"sovende" hænder, fødder og ben
Hej
Ved ikke om, det her er det rette sted - men forsøger.
Jeg har i gennem den sidste måned haft utrolige problemer med at mine fødder, det nederste af begge ben og hænder "sover" - der er en prikken og snurren, så det er ved at drive mig til vanvid.
Det startede ud en nat (synes jeg selv - i forbindelse med høj feber og halsbetændelse - streptokok) - med at det begyndte at "hoppe" i venstre side af brystkassen - og så gik det i gang nede i venstre ben også. Siden da er det bare blevet værre og værre - og har bredt sig til anden side af kroppen også. Dog er det kun venstre side af brystet det er galt med. Og det er især slemt - føles som om jeg hopper rundt i sengen om natten.
Jeg har fået ny læge - og ved ikke hvorvidt, hun forstår hvor dårligt jeg har det. Hun har taget blodprøver men siger de ser fine ud. Og jeg har så gået og afventet B12-svar - men fik den i går - og den var desværre også fin. Havde ellers satset så meget på, at det var det. Kan snart ikke overskue det mere. Er bange, og trænger selvfølgelig også snart til noget reelt nattesøvn. På mandag skal jeg til lægen igen. Men kunne høre på hende, at hun er lidt på bar bund....!!!
Hun har meget kort lyttet til mit hjerte - og mente ikke der var noget galt der - det var selvfølgelig min første tanke - siden det begyndte der - og jeg så har den der sovende fornemmelse. Men lige nu er jeg bare også helt blank - ved snart ikke hvad der er op og ned mere. Har svært ved ikke at fokusere på det - og trænger sådan til at få tankerne på noget andet.
Har forsøgt med udstrækning af musklerne inden sengetid. Motion - jeg har det efterhånden sådan, at hvis jeg presser mig selv hårdt - så overdøver det lidt den snurrende ubehagelige fornemmelse. Har næsten trang til at gøre et eller andet, der gør avs på mig selv - for at overdøve det. Ved godt det lyder helt vanvittigt - men er langt langt ude. Har ellers to børn, jeg skal være der for - men kan bare ikke mere lige nu.
Ved ikke hvor jeg vil hen med det her - håber på mirakelsvar fra en eller anden - bare et eller andet, der kan give mig ro i kroppen og sindet - til at overleve weekenden. Min læge siger - tag lidt panodil - DET VIRKER IKKE. Så spørger hun - hvorfor sover du ikke for det - gør det ondt???? NEJ ikke decideret ondt - men for hulen da - jeg kan jo ikke sove, når kroppen hopper. Føles enten som nerver der sidder og hopper og danser - men det kan det da ikke være, når det er så meget rundt omkring - eller som muskler, der står og hopper.
Jeg synes også jeg er blevet meget mere følsom overfor kulde/varme - mine fingrespidser kan gøre frygtelig ondt bare de kommer under den kolde hane. Til gengæld kan et meget varmt brusebad overdøve noget af snurren.
ÆV. Er jeg meget syg eller er det bare i mit hovede.
Mvh Charlotte Louise
Ved ikke om, det her er det rette sted - men forsøger.
Jeg har i gennem den sidste måned haft utrolige problemer med at mine fødder, det nederste af begge ben og hænder "sover" - der er en prikken og snurren, så det er ved at drive mig til vanvid.
Det startede ud en nat (synes jeg selv - i forbindelse med høj feber og halsbetændelse - streptokok) - med at det begyndte at "hoppe" i venstre side af brystkassen - og så gik det i gang nede i venstre ben også. Siden da er det bare blevet værre og værre - og har bredt sig til anden side af kroppen også. Dog er det kun venstre side af brystet det er galt med. Og det er især slemt - føles som om jeg hopper rundt i sengen om natten.
Jeg har fået ny læge - og ved ikke hvorvidt, hun forstår hvor dårligt jeg har det. Hun har taget blodprøver men siger de ser fine ud. Og jeg har så gået og afventet B12-svar - men fik den i går - og den var desværre også fin. Havde ellers satset så meget på, at det var det. Kan snart ikke overskue det mere. Er bange, og trænger selvfølgelig også snart til noget reelt nattesøvn. På mandag skal jeg til lægen igen. Men kunne høre på hende, at hun er lidt på bar bund....!!!
