Dejligt at høre fra dig. Og jeg er rigtig glad for at høre om dine gode erfaringer med både gruppeterapi og bostøtten.
Jeg skal lige understrege noget meget vigtigt. DU HAR RET TIL BEHANDLING! Så selv om de har nedlagt gruppen for personlighedsforstyrrede, så skal de tilbyde dig behandling. Det lyder som om at du faktisk får en form for behandling af din bostøtte, og det er rigtig godt. Men samtidig tror jeg alligevel, at det ville være vigtigt for dig og din fremtid, at du får en fast behandler, som du vil kunne gå hos i cirka to år fast. Det er så vigtigt, at du ikke kommer til at tage ansvar for, at de har nedlagt sådan et godt tilbud. Så er det deres opgave at finde en anden behandling. Der er jo behandlingsgaranti.
Hvad er din præcise diagnose. Du behøver ikke fortælle mig det, hvis du ikke har lyst. Men så vil jeg måske kunne fortælle dig om nogle af behandlingstilbuddene i Region Midt. For Herning hører til i Region Midt, ikke? Ligesom Aarhus hvor jeg bor. Jeg har jo været inde i det psykiatriske system, så jeg har en nogenlunde fornemmelse af behandlingstilbuddene. Men det lyder rigtig godt, at du skal til lægen.
Jeg kommer til at tænke på, om jeg måske ikke har brug for en bostøtte. Jeg kan ikke helt finde ud af det. Når man er i fast behandling, så er det måske okay. Også fordi jeg har en støtteperson i psykiatrien, som jeg mødes med én gang om måneden. Jeg skal starte i aktivering til august i 8 timer om ugen. Og så træner jeg fast tre gange om ugen. Så jeg tror slet ikke, at jeg vil have plads til det i mit liv. Men jeg vil prøve at spørge ind til det, når jeg er blevet udredt.
Men hvor er jeg glad for at høre, at du har en sød bostøtte. Så du har nogen :-).
Hvad laver du til hverdag?
Jeg er som du nok kan regne ud på kontanthjælp. Jeg er droppet ud af mit studie for ikke at være sygemeldt på SU. Men jeg har et studie, som jeg skal tilbage til, når jeg kommer rigtigt ovenpå. Det haster jo ikke. Bare jeg får det godt igen, så er jeg meget taknemmelig.
kære trine
jeg fik af vide at jeg selv kunne gå til psykolog også ville kommunen hjælpe med og betale til det.
jo Herning er i midt hehe ja min bostøtte, hun giver rigtig god vejledning og ved ikke helt om jeg vil blande mere sammen men hvis det kan hjælpe så er det jo godt, så må lige prøve og snakke med min bostøtte om det.
jeg er diagnosticeret med emotionel ustabil personlighedsstruktur borderline type, ængstlig/evasiv personlighedsstruktur, generaliseret angst også lige ADHD det tror jeg der var det hele psykisk. så det er lidt fa en smørrer og dte hele er blandet godt og grundig sammen men det er bare sådanne det er.
til hverdag er jeg på kontankthjælp men går på nogen som hedder mini højskolen ( plan b) i Herning og det er utrolig godt. det er en skole hvor der er plads til alle og plads til vi hver iisær har noget og tumle med. det lyder da dejligt du skal ud i aktivering. jeg ved i hvert fald her i sommer ferien kan jeg mærke at det er noget skidt at gå hjemme for så får alle tankerne lov til at tage over og det er noget skidt i min verden. hvad skal du så lave i aktiveringen? hvad for en uddannelse var du igang med. det lyder til du har en god plan for hvad det er du skal og mest af alt lyder det til at du rent faktisk har styr på det og kan se ud i fremtiden og det kan jeg ikke helt. har ingen idé om hvad jeg skal lave når jeg engang er klar til at arbejde/ uddannelse.
hvad med dig? hvad har du for nogen "sygedomme" kunne ikke stave til det andet ord hehe
kan ikke huske om du spurgte om mere men hvis du gjorde så er det ikke fordi jeg ikke vil svare men fordi jeg ikke helt kan huske det. min hukommelse er virkelig noget rod selvom jeg kun er 23 år gammel.
Det lyder rigtig fedt med daghøjskolen. Sådan noget kunne jeg vildt godt tænke mig.
Her i Aarhus har de noget aktivering for sygemeldte. Der er en masse motion og forskellige ting, som man kan vælge.
Men jeg følte mig alt for presset, da jeg skulle starte i det. Både af at skulle have så faste rammer, at skulle noget/være tvunget til noget og så at det var et fremmed sted og fremmede mennesker på én gang. Det var bare alt for meget af det "gode".
