psykisk påvirkning af Irriteret Tyktarm
Jeg fik selv diagnosen for ca 5 år siden. Gik igennem flere smertefulde kolo og gastroskopier, vævsprøver, blodprøver og aff.prøver.
Til sidst kom diagnosen: Irriteret tyktarm/ for overaktiv fordøjelsessystem. Fik diagnosen sammen med to beskeder, der sendte mig i gulvet. "vi aner simpelthen ikke hvad der er galt, og der kan gå et halvt år før det er væk eller du kan have det resten af livet."
Jeg døjer med så voldsomme mavesmerter at jeg knap kan gå, efterfulgt af diarre. som om alt inden i mig rykkes i stykker.
Jeg har prøvet alt hvad der er anbefalet. Indtaget mange fibre, prøvet husk, undgået hvede, kostomlægning, og gæt engang...
INTET hjælper. Det kommer som et lyn fra klar himmel, og det er uanset hvad jeg spiser og drikker.
Jeg har gennem de sidste 2 år brugt imodium plus og det hjælper når jeg får et "anfald". Det er ligesom maven erklære krig mod resten af kroppen, af bare kedsomhed.
Det har haft en voldsom påvirkning på mit psykiske helbred. Jeg har aldrig overskud og energi. Jeg bliver nemt bragt til tårer og jeg føler mig ret ensom.
Jeg er bange for at tage i byen med venner i frygt for hvad der skal ske, hvilket har afskåret mig fra det sociale netværk.
Jeg har nedsat sexlyst, da jeg kun forbinder min krop med smerte, hvilket gør mig ked af det, da jeg savner nærvær med min kæreste, som har stået ved min side gennem hele forløbet.
Jeg har dog gennemført én uddannelse og er igang som sosu-assistent. Dog med fravær. Jeg har valgt ikke at give op. Jeg kæmper, selvom det ikke altid er lige nemt.
Dog føler jeg at der virkelig mangler forståelse for denne lidelse. har tit fået beskeden: "alle prøver da at have ondt i maven, du skal ikke være så sart mm."
og nogle af disse beskeder kommer endda fra læger.
Dem der ikke har lidelsen kender ikke smerterne, frygten, ensomheden.
Efter min mening, bør man anvende psykologisk behandling, som et led i det hele, så man kan få nogle redskaber til kampen, for at vende tilbage til det sociale liv.
Til alle jer derude med denne lidelse, bevar håbet så vidt det er muligt, kæmp så godt i kan og mindsk stress... Det er ikke en skam at sige fra og tage en dag med total dovenskab.
Bare lige en tanke jeg ville dele
kærlig hilsen Elisa
Til sidst kom diagnosen: Irriteret tyktarm/ for overaktiv fordøjelsessystem. Fik diagnosen sammen med to beskeder, der sendte mig i gulvet. "vi aner simpelthen ikke hvad der er galt, og der kan gå et halvt år før det er væk eller du kan have det resten af livet."
Jeg døjer med så voldsomme mavesmerter at jeg knap kan gå, efterfulgt af diarre. som om alt inden i mig rykkes i stykker.
Jeg har prøvet alt hvad der er anbefalet. Indtaget mange fibre, prøvet husk, undgået hvede, kostomlægning, og gæt engang...
INTET hjælper. Det kommer som et lyn fra klar himmel, og det er uanset hvad jeg spiser og drikker.
Jeg har gennem de sidste 2 år brugt imodium plus og det hjælper når jeg får et "anfald". Det er ligesom maven erklære krig mod resten af kroppen, af bare kedsomhed.
Det har haft en voldsom påvirkning på mit psykiske helbred. Jeg har aldrig overskud og energi. Jeg bliver nemt bragt til tårer og jeg føler mig ret ensom.
Jeg er bange for at tage i byen med venner i frygt for hvad der skal ske, hvilket har afskåret mig fra det sociale netværk.
Jeg har nedsat sexlyst, da jeg kun forbinder min krop med smerte, hvilket gør mig ked af det, da jeg savner nærvær med min kæreste, som har stået ved min side gennem hele forløbet.
Jeg har dog gennemført én uddannelse og er igang som sosu-assistent. Dog med fravær. Jeg har valgt ikke at give op. Jeg kæmper, selvom det ikke altid er lige nemt.
Dog føler jeg at der virkelig mangler forståelse for denne lidelse. har tit fået beskeden: "alle prøver da at have ondt i maven, du skal ikke være så sart mm."
og nogle af disse beskeder kommer endda fra læger.
Dem der ikke har lidelsen kender ikke smerterne, frygten, ensomheden.
