Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hvad fejler jeg? :s

Hej alle
Jeg er en pige på 15, der siden d. 28. december 2010 har oplevet noget meget mærkeligt med min mave/krop. D. 28. var jeg til fest, og drak en del sodavand, spiste slik, chips osv. Jeg drak ikke alkohol overhovedet. Til daglig er jeg elitesportsudøver, så den slags kost er ikke hverdag for mig. Næsten dag havde jeg tynd mave og var helt træt.
Nytårsaften fik jeg noglelunde sammen kost som til ovenstående fest - igen uden alkohol - og jeg vågnede kl. 5 og sov ikke før kl. 10, hvor jeg sov i en time. Hele dagen lå jeg i sengen - min mave kørte rundt, larmede og jeg havde kvalme. Min forældre var temmelig overbeviste om, at jeg havde tømmermænd, udover at jeg ikke kastede op!

Siden da har jeg med jævne mellemrum pludselig fået kvalme og maverumlen. Som regel løses det ved, at jeg spiser noget. Jeg har altid haft en stor appetit, men jeg plejer altid at blive sulten, og hvis jeg så ikke spiser noget, så får jeg kvalme - men nu kommer kvalmen først. Min afføring skifter lidt mellem lidt hård mave og tynd mave (da jeg var lille, led jeg ofte af hård mave). Jeg er også begyndt at blive mere svimmel. Ofte i forbindelse med at jeg rejser mig op, men før i tiden var det kun når jeg lå ned og rejste mig hurtigt op. Nu kan det være, hvis jeg bare kigger hurtigt op, når jeg f.eks. sidder og læser.
For fire uger siden besvimede jeg i skolen og var helt vildt træt bagefter.

Hvad kan det være? Det er rigtig irriterende og ubehageligt, især fordi jeg ikke kan træne! :(

- Matilde :)
«1

Kommentarer

  • Hej med dig.

    Først og fremmest må jeg rette min bekymring over hvorfor du ikke har snakket med dine forældre om dette (hvilket jeg antager er sagen)!

    At dit tarmsystem har været slået ud omkring nytår med en anderledens kost, er helt normalt. Hvis du ikke er vandt til at drikke ekstrem sukkerholdige drike (sodavand) og spise usundt mad, er det klart at dit system sikkert har kunne mærke det efter sådan et par dage. Det kan også være at du har fået en mild madforgiftning, hvilket også leder til tynd mave - men dette forklare ikke hvorfor du her næsten tre måneder efter, stadig ikke har det godt!

    Men jeg er slet ikke i stand til at komme med nogen god forklaring, selvom jeg da gerne ville kunne fortælle dig hvad der er i vejen.

    Jeg synes at du skal sætte dig med dine forældre og vise dem det du har skrevet her på netdoktor, og tage et snak med dem om hvad du skal gøre.

    Det at du har kvalme og også er svimmel lyder bestemt ikke godt, og jeg tror det bedste er at du kommer til lægen.

    Dog for at gøre sagen lettere både at forklare til din læge og dine forældre skal du tænke grundigt over hvornår det er du bliver ramt af kvalme og svimmelhed, hvilket kan gøre det lettere for dem at vurdere hvad problemet er. Vurder også om der er noget du gør anderledes siden jul (kost, motion, vandindtag, toiletvaner mm) og også hvordan du har det. Hvis du f.eks. har været ked af det eller trist kan det også påvirke.

    Nogle tanker i forhold til dine symptomer:
    Min søster fik meget let "tømmermænd" med kvalme mm, selv hvis hun kun drak 1-2 øl. Hun har så fundet ud af at hendes "madbalance" er følsom, så det var mere det at hun sov længe og sprang morgenmaden over, der gav hende kvlame end de 2 øl. Så nu ved hun at hun skal spise i faste intervaller for at holde kvalmen væk.

    Kvalme kan også være forbundet med migræne, men hvis du ikke oplever nogen slemt hovedpine er dette nok ikke sagen.

    Men hiv fat i dine forældre og klargøre problemet for dem. Det er vigtigt at du fremhæver at dette er til stor bekymring for dig og at du føler du ikke har haft det rigtig godt siden jul.

    Jeg håber du kan bruge det til noget.
    God bedring :)
    Anne
  • Jeg har sagt til mine forældre, når jeg er svimmel eller har ondt i maven. Ikke vær gang, men hvis jeg f.eks. har måttet skippe træning eller bare sove. Min mor ved også godt, at jeg besvimede. Jeg tror måske ikke, at de ved hvor 'meget' det er...

    Jeg stoler ikke rigtig på min læge. Officielt er jeg ikke fyldt femten endnu, så jeg kan ikke skifte læge, og jeg har ikke specielt meget lyst til at gå til ham, jeg har nu.