Der hvor jeg skal i aktivering, har jeg været fast én gang om ugen, hvor jeg har arbejdet på mit eget frivillige projekt. Så jeg kender folk og stedet, og det kommer forhåbentligt til at gøre det hele nemmere. Jeg krydser fingre! Jeg får en nogle rigtigt spændende opgaver med at tage imod gæster, tage telefonen, hjælpe folk med at finde frivilligt arbejde og få overblik over alle de frivillige organisationer. Det interesserer mig helt vildt, så jeg håber virkeligt, at det kommer til at gå. Motivationen er der i hvert fald.
Jeg har (eller er i gang med) læst til talepædagog. Det er på universitetet, så det er desværre ikke så nemt, som man kunne ønske sig. Der er nogle meget store og svære eksamener i bl.a. anatomi og neurologi, som begge er helt uden hjælpemidler.
Nu skal det selvfølgeligt være dit valg MEN... Jeg kommer tit til at overengagere og blande mig for meget. Så du skal sige fra, hvis jeg presser dig for meget. Men altså... I Aarhus har de klinik for personlighedsforstyrrelser, som behandler folk med emotionel-ustabil personlighedsforstyrrelse (og andre diagnoser, der viser sig samtidig). Der kan man blive henvist og få tilbudt en meget grundlæggende udredning. Og det vil jeg klart anbefale dig at bede om. For hvis din borderline er meget fremtrædende, kan de tilbyde behandling fast i to år helt gratis. Men igen, så lyder tilbuddet om at finde en psykolog og få det betalt heller ikke dårligt.
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, at du virker så stærk, at du virkeligt ville kunne få meget ud af at komme i behandling.
Men det er bestemt fedt med den bostøtte du har. For det aller vigtigste er jo at få støtte og forståelse her og nu. Det er ligesom det grundlag der skal være, for at man kan finde kræfter til at gå ind i en behandling og kigge dybt dybt ind i sig selv og sin fortid.
Uha Lisbeth, hvor kender jeg godt det med hukommelsen. Jeg kan huske små dumme ting, men fakta og vigtige ting kan jeg bare slet ikke huske. Jeg kan kun huske det, som min hjerne vælger at sende frem. Jeg kan fx huske dumme detaljer om ords oprindelse. Men jeg kan ikke huske, hvad jeg fik til morgenmad, eller om min kæreste har været på arbejde den pågældende aften, hvor vi ligger ved siden af hinanden i sengen. For når hovedet fylder så meget, så kan det være rigtig svært at være tilstede ude i verden. Og det er vist bare sådan, det er. Ikke så meget at gøre ved det. Men jeg er da begyndt at kunne læse, og det er rigtig dejligt. Det har jeg ikke kunnet i rigtig mange år.
Jeg er igang med at blive udredt. Er blevet diagnosticeret ad flere omgange med er igennem den helt stor tur nu, hvor jeg blev henvist til Klinik for Personlighedsforstyrrelser. Der har psykologen konkluderet, at jeg har personlighedsforstyrrelse af blandet type. Men uden et eneste borderlinetræk. Så de kan ikke behandle mig. Men hun havde en ret kraftig mistanke om, at jeg kan være bipolar. Det vil også forklare, hvorfor al den medicin jeg har fået ikke har virket. Så nu er jeg blevet sendt videre til udredning der hvor de er eksperter i mani og depression. Jeg har min første samtale derude på onsdag, og jeg er bare helt vildt spændt. Jeg må indrømme, at jeg håber af hele mit hjerte, at jeg får diagnosen og kan få noget medicin, der virkeligt sparker r*v. Men der skal stadig meget behandling til, og medicin vil aldrig kunne gøre det alene. For så får jeg det aldrig bedre, så bliver jeg bare holdt på samme niveau.
Jeg har en blog inde på forstyrret.dk, som du kan læse lidt af, hvis du har lyst.