Efter min mening, bør man anvende psykologisk behandling, som et led i det hele, så man kan få nogle redskaber til kampen, for at vende tilbage til det sociale liv.
Til alle jer derude med denne lidelse, bevar håbet så vidt det er muligt, kæmp så godt i kan og mindsk stress... Det er ikke en skam at sige fra og tage en dag med total dovenskab.
Bare lige en tanke jeg ville dele
kærlig hilsen Elisa
Kommentarer
du må også have rigtig god bedring
tusind kram
Mine mavesmerter forsvandt et par timer, når jeg slugte en stor spsk. kommen. Skyllet ned med vand. Jeg fik rådet for mange år siden af en gammel mand. Jeg stod krumbøjet og havde voldsomt ondt i maven. Det så han og sagde jeg skulle prøve kommen.
Jeg tænkte, han er tosset, men ville da gøre forsøget. 10 min. efter var smerten væk.
Jeg brugte rådet i nogle år, men en dag var smerterne væk.
At have en funktionel sygdom betyder grunden blot, at lægen ved de undersøgelser, der er foretaget, ikke har fundet noget usædvanligt.
Men der kan jo være undersøgelser, der ikke er gennemført. Lægerne har i mange år påstået, at jeg har irritabel tarm, det har jeg muligvis; men mit største problem er, at jeg ikke kan optage frugtsukker. Det kaldes fruktose malabsorption (FM).
Det er en meget almindelig lidelse, som alt for sjældent diagnosticeres. Jeg har skrevet om det i denne tråd:
viewtopic.php?t=26719&p=132145#p132145
Prøv at læse de indlæg på side 3 i tråden, jeg har skrevet, det kunne jo være I også kunne blive hjulpet.
Malabsorption kan medføre forskellige mangler: zink, B12, folat samt lavt niveau af tryptophan. Mangel på tryptophan/serotonin kan give mild depression.
Hilsen Bente67
Jeg skal lige sige, at jeg ikke har erfaringer med mave- eller tarmproblemer. Alligevel er der en ting, jeg gerne vil sige.
Du skriver, Bente:
”At have en funktionel sygdom betyder i grunden blot, at lægen ved de undersøgelser, der er foretaget, ikke har fundet noget usædvanligt.”
Tjahh…
Jeg har set, at der læger, der medregner irriteret tyktarm til den gruppe af sygdomme, som de kalder funktionelle: kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, piskesmæld og altså også irriteret tyktarm.
Udtrykket ”funktionel sygdom” lyder i din beskrivelse meget neutralt. Lægen har ledt efter årsager til sygdommen, men har ikke fundet nogen. Alligevel er der noget i organismen, der ikke fungerer normalt, og så kalder man det for en funktionel sygdom.
Problemet er bare, at der er en retning inden for lægevidenskaben, som argumenterer på følgende måde:
Eftersom vi ved grundige undersøgelser ikke har kunnet finde nogen årsag til sygdommen, så må sygdommen skyldes noget psykisk. Og det er der jo også en i denne debattråd, der kommer ind på.
Men sådan kan man jo ikke argumentere!
Gennem mange år efterhånden har en gruppe læger arbejdet med den såkaldte TERM-model, hvor man behandler funktionelle sygdomme, ud fra en antagelse om, at de er psykisk betingede. Det betyder, at patienterne får psykofarmaka og kognitiv terapi for deres fysiske helbredsproblemer.
Men det kunne jo lige så godt hænge sammen, sådan som du skriver, Bente: Lægerne har lavet mange undersøgelser, men ikke lige præcis den, som ville have afsløret årsagen til sygdommen. Eller måske endda: Sygdommen har en fysisk årsag, som lægerne endnu ikke har tilstrækkelig videnskabelig indsigt til at afdække.
Det lyder dejligt, Bente, at du har fundet ud af, hvad dine mave- og tarmproblemer skyldes. Og det kan jo være, at der er andre, som kan have gavn af dine oplysninger
Mit ærinde med dette indlæg er at sige, at udtrykket ”funktionel sygdom” slet ikke er et neutralt udtryk, og man skal virkelig passe på, hvis man få den diagnose. Hvis det var mig, ville jeg lede videre efter en årsag og ikke kaste mig i armene på læger, der tror, at irriteret tyktarm bare skyldes noget psykisk eller såkaldt ”ondt i livet”.
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Når jeg siger, at jeg ikke har erfaringer med mave- og tarmproblemer, er det ikke helt rigtigt. Jeg har følgende erfaringer:
1. Igennem mange år havde jeg diarré (foruden andre gener så som træthed, svimmelhed, hjertebanken, hårtab). Jeg kunne ikke få hjælp, eftersom lægen troede, at det var noget ”psykisk” eller måske overgangsalders-problemer. Det viste sig at være alvorlig jernmangel.
