Indstillinger
Hvad nu...
Hej Alle læsere,
Kan se at andre er i samme situation herinde.
Jeg har ikke vist hvad jeg skulle gøre eller forholde mig.
Jeg har for kort tid siden opdaget min kones utroskab, jeg fandt ud af hun havde været mærkelig og fraværende, ligefrem gået og gemt sig i huset.
Vi arbejder begge meget og har mange fritidsinteresser, men det var vel bare været fælles idealer skulle man mene.
Nå vi har været gift i 4år og har en lille 1år og 4 måneder - flyttet i nyt hus sidste år. Vi har haft lidt travlt siden da og måske glemt hinanden...
Det er en kollega hun begyndte og snakke med til deres julefrokost, først som flirt og god snak, siden hen sex(knald i kopirummet) siger hun og de har fået følelser for hinanden. De har egentlig kun set hinanden på arbejdet, da min kone jo har barn derhjemme og hendes sportsinteresser og han har en familie med 3 børn, som han skal passe.
Det er ellers ikke mere end et par måneder siden vi var i Rom på en god familie tur og alt var dejligt og romantisk..hvor vi kiggede hinanden dybt i øjnene...
Hun siger nu hun ikke aner om hun har de følelser for mig mere, men mere hendes bedste ven og hun har fået følelser for ham den anden.
Da jeg elsker hende, har jeg sagt jeg gerne vil forsætte og jeg godt kan tilgive(måske ikke nu, men med tiden). Jeg vil så gerne have hende...
Hun er nu i tvivl om hvad hun vil, ægteskab, hus og barn osv.. vi har også talt om at få nr 2 barn..
Hun har på opfordring af hendes mor besøgt en psykolog, som sagde hun skulle flytte for sig selv... er det normalt??
Det er hun så, flytte til en veninde og har boede der i 10dage nu.
Er bange for hun glemmer hendes familie og det hun skulle føle for os.. eller kan det være en fordel for mig?
Forleden da vi så hinanden krammede vi uafbrudt i 15min og da vi skulle sige farvel senere, kyssede og krammede vi ret kræftigt og to dage efter det samme... men stadig vil hun bo gerne være alene og tænke. Hvorfor gør hun alt dette hvis hun alligevel ikke kommer hjem?
Da jeg forleden ledte efter nogen regninger, fandt jeg et brev hun havde skrevet til sig selv. Hun skrev bla hun vidste ikke hvad hun følte for mig mere, men også at hun i sin forelskelse til ham, måske havde løjet om hendes følelser til ham.. hun skrev også at hun kun kendte ham, som den søde og rare kollega, forstående kollaga og at han gerne vil have familie med hende osv (klart han forfører hende jo). Men at hun bare snakkede godt med ham, som hun aldrig gjort før, han er så god og ærlig... baaaaaaaa...
Hvad fanden stiller man lige op, siger så skrid eller skal jeg være tålmodig og vente og se... og hvad sker der med hendes kys og kram.. og hun sms´er hverdag om vind og vejr... skriver det er rart at snakke samme og skriver undskyld. Skrev jeg tilgivede hende... men var det et dårligt træk af mig?
Nogen tanker?? Har jeg mistet hende eller prøver hun bare og finde sig selv igen.
mvh
Hvorfor1234
Kan se at andre er i samme situation herinde.
Jeg har ikke vist hvad jeg skulle gøre eller forholde mig.
Jeg har for kort tid siden opdaget min kones utroskab, jeg fandt ud af hun havde været mærkelig og fraværende, ligefrem gået og gemt sig i huset.
Vi arbejder begge meget og har mange fritidsinteresser, men det var vel bare været fælles idealer skulle man mene.
Nå vi har været gift i 4år og har en lille 1år og 4 måneder - flyttet i nyt hus sidste år. Vi har haft lidt travlt siden da og måske glemt hinanden...
Det er en kollega hun begyndte og snakke med til deres julefrokost, først som flirt og god snak, siden hen sex(knald i kopirummet) siger hun og de har fået følelser for hinanden. De har egentlig kun set hinanden på arbejdet, da min kone jo har barn derhjemme og hendes sportsinteresser og han har en familie med 3 børn, som han skal passe.
