Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hvilke kosttilskud?

Redigeret 8 november, 2011, 04:06 i Vitaminer og mineraler
Hejsa.

Jeg har i dag købt noget fiskeolie, men ved ikke helt, om der er en grund til at tage dem fast. I forvejen får jeg forskellige antidepressiv medicin, kalk med d vitamin og en almindelig vitaminpille som altsammen er ordineret af min psykiatriske læge.

Jeg træner tre gange om ugen, spiser godt med grønt, men jeg spiser meget sjældent fisk eller nødder.

Man kan jo købe vitaminer og mineraler i en uendelighed, så jeg vil gerne høres jeres mening om jeg tager det rigtige og om der er noget, som jeg også burde tage.

Kh. Oktober
«1

Kommentarer

  • Hej Oktober

    Du skriver ikke, hvad dit helbredsproblem er, men sådan som jeg husker det, er det depression, og du skriver jo også, at du får forskelligt antidepressivt medicin. Men jeg kan ikke huske, om du har andre helbredsproblemer.

    Hvordan har du det nu? Der er jo forskel på, om man står midt i en depression, eller om depressionen er overstået, og man blot ønsker at forebygge kommende depressioner.

    Ja, man kan købe tilskud i én uendelighed. Personligt har jeg spist en masse tilskud 8 år, og jeg er ved at køre lidt træt i det. Men en god vitaminpille samt fiskeolie og enkelte andre ting vil jeg holde fast ved. Netop ved sårbarhed over for at få depressioner er det en god ide at tage fiskeolie. Jeg tager dog kun fiskeolie på de dage, hvor jeg ikke får fisk, men du skriver jo, at du ikke spiser ret meget fisk, så hvis jeg var dig, ville jeg tage fiskeolie hver dag.

    Den kendte og respekterede psykiater Poul Videbech har engang anbefalet fiskeolie ved depression. Så det er ikke bare et luftigt alternativt råd. (Til de skeptiske: Videbech har IKKE sagt, at fiskeolie kan helbrede en depression, men han har sagt, at fiskeolie hjælper den øvrige behandling, så den virker bedre).

    Derudover skal du nok tænke på, at medicin kan bevirke, at kroppen kommer til at mangle forskellige næringsstoffer. Hvilke næringsstoffer det drejer sig om, afhænger af typen af medicin, og jeg tror ikke, at man kan få fuldstændige oplysninger om, hvad man kommer i mangel af. Men her er et link til oplysninger:

    http://www.cetcenter.dk/pdf-filer/artik ... midler.pdf

    Angående antidepressive midler står der kun noget om de tricykliske antidepressiver, hvor man kan komme til at mangle Q10 og B2. Jeg ved jo ikke, hvad du får af medicin, og der er ingen oplysninger om de mere moderne antidepressiver, men muligvis var det en god ide at tage Q10 og ekstra B-vitaminer foruden en god vitaminpille og fiskeolie og D-vitamin

    Jeg tager selv Q10. Derimod er jeg blevet lidt skeptisk over for at tage kalk, sådan som jeg også har gjort i mange år, fordi man fik at vide at det var en god ide at tage kalk sammen med D-vitamin. Her i sommertiden tager jeg ikke D-vitamin, fordi jeg får så meget sol.

    Jeg må sige, at jeg er imponeret over, at din psykiater råder dig til at tage kosttilskud. Det har jeg aldrig før hørt, at psykiatere blander sig i. Jeg gik selv hos en psykiater, og han kunne ikke hjælpe mig. Det viste sig, at jeg havde en katastrofal jernmangel. Den slags interesserede han sig ikke for.

    Jeg står selv i en situation, hvor jeg er ved at genoverveje mit tilskudsprogram. Jeg vil nok i højere grad forsøge at få næringsstofferne fra maden og solen. Jeg vil dyrke grønsager og frugt selv, så jeg får så frisk mad som mulig. Men nogle få kosttilskud vil jeg holde fast ved, deriblandt fiskeolie, Q10 og D-vitamin om vinteren.

    Jeg håber, at du kan bruge mine overvejelser til noget

    Kameliadamen
  • Hej Kameliadamen.

