Borderline og antidepressiv medicin
Hej,
Jeg er en ung kvinde på 26 som for nogle år siden fik diagnosen Borderline - Jeg er lige stoppet med min antidepressive medicin, og vil høre om nogen ved hvor længe det tager før det er ude af ens krop, og om jeg kan se frem til et vægttab, da jeg desværre har taget 20 kg på siden jeg startede på pillerne..
Håber I kan komme med nogle gode svar, og hjælpe mig lidt.
Vh Jennifer
Jeg er en ung kvinde på 26 som for nogle år siden fik diagnosen Borderline - Jeg er lige stoppet med min antidepressive medicin, og vil høre om nogen ved hvor længe det tager før det er ude af ens krop, og om jeg kan se frem til et vægttab, da jeg desværre har taget 20 kg på siden jeg startede på pillerne..
Håber I kan komme med nogle gode svar, og hjælpe mig lidt.
Vh Jennifer
Kommentarer
I så fald: Tag kontakt til din behandler som det allerførste i morgen! Det er farligt.
Kan ikke svare på hvor lang tid der går før det er ude af kroppen, da det er forskelligt fra præparat til præparat.
Ikke bare det med at du er stoppet med medicinen, men også om at du har det rigtig skidt.
Som du selv siger, så bliver man aldrig helt rask når man har haft en spiseforstyrrelse (ihvertfald de færreste der gør), men man kan holde det i skak.
Det lyder som om, at du er godt på vej til at falde i den igen, og du hverken skal eller vil tilbage i anoreksiens vold, så du skal have god støtte af både behandler og diætist til at få gang i et vægttab på den sunde måde.
P.S. Du risikerer at få det rigtig dårligt fysisk og psykisk pga. det bratte medicinophør. Vær opmærksom på det og del det med din behandler hvis du får symptomer. Det kan blive slemt.
Men søger stadig nogen som kan give mig svar på mine spørgsmål
For flere år siden startede jeg ny medicin.
Først fik jeg et præparat, og jeg tabt 4 kg i opstartsfasen pga kvalme og nedsat appetit. Nogle måneder senere begyndte jeg på endnu et præparat og jeg tog 18 kg. på. Dvs. en vægtøgning 14 kg. over min normalvægt.
Jeg trappede ud af det i samråd med psykiater, og jeg tabte halvdelen uden nogen synderlig indsats. Min appetit normaliseredes.
Derpå gik jeg igang med træning og kalorietælning for at tabe resten, og det tog overhånd, så den spiseforstyrrelse der siden puberteten havde kigget frem fra tid til anden men aldrig var kommet i fuld flor for alvor sprang frem og tog totalt overhånd over min hverdag.
Det betød 1½ år i det helvede du også kender fra tidligere - indtil jeg endelig kom i behandling.
Det er derfor jeg siger, at du skal sørge for at blive mandsopdækket gennem det vægttab du ønsker. Vi med (tidligere) spiseforstyrrelse er ekstremt følsomme i forbindelse med vægttab.
Du kan sagtens tabe dig på den sunde måde, og holde spiseforstyrrelsestankerne på afstand hvis du får hjælp til dem.
Ved godt du har ret i det du siger, men som du så også ved, så er det ofte min spiseforstyrrelse der tager snakker for mig - Jeg vil egentlig bare tabe mig, og selvom det lyder helt tosset i mange ører, så koste hvad det vil. Er snart ligeglad hvad jeg skal gøre - Er gået fra 55 kg til 75, og er 171 høj, så er desværre lige på vippen mellem normal - og overvægtig (ifølge min BMI)
Det vejer meget i mit hovede, og vil bare tabe mig så hurtigt som muligt - Også selvom min fornuft siger noget helt andet.
Det tager 2 dage... prøve med at tage dem hver anden dag.
Jeg er også selv træt af det og har taget 12 kg på siden jeg fik dem.
Hilsen herfra
Hvor har du det fra?
Det må da komme an på hvilken dosis det drejer sig om.
Medicinen nedbrydes i kroppen, og det må vel betyde, at det tager længere tid før 200 mg. er ude af kroppen end det tager før 50 mg. er.
Det drejer sig jo ikke om hvor lang tid et eller andet er om at komme gennem tarmsystemet.
Jeg vil bare gerne have det ud af kroppen - Håber det kan medføre et vægttab, at jeg ikke tager dem længere.. Var på noget andet antidepressiv engang, som jeg også tog åndssvagt meget på af - Da jeg stoppede på dem tabte jeg mig sindssygt... Men kan desværre ikke huske hvor lang tid der gik
Prøv nu at tage en dyb indånding. Første skridt på vejen er taget, og nu skal det ikke gå for stærkt.
Hvad med at prøve at fokusere på noget andet? For eksempel på at genopfriske de psykologiske værktøjer til at holde spiseforstyrrelsen i kort snor. Eller på noget helt andet - noget som kan styrke dit selvværd.
Vægttabet skal nok komme snart - men anoreksien skal ikke komme sammen med det!!