kolonoskopi - kikkertundersøgelse
Ligeså mange år jeg kan huske tilbage har jeg nu døjet med maven, uden nogen har kunnet finde ud af hvad det er, de har været inde på fødevareallergi, bla. gluten, mælk og æg, samt også været inde på irritabel tyktarm.
Mine maveanfald har aldrig været regelmæssige, jeg kan gå en uge og ha ondt i maven og tynd mave konstant. Og derefter så gå 1-2mdr hvor jeg slet ikke mærker til det. Jeg har altid tynd mave når jeg har smerter, aldrig hård mave, og kaster aldrig op. Mine anfald kan komme på alle tider af dagen, både under, efter og flere timer efter måltid.
Nu er lægerne så kommet efter at jeg skal ha lavet en kikkertundersøgelse i tarmen, og jeg er for at sige det mildt sindssygt nervøs, og blir rigtig ked af det ved tanken. Jeg er både bange for at få lagt drop, og ikke mindst selve undersøgelsen. Så vil høre hvilke erfaringer i har med det?
Får man ondt i maven af det middel man skal ha tarmen udrenset af?
Jeg har læst at man kan få så meget bedøvelse at man falder i søvn, er det rigtigt?
Mvh den nervøse
Mine maveanfald har aldrig været regelmæssige, jeg kan gå en uge og ha ondt i maven og tynd mave konstant. Og derefter så gå 1-2mdr hvor jeg slet ikke mærker til det. Jeg har altid tynd mave når jeg har smerter, aldrig hård mave, og kaster aldrig op. Mine anfald kan komme på alle tider af dagen, både under, efter og flere timer efter måltid.
Nu er lægerne så kommet efter at jeg skal ha lavet en kikkertundersøgelse i tarmen, og jeg er for at sige det mildt sindssygt nervøs, og blir rigtig ked af det ved tanken. Jeg er både bange for at få lagt drop, og ikke mindst selve undersøgelsen. Så vil høre hvilke erfaringer i har med det?
Får man ondt i maven af det middel man skal ha tarmen udrenset af?
Jeg har læst at man kan få så meget bedøvelse at man falder i søvn, er det rigtigt?
Mvh den nervøse
Kommentarer
jeg har fået den undersøgelse mange gange ----det er ikke noget jeg er helt pjattet med ---jeg er også nervøs ---men det er ikke være end man kan holde det ud---
tag imod bedøvelse hvis du får det tilbudt ---så kan du bare ikke selv køre i bil hjem ---hvis det er det du gør ---men du mærker intet til undersøgelsen ---hvis du er bedøvet ---sover dejligt til det hele er overstået ---
udrensning ---ja det er nødvendigt ---tarmen skal være tom ---der er hvis noget med flydende kosr dagen før ---men du kan spise ligerede supper ---
f
kaffe og te ----du skal drikke noget væske du får besked på ---jeg fik også nogle piller ---
det er længe siden ---ja flere år siden jeg fik det lavet ----denne undersøgelse ---fordi jeg har haft iliostomi i 20 år ---og lever fint med det --
efter jeg i mange år havde colitis ulserose ---
men bliv nu ikke nervøs----ingen siger at det er det samme du har ----
men det er godt du skal have lavet en koloskopi ---så de kan finde ud af hvad du fejler ----
skriv igen hvis du har bebov for det
Nu siger du at du sov igennem det hele, falder man i søvn af bedøvelsen eller? Det jeg er mest nervøs for er nemli om man kan mærke kameraet komme op, har det rigtig skidt ved tanken. Også fordi jeg læste et sted at man får 130 cm op. og syns virkelig at 130 cm er meget at ha op bagi
Jeg fik en tid før med posten en pakke og et brev. I brevet står helt præcis, hvad man skal gøre. Et par dage før, er der visse ting i kosten, man skal afholde sig fra, men ellers leve normalt.
Dagen før er der en kostplan, man skal følge og så om aftenen skal man så opløse et pulver i vand og drikke det, og lideledes drikke en del vand. Man skal holde sig i nærheden af toilettet, for man skal bestemt på potte nogle gange, det fræser ud, men gør altså ikke ondt, der kommer lige et mavekneb, og så er det på potte. Efter et stykke tid, jeg husker ikke om det var en time eller to - skal man gentage behandlingen.
Nej, jeg havde ikke ondt i maven, men følte mig naturligvis tom. Det der stads smager da ikke vanvittigt godt, men er altså heller ikke så forfærdeligt.