2. En slægtning har flere gange efter antibiotika-kure lidt af maveproblemer. Lægen havde ”glemt” at fortælle hende, at man efter en antibiotika-kur skal gøre noget for at genoprette en sund tarmflora, for antibiotika slå jo både sygdomsfremkaldende og gavnlige bakterier ihjel.
De to erfaringer fortæller mig, at almindelige læger, der arbejder inden for det etablerede sundhedsvæsen, ikke har ret meget forstand på mave- og tarmproblemer.
Hvis en læge ikke lige kan - eller gider - finde ud af, hvad en patient med fordøjelsesproblemer fejler, så anses det for i orden at kalde sygdommen funktionel, patienten hypokonder og iværksætte term-modellen.
Tilsvarende gælder staklerne med fibromyalgi. Jeg tillader mig at kalde dem stakler, fordi det ikke er sjovt at have en alvorlig sygdom og en læge der er ligeglad.
Mærkeligt nok er forhøjet blodtryk en rigtig sygdom, selvom den er "funktionel". Man kender som regel ikke årsagen. Jeg kender et par stykker, jeg tror kunne have glæde af lidt psykologisk støtte, for at komme af med deres stress, som i min optik var årsagen til det høje blodtryk, men de er ikke blevet tilbudt behandling after TERM-modellen, men selvfølgelig, de er mænd. For hver 5 kvinder, der har fruktose malabsorption, er der kun 2 mænd, målt ved ojektive undersøgelser, nemlig brint i udåndingsluften.
Meningen med mit indlæg er ikke at trække min diagnose ned over alle mennesker, der har lidt bøvl med maven, men at hjælpe alle dem, der fruktose malabsorption eller laktose intolerance + alle de øvrige kulhydrat - malabsorberende, af typer jeg ikke kender til.
Mit svar i tråden var således ikke til dig alene, men til alle der er intresseret at få det bedre med deres fordøjelse.
Af mangeårig erfaring ved jeg, at man kan have FM uden symptomer fra maven, der er også fastslået ved store udersøgelser. Jeg havde ikke væsentlige maveproblemer i midten af livet, som barn havde jeg mild forstoppelse og jernmangel. som yngre voksen tiltagende allergi og gigt samt sart hud (som blev bedre ved behandling med zink). Disse sygdomme og skavanker er forsvundet i det år, jeg har været på diæt.
Så konklusionen er: FM kan give jernmangel, zinkmangel, problemer med B12/folinsyre, depression på grund af tryptophanmangel, serotoninmangel samt problemer med skjoldbruskkirtlen. Det sidste kender jeg ikke til, jeg har ikke problemet. Man behøver ikke at have IT samtidig.
En amerikansk forsker havde opdaget, at mange af hans mavepatienter have lave niveauer af tryptophan i blodet, da han også troede, at IT har psykiske årsager, forsøgte han at give ekstra tryptophan. Det virkede ikke. Den fruktose vi har i overskud i tarmen binder tryptophan, så det hjælper ikke ret meget at spise mere.
Sygdommen i udbrud er almindelig, et forsigtigt skøn siger 5% af befolkningen, der er således dyrt for samfundet bl.a. i sygedagpenge. Hos de 65+årige mener australske forskere at hver sjette er påvirket.
På Helgeland sykehus i Nordnorge, der er en del af Universitetet i Tromsø, har man samlet en flok pasienter med mave problemer. man undersøgete dem og sorterede dem fra, som ikke egnede sig for undersøgelsen (objektive kriterier såsom diabetes, graviditet). Endvidere undersøgte man dem med pusteprøve, ligesom man undersøger folk med mavesår, dog er det noget andet, der drikkes. Af disse patienter blev ikke mindre end 78 % symptomfrie på fruktoselav diæt.
Så mange mennesker, med og uden IT, kan hjælpes.
Hilsen Bente67
Ja, vi er enige.
Når jeg skrev mit indlæg, så var det, fordi du brugte udtrykket funktionel sygdom, som om det var en helt neutral sygdomsbetegnelse, og det er det jo ikke. Lægerne ser ned på folk, der er udstyret med en sådan diagnose. Sådan er det, selv om TERM-lægerne gør deres bedste, for at få deres opfattelse til at fremstå på en sådan måde, at patienterne alligevel tør komme til dem.