    Kan det have noget at gøre med, at jeg måske ikke drikker nok væske, tror I?

    - Matilde.
  • Det kan være typiske stresssymptomer, du beskriver. Er du stresset? Stress er ikke kun at skulle nå en masse. Det er mere en følelsesmæssig tilstand, hvor man ikke føler, at man kan følge med sig selv.

    Du er elitesportsudøver og det kræver naturligvis meget. Derudover har du skole etc. Har du tid nok til at slappe af, have det sjovt og gøre ingenting med veninderne?

    Har du angstsymptomer? Er du blevet mere trist?
    Har du det godt psykisk? Fungerer du godt nok socialt? Får du grinet hver dag? Hvordan har dit selvværd det?
    Eller er der meget pligt i dit liv? Tænker du mest på, hvad du har lyst til, eller handler det mere om: 'skal', 'bør' og 'er nødt til'?
    Føler du, at du skal præstere noget for at være god nok? Er du meget bange for at skuffe og ikke kunne leve op til dine egne og andres forventninger? For hvis skyld dyrker du idræt på så højt plan? Hvilket behov hos dig selv tilfredsstiller det?

    Dette er naturligvis ikke spørgsmål, du skal svare på, men noget du kan tænke over. Hvis du kan genkendede noget af dette, skal du tage det meget alvorligt. Stress er ikke til at spøge med. Hvis du er stresset allerede nu, så kan du risikere at blive 'allergisk' overfor stress senere, hvis ikke stressfaktorne bliver mindre nu.

    Hilsen Helene
  • Min far har også nævnt stress. Men jeg aner virkelig ikke om det er dét. Jeg er den bedste i min klasse og har derfor sjældent lektier. Mine træninger ligger altid efter kl. 17, så om eftermiddagen tumler jeg bare lidt rundt herhjemme. Jeg har det ikke så fedt i min klasse, hvilket nok bunder i, at de har manglende respekt for mig, og jeg ikke kan klare deres måde at leve livet på. Det er jeg selvfølgelig ked af, nogle gange mere end andre, men jeg har jo gode venner i min sport, som jeg også laver alt muligt andet end at træne med. Jeg føler mig ikke decideret stresset med en masse ting jeg skal nå... og hvis jeg endelig er stresset, så aner jeg ikke hvad jeg skal gøre ved det.

    Jeg kan umiddelbart svare ja til flere af dine spørgsmål.. Men kan stress virkelig påvirke mig fysisk?

    - og vil lige understrege, at det er for min egen skyld at jeg dyrker sport på så højt plan. Det kilder i maven hver gang jeg tænker på, at jeg gør det her, fordi jeg vil være verdensmester! :D

    - Matilde :)
  • Hej Mathilde

    Lytter du til din krop? Eller presser du dig selv rigtigt meget?
    Kroppen og sindet vil ikke altid det samme.
    Du kan måske vælge at presse dig selv ud over dine grænser rent fysisk, fordi du gerne vil dyrke idræt på topplan. Men det kan være, at din krop slet ikke forstår fidusen i, at den skal presses ud over, hvad der er rart.
    Du mener måske, at målet helliger midlet. Sådan ser din krop garanteret ikke på det.

    Du har det ikke fedt i din klasse, du føler dig ikke respekteret og bliver ked af det samt du forstår ikke de andres måde at leve på (og de forstår jo nok ikke din). Det kan være en meget stor stressfaktor.

    Derudover kan du svare bekræftende på flere af de spørgsmål, jeg stillede.

    Der er altså nogle ting i dit liv, der ikke fungerer godt nok. Hvis du har stress og det er det, der er problemet, så vil du ikke få det bedre, før de problemer er løst. Det vil betyde, at du er nødt til at tale med f.eks. dine forældre om, hvad der kan gøres ved det.

    Man kan blive meget fysisk syg af stress, det har jeg selv været. Krop og psyke hænger tæt sammen. Stresser du dig selv fysisk, så vil din psyke også blive stresset og er du psykisk stresset, vil din krop også blive det. Kroppen reagerer f.eks. ved at besvime og psyken med at blive angst. Men begge problemer kommer af den samme årsag.

    Fysiske reaktioner på stress kommer, fordi man ikke har lyttet til psykens signaler. Dine følelser har på ét eller andet tidspunkt fortalt dig, hvad der føltes godt og hvad der føltes skidt. Hvis du ikke har lyttet eller ikke har haft mulighed for at forandre det, der var galt, så begynder kroppen at reagere på det og så kan man ikke længere overhøre, at noget er galt.
    Det er ikke godt, hvis du presser din krop mere end den bryder sig om, for så er det, at du besvimer og får det dårligt fysisk. Og så bliver du alligevel aldrig verdensmester. Du er nødt til at respektere dine egne grænser - både de fysiske og de følelsesmæssige.


