Hvorfor passer de ikke på?
Hej alle sammen!
Da jeg har kun sønner (en stor og en lille), søger jeg nogen viden om hvordan kan det være at i Danmark 2011, hvor vi har SÅ MANGE MULIGHEDER FOR PREVENTIONEN, så mange oplysninger og undervisning, bliver vores børn alligevel gravide (uønsket). Så tit. Så nemt.
Hvorfor spørger jeg? For en stykke tid siden har min søns kæreste lavet en abort.
Det er god hun havde gjort det, da de er begge to 19 og under uddannelse. Men holdningen... De har fortalt om det ligesom de snakker om en tandlæge besøg eller en blød prøve. Som om det er en almindelig ting at gøre.
Nu ved jeg at det er nok mange følelser de gemmer fra voksne. At de vil viser sig mere "cool" end de er.
Alligevel vil jeg gerne høre hvad de andre synes om det.
Jeg skal også sige at det ikke er mulig for mig at diskutere sagen med pigernes forældre, da hendes mor er bort og hendes far ikke er til stede. Mig vil hun ikke tillade sig at "blande" og min dreng synes hele ikke sagen har noget med mig at gøre.
De er stadigvæk sammen. Jeg er bekymret.
Hvad synes I?
Tak
Da jeg har kun sønner (en stor og en lille), søger jeg nogen viden om hvordan kan det være at i Danmark 2011, hvor vi har SÅ MANGE MULIGHEDER FOR PREVENTIONEN, så mange oplysninger og undervisning, bliver vores børn alligevel gravide (uønsket). Så tit. Så nemt.
Hvorfor spørger jeg? For en stykke tid siden har min søns kæreste lavet en abort.
Det er god hun havde gjort det, da de er begge to 19 og under uddannelse. Men holdningen... De har fortalt om det ligesom de snakker om en tandlæge besøg eller en blød prøve. Som om det er en almindelig ting at gøre.
Nu ved jeg at det er nok mange følelser de gemmer fra voksne. At de vil viser sig mere "cool" end de er.
Alligevel vil jeg gerne høre hvad de andre synes om det.
Jeg skal også sige at det ikke er mulig for mig at diskutere sagen med pigernes forældre, da hendes mor er bort og hendes far ikke er til stede. Mig vil hun ikke tillade sig at "blande" og min dreng synes hele ikke sagen har noget med mig at gøre.
De er stadigvæk sammen. Jeg er bekymret.
Hvad synes I?
Tak
Kommentarer
Det jeg egentlig vil med mit indlæg her, er at det lader til, at du er noget chokeret over, at pigerne ikke passer på, at pigerne ikke bruger prævention.
Jeg må indrømme, at jeg har fået indtrykket af, at det overhovedet ikke falder dig ind, at din søn har et mindst lige så stort ansvar for det der er sket som pigen har?
Hvorfor har du ikke talt med din søn om prævention? Hvorfor har du ikke lært ham, at han skal bruge kondom - og det hver eneste gang? I bør da have en grundig snak om ansvar og det ansvar har BEGGE parter altså. Det har I muligvis haft, men noget tyder på, at det ikke har været godt nok, siden han har fået gjort en pige gravid.
Din søn kan jo også få store problemer i forbindelse med kønssygdomme, som kondom er det eneste der beskytter mod. Det er ikke kun pigerne, der får kønssygdomme.
Ja, undskyld, men du lyder noget forarget over at pigerne ikke sørger for beskyttelse. Hvad ville du i grunden sige til pigens forældre, når du ikke selv har levet op til dit ansvar som forældre?
Hvis din søn vil undgå at blive far i utide, så taler han med pigen om deres prævention INDEN han har sex med hende, og det burde en 19-årig dreng forlængst have lært hjemmefra.
"De" betyder BÅDE drenge og piger! 1. JEG MENTE, faktisk, "hvor for passer DE UNGE ikke på?" 2. Jeg har snakket med min søn om det hele, siden han var helt lille. Konstant. Meget. Helt ærlig. Det er også derfor jeg er så shokeret. Når pigen begyndte at overnatte, har jeg givet ham en gave - en kasse med forskellige type kondomer, samt en flot illustreret Kama Sutra bog. Og de første kondomer fik han af mig meget tidligere. Osv, osv. Han har altid sagt at han ved hvor vigtig det er at man passe på.
Pludselig er han vild forelsket. Og har andre meninger. Måske synes pigen det du skriver. Jeg ved ikke...
Tak for begyndelsen af din indlæg, resten ... tja, har jeg ikke fortjent. Og ikke har forventet.
Det glæder mig,at du har talt meget med din søn omkring disse ting. Dog kunne jeg forestille mig, at din søn nu på denne ubehagelige måde har erfaret, at det altså ikke er helt forkert, det du har forklaret ham, og ikke er helt stolt af det, der er sket, og derfor ikke ønsker at tale om det. Desværre vil de unge jo gerne selv klare det hele, og man kan da håbe på, at denne oplevelse har lært de to, at det altså er rigtigt nok, at man skal passe på.
