win-win med elsker?

cpacan4

Hvis det hele er så ukompliceret og win-win for alle, og du ikke mener, at din kone går glip af noget, så er der vel heller intet i vejen for at fortælle hende om det, vel?

Eller ved du i virkeligheden allerinderst inde godt, at det ikke er i orden, hvad du har gang i, så du retfærdiggør dig selv ved at sige, at det er i hendes egen interesse ikke at vide noget? Har I talt om, hvad der er i hendes interesse her?

Det er jo ikke sikkert, at hun er enig med dig - hvis hun altså blev spurgt...

lotte123

AM1969. Naturligvis er det en win-win situation, når sådan noget kan fungere.

Jeg går naturligvis ud fra som givet, at din kone og din elskerindes mand er fuldt ud informerede om denne ordning?

For er de ikke det, så kan det umuligt være en win-win situation, for så betyder det, at du og din elskerinde hele tiden skal finde på løgnehistorier og snyd - og byder man sin ægtefælle noget sådant, så er det et forhold bygget på løgn og bedrag og den boomerang kommer i hovedet på dig på et eller andet tidspunkt med et ordentligt brag, og garanteret på et tidspunkt hvor du mindst venter det.

Din kone og din elskerindes mand vil - med rette - føle, at de har levet på en løgn, og det er ikke noget, man bare lige kommer over. Det kan godt være du og din elskerinde kan bilde jer selv ind, at I på denne måde gør alle lykkelige, men hvis jeres respektive ægtefæller ikke ved, hvad de er oppe mod, så har de jo heller ingen muligheder for selv at tage stilling, vel?

Jeg har faktisk været gift med en mand, der ikke så det store i sexlivet. To ryk og en aflevering sådan ca. en gang om måneden var fuldt ud tilfredsstillende for ham. Jeg prøvede at tale med ham om, at jeg fungerede dårligt med det liv, men mødte ingen forståelse - han var jo tilfreds nok. Og ja - på et tidspunkt kastede jeg mig så også ud i noget ved siden af, hvilket han i øvrigt opdagede på et tidspunkt, og han havde det egentlig ok med det, så længe han fik, hvad han skulle have.

Så på den måde kan det sagtens blive til en win-win situation. Det blev det så ikke for mig, for min foragt for en mand, der hellere så at hans kone dyrkede noget ved siden af, frem for selv at gøre noget ved sit problem, kom til at overskygge hele vores forhold, så jeg valgte at gå, hvilket jeg aldrig har fortrudt.

Ikke om jeg vil være i et forhold, hvor man ikke i fællesskab søger at løse de problemer, der nu er - men i stedet går ud i byen og dulmer med noget andet.

Knapognap75

Jeg er i din mands situation.
Min kone udtrykte netop det ønske at hun gerne ville ses med en anden mand.
Situationen forinden var at vi har afprøvet mange ting sammen i sengen og uden for sengen med henblik på at finde gnisten og meningen med forholdet frem igen. Meget af det viker også i kortere perioder, men i et fast forhold med en travl hverdag falder tingene bare tilbage ti lnormalen igen og hvis det dybest set er denne normal der simpelthen bare ikke lige passer ind i hendes forestilling om spænding og udfordring og et dejligt liv... Ja så er det normalen der skal gøres noget ved.
Vi fik snakket om det og enten skulle vi skilles som venner eller også skulle vi acceptere at hun gjorde noget kun for sig selv.
Hverken jeg eller hende kunne forestille os at vi forlader hinanden. Vi glæder os til at blive gamle sammen og har også et dejligt og ihvertfald for mig tilfredsstillende sexliv (hvor det ovenikøbet er mig der har mest lyst).

Men altså enden blev at hun lavede sig en profil på en af de her datingsider og det har resulteret i at hun idag har en elsker som hun med mellemrum bruger en nat sammen med. Inden hemmeligheder eller svig. Men åbenhed og ærlighed om ALT.
Hun er midt i 40erne og han sidst i 30erne. Min kone og jeg har 3 børn sammen. Vi har været sammen i 15 år.

Naturligvis var det en svær start at skulle give slip på hende.
Men kærligheden er en kæmpestor ting og det at hun ønsker at ses med sin elsker er en lille ting at give hende i den sammenhæng ikke?
Det omvendte, hvor jeg skulle forbyde/nægte hende det er ihvertfald et meget uvirkeligt scenarie for mig.

Han tilfredsstiller hende på en måde jeg aldrig ville kunne og jeg er kommet til at holde af (og tænde lidt på) når hun kommer hjem til mig igen. Med røde kinder og klare øjne. Den skønne tætte efterfølgende sex hvor vi finder sammen igen hver eneste gang efter at hun har været ude.

Det har stået på i to år nu og MÆND derude. DET KAN ANBEFALES!
Slip hende fri hvis du elsker hende.

lotte123

Hvis begge parter i et forhold kan være helt enige og har det godt med de beslutninger de i fællesskab tager - ja, men så ER det jo sådan de skal leve.

Og - hvad andre så mener om det, kan vel være lige meget - helt og aldeles.

