Så respekter mig dog!

Ronja1

Kære Alle.

Tusind tak for de mange svar. Jeg bad om at høre Jeres mening og den har jeg fået - tak for Jeres tid.

Jeg er kommet frem til at jeg måske har overreageret i forhold til hvis jeg havde været normal (men hvem er i grunden det... det er så en helt anden diskussion). Sket er sket... nu må jeg så se hvad jeg så skal gøre...

Jeg kan ikke huske hvem der skrev noget om at min mand burde ikke følge mig. Det synes jeg heller ikke han gør. Han har sagt at han synes jeg lægger for meget i det hele. Men han kan jo samtidig også se og mærke hvordan jeg reagerer... han accepterer nok bare at sådan er jeg. Han har ikke blandet sig i det her. Jo, han læste den mail jeg sendte til hende og sagde blot at "det er jo sådan du har det og sådan du føler" Jeg var virkelig 100% ærlig. Overreaktion eller ej - så er det jo sådan jegføler og er.

Til Sofie vil jeg sige at jeg godt nok aldrig i mit liv havde troet at jeg skulle blive kaldt egoistisk. Hele mit liv har jeg "pleased" andre. Har altid sat mine egne behov til siden og gjort hvad andre ville have og ønskede. Stort som småt. Når jeg så endelig sætter foden ned og siger nej - skal jeg kaldes egoistisk, men okay... det tænker jeg så lidt over...

Viktoria: Dejligt at høre lidt fra "den anden sides" synspunkter. Jeg vil blot kort fortælle at det er min svigermor der omtaler dem som kærester - og det kopiere jeg altså bare, men det kan være jeg skal omtale dem som venner i stedet for - det gør det også lidt nemmere for mig - kan jeg mærke!

Cirkeline du skriver at min svigermor har alt det jeg ikke har... sådan! - der fik jeg den. Hvilket menneske er tilbage når man fjerner tillid til andre, evne til tilknytning, varme og integritet? Jeg har skam tillid til andre og evne til tilknytning - måske er min vej dertil bare lidt mere omstændig i forhold til andre. Varme - jo bestemt, men man er vel aldrig særlig "varm" når man er sur, skuffet og føler ens grænse er blevet overtrådt. Integritet... Hvis du mener at det har med selvforståelse at gøre... så har du ret... jeg er utrolig usikker på mig selv, men forsøger at være ærlig overfor mig selv og mærke efter. Det har jeg ikke altid gjort så det er svært at "lytte til mig selv" - især når jeg altid har være en "pleaser" og gjort hvad andre ville have.

Lotte... Tusind tak fordi du skrev! Dit første svar ruskede op i mig og det andet svar var utroligt anerkende og meget konstruktivt og brugbart! Flere gode pointer som jeg tænker over! Et dejligt langt svar som du har brugt tid på. Tak for det!

o86 - Tak for tippet om bogen. Jeg er godt klar over at min svigermor gerne vil bekræftes i hendes valg og kan også sagtens sætte mig ind i at hun har brug for at dele sin glæde med os andre. Det skrev jeg også til hende. Jeg vil også gerne være en del af det - bare ikke lige nu. Jeg skal lige være klar...

Spider... Dit første svar var rart og konstruktivt. Det næste var også fint, men jeg har ikke brug for familierådgivning i forhold til hvordan jeg skal takle mine børn. Jeg har ingen problemer med mine børn. De er velfungerende, velopdragne og hviler i sig selv. (citat fra børnehaven)

Jeg kan uddybende fortælle at da jeg skrev at jeg ikke var i stand til at gå op i sommerhuset var det af hensyn til min svigermor - for jeg ville have overfuset hende. Set i bakspejlet var det nok det jeg skulle have gjort - for så var jeg kommet af med det til hende og så var luften blevet renset. Men jeg er jo en pleaser og opfører mig pænt - så selvfølgelig blev jeg i annekset og bevarede den pæne facade og maske på. Tog mig kærligt og roligt af mine børn. Forklarede dem at farmor havde fået gæster og derfor ikke havde tid til at vi kom op til hende alligevel. Det tog de meget stille og roligt - og vi fandt et hyggeligt sted at spise morgenmad på tilbagevejen. Og ungerne har ikke nævnt episoden siden.

Vi er meget åbne og snakker med vores børn - om stort og småt og hvad der nu lige fylder i deres hoveder - for der er børn jo så fantastiske... de siger jo bare hvad de tænker, føler og mener - det kunne jeg godt lære en masse af.