Det er ellers ikke mere end et par måneder siden vi var i Rom på en god familie tur og alt var dejligt og romantisk..hvor vi kiggede hinanden dybt i øjnene...
Hun siger nu hun ikke aner om hun har de følelser for mig mere, men mere hendes bedste ven og hun har fået følelser for ham den anden.
Da jeg elsker hende, har jeg sagt jeg gerne vil forsætte og jeg godt kan tilgive(måske ikke nu, men med tiden). Jeg vil så gerne have hende...
Hun er nu i tvivl om hvad hun vil, ægteskab, hus og barn osv.. vi har også talt om at få nr 2 barn..
Hun har på opfordring af hendes mor besøgt en psykolog, som sagde hun skulle flytte for sig selv... er det normalt??
Det er hun så, flytte til en veninde og har boede der i 10dage nu.
Er bange for hun glemmer hendes familie og det hun skulle føle for os.. eller kan det være en fordel for mig?
Forleden da vi så hinanden krammede vi uafbrudt i 15min og da vi skulle sige farvel senere, kyssede og krammede vi ret kræftigt og to dage efter det samme... men stadig vil hun bo gerne være alene og tænke. Hvorfor gør hun alt dette hvis hun alligevel ikke kommer hjem?
Da jeg forleden ledte efter nogen regninger, fandt jeg et brev hun havde skrevet til sig selv. Hun skrev bla hun vidste ikke hvad hun følte for mig mere, men også at hun i sin forelskelse til ham, måske havde løjet om hendes følelser til ham.. hun skrev også at hun kun kendte ham, som den søde og rare kollega, forstående kollaga og at han gerne vil have familie med hende osv (klart han forfører hende jo). Men at hun bare snakkede godt med ham, som hun aldrig gjort før, han er så god og ærlig... baaaaaaaa...
Hvad fanden stiller man lige op, siger så skrid eller skal jeg være tålmodig og vente og se... og hvad sker der med hendes kys og kram.. og hun sms´er hverdag om vind og vejr... skriver det er rart at snakke samme og skriver undskyld. Skrev jeg tilgivede hende... men var det et dårligt træk af mig?
Nogen tanker?? Har jeg mistet hende eller prøver hun bare og finde sig selv igen.
mvh
Hvorfor1234
Kommentarer
Jeg sidder i næsten en helt ligende situation... en kone som har været samme med en anden og som nu ikke ved hvad hun vil, det er dybt frusterende om man er købt&solgt for at sige det lige ud.
Jeg kan desværre ikke rådgive så meget, da jeg selv leder efter svar og råd.
Jeg snakker med en psykolog, første session forleden, men ved ikke hvad jeg forventede, men lidt skuffende, men det var den første time hvor hun skulle have alle info osv.
I min situation er jeg valgt at flytte ud af huset, selvom det burde være hende. Jeg kommer tilbage til huset optil weekenden her og næste uge. Hun har valgt og tage i sommerhus og i næste uge har jeg valgt at tage udlands, bare for at komme væk.
Min situation har jeg levet lidt på tegn og gæt kan man kalde det... jeg sørger det måske, men jeg har fået mange kys & kram, som du også skriver, men om det er trøst, mig der søger det eller hende selv som undersøger hendes indre ved jeg ikke... men frusterende.
Min hustru skriver også sms´er til mig hele tiden, selvom der skulle være tavshed, vi skriver om alt muligt vind&vejr, men når jeg prøver at være sød, eks jeg savner dig, så får man bare "det ved jeg godt du gør" eller jeg drømmer og dit dejlige smil og håber at se det igen " det ved jeg du gerne vil". Det er ikke lige de svar man håber på. Jeg fik godt nok en "tak søde" sms forleden... men kiggede bare på den..
kan ikke andet sige held & lykke til dig og håber din kone kommer tilbage.
Og sige kæmp til det sidste, så kan du se dig selv i spejlet, at du kæmpede for din kvinde, selvom om hun nok PÅ INTET TIDSPUNKT har kæmpet for jer..
Og begge veje havde for mig det tilfældes, at der var noget der var dødt inden selve uroskabet.
Psykologien taler om utroskab som noget man aldrig glemmer, men måske kan komme til at lære at leve med, parforhold er besværlige nok i forvejen, så når der kommer den slags komplikationer oven i er det for mig at se fuldstændig spild af gode kræfter at arbejde videre på.
brug de gode kræfter på at finde en mere lorial partner.