Jeg tror nu ikke, det er helt nok, at give sin partner "fri" hvis blot man elsker hende/ham. Begge parter skal også have det godt med en sådan beslutning. Sådan er det i dit og jeres tilfælde, og så er alt jo godt - for jer!

Jeg synes, det er stort og flot at man kan elske hinanden så meget - at man kan finde en sådan ordning, og jeg synes også det er flot, når man kan finde ud af at have en sådan aftale, der på den måde bliver til glæde for begge parter.

Du skriver jo også, at I har gjort en række forsøg, der ikke fungerede - og det er nok det væsentlige. I har netop forsøgt at løse jeres problemer, og har forsøgt med helt og aldeles åbne kort - og har man det i et forhold, ja, så kommer man langt.

Nada28

Det er slet ikke kærlighed at slippe sin partner fri. Undskyld jeg siger det men når man elsker sin partner deler man ikke hende med en anden mand. Det er en fetish du har, du tænder på at en anden mand har kneppet hende og desværre er det ikke mange mænd der har den fetish, en der elsker sin kone vil aldrig tænke den tanke at slippe hende fri fordi han elsker hende, det slet ikke ægte kærlighed.

lotte123

Jeg er fuldstændigt uenig med dig, Nada.

Det kan da godt være, det er en fetich - men man kan godt både elske og have en - eller flere - fetich samtidigt.

At dette par har fundet en god metode til at leve sammen - og være lykkelige og elske hinanden, tilkommer hverken dig, mig eller nogen anden at fordømme.

Vi er alle - heldigvis - forskellige, og det bør altså respekekteres. Her handler det oven i løbet om et par, der jo i den grad ikke generer andre med deres levevis.

At du, jeg - og givet en masse andre ikke vil kunne fungere på den måde, er ikke ensbetydende med at disse to ikke elsker hinanden, og ikke har et godt og levende forhold, som de værner om - på deres måde, en måde som de vel at mærke har det godt med og er lykkelige med.

Du har f.eks. flere gange i debatterne udtrykt at man sagtens kan have god sex uden der er følelser involveret. Det respekterer jeg da dig for, men sådan er det altså ikke alle, der har det. Faktisk er også der rigtigt mange, der netop ikke kan få et optimalt seksualliv, hvis ikke der er følelser involveret.

Og det betyder vel ikke, at fordi du godt kan adskille følelser og sex - så er det kun det, der er det "rigtige".

Vel?

Victoria94

AM1969. Hvad siger du hvis din kones sexliv ikke rigtigt er vågnet endnu? Hun går måske rundt med hemmelige drømme, som hun ikke fører ud i livet.
Din kone kunne jo rende ind i en der vækkede hendes lidenskab, måske lader hun sig rive med, måske har hun en moral der nægter hende at opleve det.
Jeg tror ikke rigtigt på, at hvis lidenskaben vækkes sammen med en anden, at lidenskaben også kan tilgodese dig. Det er udelukkende noget der sker mellem to mennesker.
Du er sikkert heller ikke den samme person sammen med din elskerinde, som du er sammen med din kone og børn.
Din kone er måske skuffet over jeres sexliv, men undlader at sige noget til dig, måske for ikke at såre dig.
Jeg ved af erfaring, at utroskab er ødelæggende for et parforhold. Det er løgnene og bedrageriet der er det værste, og det, at man har ladet sig føre bag lyste måske i flere år.
Du har jo ingen grund til at vække din kone, det går jo som smurt (endnu) for dig.
Du kan tro, at hendes lidenskab kan vækkes i et afsindigt raseri mod dig, hvis hun opdager det.

Knapognap75

Jo det at hun ses med sin elsker er både spændende og pirrende for mig. Det er helt sandt.
MEN det er meget ureflekterende at konkludere at det samtidig betyder at jeg ikke elsker min kone. Det er sådan set overhovedet heller ikke det centrale i diskussionen her (ud over at jeg nok lige for en ordens skyld vil nævne at jeg elsker hende usigeligt højt - uanset om hun har en elsker eller ej).
Der kan være forskellige holdninger til hvorvidt sådan noget kunne fungere i ens eget forhold/ægteskab. Og det er netop reflektioner herom dette forum beskæftiger sig med.

STATUS:
Det har stået på i lang tid og det fungere godt. Så længe vi hele tiden kommunikerer.
Den største trussel mod konceptet har faktisk være manglende kommunikation. Det er svært at undgå at man udvikler følelser for en person man går i seng med flere gange. Så hun har ubevidst eller pga dårlig samvittighed somme tider nedtonet hendes følelser for elskeren. Det er en misforstået beskyttelse af mig. For jeg kan sagtens mærke på hende at der er noget der ikke stemmer med den måde hun opføre sig på. Så det havde vi en snak om og hun lukkede op og fortalte åbent om hvordan hun stod. Virkningen er den at jeg er langt mere tryg i det hele fordi jeg ved nøjagtig hvordan situationen er. Hvis det er fantasien der skal udfylde hullerne så bliver det ofte "worst case scenarier". Så tror jeg alle er alle bedre tjent med absolut åbenhed.