Om jeg har angst for andre mennesker - det ved jeg ikke. Lidt kan måske tyde på det, men det er kun i forhold til dem som kommer for tæt på mig og mine. Som jeg skrev før - så er min vej til tillid til andre og evne til tilknytning nok mere omstændig i forhold til andre.

Jeg har bestilt en tid i dag hos min psykolog. (Desværre var der først en tid om tre uger) Så jeg er på vej videre... tak fordi I hjalp mig gennem weekenden!

Hilsner fra Ronja

lotte123

Hej Ronja,

Det gør mig meget glad, at du kunne bruge, hvad jeg skrev. Især gør det mig glad, at du melder tilbage med din reaktion. Jeg synes, jeg tit oplever her på ND at nogen skriver ind om et problem, og man bruger tid, kræfter og energi på at forholde sig til det, - og så hører man aldrig noget igen. Kunne det bruges? Eller var det helt hen i skoven? Det tænker jeg tit over.

Så tak skal du have. Jeg er også meget, meget glad over, at episoden i sommerhuset ikke blev en så voldsom oplevelse for dine børn, som jeg da må tilstå, jeg fik indtrykket af. Som nævnt har jeg netop sådanne voldsomme og pludselige raseriudbrud med i bagagen fra mine forældre; ting, der virkelig gjorde os børn bange og angste, men som vi altså aldrig fik nogen form for forklaring på. Og - naturligvis troede vi altid at det var vores skyld - og den dag i dag ligger jeg stadig under for det, og det gør min bror i endnu værre grad. Derfor mener jeg, det er meget vigtigt, at man ikke forsøger at skjule sine sindsstemninger overfor sine børn; de kan mærke de med det samme og føler ofte skyld. Man kan sagtens - også til små børn - fortælle dem, at man er vred, ked af det eller hvad det nu er, men at det bestemt ikke har noget med dem at gøre, og det kan jeg forstå, at du og I også gør. På samme måde, mener jeg også, at der overhovedet ikke er noget forgjort i at børnene får at vide, at farmor har en ven. Der er jo ingen grund til at udpensle det, men så kommer man ikke lige pludselig i en situation, hvor man skal til at forklare alt muligt, og sådan noget sker jo ofte på det helt forkerte tidspunkt.

Jeg håber meget for dig, at du nu stille og roligt får ryddet op med din svigermor.

Victoria94

Hej Ronja. Tak for din tilbagemelding.
Jeg skrev til dig,som jeg gjorde, fordi jeg er i en situation som din svigermor, altså som værende enke.
Jeg kan ikke selv omtale min ven som min kæreste, jeg synes det lyder så underligt og hører ligesom ungdommen til. En ven, lyder og er mere, lidt det samme, men fremkalder ikke negative reaktioner.
Min ven og jeg har talt om, at selv om mine børn og børnebørn er glade for min ven, er det ikke sikkert de ville bryde sig om at vide, at vi rent faktisk har sex sammen. Min ven kan jo heller aldrig blive en "ny farfar". Jeg er ligesom din svigermor blevet sat i en ny situation, hvor man igen er frisat og skal finde nye veje.
En ven kan betragtes på andre måder. Det er mere "spiseligt" at have en ven, end at have en kæreste.
En af mine sønner, spurgte mig: Du er da stadigvæk glad for far, ikke?
Det kunne jeg bekræfte for ham, at selvfølgelig holder jeg da stadigvæk af deres far.
Som du kan fornemme, er det en balancegang mellem fortid og nutid.
Jeg tror, som du selv fornemmer, at ordet ven, er et bedre valg fremfor kæreste.
Dejligt at høre fra dig i en helt anden tone, den lyder mere "ren" og klinger bedre.
Hilsen Victoria

Sofie45

Hej Ronja

Jeg vil også sige dig tak for din tilbagemelding, det synes jeg er flot gjort af dig:-)

Er for øvrigt ked af, at jeg brugte ordet egoistisk om dig, for jo mere du skriver jo mere synes jeg, at du forklarer det hele godt og det hele giver mere mening. Så undskyld at jeg var lidt for hurtig på tasterne, jeg burde have tænkt mig lidt mere om. Jeg smiler til dig...

Du lyder til at være en klog og varm mor, og jeg håber, at du får løst det lille problem med svigermor.

