Kan de nægte mig hjælp?
Jeg skal til samtale i distrikspsykiatrien i forbindelse med den medicin jeg tager.
Jeg lider af skizofreni og generaliseret angst.
Angsten har jeg døjet med i mange år, men skzofrenien er forholdsvis ny.
Jeg tager 225 mg effexor mod angsten og 40 mg zeldox mod skizofreni.
I øjeblikket har jeg det rigtig dårligt, og får ofte besøg af lægevagten, så jeg kan få beroligende medicin (stesolid).
For mig er angsten det allerværste. Det er totalt invaliderende og det ødelægger vores familieliv.
Derfor har jeg spurgt, om jeg ikke kunne prøve noget der virker bedre mod angst, fx. Seroxat, som min mormor og mor tager med stor succes, og de lider begge af angst. Og også om jeg ikke kunne få truxal som p.n. medicin.
Samtalen jeg skal til er med en overlæge i psykiatrien. Jeg ved, at hun vil sige, at jeg skal øges i zeldox. Hun vil sige, at zeldox skal øges så meget, at det kan afhjælpe angsten, og at jeg så kan trappe ned i effexor.
Problemet er, at jeg har forsøgt at trappe op i zeldox, og det gjorde mig så sløv, at vi måtte have hjælp til alting i hjemmet og med vores datter.
Zeldox skal tages 2 gange dagligt og sammen med min. 500 kcal for at virke optimalt.
I øjeblikket tager jeg kun en dosis om dagen. Den tager jeg om aften til min mad.
Da jeg tog 2 doser om dagen måtte jeg stå op midt om natten for at tage den første dosis. Jeg KAN ikke spise 500 kcal til morgenmad, hvilket resulterede i, at jeg blev SÅ træt, at jeg sov hele dagen.
Når jeg spiser min. 500 kcal bliver jeg ikke så træt, men når jeg endelig falder i søvn, skal der MEGET til at vække mig. Jeg er totalt bedøvet.
Derudover her jeg SÅ mange bivirkninger af zeldox: Svimmel, madlede, "smæld" i hovedet, kvalme, hovedpine, søvnløshed og jeg har tabt mig 10 kg på de 3 måneder jeg har taget dem.
Nu er jeg så bange for, at de vil nægte at hjælpe mig, hvis jeg ikke vil tage mere zeldox.
Jeg prøver at forklare dem, at angsten er svær at leve med, men de lytter ikke rigtig til det.
Det er angsten der gør, at mind mand ringer til lægevagten og beder om hjælp. Det er også angsten der gør, at jeg har lyst til at skære, ridse, bide og flå i mig selv for at det skal stoppe. Det er angsten der giver mig dårligt selvværd og at troen på mig selv er lig nul.
Selvfølgelig skal skizofrenien behandles, men jeg vil så gerne have dæmpet angsten.
Jeg har lyst til at føje dem, når de siger jeg skal øges i zeldox, men jeg føler ikke, at det gør mig noget godt. Jeg er SÅ bange for at miste min livline i distriktspsykiatrien - de er den eneste hjælp jeg har.
Johanne
Jeg lider af skizofreni og generaliseret angst.
Angsten har jeg døjet med i mange år, men skzofrenien er forholdsvis ny.
Jeg tager 225 mg effexor mod angsten og 40 mg zeldox mod skizofreni.
I øjeblikket har jeg det rigtig dårligt, og får ofte besøg af lægevagten, så jeg kan få beroligende medicin (stesolid).
For mig er angsten det allerværste. Det er totalt invaliderende og det ødelægger vores familieliv.
Derfor har jeg spurgt, om jeg ikke kunne prøve noget der virker bedre mod angst, fx. Seroxat, som min mormor og mor tager med stor succes, og de lider begge af angst. Og også om jeg ikke kunne få truxal som p.n. medicin.
Samtalen jeg skal til er med en overlæge i psykiatrien. Jeg ved, at hun vil sige, at jeg skal øges i zeldox. Hun vil sige, at zeldox skal øges så meget, at det kan afhjælpe angsten, og at jeg så kan trappe ned i effexor.
Problemet er, at jeg har forsøgt at trappe op i zeldox, og det gjorde mig så sløv, at vi måtte have hjælp til alting i hjemmet og med vores datter.
Zeldox skal tages 2 gange dagligt og sammen med min. 500 kcal for at virke optimalt.