    Lige nu går det okay.
    Jeg er på kontanthjælp og skal starte i aktivering 8 timer om ugen. Så helt godt er det jo selvfølgelig ikke.
    Jeg er ikke blevet diagnosticeret med en klassisk depression, men har måske en anden slags depression (atypisk depression). Så jeg ved ikke helt, hvordan det påvirker kroppen.
    Men jeg er ved at blive udredt for, om jeg måske er bipolar. Det er i hvert fald fastslået, at jeg har en personlighedsforstyrrelse af blandet karakter.

    Jeg har en del smerter, men det er blevet meget bedre efter jeg begyndte at træne fast tre gange om ugen.


    Hvad er Q10? Det har jeg aldrig hørt om før. Jeg har på et tidspunkt fået målt en lav B12 (dog ikke så lav, at jeg skulle tage det ekstra) og for lavt D vitamin. Det er vist derfor, at jeg har fået at vide af psykiateren, at jeg skal tage kalk med d vitamin. Jeg kommer ikke ret meget ud og får sjældent mælkeprodukter. Jeg får jo dog mine grøntsager. Men tror også, at det er fint at holde fast i det. Men jeg er blevet doseret ned på 1 tablet dagligt efter mit d-vitamin niveau er blevet normalt.

    Det står på pakken med fiskeolie, at jeg skal tage to om dagen. Kan jeg mon nøjes med én? Eller skal jeg bare følge anvisningen på pakken?

    Det er fedt, at du kan hjælpe mig lidt med det her.

    Kærlig hilsen Trine
  • Hej Trine

    Jeg ved ikke helt, om jeg er til så meget hjælp, for også jeg er jo lidt i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Men jeg kan jo altid fortælle om de overvejelser, jeg gør mig.

    Det lyder godt, at du har fået det bedre. Men helt godt er det ikke, kan jeg forstå.

    Jeg gik hos en kostvejleder i 2003, og det var hende, der fortalte mig om Q10, som jeg heller aldrig havde hørt om dengang. Jeg finder lige noget information om det:

    http://www.netdoktor.dk/vitaminer/q10.htm

    Jeg har taget Q10 lige siden 2003, og det agter jeg at blive ved med. Når jeg råder dig til at tage Q10, er det ikke af de samme grunde som for mit vedkommende, for du er jo ung og har ikke hjerte- og karproblemer, som jeg har. Det er, fordi jeg mener, at der kan være en ret høj sandsynlighed for, at den antidepressive medicin fordriver Q10 og desuden også B2 fra din organisme, sådan som der stod anført i det link, jeg bragte.

    Jeg ved godt, at denne oplysning vedrører tricyklisk antidepressiv medicin, og du skriver jo ikke, hvilken slags du får, men alle antidepressiver er jo lidt ”i familie” med hinanden.

    Du skriver, at du har smerter. Er der nogen forklaring på disse smerter? Jeg kan fortælle dig, at en typisk bivirkning ved medicin, der fordriver Q10 fra organismen er smerter! Der er jo ikke noget forgjort ved at prøve at undersøge, om Q10 kunne hjælpe :o)

    Når man vil tage B-vitaminer, siger man altid, at man skal tage alle B-vitaminerne i en kombineret pille, fordi de er afhængige af hinanden for at virke rigtigt. At du i en periode har ligget lidt lavt i B12 bestyrker mig i den opfattelse, at det er en god ide at tage en B-vitaminpille med alle B-vitaminer i. Man siger jo også, at B-vitaminer er meget vigtige for psyken.

    Hvad angår fiskeolie, så er det vigtigste, at man vælger et produkt af en god kvalitet, som er uden tungmetaller og dioxin og desuden friskt – ikke harskt. Og ja, jeg ville følge anvisningen på pakken.