Og glem for alt i verden alt det heroiske plader om at kæmpe for den store kærlighed. kærlighed er et barn af friheden og udvekslet frit, så den skal ikke bevises eller tilkæmpes, den skal plejes og næres, hvilket er noget helt andet.
Det andet er afhængighed og har meget lidt med kærlighed at gøre selv om det på overfladen ligner meget.
Det du skriver er mere eller mindre det bedste jeg længe har hørt... Tror det er de klogest ord jeg længe har hørt i denne sammenhæng og giver mig en masse til eftertanke. Er forholdet dødt.. bare en dårlig måde at finde ud af det på, ja jeg elsker min hustru meget, men er det mere afhængighed til forholdet end kærlighed jeg har - Den må jeg vende med mig selv.
Du har ret i at kærlighed skal næres, og det har vi været for dårlige til og det er vel en klassisker.
Har tilbragt weekenden sammen og levet som par uden sex lidt kys og kram. Nu har vi levet som nomader on/off i en måned nu, så hvorfor ikke have lidt mere tålmodighed... men jo, jeg kan se at jeg nærmere mig min ende station, så må jeg selv stå af toget, hvis hun ikke ved hvad hun vil...
Du har ret i, at vi har manglet noget i vores forhold, med hvad ved jeg ikke. Hun er lige så skyldig som jeg i, at vores forhold er gledet fra hinanden som du skriver - vi har levet som vi altid har gjort og ja vi har måske ikke haft sex 4 gange om uge som tidligere, hvor det nu kun var 1 eller 2 gange, men vi har haft sex hele tiden, så jeg tror ikke det er problemet. Hun siger at han er meget følsom, ærlig og en helt anden type end mig.. en ny god ven(som hun kun kender som kollega, de kender ikke hinanden privat).
Men jeg kan sige jeg er træt, træt af at vente og ikke få et ord om hendes tanker, træt af ikke og vide hvad der skal ske.
Jeg tror at hun sørger mit nærvær med de mange sms´er, jeg har nu selv valgt og ikke besvarer dem eller kun få. Du har nok ret i, at at hendes reaktion på mit "jeg savner hende" er i negativ retning og derfor må jeg også begynde og tænke på mig selv.
Men du skriver også hun måske har opdaget noget hun har brug for hos mig, hvad er det..?? Enten er vi mand&kone eller er vi bare to mennesker med fælles børn. JEg tror desværre det er slut, selvom hun stadig er meget forvirret og sikkert ikke klar i hovedet, vil det være for grimt af mig at sætte et ultimatum, mig eller skilsmisse nu.
Jeg forstår ikke helt hvad mener du med at overraske? At jeg skal spille kostbar når hun skriver sms´er og ikke besvare dem??
Bjergtoppen1 skrev noget som jeg virkelig tænker over... der det kærlighed eller afhængighed til det vi havde og fremtiden jeg selv er bange for, ingen tvivl jeg elsker min kone, men...
Eks. så får jeg en sms hertil morgen "Godmorgen XXX, håber du har sovet godt, jeg skal bla bla idag."
Hvorfor skriver hun det til mig nu...
Forleden viste hun jeg havde kammerater til øl og fodbold, alligevel ringer hun og spørger til noget hun bare kunne have sent mig en sms om... og jeg får senere en godnat sms og tak for det blomster jeg har sendt til hende...
Det er da og forvirrer en forvirret mand i forvejen....
Aner ikke hvilket ben og hvilken retning jeg skal gå, skal jeg selv sige fordi eller skal jeg prøve at finde mere af den tålmodighed jeg egentlig har haft i lang tid nu.
Det kræver selvfølgelig en omvæltning af gå fra knap så meget følsom til meget mere følsom, men jeg må indrømme at jeg faktisk godt kan lide den side af mig, håber ikke jeg glemmer den. det er rart og dele mere med andre mennesker - om det bliver med min hustru eller en anden kvinde en dag.