Jeg sov ganske glimrende om natten - skulle altså ikke rende hele tiden, faktisk slet ikke - det pulver er effektivt og får det hele med.
Mødte op på sygehuset, hvor jeg efter omklædning kom ind til selve undersøgelsen, der varer mindre end ½ time. Jeg blev tilbudt noget smertestillende, hvad de fleste siger ja til, men da jeg er meget medicinfølsom, var det faktisk noget, jeg sagde nej til, hvorfor jeg altså fik den undersøgelse med et minimum af medicin.
Jeg skulle ligge på siden, en sygeplejerske holdt mig i hånden - hvilket er meget mere værd, end man umiddelbart forestiller sig, så lad være med at være sej der, og nej - jeg har bestemt prøvet ting i livet, der er sjovere, men så forfærdeligt var det heller ikke. I og med, at jeg ikke fik smertestillende, var der et par øjeblikke, hvor jeg sagde "Av", men helt ærligt, jeg fortryder ikke, at jeg ikke fik smertestillende, for det ER altså ikke så slemt, men selvfølgelig er det ikke rart, at ligge der og få puttet en lang, lang slange op i numsen. Man arbejder sig med et kamera langsomt gennem tarmen, og det kan man naturligvis mærke, men smertefuldt vil jeg under ingen omstændigheder kalde det, naturligvis lidt småubehageligt er det da, dog vil jeg mere tro, at det er fornemmelsen, at man kan mærke et fremmedlegeme i maven. Har du døjet med mavesmerter i længere tid, er det her intet i forhold til det, kan jeg love dig.
Efter undersøgelsen, blev jeg fulgt tilbage til en stue med nogle specielle lænestole, og der blev jeg puttet med et tæppe, fik noget at spise og drikke, og så kunne jeg hvile lige så længe, jeg havde behov - og det var egentlig ikke så længe, så kunne jeg godt stå op, tage tøj på og tage hjem.
Man får i forvejen besked på, at man altså ikke må køre selv efter undersøgelse, og det skal du altså rette dig efter, for du får noget medicin, der gør, at du altså er uegnet til at køre bil.
Jeg havde en aftale med min mand, at han skulle få fri fra sit arbejde, så han kunne hente mig og køre mig hjem. Han arbejder få minutter fra sygehuset, så det ville kunne lade sig gøre, men da jeg kom ud fra sygehuset, valgte jeg faktisk at gå hen og tage bussen hjem, for jeg havde det fint nok til det. Havde det helt fint bagefter - var naturligvis lidt træt, men det tror jeg mere skyldes spændingen ved undersøgelsen.
Nu har jeg - så detaljeret som muligt - fortalt dig om denne undersøgelse, så tag du det blot helt roligt, det ER ikke så slemt.
Held og lykke
At den slange er 130 cm passer vel meget godt - de skulle jo gerne kunne undersøge hele tarmen, hvorfor den er nødt til at have en længde, der kan gå hele vejen.
Husk dog - den er meget tynd, vel på tykkelse med en finger, og din tyktarm er en hel del bredere, så det er ikke problemet.
Lige en ekstra bemærkning her: Jeg læste lige, at tyktarmen har en længde på 1½ meter og en diameter på 5 cm, så der er rigelig plads til det tynde kamera, og slangen er altså nødt til at være så lang.
Selvfølgelig er det en smule ubehageligt, men det er bedre med lidt ubehag og så de finder ud af hvad der er i vejen. Jeg håber du får lidt støtte og trøst af dette.
Held og lykke.
Jeg har fået lavet en kikkert undersøgelse for ca halvt år siden. Det mest ubehagelige var at drikke den væske man skal drikke for at tømme tarmene. Jeg kunne næsten ikke få den ned.
Det gør kun lidt ondt at få tømt tarmene, overhovedet ikke så slemt, som man forestiller sig.
Man får lagt et kateter ind i hånden, så får man beroligende medicin gennem den. Man er ret forvirret af den beroligende medicin, så man mærker ikke rigtig smerten, som man ville uden medicinen. De begynder undersøgelsen og hvis det gør ondt, bliver man fuldt bedøvet, så fortsættes undersøgelsen mens man sover.
Jeg har også altid haft problemer med maven, som du beskriver og da lægen begyndte undersøgelsen gik der ikke ret lang tid, før det gjorde så ondt at jeg fik lov til at sove. Det viste sig at jeg havde irritabel tyktarm, derfor gjorde det så ondt.
