Det lyder lidt som om at du er i tvivl, fordi du er sikker på at du sagtens kan klare dig med at bo derhjemme osv., men hvad så med når du bliver større? 15 år er en tidlig alder at skulle tage sig af et barn i, og prøv bare at tænk på fx kæledyr. (Jeg veed goodt, at det lyder grotesk, men alligevel..)
Hvis man har en hund, skal den luftes 3 gange om dagen, fodres 1-2 gange om dagen, børstes, tages til dyrlægen, socialiseres, trænes, og div. andre ting, og efter måske 15 år, så dør den.
En baby derimod, vågner utallige gange om natten, skal mades adskillige gange i døgnet, skiiftes ble på måske 10 gange om dagen, du skal have den med overalt (eller blive hos den), du skal bære rundt på maven og være gravid (hvilket nemt kan få store konsekvenser for dit fremtidige helbred), du skal også føde, og du vil bekymre dig om den hele resten af dit liv. Det er ret lang tid!
Uden at prøve på at virke for kontrol-freak-agtig, så tror jeg ikke at det er så god en idé at få det barn, hvis du ikke føler, at du er klar til at face de ovenstående facts..
På den anden side, hvis du føler dig tryg nok ved det, så er det måske en ok idé at få barnet, eller også kan det være fordi du allerede har forelsket dig i det..
Jeg håber egentlig bare at du træffer det valg som er bedst for dig, og så må du have al mulig held og lykke med det.:)
Det er en rigtig svær situation du står i, og jeg er enig med andre i, at det desværre kun er dig selv, der kan træffe den endelige beslutning. Dog vil jeg spørge om, du har overvejet det sådan. Du føler, du tager et barns liv, måske et lille barn lige nu, vil tage en ung, håbefuld pige liv. Med det mener jeg, det er MEGET anderledes at få et barn. Hele dit liv skal lægges om, og trods alle de tanker man har med, hvad man "bare" kan, så er virkeligheden en anden. Barnet er også sit eget. Det er ikke altid tilfreds med bare at ligge, mens du er på cafe med veninder. Byture vil høre til sjældenhederne, og et barn kan blive overstimuleret, og derfor komplet umuligt, såfremt det skal slæbes med til hvad som helst, en ung pige, selvfølgelig laver. Dette kan lyde som en skræmmekampagne, men er barnet der først, er der ingen vej tilbage til dit gamle liv.
Hvis det er som du siger en enkelt gang, der har gjort dig gravid, skulle du jo have relativt nemt ved det, når du måske senere ønsker det, så det ser jeg ikke som et problem. Men sørg for der er nogen at dele tanker og sorg med efterfølgende, såfremt du vælger abort. Det vil blive svært, men måske det bedste du kan gøre for både barnet og dig selv, som det er lige nu.
Alt det bedste til dig...
Kommentarer
Wow, jeg føler for dig..
Det lyder lidt som om at du er i tvivl, fordi du er sikker på at du sagtens kan klare dig med at bo derhjemme osv., men hvad så med når du bliver større? 15 år er en tidlig alder at skulle tage sig af et barn i, og prøv bare at tænk på fx kæledyr. (Jeg veed goodt, at det lyder grotesk, men alligevel..)
Hvis man har en hund, skal den luftes 3 gange om dagen, fodres 1-2 gange om dagen, børstes, tages til dyrlægen, socialiseres, trænes, og div. andre ting, og efter måske 15 år, så dør den.
En baby derimod, vågner utallige gange om natten, skal mades adskillige gange i døgnet, skiiftes ble på måske 10 gange om dagen, du skal have den med overalt (eller blive hos den), du skal bære rundt på maven og være gravid (hvilket nemt kan få store konsekvenser for dit fremtidige helbred), du skal også føde, og du vil bekymre dig om den hele resten af dit liv. Det er ret lang tid!
Uden at prøve på at virke for kontrol-freak-agtig, så tror jeg ikke at det er så god en idé at få det barn, hvis du ikke føler, at du er klar til at face de ovenstående facts..
På den anden side, hvis du føler dig tryg nok ved det, så er det måske en ok idé at få barnet, eller også kan det være fordi du allerede har forelsket dig i det..
Jeg håber egentlig bare at du træffer det valg som er bedst for dig, og så må du have al mulig held og lykke med det.:)
Mvh
Birgitte
Hvis det er som du siger en enkelt gang, der har gjort dig gravid, skulle du jo have relativt nemt ved det, når du måske senere ønsker det, så det ser jeg ikke som et problem. Men sørg for der er nogen at dele tanker og sorg med efterfølgende, såfremt du vælger abort. Det vil blive svært, men måske det bedste du kan gøre for både barnet og dig selv, som det er lige nu.
Alt det bedste til dig...