Journalføring af vagtlægebesøg
Hej,
Jeg har et spørgsmål angående journalføringen efter et besøg hos vagtlægen.
Et familiemedlem er i et længerevarende behandlingsforløb grundet en infektion som de sundhedsfaglige har store problemer med at lokalisere kilden til.
I den forbindelse er der blevet foretaget en undersøgelse af blæren, som efterfølgende har givet store smerter. Derfor søges vagtlæge, som påpeger at dette er yderst alvorligt og burde være søgt læge for tidligere (altså smerterne). Der udskrives en recept på noget kraftigt smertestillende, og vagtlægen understreger at det notat han skriver er vigtig information for sygehuset hvor behandlingen normalt foregår. Det informeres desuden at dette notat alene er tilgængelig for egen læge hvorfor det kræver at henvendelse rettes hertil for at få det videreformidlet til sygehuset.
Ved konkakt til egen læge informeres det at måden at få dette videre på er at betale 10kr pr. udskrevet side og så skal man selv bringe det videre til sygehuset på papirform.
Kan det passe at dette er proceduren? Jeg tænker både på rigtigheden af egenbetaling for at holde en journal ajour, samt af det faktum at notatet skal overleveres på papirform og ikke digitalt?
Er der ingen andre muligheder, som f.eks. at give samtykke til direkte kommunikation imellem vagtlæge og sygehus?
Jeg har et spørgsmål angående journalføringen efter et besøg hos vagtlægen.
Et familiemedlem er i et længerevarende behandlingsforløb grundet en infektion som de sundhedsfaglige har store problemer med at lokalisere kilden til.
I den forbindelse er der blevet foretaget en undersøgelse af blæren, som efterfølgende har givet store smerter. Derfor søges vagtlæge, som påpeger at dette er yderst alvorligt og burde være søgt læge for tidligere (altså smerterne). Der udskrives en recept på noget kraftigt smertestillende, og vagtlægen understreger at det notat han skriver er vigtig information for sygehuset hvor behandlingen normalt foregår. Det informeres desuden at dette notat alene er tilgængelig for egen læge hvorfor det kræver at henvendelse rettes hertil for at få det videreformidlet til sygehuset.
Ved konkakt til egen læge informeres det at måden at få dette videre på er at betale 10kr pr. udskrevet side og så skal man selv bringe det videre til sygehuset på papirform.
Kan det passe at dette er proceduren? Jeg tænker både på rigtigheden af egenbetaling for at holde en journal ajour, samt af det faktum at notatet skal overleveres på papirform og ikke digitalt?
Er der ingen andre muligheder, som f.eks. at give samtykke til direkte kommunikation imellem vagtlæge og sygehus?
Kommentarer
Jeg har forsøgt at finde noget om hvordan tingene foregår og der står jo en masse om kommunikation. !!!!!!!
Man i virkeligheden aner man intet om hvordan det foregår. Hvad skriver læger om patienten til sygehuset eller lægemiddelstyrelsen. ? Hvem får den oplysning. ? Og hvilke oplysninger giver vagtlægen og til hvem. ?
Ja, hvordan foregår tingene. ??? Hvilke rettigheder har man. ? Og for den sags skyld pligter.
Men for at opfylde pligter, må man jo vide noget om dem. Som f.eks. "audiensen" hos den praktiserede læge.
Jeg har følelsen af, der gives oplysning bag min ryg, for jeg ved ikke hvilken kommunikation de forskellige instanser har.
Jeg spurgte f.eks. i lægemiddelstyrelsen og fik et venligt svar om min læge havde givet gode oplysninger. ??
Vi har ret til at læse vores journal, men hvem tør bede en fortravlet læge om noget. Jeg tør ikke. Jeg har en gang bedt sekretæren om oplysning og lidt modvilligt udleverede hun oplysning om EN ting.
Det er ikke meget bedre end i gamle dage, hvor mange fremmede mennesker kunne læse information, som man ingen ret havde til at læse om sig selv.
Jo, nu har man retten, men hvordan får man de oplysninger i virkeligheden.
Jeg har læst noget om man selv kan finde sin journal på nettet. ?????
Man mangler grundliggende oplysning om, hvordan alting foregår. På mig virker det som en masse snak uden reelle oplysninger og kommunikation.
Snak, snak, snak , men ingen oplysning i virkeligheden.
Med hensyn til dit spørgsmål syntes jeg det lyder meget underligt og hvor får man den rette oplysning og viden.
Det irriterer mig i den grad, der skrives en mængde om information og kommunikation, men hvor i himlens navn finder man de faktiske oplysninger.
Der spurgte jeg, om deres notat automatisk blev sendt til min psykiater.
De svarede, at det kun blev sendt til egen læge.