    Så er der D-vitamin. Jeg tror, at det er en god ide for dit vedkommende at blive ved med at tage D-vitamin hele året. Personligt er jeg meget i tvivl om, hvorvidt det er en god ide at tage kalk sammen med D-vitamin. Når du ikke får mælkeprodukter, så er det nok en god ide, at du gør det. Men du skal lige vide, at videnskabelige undersøgelser har vist, at der er en (lille) forøget risiko for at få blodpropper i hjerne og hjerte, hvis man tager kalktilskud. Den risiko kan man sandsynligvis undgå, hvis man også tager magnesium. Det kan du læse her:
    http://www.vitalraadet.dk/304+M58a4ea02a2e.0.html

    Magnesium er desuden ekstremt vigtigt for nervesystemet. Der findes piller, f.eks. Cal-mag, der indeholder både D-vitamin, kalk og magnesium.

    Jeg kan godt se, at der nu efterhånden er tale om mange tilskud. Men jeg synes, at jeg var nødt til at skrive disse ting.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Trine

    Udfra det jeg kender til din situation vil jeg anbefale flg.:
    Alm. stærk vitamin/mineral complex
    Fiskeolie evt. kombineret med planteolie
    Stærk B-vitamin complex
    D-vitamin evt kombineret med kalk/magnesium

    Alm. vitamin/mineral kompleks. Det kan betale sig at købe en god kvalitet. Selv har jeg taget Omnimin fra Biosym i mange år. De er noget dyrere, men de penge kan være givet godt ud for de optages faktisk fuldstændigt, hvorimod kroppen kun optager ca. 20% af de billige syntetiske vitaminer (lærte jeg på zoneterapiskolen).

    Fiskeolien er meget vigtig, fordi den 'smører' nervesystemet og gør det lettere for nervecellerne at 'kommunikere' med hinanden. Det kan (så vidt jeg husker) også reducere led- og muskelsmerter. Det er vigtigt at holde sig til den foreskrevne dosis for at få effekt.
    Jeg tager selv Eye-Q, der består af både fiske- og planteolie. Det er det mærke, jeg er blevet anbefalet både i helsekostforretningen, af en biopat, en zoneterapeut og af min nuværende terapeut, så jeg går ud fra, at det er det bedste. Har heller ikke fået opstød, som jeg ellers har hørt, man kan få af fiskeolie. I de første par måneder skulle man (så vidt jeg husker) tage 6 kaplsler om dagen og derefter 2 kapsler. Desværre er Eye-Q temmelig dyrt.

    B-vitaminer styrker også nervesystemet. Som Kameliadamen skriver, er det vigtigt at tage alle B-vitaminerne samlet, da der ellers opstår forskydninger og ubalancer. Jeg tager selv Multi-B fra Biosym men der findes andre gode mærker. Får du for meget kan du se og lugte det på din urin, for så ryger overskuddet ud på den måde.

    D-vitaminer er også vigtige for nervesystemet. Min læge anbefalede mig Kolos D-vitaminer, der også indeholder calcium. Som Kameliadamen skriver skal calcium tages sammen med magnesium for ikke at skabe ubalancer og det skal helst være i et bestemt forhold til hinanden. Dog er der også magnesium i de blandede vitaminpiller.
    Alternativt kan man måske få D-vitaminer uden calcium og så evt. supplere med produktet Dolomit (fra Naturdrogeriet), der er calcium og magnesium i det rigtige forhold.

    Håber ikke, at dette øgede forvirringen ;-)


    KH Helene
  • Hej I to.

    He jo jeg blev både meget klogere og lidt mere forvirret :-).

    Nu har jeg alle piller i huset. Måske har jeg endda faktisk en pakke B-combin stærk, som jeg har haft taget en overgang for at prøve at styrke min negle. Men jeg gætter i hvert fald på, at de er en samling af de forskellige b-vitaminer. Men dem vil jeg i hvert fald også tage fast.

    Det er sådan set også en ændring, som jeg kan overskue. Både rent praktisk og økonomisk. Så det bliver sådan :-).

    Tak for sparringen.

    Kærlig hilsen Trine
  • Hej med jer.

    Jeg har i dag fået at vide, at jeg faktisk ligger i den lave ende at det tilladte for d-vitamin. Havde det været målt på den amerikanske skal, havde jeg manglet, fordi grænsen er lavere sat derovre. Så der går jeg op på to om dagen.