Hun har meget kort lyttet til mit hjerte - og mente ikke der var noget galt der - det var selvfølgelig min første tanke - siden det begyndte der - og jeg så har den der sovende fornemmelse. Men lige nu er jeg bare også helt blank - ved snart ikke hvad der er op og ned mere. Har svært ved ikke at fokusere på det - og trænger sådan til at få tankerne på noget andet.
Har forsøgt med udstrækning af musklerne inden sengetid. Motion - jeg har det efterhånden sådan, at hvis jeg presser mig selv hårdt - så overdøver det lidt den snurrende ubehagelige fornemmelse. Har næsten trang til at gøre et eller andet, der gør avs på mig selv - for at overdøve det. Ved godt det lyder helt vanvittigt - men er langt langt ude. Har ellers to børn, jeg skal være der for - men kan bare ikke mere lige nu.
Ved ikke hvor jeg vil hen med det her - håber på mirakelsvar fra en eller anden - bare et eller andet, der kan give mig ro i kroppen og sindet - til at overleve weekenden. Min læge siger - tag lidt panodil - DET VIRKER IKKE. Så spørger hun - hvorfor sover du ikke for det - gør det ondt???? NEJ ikke decideret ondt - men for hulen da - jeg kan jo ikke sove, når kroppen hopper. Føles enten som nerver der sidder og hopper og danser - men det kan det da ikke være, når det er så meget rundt omkring - eller som muskler, der står og hopper.
Jeg synes også jeg er blevet meget mere følsom overfor kulde/varme - mine fingrespidser kan gøre frygtelig ondt bare de kommer under den kolde hane. Til gengæld kan et meget varmt brusebad overdøve noget af snurren.
ÆV. Er jeg meget syg eller er det bare i mit hovede.
Mvh Charlotte Louise
Kommentarer
For mig kunne det lyde som om, der sidder nogle nerver i klemme.
Prøv eventuelt at få en henvisning til en fysioterapeut, der kan lære dig de rette udspændings- og afspændingsøvelser. Det er meget ofte det, man glemmer, når man dyrker motion.
Du skriver, at du har fået taget blodprøver, og at de var normale. Og det var da godt, men jeg forstår, hvad du mener ;o)
Har du også fået taget blodprøve for D-vitaminmangel? En del af det, du skriver, kunne nemlig tyde på D-vitaminmangel, jf. følgende citat:
”Symptomer ved D-vitaminmangel kommer typisk snigende over måneder til år, efterhånden som patientens D-vitaminmangel forværres. De almindeligste symptomer i starten er almen træthed og muskelsmerter rundt i kroppen og ofte lokaliseret til specielt lår, læg og skulder- nakkemuskler, samt eventuelt krampetendens i arme eller ben og prikkende, stikkende, brændende eller sovende fornemmelse i fødder, hænder og rundt om munden.”
Citatet stammer fra Aarhus Sygehus’ hjemmeside, men nu har de tilsyneladende fjernet denne side!
Hvis du også er konstateret fri for D-vitaminmangel, kan jeg foreslå dig at kigge på følgende debattråd:
viewtopic.php?f=47&t=18226
Jeg kan ikke helt huske, hvad der står, men så vidt jeg husker, minder symptomerne om det, du beskriver.
Jeg har en bekendt, der også oplever, at musklerne hopper. Hun har haft slem D-vitaminmangel og håber, at problemet er en eftervirkning af D-vitaminmanglen, og at det efterhånden vil fortage sig.
Jeg håber, at du finder en løsning. Skriv gerne og fortæl, hvad løsningen på problemet er, når du finder ud af det.
Mange hilsner
Kameliadamen
Pokkers også - havde lige skrevet et langt svar - men nu er det så væk - sådan er det med teknikken og mig - og mangel på søvn.
Mht at strække ud - så synes jeg snart ikke, at jeg laver andet. Det hele er ved at blive lidt en ond spiral. Men har siden oktober gået til fys med muskelspændinger i nakke og skuldre - pga stress. Så¨måske jeg bare har tendens til at spænde overalt?
Laver flere gange dagligt udstrækninger af venstre side af brystet/armen og det gør avs - men det er vel bare tegn på, at det er tiltrængt? Og kan også godt mærke mine ben, når jeg strækker ud. Ingen tvivl om det. Mht motion - så er det ikke meget - bare desperat forsøg på at få gang i blodomløbet (hvis der er problemer med det). Men forstår ikke helt - når det så går i gang om natten med at "hoppe" - kan det så stadig være nerver der er i klemme -og så det bliver værre, når jeg ligger ned - det er jo især i venstre side -og der er klar forværring, når jeg ligger på venstre side. Mine fødder og arme synes jeg er lidt det samme både dag og nat. Kan af og til mærke, at det pludselig slipper lidt - men det er desværre sjældent. Og det er bare blevet værre og værre den sidste måned.