hej du får samtale af din bostøtte . prøv at spørg hvad hun er uddannet som. evt socialrådgiver. så kan hun godt hjælpe dig . hvis hun kun er plejer er det ikke sikkert hun er undervist i psykologi. Men måske har de vuderet at du ikke skal i for mange fremmede menneskers behandling og samtale. At de derfor vælger at du får samtale med en du kender fra bostedet. og på den anden side er det også godt for så kan de tage hensyn til hvordan du har det lige for tiden. Så du ikke bliver udsat for unødig påvirkning. som kan fremkalde mere af dine angst symtomer. Hvis du er utilfreds kan du fra evt. distrekt psykiatrisk team få en behandler hen til hvor du bor. og tale med dig. så du ikke møder alt det du er bange for. Du har ret til at få forklaret din sygdom. og få det på skrift. til bedre at forstå sin egen situation. bed om et møde og få det tydelig forklaret. og hvad hver sygdom indebære for dig. så du bliver tryg med det. og har de fortalt dig hvad du kan gøre for at hjælpe når du bliver angst. Det er dig der skal sige til lægen hvis dit medicin ikke tager dine symtomer. så må de prøve noget andet der kan hjælpe dig. held og lykke
kære trine
mini højskolen er et super fantastisk sted og hvis nok en af de eneste steder de har i jylland, det er derfor det er så specielt.
jeg har også været igennem en masse ting kommunen tilbød mig. os med motion osv og da jeg er overvægtig virket det som en god ide men fandt ud af at det kunne jeg bare ikke overskue samtidig med alt mulig andet. så nu går jeg på mini højskolen og arbejder med mig selv med min bostøtte, for det er vigtigt for mig lige pt. ville gerne jeg kunne det hele på en gang men det kan jeg bare ikke så den vigtigste opgave min bostøtte har er at stoppe mig når jeg er ved og slå for store brød op. der kommer minADHD virkelig ind i billedet at det hele skal ske her og nu.
jeg har det også med og blande mig vildt meget os gerne tit for meget men så må folk sige det til mig, for nogen gange kan jeg ikke helt selv se det. så at du blander dig tager jeg kun som gode råd men vil da snakke med lægen om det når jeg skal hen til hende efter ferien, og spørge til det.
der hvor du skal i aktivering lyder som en sted du nok skla passe ind. kender godt alt det der med det hele bare bliver lidt for meget. jeg siger bare ja til det hele uden og tænke mig om og ja så presser jeg mig selv fordi jeg gerne vil videre i livet, hvis du forstår hvad jeg mener. så mit råd er husk og sige nej eller sige du vil tænke over det. for nogen gange skal det lige vendes i hovedet inden man giver svar. har du os problemer med mange mennesker? og nye mennersker? det troede jeg ikke jeg havde en det har jeg. de første 3 mdr på mini højskolen var seriøst ikke særlig sjove for jeg følte mig alene og at jeg skulle tage ansvaret for undervisningen når det ikke helt levet op til mine forventinger og hvad der var blevet lovet mig. jeg følte mig ikke tryg og at jeg ikke passet ind alle de følelser og tanker omkring hvad folk siger om en bag ved ens ryg gjorde det svært for mig. men nu er det helt fantastisk. det var jo inde i mit hovede det hele kom fra.
det må jeg nok sige, sikke en uddannelse du har gang der. det er utrolig flot at du kan det. det ville jeg aldrig kunne. så er utrolig stolt af dig selvom jeg ikke kender dig, så er det viirkelig flot og selvfølgelig er det svært det er alle uddannelser men jeg tror på du klare det hele vejen igennem.
vee ikke om jeg er en stærk person som sådanne. har utrolig dårligt selvværd og selvtillid men det er da altid dejligt at hører
glad for det med hukommelsen ikke kun er mig, det værdste for mig er om aften når jeg skal tage piller og jeg kigger over på min kæreste og spørger om jeg har taget mine piller? for jeg kan virkelig ikke huske det og han har ikke lagt mærke til det så tror nogen aftner jeg kommer til at tage dobbelt dosig men da det er angst piller så vil jeg heller tage dobbelt end slet ikke at tage dem for så går det helt galt for mig.
jeg har været i behandling siden jeg var 18 men det var først da jeg var 20 at de fandt ud af jeg ikke havde depresion men personligheds forstyrrelse. så jeg blev fejl behandlet i 2 år og det var ikke nogen nem tid, har desværre 3 overdosiger bag mig men jeg har helt klart lært noget af dem kan man så sige. er heldigvis kommet så meget længere siden da så det er jo dejligt.
hvor længe har dig og din kæreste været sammen? martin og jeg har været sammen i snart 3 år så det er rimelig vildt.
held og lykke med det hele kan godt forstå du er spændt men er sikker på det går utrolig godt
Ak ja, hvor kender jeg bare godt det med at ville kunne det hele på én gang og slet ikke kunne det. Det er hårdt at indse, og det kan føles som en hård pris at betale.