JA hun er ikke afklaret, med hvad hun vil og om hun elsker mig eller jeg kun er ven, ven med fælles børn. For var hun afklaret tror jeg også jeg havde hørt det nu - det håber jeg da! Jeg bliver glad hvergang hun skriver, men jeg undlader og svarer på flere sms´er, for det kommer en mere senere ved jeg. Det gjorde der også igår... bla med grin og smileys osv... men ikke med Hej Skat eller andet, men med hejsa XXX eller bare hej - vi har ikke skrevet godmorgen idag og jeg gør det heller ikke... tror heller ikke hun gør det, men hun skriver senere det ved jeg. Jeg er begyndt om undlade jeg savner dig og andre søde ting i sms´erne da jeg ikke for meget tilbage, skal jeg forsætte med det alligevel?
Hun ved hvad jeg føler for hende det har jeg tilkendegivet, jeg har bare ikke fået noget den anden vej. Dog når vi ses kommer hun også til mig giver mig et lille kys og en stor krammer og jeg siger hvor dejlig hun ser ud.
Aner bare ikke hvor langt tid skal man vente, skal jeg vente og hvor langt tid er hendes proces om det hele... det er fortvivlede og frusterende og stå på side injen, men heller prøve og være tålmodig og kunne se mig i spejlet sige jeg kæmpede sgu for vores familie og min kærlighed til hende, end at stå og se sig selv og sige gjorde jeg virkelig alt. Ved godt nogen kalder mig en klovn og det er jeg nok også, men så ved jeg at jeg har det bedst med mig selv og jeg kan komme videre, hvis det kommer dertil.
Jeg ved ikke om jeg er til den store hjælp for dig, men jeg skriver nok også lige så meget fordi jeg selv har brug for det. Jeg kan starte med at præsentere mig selv og mit forhold.. Jeg er midt teenager og det samme er min kæreste også. Jeg håber du kan tage mig seriøst af den grund alligevel. Vores forhold har varet godt halvandet år nu, og lige siden vi var to måneder inde i forholdet har vi begge været sikre på det skulle være os to. Forholdet har haft både oppe og ned ture som jeg ikke orker at komme ind på. Her på det seneste har jeg følt lidt min kæreste har haft meget travlt med at snakke med andre drenge, både nogen jeg ved jeg har intet at være bange for, og så også nogen hvor jeg aldrig har været mere jaluox i mit liv. Jalouxi præger både hende og jeg meget, og jeg troede egentlig vi havde fået snakket det ordentlig igennem med hvordan jeg har det med at hun skriver med andre så meget.. Her ved en 11-tiden kollapsede min tillid til hende desværre efter et stort dumt skænderi vi havde på mobil.. Jeg gik ind på hendes facebook, og jeg fandt ud af at 3 var godt igang med at gøre kur til hende uden hun afviste dem på nogen måde, hun var næsten mere imødekommende.. Oven i det fandt jeg så også ud af, at hun måske havde sovet sammen med en dreng og en veninde, hvor hun så kun fortalte mig at veninden var til stede.. Jeg tror ikke hun kunne finde på at lave noget seksuelt med ham, men det er stadig det at hun ikke fortalte mig han var der.. Jeg er virkelig frustreret for jeg mener det virkelig når jeg siger hun er mit liv.. Har tænkt mig at tage en ordentlig snak med hende senere i dag og måske kan jeg hjælpe dig lidt efter det? Jeg ved det ikke, men havde bare lidt brug for at skrive til en eller anden i noget henad sammen situation. Angående din.. Jeg må sige du godt nok klarer det flot. Din kone har verdens bedste mand. Hvis jeg skal komme med lidt hjælp til når hun skriver, så prøv at være meget fast og bestemt, men pas på ikke at virke sur. Da min kæreste og jeg skriver konstant sammen bortset fra når vi sover, så ved jeg da godt hvornår at jeg er spændene at skrive med og hvornår jeg ikke er. Og så har jeg ihvertfald erfaret at, at virke fast, næsten kan gøre hende vild i varmen selvom vi er langt fra hinanden og bare skriver. Hvis hun kan mærke på dig at du er fast om din beslutning om at du har tilgivet og vil fortsætte med hende hvis hun vil, så tror jeg du hjælpe hende til at få afklaret hendes tanker til din fordel.
Jeg er kun en håbløs dreng der elsker musik, men jeg håber af hjertet jeg har hjulpet en smule og at du vil skrive tilbage til mig.
Hilsen Kennet.