    Desuden mangler jeg b-12. Også mere end hvad jeg tidligere har fået at vide. Jeg er begyndt at spise b-vitamin i form af b-combin stærk. Jeg har fået lange negle for første gang i mit liv :-). Men når jeg læser bagpå kan jeg se, at de faktisk ikke indeholder b12. Gad vide om det på én eller anden måde alligevel virker på b12? Det er i hvert fald de piller, som min psykiater har anbefalet mig for b12 vitamin mangel.

    Jeg skal have taget en ny blodprøve i nærte uge, hvor jeg håber, at de også vil tjekke vitaminerne. Hvis b12 værdien er blevet højere, så ser det jo ud til, at de virker.

    Er der nogen, der ved noget om det.

    Kh Trine
  • Hej Trine,

    Det lyder godt, at du endelig er afklaret mht. dit vitaminmangel. Hvor mange µg D-vitamin er du så oppe på nu? 70 µg? Ydermere kunne jeg godt tænke mig at høre hvor lavt dit D-vitamin lå? Såfremt du blev oplyst om dette.

    At dine negle er begyndt at vise sig kan bla. afgjort drages parallel til dit øgede indtag af B-vitamin, især B2, samt D-vitamin. At det anbefalede produkt ikke indeholder B12 lyder mystisk, blev du oplyst om hvor lavt dit tal lå? Behovet for B12-vitamin er relativt lavt, da kroppen genbruger, samt selv producerer vitaminet.
  • Hej med dig.

    Jeg ved ikke, hvordan mit d-vitamin ligger.
    Men min b12 mener jeg lå på 160. For kan det ikke passe, at det skal ligge mellem 200-400?

    Jeg skal snart have målt d-vitamin igen hos min psykiater.

    Min læge ville ikke give mig noget b12, fordi det ikke var ret langt. Så jeg ved ikke, om det er faldet yderligere de sidste par måneder.

    Jeg mangler også hvide blodlegemer, så det er underligt. Men nu får jeg også Betolvex med B12.

    Jeg ved ikke, om det var svar på dine spørgsmål?

    Vh Trine
  • Hej eye Q fiske olie er speciel godt til os der har psykiske sygdomme som Depression , der bliver tilført vigtige olier og syrer til at hjernen kan beskytte sig mod forskellige former for Demens , skizofreni, Depression , DAMP. ADHD. Ordblindhed , mm. det koster mere end alm fiske olie , det skulle ikke have efekt på antidepressiv medicin kun til det bedre. Husk fiskeolie er blodfortyndende. også hvidløg. det er også godt til at holde sygdom fra døren. hej
  • Hej Oktober

    På denne side kan man læse sig til mere viden om mange forskellige slags blodprøver, sådan at man bedre kan følge med i sine fremskridt ;o)

    http://www.dr.dk/sundhed/Sygdom/Blodpro ... 103133.htm

    Blandt de mange forskellige oplysninger er der også noget om prøven for B12-vitamin:

    http://www.dr.dk/sundhed/Sygdom/Blodpro ... _1_2_1.htm

    Som du kan se, er normalområdet 200-600

    Jeg kan forstå på dig, at du faktisk får B12-tilskud nu, og det er jo godt, men at din læge tidligere har ment, at det ikke var nødvendigt, fordi dit B12-niveau kun var lidt for lavt.

    Jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at man kan købe B-vitaminer, herunder B12-vitaminer, uden recept.

    Hvis man har en mangel, synes jeg, at det er vigtigt at kompensere for den – uanset hvad lægen siger. Min personlige erfaring er, at praktiserende læger ofte ignorerer mangler på vigtige næringsstoffer som sygdomsårsag. Jeg har den holdning, at det er bedre at forebygge sygdom end at helbrede med dyr medicin med mange bivirkninger.

    Medicin kan være nødvendig, men min erfaring er, at læger ofte udskriver medicin og andre behandlinger, uden at sørge for at tjekke om vitamin- og mineralmangel kan være (medvirkende) årsag. Og det er for dårligt!

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.