Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Slap blære

Redigeret 17 oktober, 2015, 14:30 i Inkontinens
Hej!

Da jeg var lille og skulle tisse imens jeg var igang med en leg, ville jeg ikke væk fra legen så jeg satte mig ned på hug på min fod og pressede indtil det gik over igen.. og sådan blev jeg ved og ved indtil legene var slut eller at jeg ikke kunne holde mig mere og det begyndte at gøre ondt.
Da jeg blev ældre fortsatte jeg stadig med at sætte mig ned hver gang jeg skulle tisse, og efter at have siddet et stykke tid gik trangen over igen. Jeg gad simpelthen ikke på toilettet og eftersom det gik væk på den måde fortsatte jeg bare sådan.
Så begyndte jeg at skulle tisse helt vildt når jeg kom hjem fra skole, og når jeg var ude på badeværelset for at tisse kunne jeg næsten ikke holde mig, og jeg blev nødt til at skynde mig helt vildt for ikke at tisse på gulvet eller ved siden af. (Det sker stadigvæk i dag) I dag er jeg 15 og prøver virkelig at gå på toilettet når jeg skal, men jeg har en meget slap blære og der kommer ikke særlig meget urin ud ad gangen når jeg går på toilettet og det tager kun omkring 20-30 sekunder for mig, så kan jeg ikke tisse mere.
Når jeg griner kan jeg slet ikke stå op og falder sammen på gulvet og så bliver jeg nødt til at sidde på min fod for ikke at tisse i bukserne af grin fordi min blære er så slap at jeg ikke kan holde på det. Der er flere gange sket det at jeg ikke nåede at sætte mig ned og derfor tissede lidt i bukserne hvilket er meget pinligt. Det sker også selvom jeg lige er gået på toilettet.
Det er et meget stort problem for mig, eftersom jeg meget ofte skal på toilettet, tisser meget lidt ad gangen, og har meget svært ved at holde mig! Jeg har haft dette problem i lang lang tid og jeg ved ikke hvad jeg kan gøre for at min blære skal blive "stærk" igen så jeg ikke bliver nødt til at sætte mig ned på min fod hver gang jeg griner!

Hvad kan jeg gøre? Er der nogle øvelser jeg kan lave for at styrke min blære? Eller er det for sent at gøre noget ved problemet? Det sænker min livskvalitet!

Mine forældre og venner ved det ikke.

Tusind tak på forhånd!!
«1

Kommentarer

  • Selvfølgelig kan du gør noget.

    Du skal lave bækkenbundsøvelser. Også kaldet knibeøvelser. Det gør du ved at spænde op. Forestil dig at du skal klemme sammen - som om du skal holde dig fra at tisse og prutte på en gang OG klemme om noget i din skede.
    Har du svært ved at mærke det kan du putte en finger eller andet op i skeden og øve dig i at klemme sammen om det.
    Man kan også købe det der hedder elskovskugler - fås i fx. sexlegetøjsbutikker. Det er bare et par plastikkugler som man putter op i skeden og så går man rundt i ti minutters tid mens de er der. Tyngdekraften og skedemuskulaturen gør så arbejdet for en.
    Søg på de to begreber på google, så skal du nok finde masser af instruktioner.

    P.S. Er du mand er princippet det samme. Klem sammen, hold knibet, slip og gentag.
  • TUSIND TUSIND TAK! Det var en virkelig stor hjælp! Det fylder en stor del af min hverdag, og jeg var så urolig for at det måske var kroniskt og at det bare ville blive værre med alderen.

    Tak!
  • Det VIL blive værre med alderen hvis ikke du får sat ind nu.
    Du skal sætte dig for at gøre noget ved det, og du skal træne hver eneste dag.

    Fandt lige nogle guides til dig:

