Jeg har set dit første indlæg i denne tråd, men jeg reagerede på dit indlæg fra i går, altså den 9. juli klokken 15.31, hvor du skrev: ”Det var mest journalen hos den praktiserende læge, jeg ville se.”
Sådan som jeg forstår dig nu, er du utilfreds med, at det er så uigennemskueligt, hvilke oplysninger der gives bag ens ryg, og det kan jeg da godt give dig ret i. Dengang jeg havde en sygedagpengesag for nogle år siden, sendte min praktiserende læge forkerte oplysninger til kommunens socialforvaltning – oplysninger, der kom til at påvirke min sag. Han skrev fejlagtigt, at jeg havde været i USA for at få lægebehandling for min sygdom dér. Historien var grebet ud af luften!
Jeg havde ellers bedt om og fået en kopi af den første udtalelse, som lægen havde givet til Socialforvaltningen, men var ikke opmærksom på, at han havde sendt én mere, som jeg ikke havde fået kopi af. Min undren var stor, da der i min sag begyndte at optræde oplysninger om, at jeg havde fået lægebehandling i USA!
I øvrigt tror jeg, at vi alle forestiller os, at alting forgår elektronisk, for vi er jo alle på nettet, og derfor skaber det undren og vantro, når information transporteres rundt i sundhedssystemet på papir. Men sådan er det ofte.
Jeg har lige været på sygehuset med hjerteproblemer. Jeg tog først til vagtlægen, som ikke havde mulighed for at få elektroniske oplysninger om mine tidligere hjerteproblemer. Derefter skrev vagtlægen resultatet af sine undersøgelser ned på papir og ringede efter en ambulance. Jeg transporterede selv dette ark papir til sygehuset med denne ambulance. I ventetiden indtil ambulancen kom, havde jeg mulighed for at læse vagtlægens oplysninger, hvor der i hvert fald forekom en graverende fejl, som jeg selvfølgelig gjorde sygehuset opmærksom på efterfølgende.
Men min erfaring er altså, at det er ganske almindeligt, at helbredsoplysninger transporteres rundt på papir.
Her i Aarhus kan jeg i hvert fald hente alle oplysninger både fra sygehuset i Odense, speciallæge behandling i Odense og Aarhus og behandling på Aarhus sygehus. Det er i hvert fald tre år tilbage. Men inden det har jeg vist ikke være i kontakt med systemet.
Men hvis jeg går ind på min e-journal, står det listet op efter dato, og jeg kan læse diagnose, behandling og lægens noter. Det kan i øvrigt være meget frustrerende eller skræmmende at læse, hvad de synes om én.
Jeg vil prøve at finde ud af det, når jeg får overskud til det. Nu har jeg været på sygehus to gange inden for de sidste par år. Det kunne jo være interessant at se, hvad de har skrevet.
Det er flere år siden, at jeg sidst prøvede at finde ud af, hvad systemet havde af oplysninger om mig. Dengang var der ingenting. Og forklaringen var, at systemet endnu ikke fungerede.
Det kommer bag på mig, hvis lægerne skriver, hvad de synes om én!!! Det må de vel ikke. De skal jo udelukkende forholde sig til det helbredsmæssige. Så må vi patienter jo til at lave et system, hvor vi skriver, hvad vi synes om lægerne!
Og problemet er jo, at der tit forekommer fejl og misforståelser, sådan som jeg for nylig så i det notat, som vagtlægen skrev til sygehuset, og som jeg selv skulle give sygehuset ved indlæggelsen. Men fejl har der jo altid været. Når man selv kan se, hvad de har af oplysninger, må man jo kunne gøre opmærksom på eventuelle fejl.
Ja, man burde kunne oplyse om fejltagelser. Men jeg har læst en eventuel forkert diagnose ikke bliver rettet. Den bliver stående for altid.
Forstå det, hvem der kan.
At man har ret til at læse sin journal blev vedtaget for mange år siden. Grunden er, en patient på sygehuset læste noget lægen havde skrevet, da han blev kaldt væk et øjeblik.
Han skrev ret så personligt om hende, at hun var hysterisk o.s.v.
Hun blev meget vred og gik til avisen med det. Det blev slået stort op. Der var mange skriverier og ballade omkring den affære.
Derfor ændrede man loven. Det manglede da også bare.
Tænk, at jeg er blevet så gammel at jeg husker den slags, som var det i går. Det er bare virkelig mange år siden.
(Jeg får min søn til at klare det for mig, så jeg kan læse, hvad der skrives om mig. Jeg kunne tænke mig at læse, hvad der skrives om lægen, der lavede en brøler af rang. !!) Undskyldningen venter jeg stadig på. !! Ellers havde jeg tilgivet ham.
Den praktiserende læges journal om mig, den er jeg interesseret i. Jeg har ret til at se den, men i praksis er det svært, når lægen ikke har tid til noget som helst.
Sådan burde det ikke være. !!
Læger har magt, så man ikke tør gøre sig sig "vanskelig". Det har du helt ret i, Kameliadamen. Man skal passe på, hvad man siger. Det bliver meget nemt udlagt forkert.