Mht D-vitamin så ved jeg ikke om hun har tjekket - jeg tager dagligt 20mg tilskud - men ved jo slet ikke om det er nok. Det er bare noget, jeg begyndte med for lang tid siden, da der var så meget skriveri om alt muligt. Hun burde vel have tjekket, når nu jeg gang på gang henvender mig og er skidt. Men kender desværre ikke lægen så godt - og savner min gamle læge sindsygt meget lige nu. Han havde fundet løsning meget hurtigere tror jeg.
Men tak for jeres svar - har tjekket det link - og tja... jeg havde selv været forbi det - men håber ikke - har simpelthent ikke overskud til at skal igennem mere og slet ikke lange forløb for at blive diagnosticeret. Vil bare gerne være frisk nu.
Mvh Charlotte Louise
I øvrigt hæfter jeg mig ved, at du kun strækker ud i den ene side? Det i sig selv giver en skæv belastning - man skal altid gøre det i begge sider og ligeligt fordelt. Prøv at tale med fysioterapeuten om det.
Mht til D-vitamin, ja, så er det - af en mig totalt ubegribelig årsag - ikke noget, der helt automatisk bliver undersøgt for. Det skal man selv bede om, og endda også i nogle tilfælde argumentere for at få gjort.
Et andet forslag kunne være, at du forsøgte dig med akupunktur - der går man ind og arbejder med kroppens energier, og i og med, du øjensynligt spænder meget i kroppen, så må det være, fordi du har nogle blokeringer, som altså måske kan blive løst på den måde.
Og - stress giver mange forskelligartede problemer, så det kan sagtens være stress, der giver dig de nuværende symptomer, hvorfor du måske skulle prøve at se på dit liv i det hele taget, og prøve om du kan indføre nogle ændringer. Måske din krop prøver at fortælle dig, at den ikke kan lide den måde, du lever på lige nu.
Du har det da ganske forfærdeligt, og der må og skal gøres noget for dig.
Jeg tænker, om din infektion med feber og halsbetændelse har sat noget i gang, det er før set hvad virus kan forårsage.
Hvis jeg var dig ville jeg bede lægen om en henvisning til en neurolog, det er mit bedste bud til dig.
Læger er ikke hvad de har været, man får tit fornemmelse af, at man kommer til ulejlighed og ikke bliver taget alvorligt. Slå i bordet og forlang at din læge tager dig alvorligt.
Jeg håber du vil skrive tilbage og fortælle hvordan det går, ønsker dig god og hurtig bedring.
Hilsen Sofie
Lotte123 – jeg er et pjok – har ikke nævnt det for min fys. Har så meget at se til i hverdagen, at jeg sætter mig selv nederst – og ville ikke belemre ham med mere – er så bange for, de tænker jeg er hypokonder eller bare skal tage mig sammen eller andet. Så han har bare masseret mine nakke og skuldre hver gang for at holde en spændingshovedpine væk – og det virker rigtig godt på det. Så han synes vist det går okay fint fremad….Jeg vil lige tænke over det der med at strække ud lige meget i begge sider. Det har jeg ikke skænket en tanke. Er bare desperat og derfor hiver jeg bare rundt de steder hvor det er strengt lige nu. Og mht stress – ja så arbejder jeg på det. Men har to børn, der kræver en del – og masser af samtaler på et familie/børn-center i forbindelse med problemer med børnenes far (og deres forhold). Så hver gang der er noget, så må jeg melde afbud til mine egne aftaler. Mht til akupunktur – jeg går jævnligt til zoneterapi – og her sidste gang var det ret væmmeligt, for da hun arbejdede med lymfesystemet – noget under min venstre arm – ja så fik jeg en voldsom prikken i hånden. Rigtig ubehageligt. Men om det også er fordi det sidder og spænder og hun så lige fik hul på det – ja det ved jeg ikke.