    http://www.langtoftegaard.dk/Inkontinen ... velser.asp

    http://www.tena.dk/kvinder/oevelsesomra ... soevelser/
  • Jeg havde også problemer der startede for ca. 8 år siden, og startede til step gymnastik, med efterfølgende mave balder lår, og blot denne træning en gang i ugen, har nu holdt problemet på afstand i 8 år. Når jeg holder pause om sommeren, kan det dukke op igen, og jeg laver blot nogle mavebøjninger en til to gange om ugen. Lig på ryggen benene bøjede med fødderne i gulvet. Og sug navlen ned mod gulvet, hænderne uder hovedet og bøj op 10 til 20 gange op mod loftet. Ja mere skal der ikke til, og min mor har døjet med inkontinens i mange år og været nødt til at gå med Tenna bind. Denne øvelse hjalp også, da jeg kunne mærke at min livmoder var ved at synke ud i skeden. - ja det var ikke en rar opdagelse. Men altså piger der skal altså ikke meget til at holde disse problemer på afstand.- ( jeg er nu 53 år)
  • Det var et af de bedste råd jeg har læst. Tak for det. Jeg har kunnet holde problemet nede ved at gå raske ture. Men i vinter har jeg ikke kunnet, så problemet vendte tilbage.
    Men massage og gåture, eller som du skriver disse øvelser, det kan jeg mærke helt ind i sjælen, er gode.
    Så nu må jeg tage mig sammen og gøre noget ved det. Jeg tror, det er den helt rigtige øvelse.

    Jeg undrer mig over læger altid fortæller om knibeøvelser. De har ingen virkning. Ikke efter min erfaring.
    Men naturligvis kan jeg ikke udtale mig om det hjælper andre. Plastickugler, den ide er ganske sjov, men jeg tør ikke prøve den.

    Ps, eller jo, kan de købes på apoteket. ? Så kunne det jo ikke skade at prøve.
  • Island.

    Jeg kunne tænke mig at få denne øvelse forklaret lidt mere uddybende.

    At bøje 10-20 gange op mod loftet? Er det hovedet, der skal opad eller skal man helt op at sidde ved hver bøjning? - hvilket jeg med rygproblemer i hvert fald ikke vil kunne klare

    Eller er det benene der skal bøjes opad?

    Ja, undskyld, men jeg forstod desværre ikke helt øvelsen.

    Når jeg laver øvelser på gulvet, har jeg gerne en pude under hovedet - men er det anvendeligt i denne øvelse?
  • Jeg forstod det sådan, det var hovedet, overkroppen, der skulle op. Jeg kan mærke det trækker i de rigtige muskler, men hold da op, hvor er det svært.
    Det er ikke meget jeg kan komme op. Derfor tænkte jeg på de plastickugler også, hvis de hjælper. Knibeøvelser er slet ikke mig, de hjælper ikke.

    Men det er heller ingen skade til at gøre gymnastik med benene. Det trækker bare ikke på samme måde. Gudskelov kan jeg begynde at gå igen. Vinteren har været streng.
  • Hejsa -

    lidt mere forklaring.
    Lig på gulvet - benene bøjet med fødderne i gulvet. Sug navlen ind - løft hovedet med hænderne under nakken op mod loftet. (og ingen pude under hovedet)
    Og når du nu er nede på gulvet så er det også godt med hænderne under nakken at bøje mod modsatte knæ med albuen - så er det de skrå mavemuskler der trænes. sug stadig navlen ind.
    Og derefter bøje knæene op mod brystet ,og rulle dem fra side til side.
    og til slut om på maven - hænderne under skuldrene og løft overkroppen ved at strække armene ud - hofterne bliver i gulvet og ryggen rulles op - så man får ryggen bøjet bagud - vi sidder jo stort set hele dagen med ryggen bøjet forover. Det er altså dejligt. - Det holder smerter i lænden på afstand.
    Det er altså godt med noget gymnastik - for mange år siden var der jo morgengymnastik i radioen.
  • jeg har også et problem med, at jeg ikke kan "holde vandet inde" når jeg træner. Jeg er gymnast, og når jeg sætter af til et spring, så kan jeg ikke holde inde på det, og så ryger der lidt urin ud i mine underbukser. Jeg er rigtig rigtig træt af det, og ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille på? Det sænker min livskvalitet, mit humør og ikke mindst min træning. Jeg har haft problemet i flere år, men jeg har aldrig sagt det til nogen som helst.
    - Evt nogen der har nogle gode råd? Har prøvet knibeøvelserne, men synes ikke de har nogle effekt. hjælp hjælp hjælp..
  • Du har prøvet med knibeøvelser men syntes ikke det har nogen effekt.

    Hvor meget har du prøvet???

    Det er noget der virker over TID, så det er med at være konsekvent og træne bækkenbunden hver eneste dag.

    Prøv også at spænde op i bækkenbunden når du dyrker gymnastik.

    Hvis ikke bækkenbundsøvelser giver nogen effekt i længden med konsekvent indsats kan du prøve at tage til lægen. Det KAN jo være, at der er problemer med din blære...
Log in eller Registrér for at kommentere.