Når det hele skrues sammen på den måde burde vi have ret til et kursus i "at gå til læge." Det er sindssygt svært.
Godt, at vi nu har det på det rene, at sygehusjournaler og den praktiserende læges journal er to forskellige systemer. Dertil kommer så problemet om, hvordan oplysninger gives mellem de forskellige systemer og mellem vagtlægen og de andre systemer. Det er et helt problem for sig, således som det oprindelige spørgsmål i tråden vidner om.
Men jeg har lyst til at sige til dig, at din praktiserende læge ikke kan undskylde sig med travlhed og på den måde undgå at give dig en kopi af din journal. Det er jo desuden sekretæren, der kopierer journalen og sender den med posten til dig, så jeg forstår ikke rigtig undskyldningen.
Hvis du mundtligt har bedt om en kopi og ikke fået det, så vil jeg foreslå dig at sende anmodningen i et brev. Lægen SKAL give dig kopien. Du kan klage, hvis du ikke får den. Ingen læger er interesserede i at få en klage på halsen!
Sygehusjournaler har man også ret til at få en kopi af. Det har jeg også en enkelt gang fået for nogle år siden. Det nye er så, at man kan se nogle oplysninger på nettet. Sådan som jeg har forstået det, så er det kun nyere oplysninger – ikke gamle journaloplysninger, som man kan se på nettet. Hvis det er flere år gamle oplysninger, skal du nok stadigvæk bede om en kopi, som du vil få tilsendt med posten. Det koster ikke noget. Jeg betalte i hvert fald ikke noget, dengang jeg fik en kopi af min sygehusjournal for ca. 5-6 år siden.
Det er måske mig der overfortolker...
Men jeg har været indlagt på forskellige psykiatriske afdelinger, og der kommer deres vurdering af én til at blive meget personlig. Jeg læste for eksempel, at jeg var ekstrem manipulerende, fordi jeg ikke ville sige, at jeg kunne tage vare på mig selv, hvis jeg blev udskrevet. I mine øjne var det dem, der var manipulerende. Det var ret hårdt for mig at læse.
Og så var der jo generelt meget om hvordan jeg så mig selv og hvad jeg tænkte "forkert". Får når man har en personlighedsforstyrrelse, så vil de jo rigtig gerne beskrive alle de dysfunktionelle træk. Og det kan være ret så grim læsning.
Jeg har dog med tiden lært at se mere igennem fingre med det. Men det har da været hårdt at læse deres tanker og så føle sig dybt dybt misforstået.
Kommentarer
Jeg har set dit første indlæg i denne tråd, men jeg reagerede på dit indlæg fra i går, altså den 9. juli klokken 15.31, hvor du skrev: ”Det var mest journalen hos den praktiserende læge, jeg ville se.”
Sådan som jeg forstår dig nu, er du utilfreds med, at det er så uigennemskueligt, hvilke oplysninger der gives bag ens ryg, og det kan jeg da godt give dig ret i. Dengang jeg havde en sygedagpengesag for nogle år siden, sendte min praktiserende læge forkerte oplysninger til kommunens socialforvaltning – oplysninger, der kom til at påvirke min sag. Han skrev fejlagtigt, at jeg havde været i USA for at få lægebehandling for min sygdom dér. Historien var grebet ud af luften!
Jeg havde ellers bedt om og fået en kopi af den første udtalelse, som lægen havde givet til Socialforvaltningen, men var ikke opmærksom på, at han havde sendt én mere, som jeg ikke havde fået kopi af. Min undren var stor, da der i min sag begyndte at optræde oplysninger om, at jeg havde fået lægebehandling i USA!
I øvrigt tror jeg, at vi alle forestiller os, at alting forgår elektronisk, for vi er jo alle på nettet, og derfor skaber det undren og vantro, når information transporteres rundt i sundhedssystemet på papir. Men sådan er det ofte.
Jeg har lige været på sygehuset med hjerteproblemer. Jeg tog først til vagtlægen, som ikke havde mulighed for at få elektroniske oplysninger om mine tidligere hjerteproblemer. Derefter skrev vagtlægen resultatet af sine undersøgelser ned på papir og ringede efter en ambulance. Jeg transporterede selv dette ark papir til sygehuset med denne ambulance. I ventetiden indtil ambulancen kom, havde jeg mulighed for at læse vagtlægens oplysninger, hvor der i hvert fald forekom en graverende fejl, som jeg selvfølgelig gjorde sygehuset opmærksom på efterfølgende.
Men min erfaring er altså, at det er ganske almindeligt, at helbredsoplysninger transporteres rundt på papir.
Mange hilsner
Kameliadamen
Her i Aarhus kan jeg i hvert fald hente alle oplysninger både fra sygehuset i Odense, speciallæge behandling i Odense og Aarhus og behandling på Aarhus sygehus. Det er i hvert fald tre år tilbage. Men inden det har jeg vist ikke være i kontakt med systemet.