Men når man når så langt, at man mærker gevinsten ved det, så bliver det meget nemmere. Det er det i hvert fald for mig. Men det kan være helt vildt svært at finde ud af, hvor ens grænse går. Så der er det rigtig godt, at du har din bostøtte til at hjælpe dig. Jeg laver ugeplaner for flere uger ad gangen, hvor der står hvad jeg skal lave. Så får jeg noget mere overblik og kan se, hvis jeg fylder for meget ind i en dag. Det er stadig svært for mig at overholde planen, men det bliver bedre og bedre for hver uge der går.
Og igen ak ja :-). Jeg kender også det med at jeg kommer til at sige ja med det samme og først bagefter mærke efter, om jeg mon kan klare det.
Jeg har faktisk sagt til lederen der hvor jeg skal i aktivering, at den bedste måde de kan hjælpe mig på, er ved at give mig tid til at tænke, når der vil spørge mig om noget. Det mente hun, at hun nok skulle være god til. Hun foreslog mig også, at det måske var nemmest, at jeg fik de større spørgsmål på mail. Og det tror jeg faktisk det ville.
Men det er svært at finde sin plads og føle sig tryg. Det er det i hvert fald for mig. Jeg synes det er ret sejt, at du holdt ud i tre uger på minihøjskolen, hvor det var så svært. Det ved jeg ikke, om jeg havde kunnet klare i dag. Og det er jo en virkelig vigtig erfaring du har gjort dig med at opdage, at det blev en rigtig dejlig ting for dig :-)
Hvor er du sød. Det er dejligt at du bliver stolt af mig :-). Jeg forstår helt og aldeles hvad du mener med det. Jeg har altid haft en utrolig evne til at køre på automatpilot og bare gøre tingene i den rækkefølge de dukkede op i mit liv. Og da jeg vågnede op og kunne mærke mig selv, så kunne jeg sandeligt heller ikke køre mig selv så hårdt mere. Men jeg kommer til det igen, det håber jeg af hele mit hjerte. Det er også en af grundende til, at jeg er i terapi. Jeg er nødt til at vide med mig selv, at jeg har gjort alt. Men nu er min angst heller ikke så slem nemmere, og det gør terapien meget nemmere.
Åh det med pillerne kender jeg altså også godt. Tror den er meget klassisk. Jeg har købt en pilleæske, hvor jeg kan have piller til flere uger ad gangen. Og så står der på, hvilke dage det er, så jeg altid kan se, om jeg har taget dem. Det er lidt smart :-). Og så er der den bonusidé ved det, at jeg ikke har mine piller liggende. Dem passer min søde kæreste på, så jeg ikke har adgang til allesammen på én gang. Det er desværre nødvendigt i perioder. Og i og med, at det er svært at fange det i opløbet, så har jeg valgt at det skal være en fast ting i mange år frem, at jeg ikke har adgang til mine piller. Det kender du jo også til, kan jeg læse. Puha det er bare så barskt. Jeg har taget en overdosis to gange, og det er det værste jeg nogensinde har prøvet. Helt fordærdeligt. Det er helt utroligt, at jeg har gjort det to gange, når man tænker på, hvor forfærdeligt det er. Håber aldrig aldrig at jeg kommer derud igen. Nu er jeg heldigvis langt derfra. På vej fremad. Men man ved bare aldrig, hvad man kan støde ind i af kriser. Men nu har jeg heldigvis fået mange kontakter i psykiatrien af krisetelefon, udrykningsteam osv. Så der er altid nogen at ringe til døgnet rundt.
Ja tænk sig hvor længe man kan gå med diagnosen depression. Du har sikkert OGSÅ haft en depression. Det er ret normalt ved en personlighedsforstyrrelse. Men det hjælper bare ikke på den lange bane kun at behandle depressionen. Det er som at sætte plaster på et åbent sår.
Jeg har haft nogle angst anfald i denne her uge for første gang i over et år tror jeg. Det har været helt vildt underligt. Skal heldigvis til psykolog i morgen, og det er helt tiltrængt.
kære Trine
har ikke lige det store overskud lige nu så der går nok en uges tid eller noget inde jeg svare dig men du skal lige vide at jeg ikke har glemt dig
kram
tak for det. jeg har nogen problemer med at der ikke er nogen forståelse fra min mors side og skal bo sammen med dem i 3 uger fra nu af har faktisk været der hjemme siden tirsdag også er jeg lige hjemme ved mig selv inden jeg skal derhjem igen i aften så der er utrolig meget og se til og er hele tden på vagt. kan ikke rigtig være mig selv når jeg er sammen med min familie. skal hele tiden tænke over hvad jeg siger og gør. ja det er lidt svært at forklare.
