HJÆLP er det ikke for overdrevet til at kunne være stress?
(sådan tro folk det forgår.)
Jeg var meget stresset, og min skulder begyndte at krible.
Jeg var meget sur og ked af det.
Min mor tog mig derfor op til lægen - for at få hjælp.
Han mente ikke at der var noget videre problem.
Min hest blev så sendt tilbage fordi vi var blevet “snydt”.
Jeg fik en ny pony som blev syg.
Jeg blev indlagt fordi jeg var lam i ansigtet og troede at jeg havde en blodprop.
Det havde jeg så ikke, og blev sendt til en psykolog.
Da jeg kom hjem blev min pony aflivet, og jeg fik ny hest.
Jeg gik og sagde at jeg havde det dårligt, og alle bagtalte mig.
Jeg fik ny hest.
Jeg begyndte at skære i mig selv, og fik derfor hjælp af lægen mm. Til at sige mit job op.
Min hest blev sat til salg. Og blev udlånt fordi jeg var stresset og presset.
Jeg har så kun skolen, og mig selv at se til - og selvfølgelig nogle opgaver hjemme.
(sådan forgår det inde i mig. - har ikke fortalt nogle det)
Jeg var stresset, og levede i min egen verden.
Jeg levede også i min egen verden før jeg blev stresset.
Jeg kan nemlig huske da jeg kom hjem fra Egypten, der troede jeg at jeg var en Egyptisk gud inde, og ville derfor have en kjole på i skole, som jeg havde købt der, selvom det var for koldt.(jeg skulle jo selvfølgelig repræsenter “mit land.”)
Og ja der var også dengang hvor jeg var med i et skuespil (Grease) hvor jeg skulle være Sandy, der kunne jeg ikke finde rundt i det, så jeg endte med at påtage mig rollen som “Sandy” sådan permanent.
Jeg gik og sagde at alle var onde mod mig, og at jeg ikke havde det godt i skolen (for det havde Sandy jo ikke) selvom jeg gang på gang fik forklaret at det ikke passe og det var falske anklager jeg kom med, så skiftede jeg ikke mening, for sådan var det inde i mig, og INGEN kunne få mig til at skifte mening.
Så det var ikke pga. stress. Stressen forværrede ganske enkelt det.
For jeg begyndte at tro at en due på rideskolen holdte øje med mig - jeg gik ligefrem og snakkede med den. J
eg troede også at der var en slags ond gud der holdet øje med mig, og var ude på at ødelægge mit liv. Jeg sagde til min mor at min pony løb mig ned osv. Selvom det ikke passede, og den blev sendt tilbage. Jeg gik ligefrem og sagde til mine veninder at jeg var blevet voldtaget, selvom jeg ikke var.
Jeg fik så en ny pony som blev syg, jeg blev “lam” i ansigtet, og kom med en ambulance, der var så ikke noget galt, og jeg blev henvist til en psykolog, hvilket jeg fandt ganske underligt og dumt, efter som det var alle andre og ikke mig der var noget galt med.
Da jeg kom hjem skulle jeg skrive dagbog til dyrlægen.
Men hvad var virkeligt, og hvad var ikke?.
Jeg skrev bare det der faldt mig ind.
Og hun blev så aflivet (måske fordi jeg skrev noget der ikke passede.)
Jeg fik ny hest.
Og jeg begyndte at skære i mig selv.
Ikke fordi jeg havde det dårligt (eller jo det havde jeg, men det vidste jeg ikke.) Jeg gjorde det fordi jeg indtog en ny rolle, så fra den ene dag til den anden var jeg lige pludselig blevet cutter. Jeg fik så hurtigt kommet med en ny historie om at jeg havde det dårligt der hjemme i stedet for på skolen ..
Jeg bliver så forvirret over at min psykolog sendte mig til psykiadisk afdeling fordi jeg fortalte ham noget med at jeg ikke kunne styre mig selv, får tanker ude fra, ser ting der ikke er der, og tror andre kan læse mine tanker, og at jeg bliver overvåget. jeg fik kun lige lov af psykiadisk afdeling at tage med på ferie., da jeg så kom hjem var min psykolog på ferie,
Så jeg tog med min mor op til min læge, for han skulle sende mig videre i psykiatrien, hvilket han også gør, men han er uenig med min psykolog, han mener bare det er stress.
Så nu er jeg selv forvirret, er det “bare“ stress?.
Altså jeg mener jeg kan sku da ikke forklare ham det så han forstår det når jeg hele tiden mister tanke gangen, og jeg er også bange for at virke skør. Det er nok at min psykolog er ved at gennemskue bare en anelse af alt det her..
Jeg var meget stresset, og min skulder begyndte at krible.
Jeg var meget sur og ked af det.
Min mor tog mig derfor op til lægen - for at få hjælp.
Han mente ikke at der var noget videre problem.
Min hest blev så sendt tilbage fordi vi var blevet “snydt”.
