Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Malariapiller i Delhi?

Hejsa

Min bror og jeg rejser skal fra 10/7-10/8 på trekkingferie i Nordindien. Vi flyver til Delhi, og vil hurtigst muligt flyve videre til Leh.

Vi er i tvivl om hvorvidt vi skal tage malariapiller, da vi nok kommer til at have én dag i Delhi ved ankomsten, og op 5 dage i Delhi inden vi skal hjem. Resten af tiden er vi over 2000 m højde, hvor der såvidt jeg kan forstå ikke er risiko for malaria.

Så spørgsmålet er om vi skal tage malariapiller når vi er i Delhi (og man skal vist også tage dem 7 dage efter...)

Håber i kan hjælpe os med at komme videre :)

Mvh Kasper og Nikolaj Mikkelsen
«1

Kommentarer

  • hvis jeg var jer ville jeg spørge min læge hvor jeg skal søge råd om det spørgsmål ---
    det vil være ærgeligt og risikabelt --ikke at have rene linier omkring --

    jeg har ikke været i indien --men rejst rundt i afrika ---der mener jeg vi skulle tage piller et stykke tid før vi rejste hjemme fra ---det er dumt ikke være dækket ind --og få turen ødelagt ---
  • Hej

    Ja, som Solo skriver, er det en god ide at søge rådgivning.

    Når man kigger på Udenrigsministeriets rejsevejledning om Indien:

    http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/ ... ningIndien

    står der, at man kan få råd og vejledning i spørgsmål om vaccinationer og sygdomsforhold hos Statens Serum Institut eller hos Sundhedsstyrelsen, og der er aktive links, hvor I kan klikke jer ind på de pågældende hjemmesider.

    Problemet er jo, at der er bivirkninger ved malariapiller. Derfor er det vigtigt, at man kun tager malariapiller, hvis det er nødvendigt. Og derfor er det nok vigtigt at spørge nogen, der har en detaljeret viden om smitterisikoen på jeres rejserute.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Mange tak for jeres svar.
    Hvis man søger på 1 månedes rygsækrejse i Nordindien, anbefaler Statens Serum Instituts hjemmeside følgene:

    "Som forebyggelse foreslås værnemidler mod myg. Myggebalsam anvendes efter mørkets frembrud, hvilket yder beskyttelse i nogle timer, afhængig af typen. Omhyggelig indsmøring af alle bare hudområder er vigtig. Midlerne kan virke lokalirriterende, især ved længere tids brug. Anvendelse til børn under 3 år skal ske med forsigtighed, og midlerne må ikke benyttes til spædbørn. Sprøjtning med insekticider indendørs og anvendelse af permethrin-imprægnerede myggenet over sengen nedsætter ligeledes risikoen for malaria."

    Så ingen piller anbefalet derfra. Tror I vi kan regne med at vores egen læge, har viden om malariarisikoen forbundet med det område vi skal rejse i og måden vi skal rejse på?
  • prøv at læse Persilles vejledning ---og søg råd efter det ----der er forskel på malaria piller --men jeg kan ikke give oplysbing om hvilke der er bedst---

    spray er godt og det skal i bruge .--men det er lige det at få ramt alle kroge på kroppen ---Myg er små og snedige -


    jeg håber i finder ud af --hvad der er den bedste beskyttelse for jer
  • det er Kamiliadamen -der har sendt jer en vejledning ---og ikke persille ---
    undskyld min forveksling
  • Jeg har som tidligere skrevet kigget på Statens Serum Instituts hjemmeside, men er stadig i tvivl.

    Vil I anbefale at jeg går til min egen læge eller til en specialiseret vaccinationsklinik for rådgivning omkring malaria og vaccinationer, og for at få recepter?

    Mvh Nikolaj
  • Hej igen

    Nej, jeg tror ikke, at man kan forvente, at den praktiserende læge kan give en så specialiseret rådgivning.

    På Udenrigsministeriets rejsevejledning, som jeg bragte et link til, står der en noget besynderlig formulering, nemlig at råd og vejledning angående vaccination og sygdomsforhold skal rettes til enten Statens Serum Institut eller Sundhedsstyrelsen.

    Jeg har forstået det sådan, at de mener, at man kan henvende sig til et af de to steder, hvis man har spørgsmål. Det ville jeg i hvert fald gøre, hvis jeg var jer. Jeg ville sende en mail eller kontakte dem telefonisk og forvente et kvalificeret svar på spørgsmålet. Mail-adressen og telefonnummeret til Statens Serum Institut finder I her:

    http://www.ssi.dk/Service/Kontakt.aspx

    At spørge på en specialiseret vaccinationsklinik er også en mulighed. Men for det første skal de jo tjene penge, hvorimod det vel er gratis at spørge på Statens Serum Institut. For det andet er en vaccinationsklinik vel interesseret i at sælge en ydelse, altså at give jer malariapiller. Men det er dumt at tage malariapiller bare for en sikkerheds skyld, fordi pillerne har bivirkninger. Det er dumt at tage dem, hvis det ikke er nødvendigt.

    Jeg forestiller mig, at Statens Serum Institut kan give en mere uvildig rådgivning.

    Mange hilsner og god rejse

    Kameliadamen
  • Hej igen, og tak for svar :)

    Jeg har sendt en mail til Statens Serum Institut, men har desværre fået følgende svar:

    "SSI kan ikke rådgive privatpersoner om medicinske/lægelige spørgsmål. Skriver du til os med den type spørgsmål, vil vi bede dig kontakte din egen læge."

    Derfor kan vi ikke finde ud af hvordan vi skal komme videre på andre måder end at kontakte egen læge eller en vaccinationsklinik. Men vi tænker ligesom dig, at jo er interesserede i at tjene penge og derfor gerne vil sælge så meget som muligt...

    Nogle idéer? :)
  • Ja, jeg vil foreslå dig, at du kontakter din egen læge - som også Seruminstituttet anbefaler - og beder ham/hende om at undersøge hvad der er relevant for dig/jer i den givne situation.

    Nej, man kan ikke forlange at den alm. praktiserende læge har paratviden indefor specifikke områder, men man kan sagtens bede om at få det undersøgt, eller i det mindste få en henvisning til et sted, hvor man kan få informationen.
  • Okay det prøver jeg så. Er det lige meget om jeg kontakter min egen læge (som jeg aldrig har brugt) eller en anden. Det er vist noget med at man selv skal betale for konsultationen i forbindelse med rejsevaccination, da det ikke er dækker at sygesikringen, så jeg tænker at det måske er lige meget om man vælger en anden læge?
Log in eller Registrér for at kommentere.