Men hvis jeg går ind på min e-journal, står det listet op efter dato, og jeg kan læse diagnose, behandling og lægens noter. Det kan i øvrigt være meget frustrerende eller skræmmende at læse, hvad de synes om én.
Kh Trine
Jeg vil prøve at finde ud af det, når jeg får overskud til det. Nu har jeg været på sygehus to gange inden for de sidste par år. Det kunne jo være interessant at se, hvad de har skrevet.
Det er flere år siden, at jeg sidst prøvede at finde ud af, hvad systemet havde af oplysninger om mig. Dengang var der ingenting. Og forklaringen var, at systemet endnu ikke fungerede.
Det kommer bag på mig, hvis lægerne skriver, hvad de synes om én!!! Det må de vel ikke. De skal jo udelukkende forholde sig til det helbredsmæssige. Så må vi patienter jo til at lave et system, hvor vi skriver, hvad vi synes om lægerne!
Og problemet er jo, at der tit forekommer fejl og misforståelser, sådan som jeg for nylig så i det notat, som vagtlægen skrev til sygehuset, og som jeg selv skulle give sygehuset ved indlæggelsen. Men fejl har der jo altid været. Når man selv kan se, hvad de har af oplysninger, må man jo kunne gøre opmærksom på eventuelle fejl.
Mange hilsner
Kameliadamen
Forstå det, hvem der kan.
At man har ret til at læse sin journal blev vedtaget for mange år siden. Grunden er, en patient på sygehuset læste noget lægen havde skrevet, da han blev kaldt væk et øjeblik.
Han skrev ret så personligt om hende, at hun var hysterisk o.s.v.
Hun blev meget vred og gik til avisen med det. Det blev slået stort op. Der var mange skriverier og ballade omkring den affære.
Derfor ændrede man loven. Det manglede da også bare.
Tænk, at jeg er blevet så gammel at jeg husker den slags, som var det i går. Det er bare virkelig mange år siden.
(Jeg får min søn til at klare det for mig, så jeg kan læse, hvad der skrives om mig. Jeg kunne tænke mig at læse, hvad der skrives om lægen, der lavede en brøler af rang. !!) Undskyldningen venter jeg stadig på. !! Ellers havde jeg tilgivet ham.
Den praktiserende læges journal om mig, den er jeg interesseret i. Jeg har ret til at se den, men i praksis er det svært, når lægen ikke har tid til noget som helst.
Sådan burde det ikke være. !!
Læger har magt, så man ikke tør gøre sig sig "vanskelig". Det har du helt ret i, Kameliadamen. Man skal passe på, hvad man siger. Det bliver meget nemt udlagt forkert.
Når det hele skrues sammen på den måde burde vi have ret til et kursus i "at gå til læge." Det er sindssygt svært.
Godt, at vi nu har det på det rene, at sygehusjournaler og den praktiserende læges journal er to forskellige systemer. Dertil kommer så problemet om, hvordan oplysninger gives mellem de forskellige systemer og mellem vagtlægen og de andre systemer. Det er et helt problem for sig, således som det oprindelige spørgsmål i tråden vidner om.
Men jeg har lyst til at sige til dig, at din praktiserende læge ikke kan undskylde sig med travlhed og på den måde undgå at give dig en kopi af din journal. Det er jo desuden sekretæren, der kopierer journalen og sender den med posten til dig, så jeg forstår ikke rigtig undskyldningen.
Hvis du mundtligt har bedt om en kopi og ikke fået det, så vil jeg foreslå dig at sende anmodningen i et brev. Lægen SKAL give dig kopien. Du kan klage, hvis du ikke får den. Ingen læger er interesserede i at få en klage på halsen!
Sygehusjournaler har man også ret til at få en kopi af. Det har jeg også en enkelt gang fået for nogle år siden. Det nye er så, at man kan se nogle oplysninger på nettet. Sådan som jeg har forstået det, så er det kun nyere oplysninger – ikke gamle journaloplysninger, som man kan se på nettet. Hvis det er flere år gamle oplysninger, skal du nok stadigvæk bede om en kopi, som du vil få tilsendt med posten. Det koster ikke noget. Jeg betalte i hvert fald ikke noget, dengang jeg fik en kopi af min sygehusjournal for ca. 5-6 år siden.
Mange hilsner
kameliadamen
Det er måske mig der overfortolker...
Men jeg har været indlagt på forskellige psykiatriske afdelinger, og der kommer deres vurdering af én til at blive meget personlig. Jeg læste for eksempel, at jeg var ekstrem manipulerende, fordi jeg ikke ville sige, at jeg kunne tage vare på mig selv, hvis jeg blev udskrevet. I mine øjne var det dem, der var manipulerende. Det var ret hårdt for mig at læse.
Og så var der jo generelt meget om hvordan jeg så mig selv og hvad jeg tænkte "forkert". Får når man har en personlighedsforstyrrelse, så vil de jo rigtig gerne beskrive alle de dysfunktionelle træk. Og det kan være ret så grim læsning.
Jeg har dog med tiden lært at se mere igennem fingre med det. Men det har da været hårdt at læse deres tanker og så føle sig dybt dybt misforstået.
Kh Trine