Sofie45 – jeg bekymrer mig også selv om det er noget med streptokokinfektionen, der har sat noget i gang. Så vil nævne det for min læge igen på mandag – og evt spørge hende om det ville være en ide med neurolog. Jeg ringede derop i går – og kan godt høre på hende, at fordi hun ikke helt ved, hvad det er – så tror jeg bare, hun håber på jeg giver op og ikke ringer igen. Men lige nu påvirker det SÅ meget min livskvalitet – kan slet ikke finde glæden ved noget mere – overhovedet –og det er hårdt, med to børn omkring sig også – og det går jo også ud over dem, selv om jeg forsøger alt hvad jeg kan for at skjule, at jeg har det skidt. Føler næsten jeg er ved at bryde helt sammen – tænker, hvis nogen prikker hul på min skal – så vælter det hele nu. Men tak for dit råd.
Mvh Charlotte Louise
Har du nogle gode venner/familie, du kan læsse lidt af på mht dine problemer? De skal ikke løse dem, det kan de sikkert heller ikke, men bare det, at der er nogen, der vil lytte, kan give dig en lettelse.
Og - hvis ikke du fortæller dine behandlere om alle dine symptomer, så er det altså dig, der binder deres arme på ryggen. Det er da fuldstændigt ligegyldigt om din fysioterapeut synes, du har det bedre - det er dig, der skal synes det. Muligvis du kun har fået henvisning til nakken, men så må du få en ny henvisning, der dækker til lidt mere.
Zoneterapi er også en ganske udmærket behandlingsform, men også der er behandleren nødt til at vide, hvad han/hun skal arbejde med.
Det er fint din fysioterapeut masserer dig, men du skal bede ham om at lære dig nogle øvelser, der dels hjælper på dine nakkespændinger, men også på de andre gener. Massage er god, men passiv behandling - du kommer langt længere ved at lære nogle gode øvelser, du kan lave flere gange dagligt - og ikke kun de par gange om ugen, du er til behandling. At du nu nærmest bare hiver i armen og hvor det nu er, er ikke noget, der gør tingene bedre - tvært i mod - du skal lære at gøre det på den rette måde. Mange af øvelserne kan du lave, mens du venter på bussen, i køen i supermarkedet, på job osv.
Vil bare lige skrive kort hvordan det går.
Sidste indlæg fra lotte123 fik mig jo i tårer - for jo ved gud - jeg er meget presset. Og ikke meget at gøre ved det desværre. Og ikke mange, at læsse af på - da alting drejer sig om at få mine børn igennem lige nu. Og sådan har det været siden maj måned sidste år - så må bare forsøge at "overleve" selv - og så kommer det vel til mig bagefter. Kan selvfølgelig ikke komme ind på her hvad det drejer sig om - men andre folk har det svært nok med at mine børn er ramt - så det er nok svært for dem også, at skulle forholde sig til mig lige nu.
Nå men - har nævnt rysten i brystkassen for min fys i dag - og han regner med at han kan få styr på det - jeg håber - men vil godt se det før jeg helt tror at det er det.
Har desuden været ved lægen. Hun siger, at det kunne være stress - og måske noget med kulilteindholdet - at jeg ikke får trukket vejret ret. Men at vi kun skulle give fys og min vejrtrækning kort tid - og ellers er hun klar med en henvisning til en neurolog. Den skal jeg bare ringe efter. Hvad det så helt betyder - og hvad sådan en undersøger - det ved jeg ikke. Men forsøger at bekæmpe alt hvad jeg kan med optimisme og se lyst på tilværelsen. Måske det er stressen og smådepression - og en ond cirkel.
Ville bare lige opdatere.
Mvh Charlotte Louise
Det er sødt af dig at opdatere - det er der ikke mange, der gør.
Bedste tanker her fra. Som du beskriver situationen, så ville det være mærkeligt, hvis ikke du var voldsomt stresspåvirket. Forhåbentligt har du talt med din læge om, at du er presset med alle disse problemer omkring dine børns situation? For det er en væsentlig årsag til dine fysiske reaktioner.
Du skal have hjælp til at komme gennem situationen og ikke bare behandles for nogle fysiske symptomer.
En neurolog kan måske undersøge det med at dine hænder og ben "sover", men disse symptomer er for mig at se tydelige reaktioner på det pres, du er under pt.
Hvis ikke du har talt med din læge om det pres, du er under, så er det det, du bestemt bør gøre; for det er for mig se helt klart derfor, din krop reagerer, som den gør.
Knus