Og begge dele kan være (medvirkende) årsag til depression.
Og hvis du f.eks. mangler jern, så har din lever svært ved at omsætte depressionsmedicinen, med det resultat, at medicinen ikke virker.
Så altså, fik du taget blodprøver hos lægen, og var alle blodprøver normale?
Under alle omstændigheder må du til læge igen og fortælle, at depressionsmedicinen ikke virker. Det er ganske normalt, at depressionsramte er nødt til at skifte medicin et par gange, før det rette middel bliver fundet. Hvis en bestemt slags medicin ikke virker, så skal man drøfte problemet med lægen med henblik på at finde noget andet, der faktisk virker. Det er rigtigt, at man lige skal give medicinen en chance, men det har du jo også gjort, når du har taget det i et par måneder.
Der er også den mulighed, at man kan få foretaget en blodprøve med henblik på at måle koncentrationen af medicinens virksomme stof i blodet. Den blodprøve foretages, for at man kan se, om du får den rette dosis, For lidt medicin virker ikke, men for meget medicin virker heller ikke. Man skal have en dosis, der er lige tilpas. Og som sagt er det ikke altid, at det første præparat er det rigtige. Men alt det må du tale med lægen om.
Og så er du nok nødt til at holde op med at ryge hash. Nu kender jeg ikke noget til eventuelle interaktioner mellem hash og antidepresssiv medicin, men jeg kan ikke forestille mig, at den cocktail er god!
Du har brug for at tale med nogen, ud over lægen, om din situation. Men AA, altså Anonyme Alkoholikere kan jeg altså ikke forestille mig som rådgiver, når det handler om depression. Jeg vil råde dig til at ringe til en af de rådgivninger, der findes.
Her er et link til forskellige telefonrådgivninger:
Det bedste ville naturligvis være, hvis du fik psykoterapi hos en kvalificeret psykolog. Jeg kan forstå på dig, at de almindelige tilbud, hvor der er en egenbetaling ikke kan komme på tale. Men der må være andre muligheder for en ung pige, der går i skole. Jeg er sikker på, at der er en studievejleder på din uddannelsesinstitution. Hvis jeg var dig, ville jeg henvende mig til studievejlederen og spørge, hvilke muligheder for gratis psykologhjælp, du har, når du er under uddannelse.
Jeg vil håbe, at du skriver igen og fortæller det, når du har fået en tid hos din læge, sådan at vi kan høre lidt om, hvordan det går og hvad lægen gør for dig, sådan at du kan få det godt igen.
Kommentarer

http://www.netdoktor.dk/krisehjaelp.htm

Husk: det er muligt at blive rask!
Mange hilsner
Kameliadamen