Besked fra lægen.
Puuha.. var til lægen i dag, og fandt ud af, at jeg er gravid!
Jeg er total fuldstændig lykkelig, på trods af min unge alder (19år)
Hold da op, et lille mennesker der skal vokse i min mave.
Det er bare ikk til at beskrive (:
MEN .. Kæresten er ikk glad, og det er min fornuft heller ikke.
Han er snart 24, og har før sagt han var klar til børn, og nu hvor der er en i ovnen, vil han ikk. Mænd ..
Har ingen rigtig uddannelse, bor hjemme, og er måske ikk helt sikker på om jeg er helt færdig med fest og farver ?
- hvordan afgøre man lige hvad der er bedst ?
både for en selv, fysisk og pysisk.
Kæresten er ikke tilfreds, og jeg kan overhovedet ikke med hans famillie.
Den gamle mor siger at alt er velkommen på denne jord, og bla bla bla. Men det er da synd at sætte noget på jorden, hvis man ikke at sikker på faren eller en selv ?
Jeg er total fuldstændig lykkelig, på trods af min unge alder (19år)
Hold da op, et lille mennesker der skal vokse i min mave.
Det er bare ikk til at beskrive (:
MEN .. Kæresten er ikk glad, og det er min fornuft heller ikke.
Han er snart 24, og har før sagt han var klar til børn, og nu hvor der er en i ovnen, vil han ikk. Mænd ..
Har ingen rigtig uddannelse, bor hjemme, og er måske ikk helt sikker på om jeg er helt færdig med fest og farver ?
- hvordan afgøre man lige hvad der er bedst ?
både for en selv, fysisk og pysisk.
Kæresten er ikke tilfreds, og jeg kan overhovedet ikke med hans famillie.
Den gamle mor siger at alt er velkommen på denne jord, og bla bla bla. Men det er da synd at sætte noget på jorden, hvis man ikke at sikker på faren eller en selv ?
Kommentarer
Tør man sige tillykke, du er jo så glad for det lille liv der vokser i din mave!
Din krop indretter sig helt på at den lille må vokse indeni dig, både du og det nye liv bliver ødelagt hvis du vælger abort. Du skal selv vælge ingen kan træffe den svære beslutning for dig.
Med hensyn til uddannelse og alle de sociale ting, evt. alenemor m.v. må du tale med en socialrådgiver og jordemor om, der findes sikkert forskellige tilbud, men der ændres hele tiden. Du har brug for det sidste nye inden for det område. God arbejdslyst. Helle8
Min "ungdom" var pist væk. Min uddannelse kunne jeg så bruge til at passe børn i stedet for. Jeg prøvede at gå på arbejde, men jeg kunne ikke holde til det. Kastede op af overanstrengelse.
Noget man aldrig hører meget om. Det er bare i vuggestue med børnene og så på arbejde.
Ingen politikere tænker på om man nu kan holde til det. Og hvorfor skulle de også det, det må man jo selv om.
Altså min daværende mand forsørgede os. Han var 21 år og absolut ikke moden til det ansvar.
Det var simpelthen ikke særlig morsomt. Han gik ud for at more sig og jeg var barnepige.
Ganske ung og ingen sjov mere. Intet nyt tøj, jeg fik min søsters aflagte.
Det er ikke bare et lille menneske, der vokser i din mave. Det lille menneske kræver pasning. Det bør du tænke alvorligt over om du er parat til.
Du bliver måske alene. Er du parat til det. Vil dine forældre have dig boede eller kan du selv sørge for penge til dine udgifter.
Jeg elskede min børn højt og jeg passede dem.
Men hvor mange timer tror du ikke jeg havde i fortvivlelse også. Min frie ungdom forsvandt alt for hurtigt.
Er du parat til at have meget småt med penge og måske være alene om ansvaret.
Det er dit valg, jeg gør dig bare opmærksom på, at det ikke er lutter lagkage. Man skal være villig til at give afkald.
Min kære mor er god af sig, hun vil også være der for barnet.
Hun fik kun mig, i en meget ældre alder, så hun nåede ikke at få flere.
Men jeg kan ikke klare det uden hende,
Er det ikke skidt hvis man er afhængi af et andet menneske, når man får et barn ?
Vil jo aller helst klare det selv, men er bange for andres meninger.
Hvis I mener, I kan kan klare det, så kan I. Dog fornemmer jeg en tvivl hos din kæreste. I er meget unge, og som Persille så rigtigt skriver, så koster det - og det koster meget at have et barn. Jeg tænker ikke på penge, - selv om det naturligvis også tæller med - men der er mange ting, man ikke kan mere, når man har barn. Sådan ER det, og det er da fint, din mor vil stille op, men der er JER, der får barn - ikke hende. Hun vil være i sin fulde ret til at sige nej, hvis hun skal noget andet. Den ret har du ikke som barnets mor, og det er først og fremmest DIG, dit barn har brug for.
Hvis ikke du mener, du kan kan klare det uden der står hjælpere parat, bør du helt klart tænke dig meget grundigt om. Hvis du tænker at barnet kan bo hos din mor i week-enderne, mens du er i byen til fest og farver, ja, så er det nok alligevel ikke nu, du er parat.
Et barn har krav på forældre, der har tid, lyst og overskud til det.
Spider, dit forslag handler kun om "truede" børn, og al snak om familiepleje m.v. handler kun om anbringelse af børn. Det er en usandsynlig dårlig løsning.
Hvis sådanne tiltag overhovedet kommer på tale, så er en abort det mest humane for alle parter, også for det ufødte barn.
Jeg håber for den vordende mor og barnets far, at de finder ud af, at man kan godt tage vare på sit barn, samtidig med, at man uddanner sig. At de sammen må glæde sig over graviditeten, og tage imod den udfordring som et lille barn giver sine forældrer.
Forhåbentligt gled denne debat i den grad ud på et sidespor med Spiders udmelding. Jeg vil bestemt og aldeles ikke håbe, at det er sådanne tanker Puttegris går med, for så er der ikke tvivl; så bør det blive en abort.
Jeg kender en kvinde, som satte et barn i verden på de forfærdelige vilkår, som Spider fortæller om.
Arme stakkels dreng. Hans tilværelse er i dag fuldstændig ødelagt. Han var, som lille, så forfærdelig forknyt. I dag, åh, jeg har ondt af ham.
Moderen har sat flere børn i verden, på samme måde. Alt er gået galt. Med alle tre børn.
Manden, ja han forlod hende på et tidspunkt, men det var sikkert det bedste.
Samfundet betaler alle udgifter, både for hende og hendes børn.
Det kan ikke være meningen. Hvordan kan nogen dog tro, det er samfundet, der skal tage sig af alt.
Jeg siger ikke, det går sådan i alle tilfælde, men i dette gjorde det. Hun burde aldrig have født de børn.
Jeg bryder mig ikke om abort, men i nogle tilfælde er det bedre end føde børn, der skal have en sådan barndom. Og nu som voksne er ødelagte.
Man sætter ikke børn i verden og går ud fra at andre betaler og giver barnet den kærlighed, som forældrene burde gøre.
Kan man ikke selv passe sit barn, leve op til ansvaret, må man lade være.
ps. De børn, jeg omtaler, en har fået en uddannelse, men kan ikke bruge den på grund af flere ting. Deres følelsesliv er ødelagt.