Jeg fik en ny pony som blev syg.
Jeg blev indlagt fordi jeg var lam i ansigtet og troede at jeg havde en blodprop.
Det havde jeg så ikke, og blev sendt til en psykolog.
Da jeg kom hjem blev min pony aflivet, og jeg fik ny hest.
Jeg gik og sagde at jeg havde det dårligt, og alle bagtalte mig.
Jeg fik ny hest.
Jeg begyndte at skære i mig selv, og fik derfor hjælp af lægen mm. Til at sige mit job op.
Min hest blev sat til salg. Og blev udlånt fordi jeg var stresset og presset.
Jeg har så kun skolen, og mig selv at se til - og selvfølgelig nogle opgaver hjemme.
(sådan forgår det inde i mig. - har ikke fortalt nogle det)
Jeg var stresset, og levede i min egen verden.
Jeg levede også i min egen verden før jeg blev stresset.
Jeg kan nemlig huske da jeg kom hjem fra Egypten, der troede jeg at jeg var en Egyptisk gud inde, og ville derfor have en kjole på i skole, som jeg havde købt der, selvom det var for koldt.(jeg skulle jo selvfølgelig repræsenter “mit land.”)
Og ja der var også dengang hvor jeg var med i et skuespil (Grease) hvor jeg skulle være Sandy, der kunne jeg ikke finde rundt i det, så jeg endte med at påtage mig rollen som “Sandy” sådan permanent.
Jeg gik og sagde at alle var onde mod mig, og at jeg ikke havde det godt i skolen (for det havde Sandy jo ikke) selvom jeg gang på gang fik forklaret at det ikke passe og det var falske anklager jeg kom med, så skiftede jeg ikke mening, for sådan var det inde i mig, og INGEN kunne få mig til at skifte mening.
Så det var ikke pga. stress. Stressen forværrede ganske enkelt det.
For jeg begyndte at tro at en due på rideskolen holdte øje med mig - jeg gik ligefrem og snakkede med den. J
eg troede også at der var en slags ond gud der holdet øje med mig, og var ude på at ødelægge mit liv. Jeg sagde til min mor at min pony løb mig ned osv. Selvom det ikke passede, og den blev sendt tilbage. Jeg gik ligefrem og sagde til mine veninder at jeg var blevet voldtaget, selvom jeg ikke var.
Jeg fik så en ny pony som blev syg, jeg blev “lam” i ansigtet, og kom med en ambulance, der var så ikke noget galt, og jeg blev henvist til en psykolog, hvilket jeg fandt ganske underligt og dumt, efter som det var alle andre og ikke mig der var noget galt med.
Da jeg kom hjem skulle jeg skrive dagbog til dyrlægen.
Men hvad var virkeligt, og hvad var ikke?.
Jeg skrev bare det der faldt mig ind.
Og hun blev så aflivet (måske fordi jeg skrev noget der ikke passede.)
Jeg fik ny hest.
Og jeg begyndte at skære i mig selv.
Ikke fordi jeg havde det dårligt (eller jo det havde jeg, men det vidste jeg ikke.) Jeg gjorde det fordi jeg indtog en ny rolle, så fra den ene dag til den anden var jeg lige pludselig blevet cutter. Jeg fik så hurtigt kommet med en ny historie om at jeg havde det dårligt der hjemme i stedet for på skolen ..
Jeg bliver så forvirret over at min psykolog sendte mig til psykiadisk afdeling fordi jeg fortalte ham noget med at jeg ikke kunne styre mig selv, får tanker ude fra, ser ting der ikke er der, og tror andre kan læse mine tanker, og at jeg bliver overvåget. jeg fik kun lige lov af psykiadisk afdeling at tage med på ferie., da jeg så kom hjem var min psykolog på ferie,
Så jeg tog med min mor op til min læge, for han skulle sende mig videre i psykiatrien, hvilket han også gør, men han er uenig med min psykolog, han mener bare det er stress.
Så nu er jeg selv forvirret, er det “bare“ stress?.
Altså jeg mener jeg kan sku da ikke forklare ham det så han forstår det når jeg hele tiden mister tanke gangen, og jeg er også bange for at virke skør. Det er nok at min psykolog er ved at gennemskue bare en anelse af alt det her..
Kommentarer
1. jeg kan ikke altid finde rundt i dage, selv i skolen tror jeg at mandag er fredag, og går ånentlyst og siger det indtil jeg så har fået fortalt at det er mandag ca. 100 gange.
2. jeg er tit ved at gå hjem i frikvaterene fordi jeg tror vi har fri - fordi jeg ikke har en anelse om hvad klok vi har fri ,eller hvad klokken er.. (normalt kan jeg godt finde ud af at kigge på et ur eller et skole skema, men jeg er nogle gange så forvirret at dette ikke lykkedes)
3. jeg gik en gang og snakkede med en due fordi jeg følte mig overvåget, så jeg gik ud fra at den holdte øje med mig? nu har jeg så mere en ide om at der er folk der er sendt ud for at holde øje med mig, eller at jeg bliver filmet.