Varme tanker Sofie

spider68

Hej ronja det lyder godt dine børn hviler i sig selv og er trygge og glade og tør sige det de mener. lige da du skrev om dig selv lød det til du kunne have gavn af at få hjælp . men hvis i til hverdag har en rolig hverdag med gode timer . og oplevelser . så er i på rette vej. Jeg synes det er godt du ikke gik op og gav din svigermor en overhaling . at trænge et andet menneske op i en krog og sige ting man fortryder , gør det tit meget være at takle. Så det var et klogt valg når dine børn var der. Det er godt at høre du kan få hjælp igen hos Psykolog . Skal du selv betale til psykologen For ellers kan man lave en aftale med sin læge at man får samtale 1 gang i månedet eller det der bliver aftalt . så man på den måde kommer af med de problemer man har. Det kan være en fordel at kunne tale orntelig med sin svigermor. Nu kan du få hjælp ved psykologen til at få råd til hvordan du siger nej til det du ikke vil være med til . Det lyder til du kan overfor dine børn. Kan du sige nej overfor din mand . ellers kan du øve dig på ham . og så kommer det også at sige nej til andre. Det er først nu efter over 40 år jeg kan sige nej til min nuværende kærste. for min exmand og andre kærster har jeg overtrådt mine egne grænser og gjort det de ville have. men nu er det slut . det er en lang hård kamp. men bliver jeg udsat for at skifte kærste kommer det nok tilbage igen som før. Det kommer meget an på hvordan de andre mennesker er om det er nogen man tør sige i mod uden igen selv at få en på hovedet tilbage. for det risikere en der altid har været svag i andres øjne . der pludselig kan tale og sige sin mening. For den menning kan være ille hørt i deres øre. men giv ikke op

TTYNBaby9

Til de første par indlæg vil jeg kun sige én ting - hvis i ikke kender til incest eller til følgevirkningerne heraf, kan i overhovedet ikke udtale jer om, hvorvidt der i denne situation reágeres for voldsomt eller ej. Jeg er selv gift med en kvinde der har været udsat for incest og hun har det på præcis samme måde, spm dig, der oprettede tråden. For det handler ikke om, at svigermpr har fået en ny kæreste - det handler om, at der nu er en ny, fremmed mand, der skal tages stilling til og som hun skal forholde sig til og det kan være virkelig skræmmende. Det er måske svært for udenforstående at se, men sådan er det og jeg forstår dig fuldt ud. Min partner har det på samme måde med min mors nye kæreste og jeg gør mit bedste for, at hun introduceres til ham, stille og roligt. For det er nødvendigt. Og det skal din svigermor bare acceptere, især når du har været så sej og modig, at fortælle hende, hvordan tingene hænger sammen. Fedt at din mand bakker dig op i øvrigt, hold fast i ham:o)

Ronja1

:-) Tak...

Du aner slet ikke hvordan det letter mit hjerte at læse dit svar!!!

Jeg siger tak!

Mange hilsner fra

Ronja!

spider68

Hej ja Ronja du reagere helt normalt, efter det du har været udsat for . og andre mennesker der ikke har mærket det på sin egen krop , forstår ikke denne reaktion. og synes det er mærkeligt. Der er mennesker i vores omgang der aldrig lærer at fåstå os, og det er de udsatte der må bære over med de uvidende der ikke kan forstå. og de udsatte må lære at klare møde med andre mennesker, så godt de formår. med hjælp kan angsten komme længere væk, men pludselig i situationer dukker minderne op igen , og tankerne og overgrebsføelserne er der igen . Måske din svigermor ikke kan forestille sig havd, og hvordan du har det. at det i hendes øre er , forfærdeligt og hun prøver at benægte det kan være en sandfærdig fortælling, og hun bare lukker af for dig og ikke vil tale med dig. om den sag med dit incest. Det er ikke en unormal reaktion , når man endelig får taget sig sammen til at fortælle om sit overgreb. Så bliver man ofte afvist . af dem man fortæller det til. Det er stadig et tabu som mange nægter at høre om. og tage stilling til. Jeg tænker det er din mand der skal være på din side. og gå til sin mor og fortælle hende hun skal behandle dig pænt. og sætte en grænse for sin mor. og bede om respekt til min kone. det kan være denne mor mere lytter til sin søn , svigerdøttere er ikke alle svigermøders drøm , og det kan være grunden til hun ikke lytter til dine ønsker. Hvis du ikke bliver respekteret og venligt behandlet af svigermor, så lad vær at besøge hende i hendes hus. og kun når i synes at indvitere hende i jeres hjem . så det er jer der sætter grænsen for hvad i vil være med til, og det ikke er svigermor der styre jeres liv , både hos hende og hjemme hos jer privat. og bliv bedre til at afvise andre der vil noget skidt med en . ha det godt.