Personlighedsspaltning
Er der nogen eller har levet sammen med en ægtefælle der har personlighedsspaltning ? Hvad gjorde I, da I fik viden om det ? og hvad var det der gjorde at I fandt ud af det ? Er personen samtidig meget "lukkede" i sine følelser, for ikke at røbe sig ? Har I nogle gode råd ?
Kommentarer
Jeg syntes, at du skal skrive noget mere om din situation.
"Personlighedsspaltning" dækker over flere tilstande og sværhedsgrader...
Når vi er ude blandt andre, kan hendes kvindelige facade fastholdes, indtil vi køre hjem og her kan pludselig ske ændringer hvis der har været en hændelse i det sociale forløb, med andre. Når jeg spørger til det, svares der ikke, og ansigtet er tydeligt ændret hos hende.
Det virker som om, at der er en overdreven følelse af, at hun selv er meget betydningsfuld. Tror at man er speciel og unik og kun kan blive forstået af andre specielle.
Hun har urealistiske forventninger om, at have krav på at blive behandlet bedre end andre.
Har en arrogant eller hånlig attitude, når jeg fremsætter en holdning eller forslag.
Hvis jeg er igang med et eller andet, kan hun hånligt gøre opmærksom på, at jeg ikke har f.eks. dækkede af tilstrækkeligt. Hun er ikke god til at anerkende andres følelser eller mål, det virker som om, at det er hende magtpåliggende at holde andre nede for at bibeholde "magten", kontrollen.
Hun udnytter andre til at opnå sine egne mål. Erobre andre mænd, mhp. at selv at blive tilfredstillet, med at opnå fortrolighed på kort tid, og hurtig sex uden at blive for involveret. For den der er tæt på hende, mig, er "farlig" for hendes følelser. Når hun har haft denne form for kontakt har hun ændret personlighed når hun kommer hjem. Det er "manden" som dukker op i hende. Hun er på ingen måder til at komme tæt på, kun når hun får lov til at bestemme. Hun benægter i sådan en grad. Hun bliver let frustreret, aggressiv. Hun har en tilbøjelighed til at skyde skylden på andre, mig.
O.m.m.
Så om du taler om noget andet ved jeg ikke.
Jeg ved kun det var et helvede og blev værre og værre. Hvad jeg gjorde, jeg søgte skilsmisse, da jeg ikke kunne klare mere.
Omgivelserne lod sig helt narre af hans attituder og ingen troede andet end jeg var vanskelig. Man bliver totalt nedbrudt, jeg begyndte at blive overbevist om det var mig, der var helt forkert uden at kunne definere det.
Men igen, jeg aner ikke om du taler om psykopatiske tilbøjeligheder eller ægte personlighedsspaltning. Det er sikkert lige svært at holde ud i længden.
Jeg kunne intet gøre andet end forlade ham, da det gik voldsomt ud over mit helbred.
http://www.psyke.dk/psykopat.offer1.html
Det er nøjagtigt det jeg også er udsat for, at det er mig som er problemet. Men der er heldigvis også dem der er klar over at det ikke er mig.
Jeg tror at der er en kombination af begge dele, psykopati/personlighedsspaltning.
Man er i et frygteligt dilemma, for på den ene side elsker man jo det menneske, men "den anden" side gør en helt rådvild.
Jeg tror desværre ikke på man selv kan gøre noget som helst.
Jeg har reflekteret over hvilke mænd hun får i sit "net" ? Har de en bestemt karakterer ? Jeg er ihvertfald blevet "fanget".
Hvordan kan jeg støtte hende i at opsøge hjælp hos en proffesionel, uden at hun "lukker" af ?
Kan hun også være lystløgner og teatralsk, skuespiller ?
Jeg vil være glad for om du kan svare på dette, eller andre. Tak