    Hilsen Helene
  • Hej din mave har ikke brudt sig om det du har spist. de chips har de vært krydtet for det kan gøre du kan få mavesmerte. for mig lyder det som en slags mave katar du får. når du bliver sulten og får kvalme kan have noget med dit blodsukker at gøre. Jeg synes du skal gå til læge og få målt fastene blodsukker. og tale med lægen om dine maveproblemer. hvis du til stadighed har hård mave kan du tale med lægen om du kan få noget der hjælper tarmen med at fungere. få målt dit blod tryk måske er det derfor du bliver svimmel . unge mennersker har tit lavt blod tryk . held og lykke
  • Hej du unge pige.

    Du skal altså lytte til Helenes råd og komme til lægen. Tag din far eller mor med derop!
    Inden I tager derop skal I snakke om at I skal insistere på at du blive undersøgt hvis ikke lægen mener der er nogen grund til det.
    Det mindste han kan gøre er at måle dit blodtryk, din blodprocent og dit blodsukkerniveau.
    Ud fra det du beskriver syntes jeg også at det kan lyde som stress - og ja, psykisk belastning kan godt påvirke en fysisk; gør det faktisk RIGTIG tit.

    Hvorfor stoler du ikke på din læge?

    Nu tager I derop, og hvis du så stadig er utryg ved lægen, så siger du til dine forældre at du vil have en anden læge. De kan hjælpe dig med at få en anden.
  • Helene2: Jeg synes ikke, at jeg presser min krop rent fysisk udover hvad den kan klare i forhold til sport. Man skal jo flytte grænser engang i mellem, men jeg synes, at jeg er god til at restituerer.
    Jeg skal skifte skole her efter sommerferien - det har ikke været muligt at få en plads andre steder, så lige nu er jeg bare nød til at bide i det sure æble. Men hvad kan jeg gøre indtil da? Jeg kan jo ikke bare hoppe ud af skolen, uanset hvor meget jeg gerne vil! :(

    anna84: Jeg stoler ikke på min læge fordi, jeg flere gange har oplevet fejlbehandling, bl.a. mente han, at min lungebetændelse bare var influenza, og det sikkert gik over om nogle dage - jeg havde det så i flere uger, og det blev først opdaget hos en speciallæge. Jeg har snakket med mine forældre om at skifte læge, og de er enige - men det kan man da først, når man er fyldt 15, ikke?
    Kan jeg evt. selv bestille tid hos lægen? For tror heller ikke, at min mor ville synes om at jeg skulle til lægen.

    - Og skal man have taget blodprøve, for at måle blodprocent og blodsukker?

    - Matilde :)
  • Hej Mathilde.

    Jeg har kigget på borger.dk under lægeskift, og der står ikke noget om at du skal være 15 år for at sikre læge. Dog koster det 175 kr, men jeg er sikker på at dine forældre gerne betaler det.

    Men selv om du har fået en fejlbehandling af din læge, synes jeg stadig at du skal starte med at gå til den læge snarest muligt (istedet for at vente til du får skiftet). Husk på at læger er almen praktiserende og at de jo bruger symptomer på at diagnositesere folk. Jeg prøver ikke at sige at din læge har gjort det korrekte, men det kræver at formulere sig præcis med ens problem, symptomer mm, og brokke sig hvis det lægen siger ikke giver mening eller sygodmmen bliver ved. De bliver jo desværre også nod til at generelisere for at kunne behandle.

    I forhold til din nuværende klasse er det vigtig at du ikke lader den negative stemning gå dig på. Sørg for at du bruger din tid sammen med dem du holder af efter skole, prøv evt. at få nogle nye venner fra skolen (evt. fra de andre klasser) og prøv at undgå situationer du ikke kan lide.
    Men vær ligeglad hvad de andre synes om dig, men prøv også at være åben da folk der blvier mobbet eller holdt uden for at ledt kan give det indtryk til andre at de ikke har lyst til at være en del af fællesskabet.
    Alt i alt er det vigtigt at du finder og holder ved nogle ting du er glad for, for lettere at komme igennem en klasse du ikke er så glad for.
  • Ok ja, jeg er ret sikker på at du skal have taget en blodprøve for at få tjekket blodsukker og blodprocent. Men vær ikke bekymret da det er simpelt og ganske smertefri (altså udover et enkelt prik)
Log in eller Registrér for at kommentere.