I øjeblikket tager jeg kun en dosis om dagen. Den tager jeg om aften til min mad.
Da jeg tog 2 doser om dagen måtte jeg stå op midt om natten for at tage den første dosis. Jeg KAN ikke spise 500 kcal til morgenmad, hvilket resulterede i, at jeg blev SÅ træt, at jeg sov hele dagen.
Når jeg spiser min. 500 kcal bliver jeg ikke så træt, men når jeg endelig falder i søvn, skal der MEGET til at vække mig. Jeg er totalt bedøvet.
Derudover her jeg SÅ mange bivirkninger af zeldox: Svimmel, madlede, "smæld" i hovedet, kvalme, hovedpine, søvnløshed og jeg har tabt mig 10 kg på de 3 måneder jeg har taget dem.
Nu er jeg så bange for, at de vil nægte at hjælpe mig, hvis jeg ikke vil tage mere zeldox.
Jeg prøver at forklare dem, at angsten er svær at leve med, men de lytter ikke rigtig til det.
Det er angsten der gør, at mind mand ringer til lægevagten og beder om hjælp. Det er også angsten der gør, at jeg har lyst til at skære, ridse, bide og flå i mig selv for at det skal stoppe. Det er angsten der giver mig dårligt selvværd og at troen på mig selv er lig nul.
Selvfølgelig skal skizofrenien behandles, men jeg vil så gerne have dæmpet angsten.
Jeg har lyst til at føje dem, når de siger jeg skal øges i zeldox, men jeg føler ikke, at det gør mig noget godt. Jeg er SÅ bange for at miste min livline i distriktspsykiatrien - de er den eneste hjælp jeg har.
Johanne
Kommentarer
Hvad i alverden mener du med, at psykiatrien kan nægte at hjælpe en person, hvis vedkommende er til fare for sig selv eller andre - altså såfremt at personen har været tvangsindlagt?
Der kan bruges TVANG i psykiatrien hvis en person er til fare for sig selv eller andre, men at nægte at behandle en person som er til fare for sig selv eller andre, fordi vedkommende ikke vil et eller andet bestemt, tror jeg vil have alvorlige konsekvenser for den pågældende læge.
---
Johanne:
Jeg studser også over, at lægevagten jævnligt kommer og giver dig stærk beroligende medicin.
Kan I ikke tage på psykiatrisk skadestue hvor det er personale med forstand på psykiske lidelser der kan hjælpe dig når det er akut?
---
Spider oplevede at blive meget træt af Truxal, og siger, at det skal tages om aftenen.
Jeg fik i sin tid høj dosis af Truxal 4 gange i døgnet mod angst, og blev absolut ikke træt af det. Havde stadig MEGET svært ved at sove.
Spider har fået øget appetit af Seroquel, jeg har ikke fået øget appetit af Seroquel.
Det er svært at dele erfaringer med medicin, for virkningen er ikke ens for alle, og desuden afhænger virkning og bivirkninger også i nogen grad af, hvilken lidelse man tager det pågældende præparat mod.
---
Jeg syntes, at du skal tage din mand med til mødet i Distriktspsykiatrien, så han kan hjælpe dig med at forklare / støtte op om det du siger med, at det simpelthen ikke fungerer med Zeldox.
Personligt ville jeg under ingen omstændigheder fortsætte med et præparat der gav mig så svære bivirkninger i 3 måneder. IKKE sagt at du skal stoppe!!! Aldrig gøre det uden at have en udtrapningsplan i samarbejde med psykiater.
Men hvorfor er du så sikker på, at psykiateren vil mene at du skal op i Zeldox? Jeg tænker da tværtimod, at det er super godt, at du skal tale med en psykiater vedrørende din medicin, så I kan få lavet om på den. For det vil jeg tro er det vedkommende skal hjælpe med at vurdere om er nødvendigt. Hvilket det helt sikkert er.
Nej, lægerne kan ikke nægte at hjælpe dig. De er der jo for din skyld.
Og lægerne kan heller ikke nægte at hjælpe dig, hvis du er til fare for dig selv, som Spider påstår. Hvis man er til fare for sig selv, kan man blive tvunget til at MODTAGE hjælp, men det er jo en helt anden sag. Du er jo i en situation, hvor du ønsker hjælp.
