15 år og gravid.
Jeg er en pige på 15 år, som lige pt. er gravid i 7. uge. Jeg har været sammen med en dreng, som åbenbart kom op i mig. Jeg var ikke helt sikker om han gjorde, men for en sikkerheds skyld købte jeg en fortrydelsespille dagen efter, da vi ikke havde brugt kondom. I sidste uge var jeg så med min mor ved lægevagten efter flere dages ondt i maven. Der fik jeg taget graviditetstest og fik der at vide at jeg var gravid. Jeg har besluttet med min mor og min læge at jeg skal have abort, selvom jeg ærlig talt ikke er helt sikker. Jeg skal på efterskole næste år, hvilket jeg jo ikke kan hvis jeg vælger at få barnet. Jeg er ikke på 'talefod' med ham jeg var sammen med, men synes stadig ikke jeg vil tage det lille 'barns' liv. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ryger, og har også gjort det ligesiden jeg var sammen med ham, men har ikke styr på om der kan ske noget ved barnet, når jeg ikke er længere henne. Jeg har kun fortalt min mor, min klasselærer og min bedste ven at jeg er gravid (faren ved det heller ikke), så jeg har ikke rigtig andre end dem at snakke med. Kunne godt tænke mig at snakke med en veninde om det, men i min omgangskreds er der tit meget pigefnidder, så jeg vil ikke fortælle dem det, da jeg ved det hurtigt kommer videre til resten af skolen.
Håber VIRKELIG i kan hjælpe, på en eller anden måde, selvom jeg ikke selv ved hvordan, vil bare gerne ud med det :-).
Håber VIRKELIG i kan hjælpe, på en eller anden måde, selvom jeg ikke selv ved hvordan, vil bare gerne ud med det :-).
Kommentarer
Man kan heller ikke lade et lille barn alene, så du kan ikke gå nogen steder.
Måske tager de barnet fra dig, hvis ikke du kan passe og forsørge dit barn forsvarligt. Bare nogle overvejelser du bliver nødt til at gøre dig også.
Ekstra spørgsmål derop til;
- er det en ting jeg skal fortælle mine veninder eller evt. 'faren'?
Du skriver:
Der fik jeg taget graviditetstest og fik der at vide at jeg var gravid. Jeg har besluttet med min mor og min læge at jeg skal have abort.
Hvad siger dine forældre til den beslutning, at du vil bo hjemme.
Nej, jeg mener bestemt ikke du skal fortælle noget til veninderne. Om du skal tale med "ham", det ved jeg ikke.
Jeg mener at du skal overveje det ganske nøje - tag dig tid og tænk over konsekvenserne hvis du vælger at beholde barnet og hvis du vælger en abort. Det her er dit valg og kun dit!
Du er selvfølgelig meget meget ung og har hele din ungdom foran dig, så mange vil nok mene at en abort er det bedste for dig, men hvis du virkelig har det rigtig rigtig dårligt med at få en abort og mener at du er opgaven voksen, så må du jo snakke med dine forældre om muligheden for at beholde barnet.
Du tog en fortrydelsespille, fordi du ville sikre dig mod graviditet.
Hvis et æg er blevet befrugtet og man tager en fortrydelsespille, gør pillen sådan, at ægget ikke sætter fast - hvis den virker.
At en fortrydelsespille "bare" er ligesom hvis man havde taget p-piller eller kondom er vist en ret udbredt holdning. Omend folk da heldigvis er gode til at bruge prævention, så de ikke skal tage fortrydelsespiller som er ret hårde for kroppen i tide og utide. Men at få en abort tidligt i en uønsket graviditet anses for noget mega stort.
Gjorde du dig nogen tanker om hvorvidt du skulle tage en fortrydelsespille eller ej?
Det lyder som om, at du gjorde det pr. automatik, fordi du ikke skulle blive gravid.
At sige, at du "tager et barns liv" syntes jeg, er meget, meget forkert.
Hvis man vil se sådan på det, så tager man vel også et barns liv ved at tage en fortrydelsespille i og med at man på den måde heller ikke lader det befrugtede æg udvikle sig...
Og ser man sådan på det, så er det et barn der dør, hver eneste gang et æg går til grunde i starten af graviditeten - hvilket sker meget ofte.
Jeg er 26. En af mine veninder blev for et halvt år siden gravid. Hun havde ligesom dig taget en fortrydelsespille.
Hun var overhovedet ikke i tvivl da hun fandt ud af det. Hun er single og i gang med en uddannelse, og er slet ikke klar til at skulle have et barn.
Hun var på hospitalet og fik et eller andet der satte gang i processen, og så skulle hun (vist nok dagen efter) tage nogle piller, hvorefter aborten gik igang.
Det gjorde ikke særlig ondt på hende; mest som stærke menstruationssmerter der kom og gik.
Jeg var hjemme hos hende da hun fik aborten. Man kan vælge at være indlagt under processen, men hun ville gerne være derhjemme, så vi spiste pizza og så film.