I anden anledning var jeg hos egen læge en uges tid senere, og her spurgte jeg, om jeg kunne få en kopi af det, som jeg kunne give min psykiater.
Min læge printede det ud og gav mig det i hånden. Uden beregning.
Ergo vil jeg, ud fra det du fortæller, tro, at det er forskelligt fra læge til læge.
Ærligt talt, så er jeg forarget over, at du skal betale for, at hospitalet kan få de relevante oplysninger.
Hvis du ikke gjorde det, eller i tilfælde af lignende situation en anden gang, kan du eventuelt oplyse hospitalet om, at du har været ved vagtlægen. Så vil jeg tro, at hospitalet selv kan indhente oplysningerne fra (vagt)lægen.
På www.sundhed.dk kan man se sin journal fra hospitalerne. Jeg ved ikke, om dette gælder vagtlæge. Men det er da et forsøg værd.
Funktionen hedder "min e-journal" og man logger på med NemID.
Håber det kunne hjælpe.
Kh Oktober
Det var mest journalen hos den praktiserende læge, jeg gerne ville se.
Journalen hos den praktiserende læge kan man ikke få adgang til via nettet, men du har ret til at få en gratis kopi af den.
Det kan du f.eks. læse om her:
http://patientforeningen-danmark.dk/Def ... html?ID=29
Det er rigtigt, at der har været planer om at lave adgang til sygehusjournaler via nettet, og jeg har også for nogle år siden læst beskrivelser af, hvordan det fungerede på Mors og i Viborg, så vidt jeg husker, hvor projektet var igangsat. Siden har man ikke hørt så meget om det. Så vidt jeg ved, er projektet kørt fast, fordi man inden for de forskellige regioner bruger forskellige systemer, og det har man ikke fundet en løsning på. Oktober ved åbenbart mere om, hvor langt man er kommet med planerne.
Journalen hos den praktiserende læge er ikke med i det system. Den ligger bare på lægens computer.
Jeg har flere gange bedt om en kopi af min journal hos den praktiserende læge. Det er ikke noget problem at få det, for det har man ret til.
En anden sag er, hvordan det vil påvirke forholdet til din læge, at du beder om en kopi. Når jeg har bedt om en kopi, har det dels været i en været i en situation, hvor jeg ville klage til Patientklagenævnet over en læge, og dels i situationer, hvor jeg allerede havde besluttet at skifte læge, og derfor var der ikke mere noget tillidsforhold, der kunne ødelægges, ved at jeg kiggede lægen i kortene.
For mig har det været meget nyttigt at læse min journal. Jeg har kunnet se, hvad en læge udelader, og hvor meget han eller hun misforstår af det, man siger. Det har lært mig, at man skal overveje meget nøje, hvad man siger, og hvordan man siger det.
Mange hilsner
Kameliadamen
Det jeg anker over er den måde tingene fungerer på. Der tales om kommunikation o.s.v., men virkeligheden er, det er næsten lige så lukket, som det altid har været.
Sådan som jeg har forstået det, så har du skiftet læge. Er der også problemer hos den nye læge?
Problemer med den måde, tingene fungerer på, og med lukkethed tror jeg ikke, at man løser ved at bede om aktindsigt. At se din journal er din ret. Men når man er ude på at få et godt forhold til sin læge, er det måske ikke den bedste metode at udnytte denne ret. Og den måde, tingene fungerer på, får du vel ikke ændret ved at se din journal.
Jeg har skiftet læge mange gange, senest for ca. et år siden. Jeg håber, at det nu er lykkedes for mig at finde en god læge. Men også dér er der ulemper, f.eks. kommer man ofte til at vente meget længe i et overfyldt, kaotisk venteværelse. Til gengæld får man den tid, som er nødvendig, inde hos lægen, så foreløbig er jeg tilfreds. Jeg får svar på de spørgsmål, jeg stiller. Og jeg får alle blodprøve-resultater sendt over Internettet, og hos min nye læge er der faktisk kommentarer med, sådan at jeg ikke er nødt til at skrive tilbage og spørge, hvad der skal gøres ved en unormal værdi, sådan som jeg var ude for hos den tidligere læge. Og måske vigtigst af alt: Den nye læge er venlig og imødekommende!
Dette er jo et sidespor i forhold til spørgsmålet i denne debattråd. Måske var det bedre at starte en ny tråd om praktiserende læger og forholdet til dem, hvis der stadig er brug for svar på det oprindelige spørgsmål.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg mener netop det hænger sammen med trådstarters oprindelige indlæg. Nemlig den manglede oplysning om, hvordan tingene fungerer.
Men jeg er blevet misforstået. !!!
Det, jeg skriver om, er den kommunikation, der ikke fungerer, som den burde.
Prøv at læse mit første indlæg: "Jeg ved desværre heller intet."