Besked fra lægen.

Victoria94

Nu tænker jeg ikke på udgifter til det offentlige, når jeg protesterer over Spiders forslag, nej jeg tænker på de følelsesmæssige og sociale konsekvenser det får, for både barnet og dets forældrer.
Jeg kender også til familier hvor det offentlige går ind som "hjælpere". Det ender for alle i ren katastrofe. Det er slut med ideen om uddannelse, tiden vil i stedet gå med, at blive sendt til vurdering af forældreevne. Barnet vil ikke opleve tryghed og stabilitet, og det er i alle de tilfælde jeg kender til, endt med store sociale katastrofer for alle parter og børnene er blevet anbragt.
Er det sådan en tilværelse man ønsker for sig selv og sit ufødte barn? Nej, det gør ingen.
De fleste ønsker sig at være lykkelige, glade og frie mennesker, der skaber sin egen unikke familie. Det gør Puttegris også, derfor opstår tvivlen. Det er helt naturligt at blive lidt beklemt ved situationen, men glæden over den lille ny, skulle gerne tage over, og skabe grobund for, at ville den lille.
Puttegris blev jo glad.
Jeg kender også til forældrer der fik børn inden de fik en uddannelse. Det gik fint, selvom forældrene "kun" var på gymnasieniveu da barnet meldte sin ankomst. De studerede derefter til henholdsvis læge og fysioterapeut.
Der sker som regel det glædelige, at bedsteforældrer hjertensgerne hjælper på både den ene og den anden måde.
Jeg ønsker for de vordende forældrer, at de vælger det der gør livet værd at leve.

slettet33716

.. Tak for alle de Fine svar (:

Men har besluttede mig for at jeg vil have en abort.

Hjertet siger ja, men hjerne siger nej.

Lige nu, er jeg ikke i tvivl om at mit barn ville få et godt liv.
er et stabilt menneske, med mange gode enskaber.
og dog er jeg usikker ? Vil gøre alt for det barn.
men hva så med mig ? vil heller være fattig end at gå til komunen !
Det lyder hårdt, men det er noget møg at komme under deres ''vinger''
Det er godt de er der, men det er bedst at klare sig selv.

lotte123

Kære ven,

Det er en moden beslutning, du har taget, og det er nok også er en god og fornuftig en, men det kan komme til at påvirke dig ret meget, så derfor vil jeg foreslå dig, at du efterfølgende får et par seancer med en psykolog, hvor du skal have hjælp til at få det godt med din beslutning.

Det koster med en psykolog, men det vil være penge, der er givet godt ud, så måske din kæreste og din mor kan hjælpe med betalingen.

Du vil muligvis få nogle problemer med din samvittighed, og derfor er det vigtigt at du hurtigst muligt får hjælp til at få de tanker på plads, der naturligt følger med.

Bedste tanker

spider68

Ja fårstår godt jeres chok om at kommunes folk skal varetage et barn. det er der ingen forældre med deres sunde fornuft går frivilligt med til . og for alt i verden vil undgå. ja og tanken om selvmord og tage sine børn med kan komme på tanke hellere end det. den tanke kom også til mig. hellere en ende på livet end det værste at skulle give dit barn. børn til andre. ja det forstår jeg godt. Når man bliver presset ud i overlevelses fase . tænker man ikke klar kun på instinkter. men virkeligheden var jeg ville ikke dø og ej heller skulle børnene det. men med kumunens ord. hvor var så fremtiden. vores liv som familie var slut.jeg kunne ikke forestille et liv uden at være hos mine børn. jeg mener ikke at nogen med fuld overlæg skal blive gravid og få barn. men i dette tilfælle er det en anden sag . Der findes også lykkelige historier. Min exmand kunne ikke styre sin vrede overfor mig og mine to børn. efter 5 års ægteskab. fik jeg psykose og blev ind lagt , efter indlæggelse i 7 uger kom jeg hjem til ham og børn. han kunne ikke passe børnene mad mm. fik hushjælp hun blev 1år. hver dag. Da hun var rejst. begyndte hans afmagt. at smække lusing til min datter. Nappe hende. Smide min 2 årig søn hårdt i sin seng. tage hårdt ved ham . slå ham hårdt i numsen . og jage mig langt ud af soveværelset. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at redde dem. men kunne kun klare min pige. og nare min ex mand. det kørte op og ned igennem 1 år. jeg fortalte min sags behandler det men hun sagde ikke noget til nogen. før en dag jeg kom til at sige noget til min nabo. derefter gik det hurtigt . med at finde hjælp. min ex og jeg var meget uvenner. og jeg forlod ham. og søgte skilsmisse. jeg har lovet mig selv børnene skal ikke hjem og bo hos ham. men jeg taler pænt om ham til dem. Dengang var min pige 7 år. og min dreng 3 år da de kom i pleje. frivilligt .