Efterfølgende har vi talt om det flere gange, og hun har på ingen måde fortrudt, og ikke bebrejdet sig selv noget.
Hun havde sex i en brandert (dumt, dumt, dumt - ja) og tog en fortrydelsespille dagen efter. Den virkede ikke, men grunden til at hun tog den var jo at hun IKKE ville skulle gennem en graviditet og være mor.
Det samme gælder dig.
Summasummarum:
Du tog en pille dagen efter samlejet for at forhindre at skulle få et barn, den virkede ikke, så du kan få et stærkere medikament på hospitalet for ikke at skulle få et barn.
Din bemærkning om, at man i dit hjem har penge nok til mad og tøj, fortæller mig dog, at du nok ikke er helt moden til et sådant ansvar. Mad og tøj er det mindste og skal nok blive løst, men den omsorg et barn har brug for, er det væsentlige, og det er dig og kun dig, der vil have dette kæmpe store ansvar. Dine forældre og familie i øvrigt vil måske hjælpe dig alt, hvad de kan, men det er dig, der er barnets mor, og derfor dig dit barn primært vil få brug for - og vi taler ikke om nogle måneder eller år, men hele din ungdom og resten af dit liv!
Jeg kan forstå at barnets far er helt ude af billedet, og det bringer mig til det, jeg vil: Jeg mener 100% at denne dreng skal gøres bekendt med, hvad han har medvirket til, han skal naturligvis konfronteres med de konsekvenser manglende beskyttelse har - og også kan have for ham.
Og ligeledes synes jeg også dine veninder skal have det at vide. Det at få en abort er jo ikke "bare lige", så du vil være påvirket af denne oplevelse en tid fremover, og det vil være godt for dig, at dine veninder kender til situationen, og du har nogen at tale med. På den anden side, er det også godt for dem at kunne se med egne øjne, hvor vigtigt det er at passe på sig selv - og det gælder også for den dreng, du har været sammen med.
Jeg håber for dig, at du får al mulig hjælp og støtte i den svære tid der, hvad enten du vælger den ene eller anden løsning, vil komme.
Jeg syntes ikke, at du skal sige til hele venindeflokken at du er gravid og i tvivl om om du skal få en abort.
Det her er noget DU skal finde ud af med dig selv.
Jeg syntes dog roligt du kan tale med din(e) allerbedste veninder.
Men sørg for at sige til dem, at det noget du siger i fortrolighed, og du vil blive meget skuffet hvis de fortæller det til de andre.
Sig, at de kan tale om det sammen og at de gerne må fortælle det til og tale med deres familie om det. For de vil helt sikkert have behov for at snakke med andre om de tanker det sætter gang i dem.
Så kan du senere hen tale med en større del af dine venner om det; når du har taget din beslutning og har fået ro på.
Den beslutning skal tages af dig i samråd med din familie og din læge, men bagefter når det er overstået, så vil det være bedst for dig, at du er lidt mere åben omkring det.
Du vil på det tidspunkt have brug for, at der tages hensyn til dig, og dine omgivelser har derfor brug for at vide hvorfor.
Og jeg synes det er så synd at så unge piger overhovedet kommer i det dilemma. Så er det for tidligt at have sex. Og specielt uden at beskytte sig.
Du har meget at tænke på. Men det vigtigste lige nu er hvad DU ØNSKER og ikke hvad alle vil råde dig til fordi du er så ung.
Hvis man ikke er 100 % afklaret, vil det forfølge en resten af ens liv. Du vil altid tænke på dette barn der aldrig kom.
Hvis du selv ser på en abort at du tager et barns liv, jamen så er det din holdning og det kan ingen tage fra dig, uanset hvad andre siger af velmenende råd.
Du skal lytte til dig selv, mærk efter indeni, det er det vigtigste. De andre ting du bekymrer dig om er ikke relevante, nu handler det om at du tager den rigtige beslutning for DIG. Noget som du ikke kommer til at fortryde. og mange fortryder en abort, nogle gør ikke.
Kun du ved om du vil fortryde. Desværre finder mange først ud af det når de har fået aborten. Og vil give hvad som helst for at gøre det om.
Jeg synes at faderen skal vide det. Og husk at en mand må aldrig presse en kvinde til en abort. Et barn har da ret til at komme til verden hvis der i det mindste er en af parterne der ønsker det.
Pas på dig selv fremover.
Lisbeth
Jeg er selv 15 og da jeg har fast kæreste dyrker vi ubeskyttet sex. Er self. på p-piller.
Men det med abort er virkelig noget som man skal tænkte rigtig meget over. For hvis du får et barn i alderen af 15, er hele din ungdom rent ud sagt ødeladt. Nu kender jeg dig jo ikke. Men hvis du får en bette unge, kan du ikke bare tage i byen når du har lyst, eller gå ordenligt i skole. For som 15årige er man jo ikke engang færdig med folkeskolen ;s
Pas nu godt på dig selv:)
- Alberte Skov