kan huske du spurgte om hvad jeg lavet på skolen. er i skole man-ons og fredag så tre dage i ugen hvor vi har forskellig fag. mandag er det krativt og onsdag er det virkelig forskelligt hvad vi laver men gerne en tur ud af huset i skoven eller noget også fredag laver vi mad men der skal jeg til og havde glasknust, hvilket jeg glæder mig utroligt meget til. det er fra kl 9 til 12,20 jeg er i skole det er ikke så længe men stadigvæk længe nok for mig hehe.
håber alting går okay med dig og dine angst anfald, at du har fået styr på det igen hvs man kan sige sådanne.
det var et kort svar men vil stadigvæk gerne holde kontakten med dig for syns det er utrolig dejligt at havde en som faktisk forstår hvad jeg mener
Kommentarer
Dejligt at høre fra dig. Og jeg er rigtig glad for at høre om dine gode erfaringer med både gruppeterapi og bostøtten.
Jeg skal lige understrege noget meget vigtigt. DU HAR RET TIL BEHANDLING! Så selv om de har nedlagt gruppen for personlighedsforstyrrede, så skal de tilbyde dig behandling. Det lyder som om at du faktisk får en form for behandling af din bostøtte, og det er rigtig godt. Men samtidig tror jeg alligevel, at det ville være vigtigt for dig og din fremtid, at du får en fast behandler, som du vil kunne gå hos i cirka to år fast. Det er så vigtigt, at du ikke kommer til at tage ansvar for, at de har nedlagt sådan et godt tilbud. Så er det deres opgave at finde en anden behandling. Der er jo behandlingsgaranti.
Hvad er din præcise diagnose. Du behøver ikke fortælle mig det, hvis du ikke har lyst. Men så vil jeg måske kunne fortælle dig om nogle af behandlingstilbuddene i Region Midt. For Herning hører til i Region Midt, ikke? Ligesom Aarhus hvor jeg bor. Jeg har jo været inde i det psykiatriske system, så jeg har en nogenlunde fornemmelse af behandlingstilbuddene. Men det lyder rigtig godt, at du skal til lægen.
Jeg kommer til at tænke på, om jeg måske ikke har brug for en bostøtte. Jeg kan ikke helt finde ud af det. Når man er i fast behandling, så er det måske okay. Også fordi jeg har en støtteperson i psykiatrien, som jeg mødes med én gang om måneden. Jeg skal starte i aktivering til august i 8 timer om ugen. Og så træner jeg fast tre gange om ugen. Så jeg tror slet ikke, at jeg vil have plads til det i mit liv. Men jeg vil prøve at spørge ind til det, når jeg er blevet udredt.
Men hvor er jeg glad for at høre, at du har en sød bostøtte. Så du har nogen :-).
Hvad laver du til hverdag?
Jeg er som du nok kan regne ud på kontanthjælp. Jeg er droppet ud af mit studie for ikke at være sygemeldt på SU. Men jeg har et studie, som jeg skal tilbage til, når jeg kommer rigtigt ovenpå. Det haster jo ikke. Bare jeg får det godt igen, så er jeg meget taknemmelig.
Kærlig hilsen Trine
jeg fik af vide at jeg selv kunne gå til psykolog også ville kommunen hjælpe med og betale til det.
jo Herning er i midt hehe ja min bostøtte, hun giver rigtig god vejledning og ved ikke helt om jeg vil blande mere sammen men hvis det kan hjælpe så er det jo godt, så må lige prøve og snakke med min bostøtte om det.
jeg er diagnosticeret med emotionel ustabil personlighedsstruktur borderline type, ængstlig/evasiv personlighedsstruktur, generaliseret angst også lige ADHD det tror jeg der var det hele psykisk. så det er lidt fa en smørrer og dte hele er blandet godt og grundig sammen men det er bare sådanne det er.
til hverdag er jeg på kontankthjælp men går på nogen som hedder mini højskolen ( plan b) i Herning og det er utrolig godt. det er en skole hvor der er plads til alle og plads til vi hver iisær har noget og tumle med. det lyder da dejligt du skal ud i aktivering. jeg ved i hvert fald her i sommer ferien kan jeg mærke at det er noget skidt at gå hjemme for så får alle tankerne lov til at tage over og det er noget skidt i min verden. hvad skal du så lave i aktiveringen? hvad for en uddannelse var du igang med. det lyder til du har en god plan for hvad det er du skal og mest af alt lyder det til at du rent faktisk har styr på det og kan se ud i fremtiden og det kan jeg ikke helt. har ingen idé om hvad jeg skal lave når jeg engang er klar til at arbejde/ uddannelse.
hvad med dig? hvad har du for nogen "sygedomme" kunne ikke stave til det andet ord hehe
kan ikke huske om du spurgte om mere men hvis du gjorde så er det ikke fordi jeg ikke vil svare men fordi jeg ikke helt kan huske det. min hukommelse er virkelig noget rod selvom jeg kun er 23 år gammel.
kram Lsbeth
Det lyder rigtig fedt med daghøjskolen. Sådan noget kunne jeg vildt godt tænke mig.