4. jeg diskutere med mig selv,inde i mig selv (med tanker)
det er som om at jeg tænker og så den der svarer mig igen svare med en anden stemmen (selvom det er en tanke.)
5.jeg føler at jeg ikke eksister, som om jeg ikke har jord forbindelse, eller som om jeg ser tåget..
6. jeg har det som om jeg bliver styret, og bare kan stå og se på .. ikke ment at jeg ser det ude fra, men ment som om jeg godt ved jeg ikke burde gøre det og det, men bare ikke kan lade værre.. - lidt ligesom at være besat.
7. til jeg blev 10 eller 11 år, havde jeg en ide om at jeg havde mit eget tv program ?
8. jeg smager sæbe og blod, uden og have spist det, jegv slik smager nogle gange af blod elelr sæbe..
9. jeg føler både glæde og vrede samtidig, eller måske er det hele håbløst samtidig med det ikke er. eller også (sjældent) føler jeg intet.
10. jeg tror hvis jeg siger/tænker noget. så kan det måske ske pga. jeg lige har sag/tænkt det. (lidt ligesom at have magiske kræfter.)
11. jeg har det som om jeg ikke kan få luft, ikke fordi jeg er bange, men fordi jeg "forstiller" mig at den der kugle i halsen har rykket sig, og sidder i vejen så jeg ikke kan få vejret..
12. nogle gange ligner det ene øje eller halvdelen af mit ansigt en anden persons...
13. jeg tør ikke tænke hvad som helst når jeg er sammen med nogle , jeg er bange for at de kan læse mine tanker, eller gennemskue dem, eller at jeg kommer til at sige det i stedet for blodt at tænke det..
14. jeg har fornemmelser af at mine blodårer er frosne feller at få nåle stukket ned i huden,jeg har også kriple fornemmelser samt nive og bide fornemmelser, eller også følels det som om jeg bliver slået/prikket (alt sammen uden grundlag.)
15. jeg har også lammelses fornemmelser..
16. det forreste styke af min hjerne sover/kripler nogle gange samtidig med det følels koldt..
17. jeg har det som om hele verden gynger..
18. jeg ser skygger der ikke er der..
19 .jeg kan ikke finde rundt i virkelighed og tantasi
samt hvad der er virkelig og drømme..
20. jeg ved ikke altid hvor gammel jeg er..
Hvad tænker i.?
er det bare stress .. ?
Har du ikke skrevet herinde for noget tid siden?
Uanset om det var dig eller ej:
Nej, det her er ikke stress. Jeg vil vove den påstand, at du har en psykisk lidelse - og uanset om du står til en diagnose eller ej, må og skal du have den rette hjælp.
Hvornår kommer du igang hos psykiatrien?
Du skal have en PSYKIATER (speciallæge i psykiatri), ikke kun din læge og din psykolog.
Du kan til enhver tid opsøge psykiatrisk skadestue.
Jeg syntes, at du skal printe det du har skrevet her ud og tage på psykiatrisk skadestue og vise dem det.
Du skal direkte bede dem om hjælp til at komme i behandling.
Jeg er enig med Anna.
Jeg tror også du har en psykisk lidelse. Du skal fortælle ALT til din læge, så han/hun kan henvise dig til rette sted. Hvis du holder noget tilbage, kan du ikke få den nødvendige hjælp.
I dit tilfælde vil det sikkert være noget diskriktspsykiatri eller noget - men en psykolog er ikke nok.
Hvis du skal nogle af de vrangforstillinger og -tanker til livs, kan det blive nødvendigt med antipsykotisk behandling. Det kan en psykolog ikke hjælpe med.
Afsted til lægen med dig
Johanne
Okay, jamen mange tak for hjælpen alle sammen.. :`)
Jeg ved ikke noget som helts med hvornår jeg skal til psykiater, meen jeg regner måske med at tage på psykiadisk afdeling en gang til, hvis der ikke snart sker noget.. for der virkelig mystisk..
jeg tænker lidt, hvilken psykisk lidelse kunne det evt. være, nu når det ikke er stress, hvilket jeg heller ikke mener, altså jeg ved godt det kan være psykose, men hvor lang tid kan en psykose vare?kan den var 3 år ?
og får man også hallicationer på føle sansen osv..
Tak og kram Mette
altså jeg har læst om begge dele og jeg kan kende mig selv i både psykose, skizofreni, og det andet der.. men det jeg tror passer bedst til mig er skizofreni, ikke at jeg selv diagnosere mig..
det er bare det jeg bedst kan nikke genkændelse til..
Igen tak.
Mvh Mette
Helt ærligt; du kan ikke huske at du har skrevet herinde!? Og du siger det har stået på i 3 år. Så sker der nok ikke noget snart, vel!?
Afsted med dig.