Indstillinger
At være det værd.
Der er noget der er mærkeligt, der er noget der ikke stemmer. Jeg kan godt li at date...jeg er single så det er ok for selvfølgelig skal jeg ikke være alene osv.
Der er bare det at skønt jeg kan li at date har jeg tilsyneladende fået den overbevisning at der ikke er nogen der gider lære mig at kende...og at jeg åbenbart ikke er det værd.
Ja jeg ved fakstisk ikke hvad jeg ville gøre hvis der reelt kom en der ville mig ...og ikke kun sex.
Det værste i det her er at jeg har en sød go og kærlig mand der har villet mig hele tiden - jeg har ikke villet ham hele tiden - da der er visse punkter hvor han irriterer mig fx ryger han hele tiden fra han står op til han går i seng. Spiser usundt og er tynd. Men han er en go mand og han elsker mig og behandler mig godt.
Alligevel dater jeg - jeg dater fyre der er yngre end mig og som ikke gider (føler jeg ) lære mig at kende.
Hvorfor mon? Fordi jeg altid har så travlt og ikke kan sætte grænser....dvs. jeg er blevet "lidt" bedre til det...men ikke meget.
Jeg kommer kort sagt utroligt meget bag på mig selv i mine handlinger....og i det jeg finder mig i /ikke finder mig i!
Det som jeg synes er så...ja jeg tør godt sige ordet ..tragisk er at jeg føler at ingen gider lære mig at kende for mig. Og at jeg hele tiden går fejl i byen med andre mennesker og enten er for lidt eller for meget.
Jeg er vant til at kunne opføre mig som jeg har lyst eller til at skulle tie og fortrænge...og indordne mig. For tiden går jeg hjemme og jeg er ved at få spat af at gå hjemme og savner det at gå på arbejde...
Det er måske også derfor jeg føler at jeg ikke er så meget værd ..fordi jeg ikke "er noget"...og fordi jeg er ved at få %¤%/¤/&5 af det her.
Der er bare det at skønt jeg kan li at date har jeg tilsyneladende fået den overbevisning at der ikke er nogen der gider lære mig at kende...og at jeg åbenbart ikke er det værd.
Ja jeg ved fakstisk ikke hvad jeg ville gøre hvis der reelt kom en der ville mig ...og ikke kun sex.
Det værste i det her er at jeg har en sød go og kærlig mand der har villet mig hele tiden - jeg har ikke villet ham hele tiden - da der er visse punkter hvor han irriterer mig fx ryger han hele tiden fra han står op til han går i seng. Spiser usundt og er tynd. Men han er en go mand og han elsker mig og behandler mig godt.
Alligevel dater jeg - jeg dater fyre der er yngre end mig og som ikke gider (føler jeg ) lære mig at kende.
Hvorfor mon? Fordi jeg altid har så travlt og ikke kan sætte grænser....dvs. jeg er blevet "lidt" bedre til det...men ikke meget.
Jeg kommer kort sagt utroligt meget bag på mig selv i mine handlinger....og i det jeg finder mig i /ikke finder mig i!
Det som jeg synes er så...ja jeg tør godt sige ordet ..tragisk er at jeg føler at ingen gider lære mig at kende for mig. Og at jeg hele tiden går fejl i byen med andre mennesker og enten er for lidt eller for meget.
Jeg er vant til at kunne opføre mig som jeg har lyst eller til at skulle tie og fortrænge...og indordne mig. For tiden går jeg hjemme og jeg er ved at få spat af at gå hjemme og savner det at gå på arbejde...
Det er måske også derfor jeg føler at jeg ikke er så meget værd ..fordi jeg ikke "er noget"...og fordi jeg er ved at få %¤%/¤/&5 af det her.
Kommentarer
Du har helt ret, at der er noget, der ikke stemmer. For du skriver, at du er single men du skriver også, at du har en sød, god og kærlig mand. Hvordan hænger det sammen?
Udfra det du skriver, kan jeg læse mig til flg.:
- du har et dårligt selvværd
- du har svært ved at sætte og mærke grænser
- du ved ikke, hvad du kan give ud over sex
- du lader dig nøjes med en mand, der irriterer dig, alene fordi han elsker dig og behandler dig godt
- du forstår ikke dine egne handlinger og reaktioner
- du føler dig som enten 'for lidt' eller 'for meget'
- du er vant til at kunne opføre dig som du har lyst til eller at skulle tie, fortrænge og indordne dig
- du er forbandet træt af at have det, som du har det.