Så bare rolig, det er alt i alt ikke så slemt, som man forestiller sig.
jeg har fået lavet denne undersøgelse mange gange --og har altid fået et stik i armen --og sovet fra det hele ---
nogle gange er jeg først vågnet op inde på opvågnings stuen ---
når du kommer ind på undersøgelses stuen --er der en sygeplejerske som tager sig af dig ----
du spørger bare hende om du får lidt bedøvelse ---for du er lidt nervøs for det der skal ske ----der er ingen grund til at undlade det --
de næste dage kan du godt være lidt øm i rektum --det kan også bløde lidt ---men det er normalt
lad os høre fra dig når det er overstået
Du skal ikke bekymre dig så meget om droppet, hvis du er meget bange for om det gør ondt at få lagt kan du købe Emlacreme på apoteket. Det lokalbedøver området i huden. Men du vil måske nå frem til, at det er for dyrt og besværligt ift at tage det stik som droppet medfører, og som kun varer et øjeblik. Det værste der kan ske er, at du kan få et blåt mærke.
Til gengæld kan det være en god ide, at tage en pårørende med, som kan være med når du skal have information om undersøgelsen bagefter, da du måske ikke kan huske alt hvad der er blevet sagt, hvis du får medicin.
Held og lykke
Du skal nok klare den!
Jeg kan godt høre på det hele at jeg har gjort det meget værre inde i mit hoved end det nok er. Når man ikke har fået ret meget af vide om det gør man sig jo kun de forestillinger man kan, og da jeg har læst meget om den undersøgelse ned gennem halsen, og set det i tv engang, at den var så slem at selv voksne mænd lå og næsten ikke kunne holde til det. Da var jeg meget taknemmelig for at jeg kun skulle ha undersøgelsen op gennem rumpetten. Men selv det blev jeg hurtigt ligeså utryg ved.
Og Lotte123, har det meget bedre efter din historie, er glad for du har uddybet det så meget, for havde ingen anelse om hvordan proceduren ville foregå. Føler jeg er mere parat til det nu. Og du har nok ret i at det intet er i forhold til de mavesmerter jeg før har haft, det må jeg lige holde mig i tankerne. For tit når man har haft de smerter tænker man jo bare at man vil gøre ALT for det går væk. Lige som du skriver erik1943, må bare hænge i og få det overstået og håbe de finder ud af hva der er galt. Det er trods alt ikke en operation.
Er meget glad for at høre fra jer andre at man kan blive bedøvet nok til at man sover fra det. Jeg er MEGET ræd fra læger, og selv et tandlægebesøg kan hyle mig helt ud af den så jeg er grædefærdig hele dagen. Det er vel bare et spørgsmål om at få snakket med dem derude om hva man er mest tryg ved. Jeg skal nok gi besked om hvordan det er gået når tiden kommer, det skal bare overståes nu.
Jeg finder en koloskopi ubehagelig og påvirket af smerter - også selvom man får stesolid og haldid(morfin-præperat) igennem droppet. Ved undersøgelsen pustes der luft ind i tarmen ved snævre passager og det gør - om det er første eller 10. gang - pisse ondt. Det skyldes, at nerve-trådene på tarmen ligger rundt om og ikke på langs. Det betyder, at man kan "hive" i tarmen uden voldsomme smerter, men så snart tarmen udvides og nervetrådene dermed strækkes, så gør det avs. Det er bl.a. derfor forstoppelse gør ondt - når der ophobes afføring i tarmrn og den udvides.
Ta imod alt hvad de tilbyder dig - det er mit bedste råd. Idag tilbydes koloskopi med injektion af sovemedicinen Propofol, så de sove som et blidt lam og intet mærker.
Udrensningen er en hård omgang - som tarmene vrides som en karklud. Du får et glas væske samt et par piller imod kvalme og opkast. Herefter er det blot at sidde på toilettet og huske at trække ud jævnligt, for du mister lidt kontrollen over bagdelen for til sidst er det kun væske.
Men men men.... Det er en omgang der skal overståes. Er du nervøs på dagen, så siger du det til personalet og lægen. Sig at du gerne vil ha at det er et samarbejde mellem ham og dig og har du i løbet af undersøgelsen btug for en pause, så sig det!!! De lytter til dig.
Du må ha held og lykke med undersøgelsen. skriv hvis du har flere spørgsmål