Du skriver: ”Mit svar i tråden var således ikke til dig alene…”
Nej, sådan har jeg heller ikke opfattet det, eftersom jeg jo slet ikke har mave- eller tarmproblemer og ikke har skrevet i denne tråd før. Jeg har blandet mig i en debat om et problem, som jeg slet ikke har personlige erfaringer om. Men jeg har i høj grad erfaringer om den situation, at man fejler noget, som ikke kan blive taget alvorligt, fordi lægerne tror, at helbredsproblemet skyldes noget psykisk eller overgangsalder-problemer.
Sjovt nok nævner du forhøjet blodtryk som et eksempel på noget, du vil mene, er en funktionel sygdom. Og jeg er faktisk i behandling for forhøjet blodtryk. Lægerne har aldrig gjort noget for at opspore årsager til mit blodtryksproblem. Det er helt min egen sag at finde disse årsager og noget ved dem.
Men hvis jeg skal være lidt pernitten, så har du ikke helt ret. Lægerne finder jo faktisk noget unormalt ved deres undersøgelser, nemlig det høje blodtryk! Og så vælger de at symptombehandle, og det kan jeg ikke have noget imod, eftersom jeg formodentlig ellers ville være død af enten en blodprop i hjernen eller i hjertet for længe siden!
Men det var et sidespring i forhold til emnet: irritabel tyktarm.
Jeg synes, at det er meget fint, at du fortæller om frugtose-malabsorbtion. Så kan folk jo have det med på deres tjekliste, når de skal finde årsagen til deres problem. Men der er sikkert mange andre mulige årsager.
Fælles for alle disse årsager er formodentlig, som du nævner, at problemer med tarmene kan give psykiske problemer, fordi den dårlige fordøjelse medfører mangel på vigtige næringsstoffer, herunder næringsstoffer, der er af afgørende betydning for det psykiske velbefindende, blandt andet signalstoffet serotonin, men også f.eks. B-vitaminer. Under normale og sunde tarm-tilstande produceres der B-vitaminer i tarmen, og B-vitaminer er afgørende for det psykiske helbred.
Det kan man blandt andet læse her:
http://www.holistic-medicine.dk/submenu05.html
Ovenstående link kommer også ind på fænomenet ”utæt tarm”, som ellers er udforsket af den norske professor Kalle Reichelt. Det kan man f.eks. læse om her:
http://www.naturli.dk/naturli-viden/hel ... ntolerans-
Utæt tarm kan også give anledning til psykiske symptomer.
Så i stedet for at sige, at irriteret tyktarm skyldes noget psykisk, som mange almindelige læger siger, er det nok snarere sådan, at tarmproblemer kan være ÅRSAG til psykiske lidelser.
Det skal man imidlertid ikke snakke højt om over for almindelige læger i det etablerede sundhedsvæsen, men derimod søge hjælp hos folk, der har forstand på problemerne!
Mange hilsner
Kameliadamen
Så helt klart psykiskt hårdt.
Jeg har fået kikkertundersøgelse i begge ender uden der er observeret noget unormalt
Men undersøgelsen er udsat på ubestemt tid, pga. en manglende levering af et radioaktivt stof fra Sverige.
Jeg har været sygemeldt i knapt et år, da jeg ikke sover meget mere end 4 timer sammenlagt om natten og er afkræftet, da jeg jo ikke når at optage energi og næring fra maden.
min sygeperiode udløber til nytår og så er det på bistandshjælp, da jeg har været arbejdsløs inden sygemeldingen:( Det hele er noget øv !
Jeg håber på at en specialist vil hjælpe - men jeg prøver alle Jeres husråd og ser... Akkupunktur har jeg ikke råd til.
I skal vide at i ikke er alene - håber at specialisterne kan tale sammen om de meget lignende symtomer hos os patienter så de måske kan yde en bedre og hurtigere behandling.
Laila
Det må være en meget forfærdelig situation, du står i.
Men der er én ting, der undrer mig. Du skriver, at ikke tåler laktose. Og det er jo dejligt, at du har fundet en sandsynlig forklaring på dit helbredsproblem.
Men så skriver du, at du har fjernet ”næsten al laktoseholdig mad”.
Hvorfor har du ikke fjernet det hele, når du nu ikke kan tåle det?
Jeg ved, at det er et problem, hvis der er laktose i medicin til folk, der ikke tåler laktose. Det må jo være ganske små mængder laktose, der findes i en ganske lille tablet. Derfor tror jeg, at selv ganske små mængder laktose har betydning. Og når det nu er så let at fjerne ALLE laktoseholdige produkter (Jeg ved det, for jeg har prøvet det!), så ville det da være umagen værd!
Mange hilsner
Kameliadamen