Alle disse ting har nogle årsager. Søger man langt nok tilbage, vil man sikkert finde én samlet årsag til det hele. Derfor vil jeg anbefale dig at søge professionel hjælp hos en psykolog eller terapeut, så du kan begynde at arbejde mere målrettet på at få det bedre med dig selv. Får du det bedre med dig selv, vil du automatisk også få det bedre med andre.
KH Helene
Det har du ret i og det vil jeg gøre for det ærger mig!
Men lad mig sige ,at jeg ikke lader mig nøjes med en mand ,der bare er god ved mig - men tværtimod har erkendt at ham må forblive venner, for det ville aldrig gå at fx bo sammen. Men: har også erkendt at jeg er glad for ham som menneske og at han har mange gode og varme sider som jeg kan lære noget af ..og vi har det rart og sjovt sammen...og når det blir formeget ja så går jeg hjem.
Så han er min ven og ham er jeg glad for på det felt.
Og det forstår jeg ikke jeg gør - for ærlig talt burde da bare gå osv ....men det gør jeg ikke....har tit tænkt på om jeg finder en glæde i fornedrelsen eller hvad pokker det er der gør at jeg ikke siger stop og så finder en hvor der er sammenhæng mellem hjerte hjerne og krop...
Jeg kan i høj grad genkende mig selv, i det du skriver, som jeg havde det, inden mit terapiforløb.
I bogen: 'Kvinder der elsker for meget' af Robin Noorwood, står der noget i retning af, at målet er, at man tiltrækkes af de mænd, der tidligere forekom 'kedelige' eller uinteressante.
Det lyder ikke særligt rart at sige, at man tænder på fornedrelse m.v. men alligevel er der en sandhed i det. Hvis man har et sundt følelsesliv, så vil man aldrig tiltrækkes af et menneske, der ikke behandler én godt og som ikke dækker éns behov. Man vil ikke indgå i et forhold, der ikke er ligeværdigt, stabilt og velafbalanceret med gensidig respekt, anerkendelse, nærvær og tillid og positiv opmærksomhed overfor hinanden.
Kan man være i et dårligt forhold, så er det fordi, man ikke elsker sig selv. Og hvordan skal andre kunne elske og respektere én, hvis man ikke elsker og respekterer sig selv? Og hvordan kan man selv elske og respektere andre, hvis man ikke først elsker og respekterer sig selv. Kvinder der elsker for meget, elsker som regel sig selv alt for lidt.
Når man tiltrækkes af mænd, der ikke behandler én godt og tillader andre at behandle én dårligt, så har man ikke noget sundt følelsesliv. Éns følelsesliv udvikles igennem opvæksten på baggrund af de ting, man oplever og de erfaringer man får med andre mennesker. Det er altså negative barndomsoplevelser, der ligger til grund for den manglende evne til at skabe sunde relationer til sig selv og andre.
Når man tiltrækkes af mennesker, der fornedrer én, så er der kraftige energier i spil. Fortidens følelser og al den uforløste energi i dem, vækkes igen på det ubevidste plan, både mentalt og fysisk, når man møder et menneske, man kan genspille fortiden med pr. stedfortræder. Nervesystemet 'vågner' og føler sig levende, adrenalinen pulserer. Det er ikke sundt, men man er som en natsværmer, der søger mod lyset – det er udenfor viljens kraft.
Man vil simpelthen ikke tiltrækkes af sundere og mere velfungerende mennesker, for der er ikke noget i éns nervesystem, der responderer på dem med den spænding, man er vant til og som man søger at få udløst. Det virker tomt, tamt, kedeligt, uinteressant eller endog ubehageligt.
Med andre ord, tror jeg, at det er din opvækst, der ligger mellem dig og den type forhold, du ønsker dig. Hvis fortiden bearbejdes, mister den sin magt over dig. Mennesker i nutiden vil ikke længere kunne vække energierne og 'tænde' dig. Du vil komme til at søge andre typer mennesker og en helt anden type forhold.
Du skriver om at finde en mand, der har sammenhæng mellem hjerte, hjerne og krop. Problemet er, at dem man finder, er et spejlbillede af én selv. Først når du selv får sammenhæng, vil du tiltrækkes af og være tiltrækkende for mænd der hænger sammen.
Det er klart, at du ikke forstår dig selv, for de valg du træffer, er dikteret af det ubevidste nervesystem. Din underbevidsthed forstår udmærket dine valg. Først når det ubevidste bliver bevidst, kan du begynde at forstå dig selv og vælge anderledes. Det er ikke nogen nem eller hurtig proces at skabe de nødvendige forandringer i krop og sind og du kan ikke gøre det uden professionel hjælp. Til gengæld er det det hele værd.