Det er muligt, de rent faktisk ER totalt ligeglade med det her, men så er der jo noget, der er fejlet et sted. Og – som du nu skriver det, så er det nok ikke hos dig, da du jo netop har undervist din dreng, hvilket jeg bestemt har forstået IKKE er helt almindeligt, at forældre gør.
Hvis man læser rundt på siderne om prævention, kønssygdomme og seksualitet, så er det himmelråbende så lidt informerede de unge er.
Nu om dage kan man jo få en medicinsk abort, hvilket vel også er det, din søns kæreste har fået, og det bliver desværre betragtet som noget ret ligegyldigt hos en del unge, og den snak bør I da nok sætte jer og få på et tidspunkt.
Så kan du kalde det barne-mord el. hva`du nu lyster - Det ændre ikke min holdning.
Jeg er født til at lave en god forretning - dét vil jeg ikke byde et barn!!
Det ligger nok i mine gener. Og så er den egentlig ikke længere...
Sygehusvæsent har aldrig behandlet mig godt - har fået den tanke ved hver abort, at DU ER EN DÅRLIG MOR.
HELT SIKKERT - og derfor vælger jeg en abort!!
Jeg skal aldrig ha`børn - har rigeligt i familiens afkom, som iøvrigt betyder ALT for mig. Jeg beundrer de mennesker, der tør sætte børn i verden!! Ingen tvivl om det - overhovedet.
Jeg ved bare, at jeg aldrig ville få nok overskud nok til et barn - så undlader jeg hellere.
MVH
Rikke Mønsted
Men - din protest Nada, skal ikke stå alene.
Jeg synes bestemt heller ikke, der er noget at prale af, tvært i mod.
Jeg finder det både flot og fint, at man erkender, at man aldrig vil få overskuddet til at have et barn, men så bør man tage konsekvensen og blive steriliseret i stedet for det valg.
Ja, du er ikke en god mor, når du ikke passer bedre på dit lille ufødte barn inde i maven. Tænk at være et lille foster og ikke engang ens egen mor vil have det.
Tag så at blive sterealiseret, og det kan ikke gå for stærkt.
Har du aldrig skulle betale for den sidste abort. Jeg ville ønske man skulle betale for at få en abort, så kunne det være man ville tænke sig om en ekstra gang.
Lisbeth
Dog vil jeg spørge hvordan du, Kaosklokken, kan holde til psykisk at få fire aborter fordi det forstår jeg ikke helt. Bruger du det som en form for prævention eller har det været uheld? Har det været uheld har jeg intet i klemme overhovedet. Hvis det er fordi du bruger det som prævention tænker jeg at der er en bedre løsning?
Den ene abort jeg har fået (er en pige på 20 - fik en medicinsk abort da jeg var 18) tog ret hårdt på mig psykisk og var meget påpasselig bagefter og meget ambitiøs omkring at finde nogle ordentlige p-piller.
Hvorfor det gik galt dengang? Sex er ganske enkelt bare rarere uden kondom og prøvede nogle forskellige p-piller, men de fuckede rimelig galt med min krop så stoppede og skulle have været på nogle andre, men så fik man ikke lige møffet sig derop til lægen og så skete det bare. Kald mig ansvarsløs mm., men min egen mor fik da også en abort som 18-årig så altså går ikke ud fra at det specifikt er OS. Jeg har også altid fået stor vejledning hjemmefra - og hørt historien om min mor et utal af gange. Alligevel går jeg ud og laver præcis det samme - og nej, jeg er ikke stolt og det var da enormt hårdt, men altså shit happens. Vi er ikke allesammen total 100% ansvarsfulde, ædru eller istand til at se mulige konsekvenser i øjnene hele tiden. Det sker og sådan er det bare. At bruge abort som prævention er da dumt - ingen tvivl om det, fordi det er da fysisk og psykisk hårdt og det er heller ikke det jeg taler for. Men lad være med at sige at en person er psykisk syg fordi hun har fået fire aborter - please - lad os nu være lidt seriøse.
Rimelig brutalt alligevel at sige til en person at hun burde steriliseres - Josef Fritz burde steriliseres.
Jeg mener altså hvis man har fået 4 !! aborter, og ikke ønsker sig nogle børn, så bliv dog steriliseret, alt andet er da uansvarligt.
Jeg sad og læste på et andet internetforum, hvor der blev spurgt til overvejelser om barn nr 2. I den debat viste det sig , at der var rigtig mange voksne kvinder i parforhold med et barn i forvejen, som havde valgt en abort, da de blev gravide anden gang, det synes jeg virkelig er tankevækkende.
Begrundelsen for deres valg var, at de (mødrene) ikke var klar til at få nr. to endnu. Så er det jeg tænker, hvorfor bliver de så gravide ? For det mener jeg at man selv styrer langt hen ad vejen, hvis man vil sætte sig ind i prævention og ægløsning m.m.