Svær depression.

slettet24961

Jeg tror ikke min mor vil tage mig alvorligt hvis jeg siger at det måske kan være derfor.

Helene2

Jeg tror, du har misforstået mig.

Psykologbehandlingen er helt klart det vigtigste, for jeg er ikke i tvivl om, at din depression skyldes de ting, du har været igennem.
Det kan bare være godt også at få tjekket, at det fysiske også er i orden, for så er det lettere at få det bedre psykisk.

KH Helene

spider68

Hvis du er psykotisk er det ikke nok at du kun taler med din psykolog . jeg ved ikke om din egen læge har forstand på medicin til psygisk syge . men bliv henvist til den nærmeste psykriater de kan give dig den rette medicin mod din psykose , måske behøver du ikke at blive indlagt . men hvis du ikke får det behandlet. kan du blive så psykotisk at du ikke selv ved hvad du laver og lukker dig inde i dig selv. endnu kan du sige der er noget galt med dig. hvis din mor ikke vil hjælpe dig må du finde telefon bogen og find en læge i din by. eller ring til psykriatrisk skadestue . eller vagtlægen 70110707 god bedring

slettet24961

Jo, jeg har skam forstået. Men jeg har i lang tid prøvet at fortælle min mor at jeg har det rigtig dårligt lige nu, men hun siger bare at jeg har brug for noget sol og at jeg skal gå en tur med vores hund.
Hun forstår mig ikke længere, det gjorde hun før. Hun har støttet mig igennem hele min behandling, men det føles som om at hun ikke gider længere. Hun hører aldrig på mig, og jeg får ikke lov til at sige min mening herhjemme uden at jeg bliver "slagtet" af alle.
Jeg kan selv aftale en tid med min læge uden min mor, men da jeg er under 15 så kan hun sagtens spørge min læge hvad vi snakkede om.

slettet24961

Min psykolog sagde at jeg ville blive behandlet for både det psykotiske, min depression og min ADD.

Helene2

Det er desværre ikke alle forældre, der er gode til at støtte deres børn, når de har brug for det. Din mor kunne sikkert selv trænge til noget hjælp og støtte, så hun bedre kunne finde ud af, hvordan hun kan hjælpe dig bedst muligt. Har du nogle andre voksne, der kan hjælpe dig med de ting, der skal findes ud af?

Tror du din mor vil spørge din læge, hvad I har talt om? Og hvis hun skulle gøre det, vil der så ske noget ved det? Det vigtigste må være, at du får den behandling, du har brug for.

KH Helene

slettet24961

Jeg har ikke rigtig andre voksne, bortset fra min lærer som også har støttet mig en del.

Jeg tror bare hun bliver sur på mig eller noget. Jeg spurgte hende sidste gang vi var på vej til lægen, om jeg måtte tale lidt med ham alene. Men så begyndte hun at forhøre mig, og sagde det med at hun sagtens kunne spørge lægen om hvad vi havde talt om. Jeg spurgte også om jeg så ikke måtte få en tid en anden dag, uden hende. Men det gad hun ikke at høre tale om.

spider68

Hej der er ikke noget at gøre ved , din mor bliver sur . hvis hun ikke vil høre på du har brug for lægehjælp . må du tale med din lære når du kommer i skole. måske er hun bange for du siger noget om hende til din læge. måske kan psykologen også hjælpe dig med at komme hen til lægen. så i sammen kan tage derhen . ellers må læren snakke med din mor så hun forstår det er alvor. du må se hvem du føler for bedst at tale med af dem. kærligst

Helene2

Kan du evt. selv bestille tid hos lægen og gå derop? Måske kan du få en veninde til at følge med dig derop - hun behøver jo ikke at gå med ind til lægen.
Hvis din mor ikke ved, at du har en tid hos lægen, så kan hun jo ikke have ondt af det. Det er trist, hvis det skal holdes skjult for hende, men hun beder jo selv om det.

For du skal selvfølgeigt have mulighed for at tale med lægen alene. For mig lyder det også som om, at hun er bange for, at du taler om hende.

Ellers kan du måske, som Spider skriver, få din psykolog eller din lære til at hjælpe dig med at komme til lægen uden, at din mor bliver involveret. Eller de kan måske tale med din mor om, at du må have ret til at tale alene med din læge.


KH Helene

slettet24961

Jeg tror jeg vil tale med min lærer. Vi har dog ikke haft hende i 3 måneder da hun skulle på kursus, og derfor har vi imens haft en vikar. Men hun er tilbage på mandag, så jeg håber jeg kan få snakket lidt med hende. Men hun vil højest sandsynligt også snakke med mig da hun går meget op i at jeg skal få det bedre.
Men jeg mht. lægen, så tror jeg at jeg vælger at snakke med min psykolog. Jeg tror det er nemmere at spørge hende om hun vil hjælpe mig, for jeg tror ikke selv at jeg tør at ringe til lægen. Jeg ved ikke hvorfor.