Alt dette kan nok være en stor mundfuld at sluge. Men det lyder for mig som om, at det er dette dine problemer handler om.
P.S.: I bogen 'Kærlighedens alkymi – giv dig selv lov til at blive elsket' af Harville Hendrix og Helen LaKelly Hunt beskriver de bl.a., hvordan vores forældre præger vores følelsesliv og dermed vores partnervalg og hvordan vi bryder mønstrene.
P.S.: Citat af chefpsykolog Lars J. Sørensen: 'Man kan have fået så lidt kærlighed, så man oplever kærlighed som overgreb. Man kan have fået så lidt nærhed, så overgreb opleves som kærlighed'.
KH Helene
Så jeg tiltrækkes altså af mænd der er sexuelt meget meget stærke...og som jeg VED ser andre! Der er ingen pointe i at skjule det for mig ...og det gøres der da heller ikke forsøg på da jeg åbenbart selv virker som en der gør det samme ..hvad jeg jo også gør.
Meget og mange af mine frustrationer tanker og overspringshandlinger bunder i det citat..men også i det faktum at jeg går ledig...så får man (læs jeg ) masser at tid til at spekulere og ikke handle...det er desværre meget dårligt for mig ikke athave noget fornuftigt at foretage mig.
Havde jeg det havde jeg ikke i samme grad til lyst og overskud til at fjolle så meget....
Men nu er det ikke kun fjol...det er jo faktiks meget alvorligt...der er en dame jeg tlaer med en psykolog (1 gang om mdr eller hvernanden) jeg vil spørge ind til nogen af de ting du listede op i dit brev. Men jeg ved jo godt hvordan det hænger sammen...og jeg vil så gerne lave det om.
kh mig
Jeg tror også, at det citat er let at forstå, hvis man har været der og ellers er mere kryptisk.
Så du er altså klar over, hvad der er årsagen til dine nuværende problemer. Så er du jo allerede et godt stykke tættere på at kunne skabe forandringer.
Det er klart, at det er vigtigt, at man har noget meningsfuldt at beskæftige sig med. For mig blev den meningsfulde opgave at finde mig selv og få det godt. Vejen til at få det godt er jo så bare meget individuel. Måske kan du prøve at se ledigheden som en gave, der gør det muligt for dig at arbejde mere med dig selv og gøre noget godt for dig selv. En sådan proces kræver tid og ro og det har du jo så nu.
Desværre er én psykologsamtale en gang om måneden eller hver anden måned slet ikke tilstrækkeligt, hvis man virkeligt skal arbejde med sig selv.
Ville det være noget for dig at supplere samtalerne med noget læsning? F.eks. er bogen 'Kvinder der elsker for meget' absolut til at blive klogere af. Der er rigeligt med litteratur, der kan være med til at give større forståelse i forskellige sammenhænge. Forståelse og viden giver indre styrke og det øger selvværdet.
Der er mange ting, man ved selv, men det er altid nødvendigt med nye in-put udefra. Hvis du har lyst, kan du evt. prøve at kigge lidt på min hjemmeside www.tabuet.dk, om du kan finde noget, du kan bruge.
KH Helene
Så ja "man" har selv ansvaret ....for at få nogen der ikke kan tilbyde så pokker meget andet end sex. Så her må man lære ikke at brokke sig...specielt når og hvis det er en yngre mand.
Nej mændene lokker mig ikke...jeg er en voksen dame...så hvis jeg lader mig lokke er det igen ...mig selv der bestemmer det. Jeg er ikke uvidende og åh det kom bag på mig. For jeg ved det godt!
Men det andet du siger med betalings profiler det er nok rigtigt...ja det var det andet også...
Og så skriver du Spider om de mænd du har fundet på en date….og ja men man må træne sig selv op til at sige nej – mit problem er som sagt hovedsageligt også bestem af arbejdsløshed og det at familie og venner bor så hulen langt væk og i hver sin retning. Som kvinde har jeg brug for en mand og jeg sætter tit (har gjort) ”mit lys under en skæppe” i det jeg åbenbaret jagter spænding og action.
Og kærlighed…og det kan man ikke jage..er jeg godt klar over og da slet ikke på den måde jeg gør – det skal angribes fra en helt anden vinkel hvor man ikke bruger sig fysisk.
Ja jeg er klar over nogen ting - men også at der svært for mig!