Her i Aarhus har de noget aktivering for sygemeldte. Der er en masse motion og forskellige ting, som man kan vælge.
Men jeg følte mig alt for presset, da jeg skulle starte i det. Både af at skulle have så faste rammer, at skulle noget/være tvunget til noget og så at det var et fremmed sted og fremmede mennesker på én gang. Det var bare alt for meget af det "gode".
Der hvor jeg skal i aktivering, har jeg været fast én gang om ugen, hvor jeg har arbejdet på mit eget frivillige projekt. Så jeg kender folk og stedet, og det kommer forhåbentligt til at gøre det hele nemmere. Jeg krydser fingre! Jeg får en nogle rigtigt spændende opgaver med at tage imod gæster, tage telefonen, hjælpe folk med at finde frivilligt arbejde og få overblik over alle de frivillige organisationer. Det interesserer mig helt vildt, så jeg håber virkeligt, at det kommer til at gå. Motivationen er der i hvert fald.
Jeg har (eller er i gang med) læst til talepædagog. Det er på universitetet, så det er desværre ikke så nemt, som man kunne ønske sig. Der er nogle meget store og svære eksamener i bl.a. anatomi og neurologi, som begge er helt uden hjælpemidler.
Nu skal det selvfølgeligt være dit valg MEN... Jeg kommer tit til at overengagere og blande mig for meget. Så du skal sige fra, hvis jeg presser dig for meget. Men altså... I Aarhus har de klinik for personlighedsforstyrrelser, som behandler folk med emotionel-ustabil personlighedsforstyrrelse (og andre diagnoser, der viser sig samtidig). Der kan man blive henvist og få tilbudt en meget grundlæggende udredning. Og det vil jeg klart anbefale dig at bede om. For hvis din borderline er meget fremtrædende, kan de tilbyde behandling fast i to år helt gratis. Men igen, så lyder tilbuddet om at finde en psykolog og få det betalt heller ikke dårligt.
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, at du virker så stærk, at du virkeligt ville kunne få meget ud af at komme i behandling.
Men det er bestemt fedt med den bostøtte du har. For det aller vigtigste er jo at få støtte og forståelse her og nu. Det er ligesom det grundlag der skal være, for at man kan finde kræfter til at gå ind i en behandling og kigge dybt dybt ind i sig selv og sin fortid.
Uha Lisbeth, hvor kender jeg godt det med hukommelsen. Jeg kan huske små dumme ting, men fakta og vigtige ting kan jeg bare slet ikke huske. Jeg kan kun huske det, som min hjerne vælger at sende frem. Jeg kan fx huske dumme detaljer om ords oprindelse. Men jeg kan ikke huske, hvad jeg fik til morgenmad, eller om min kæreste har været på arbejde den pågældende aften, hvor vi ligger ved siden af hinanden i sengen. For når hovedet fylder så meget, så kan det være rigtig svært at være tilstede ude i verden. Og det er vist bare sådan, det er. Ikke så meget at gøre ved det. Men jeg er da begyndt at kunne læse, og det er rigtig dejligt. Det har jeg ikke kunnet i rigtig mange år.
Jeg er igang med at blive udredt. Er blevet diagnosticeret ad flere omgange med er igennem den helt stor tur nu, hvor jeg blev henvist til Klinik for Personlighedsforstyrrelser. Der har psykologen konkluderet, at jeg har personlighedsforstyrrelse af blandet type. Men uden et eneste borderlinetræk. Så de kan ikke behandle mig. Men hun havde en ret kraftig mistanke om, at jeg kan være bipolar. Det vil også forklare, hvorfor al den medicin jeg har fået ikke har virket. Så nu er jeg blevet sendt videre til udredning der hvor de er eksperter i mani og depression. Jeg har min første samtale derude på onsdag, og jeg er bare helt vildt spændt. Jeg må indrømme, at jeg håber af hele mit hjerte, at jeg får diagnosen og kan få noget medicin, der virkeligt sparker r*v. Men der skal stadig meget behandling til, og medicin vil aldrig kunne gøre det alene. For så får jeg det aldrig bedre, så bliver jeg bare holdt på samme niveau.
Jeg har en blog inde på forstyrret.dk, som du kan læse lidt af, hvis du har lyst.