Men jeg kan godt forstå, at du er bekymret for, om du nu også kan få den rette hjælp. Psykiatrien mangler ressourcer, og der er alt for lidt tid til den enkelte.
Og her kan dit problem med manglende selvværd måske spille ind, hvor du måske har svært ved at stå fast, når du møder fortravlede autoritetspersoner. Du er nødt til at stå fast på det, du mærker, altså at du ikke har det godt med din nuværende medicin og derfor ikke vil have fordoblet din dosis. Du må ikke lade dem overtale dig til noget, som du ikke selv kan acceptere.
Det er en god ide, hvis du har en med, der kan støtte dig og hjælpe dig med at stå fast.
Jeg krydser fingre for dig
Kameliadamen
Med hensyn til medicinen, så mener psykiateren, at de bivirkninger jeg har, er fordi jeg tager så lille en dosis, at jeg hele tiden er i underskud.
Min mor tager med mig til samtalen - det er hun bedst til. Min mand har det med at overskride mine "grænser", og tit fortælle mere end jeg synes jeg er klar til. Han er god herhjemme, men IKKE til samtaler
Grunden til han ringer til lægevagten, er fordi vi skal køre 60 km for at komme til psykiatrisk skadestue. Tidspunktet hvor jeg har brug for det, er altid når vores datter er kommet i seng, og jeg kan ikke køre selv i den tilstand.
Her i byen har vi et Akut-tilbud. Dem bruger jeg ret ofte. De har døgnåbent, og enten er det via telefonen eller personligt møde.
Jeg har før haft truxal som pn-medicin. Dem bliver jeg ret sløv af, men det er langt bedre end stesolid eller alprazolam, som man hurtigt bliver afhængig af.
Grunden til lægen har valgt stesolid, er fordi de er hurtigere ude af kroppen igen. Næste dag skal jeg kunne hente vores datter i vuggestue og passe hende om eftermiddagen. Det vil jeg ikke kunne, hvis jeg tager truxal. De er først ude af mit system efter et par døgn! Men igen - de er ikke vanedannende, og så må vi få det til at fungere.
Jeg har prøvet seroquel, men jeg fik sådan en uro, at jeg ikke kunne sove.
Jeg er enormt bange for at få kvalme og skulle kaste op, og det gør det ret svært at prøve forskellig medicin, uden at jeg er rædselsslagen imens...
Men the bottom line er, at jeg bare så gerne vil dæmpe angsten, for at kunne få mod til at prøve forskellige metoder til at dæmpe skizofrenien.
Det vigtigste for mig er at kunne få hverdagen til at fungere.
Johanne
Jeg har selv stor gavn af de "værktøjer" jeg har fået til at håndtere angsten.
Du skriver, at de voldsomme anfald kommer efter jeres datter er lagt i seng.
Det tolker jeg, som at det er alt for meget for dig at passe hende hele eftermiddagen og aftenen - for udmattende, selvom det måske ikke føles sådan når du står i det.
Er der mulighed for, at du kan trække dig tilbage en halv eller hel time når din mand kommer hjem, og lægge dig og hvile/sove?
Der er bare sket så mange ting. Jeg har for 3 måneder siden fået skizofreni-diagnosen og derfor også startet på Zeldox.
Der blev sagt skizofreni - og nu er der ved at blive arbejdet hen imod førtidspension... Det føles ret voldsomt!!
Min mor og jeg har været på Familieafdelingen, for at høre om de kunne blive godkendt som aflastningsfamilie.
De fungerer allerede som sådan, men mine forældre vil gerne have, at de på kommunen er klar over behovet herfor.
Det var ret hårdt, at skulle bede om den slags hjælp.
De vidste ikke, om de kunne hjælpe, fordi min mand er rask og vores datter trives godt.
Men fordi jeg henvendte mig, påbegynder de en §50-undersøgelse - en såkaldt "forældreegnetheds-undersøgelse".
For at gøre vores hverdag lettere, har vi privat hjælp til rengøring. Vi bestiller dagligvarer på nettet og får det leveret.
Jeg henter vores datter kl. 14 og er sammen med hende til min mand kommer hjem kl. 17. Derfra passer han hende imens jeg laver mad.
Kl. 18.30 kommer hun i seng, og så er dagen gået.
Så begynder jeg at "blive psykisk". Det er altid værst om aften - mine aftner er et helvede i øjeblikket!!
Johanne