Kærlig hilsen Trine
mini højskolen er et super fantastisk sted og hvis nok en af de eneste steder de har i jylland, det er derfor det er så specielt.
jeg har også været igennem en masse ting kommunen tilbød mig. os med motion osv og da jeg er overvægtig virket det som en god ide men fandt ud af at det kunne jeg bare ikke overskue samtidig med alt mulig andet. så nu går jeg på mini højskolen og arbejder med mig selv med min bostøtte, for det er vigtigt for mig lige pt. ville gerne jeg kunne det hele på en gang men det kan jeg bare ikke så den vigtigste opgave min bostøtte har er at stoppe mig når jeg er ved og slå for store brød op. der kommer minADHD virkelig ind i billedet at det hele skal ske her og nu.
jeg har det også med og blande mig vildt meget os gerne tit for meget men så må folk sige det til mig, for nogen gange kan jeg ikke helt selv se det. så at du blander dig tager jeg kun som gode råd men vil da snakke med lægen om det når jeg skal hen til hende efter ferien, og spørge til det.
der hvor du skal i aktivering lyder som en sted du nok skla passe ind. kender godt alt det der med det hele bare bliver lidt for meget. jeg siger bare ja til det hele uden og tænke mig om og ja så presser jeg mig selv fordi jeg gerne vil videre i livet, hvis du forstår hvad jeg mener. så mit råd er husk og sige nej eller sige du vil tænke over det. for nogen gange skal det lige vendes i hovedet inden man giver svar. har du os problemer med mange mennesker? og nye mennersker? det troede jeg ikke jeg havde en det har jeg. de første 3 mdr på mini højskolen var seriøst ikke særlig sjove for jeg følte mig alene og at jeg skulle tage ansvaret for undervisningen når det ikke helt levet op til mine forventinger og hvad der var blevet lovet mig. jeg følte mig ikke tryg og at jeg ikke passet ind alle de følelser og tanker omkring hvad folk siger om en bag ved ens ryg gjorde det svært for mig. men nu er det helt fantastisk. det var jo inde i mit hovede det hele kom fra.
det må jeg nok sige, sikke en uddannelse du har gang der. det er utrolig flot at du kan det. det ville jeg aldrig kunne. så er utrolig stolt af dig selvom jeg ikke kender dig, så er det viirkelig flot og selvfølgelig er det svært det er alle uddannelser men jeg tror på du klare det hele vejen igennem.
vee ikke om jeg er en stærk person som sådanne. har utrolig dårligt selvværd og selvtillid men det er da altid dejligt at hører
glad for det med hukommelsen ikke kun er mig, det værdste for mig er om aften når jeg skal tage piller og jeg kigger over på min kæreste og spørger om jeg har taget mine piller? for jeg kan virkelig ikke huske det og han har ikke lagt mærke til det så tror nogen aftner jeg kommer til at tage dobbelt dosig men da det er angst piller så vil jeg heller tage dobbelt end slet ikke at tage dem for så går det helt galt for mig.
jeg har været i behandling siden jeg var 18 men det var først da jeg var 20 at de fandt ud af jeg ikke havde depresion men personligheds forstyrrelse. så jeg blev fejl behandlet i 2 år og det var ikke nogen nem tid, har desværre 3 overdosiger bag mig men jeg har helt klart lært noget af dem kan man så sige. er heldigvis kommet så meget længere siden da så det er jo dejligt.
hvor længe har dig og din kæreste været sammen? martin og jeg har været sammen i snart 3 år så det er rimelig vildt.
held og lykke med det hele kan godt forstå du er spændt men er sikker på det går utrolig godt
kram lisbeth
Ak ja, hvor kender jeg bare godt det med at ville kunne det hele på én gang og slet ikke kunne det. Det er hårdt at indse, og det kan føles som en hård pris at betale.
Men når man når så langt, at man mærker gevinsten ved det, så bliver det meget nemmere. Det er det i hvert fald for mig. Men det kan være helt vildt svært at finde ud af, hvor ens grænse går. Så der er det rigtig godt, at du har din bostøtte til at hjælpe dig. Jeg laver ugeplaner for flere uger ad gangen, hvor der står hvad jeg skal lave. Så får jeg noget mere overblik og kan se, hvis jeg fylder for meget ind i en dag. Det er stadig svært for mig at overholde planen, men det bliver bedre og bedre for hver uge der går.
Og igen ak ja :-). Jeg kender også det med at jeg kommer til at sige ja med det samme og først bagefter mærke efter, om jeg mon kan klare det.
Jeg har faktisk sagt til lederen der hvor jeg skal i aktivering, at den bedste måde de kan hjælpe mig på, er ved at give mig tid til at tænke, når der vil spørge mig om noget. Det mente hun, at hun nok skulle være god til. Hun foreslog mig også, at det måske var nemmest, at jeg fik de større spørgsmål på mail. Og det tror jeg faktisk det ville.
Men det er svært at finde sin plads og føle sig tryg. Det er det i hvert fald for mig. Jeg synes det er ret sejt, at du holdt ud i tre uger på minihøjskolen, hvor det var så svært. Det ved jeg ikke, om jeg havde kunnet klare i dag. Og det er jo en virkelig vigtig erfaring du har gjort dig med at opdage, at det blev en rigtig dejlig ting for dig :-)
Hvor er du sød. Det er dejligt at du bliver stolt af mig :-). Jeg forstår helt og aldeles hvad du mener med det. Jeg har altid haft en utrolig evne til at køre på automatpilot og bare gøre tingene i den rækkefølge de dukkede op i mit liv. Og da jeg vågnede op og kunne mærke mig selv, så kunne jeg sandeligt heller ikke køre mig selv så hårdt mere. Men jeg kommer til det igen, det håber jeg af hele mit hjerte. Det er også en af grundende til, at jeg er i terapi. Jeg er nødt til at vide med mig selv, at jeg har gjort alt. Men nu er min angst heller ikke så slem nemmere, og det gør terapien meget nemmere.
Åh det med pillerne kender jeg altså også godt. Tror den er meget klassisk. Jeg har købt en pilleæske, hvor jeg kan have piller til flere uger ad gangen. Og så står der på, hvilke dage det er, så jeg altid kan se, om jeg har taget dem. Det er lidt smart :-). Og så er der den bonusidé ved det, at jeg ikke har mine piller liggende. Dem passer min søde kæreste på, så jeg ikke har adgang til allesammen på én gang. Det er desværre nødvendigt i perioder. Og i og med, at det er svært at fange det i opløbet, så har jeg valgt at det skal være en fast ting i mange år frem, at jeg ikke har adgang til mine piller. Det kender du jo også til, kan jeg læse. Puha det er bare så barskt. Jeg har taget en overdosis to gange, og det er det værste jeg nogensinde har prøvet. Helt fordærdeligt. Det er helt utroligt, at jeg har gjort det to gange, når man tænker på, hvor forfærdeligt det er. Håber aldrig aldrig at jeg kommer derud igen. Nu er jeg heldigvis langt derfra. På vej fremad. Men man ved bare aldrig, hvad man kan støde ind i af kriser. Men nu har jeg heldigvis fået mange kontakter i psykiatrien af krisetelefon, udrykningsteam osv. Så der er altid nogen at ringe til døgnet rundt.
Ja tænk sig hvor længe man kan gå med diagnosen depression. Du har sikkert OGSÅ haft en depression. Det er ret normalt ved en personlighedsforstyrrelse. Men det hjælper bare ikke på den lange bane kun at behandle depressionen. Det er som at sætte plaster på et åbent sår.
Jeg har haft nogle angst anfald i denne her uge for første gang i over et år tror jeg. Det har været helt vildt underligt. Skal heldigvis til psykolog i morgen, og det er helt tiltrængt.
Hvad bruger du din tid på ud over minihøjskolen?
Kærlig hilsen Trine
har ikke lige det store overskud lige nu så der går nok en uges tid eller noget inde jeg svare dig men du skal lige vide at jeg ikke har glemt dig
kram
Pas rigtig godt på dig selv.
Knus herfra
kan huske du spurgte om hvad jeg lavet på skolen. er i skole man-ons og fredag så tre dage i ugen hvor vi har forskellig fag. mandag er det krativt og onsdag er det virkelig forskelligt hvad vi laver men gerne en tur ud af huset i skoven eller noget også fredag laver vi mad men der skal jeg til og havde glasknust, hvilket jeg glæder mig utroligt meget til. det er fra kl 9 til 12,20 jeg er i skole det er ikke så længe men stadigvæk længe nok for mig hehe.
håber alting går okay med dig og dine angst anfald, at du har fået styr på det igen hvs man kan sige sådanne.
det var et kort svar men vil stadigvæk gerne holde kontakten med dig for syns det er utrolig dejligt at havde en som faktisk forstår hvad jeg mener
kram
Måske vi skulle rykke over på mailkontakt i stedet :-).
Du kan skrive til mig på trins123@hotmail.com
Så kan vi også holde det for os selv, som vi skriver ;-).
Kh Trine