Indstillinger
Har min kæreste personlighedsforstyrrelse?
Håber nogen kan hjælpe, for jeg sidder fast i et meget usundt forhold. Der er helt sikkert noget galt med min kæreste. Han er først og fremmest meget hidsig. Han hidser sig selv op til et helt vildt stadie, hvor han kaster med ting og råber grimme ting. Det mærkelige er, at han bliver vred over små ting nogle gange. Som f.eks. at jeg har hængt vasketøjet forkert op. Han kaldte mig dum og snakkede ikke til mig i 2 dage. Det kommer i perioder med de her humørsvingninger. Men det værste er dog, at han slår op med mig, hver gang vi snakker om seriøse ting om vores forhold. Han bliver defensiv og lægger ALT ansvar over på mig. Jeg skal ændre mig, og hvis han gør noget forkert, er det min skyld osv. Den anden dag gik det helt galt. Vi endte med at slå op (jeg ville gerne slå op også) og han blev skør. han fik et vildt udtryk i øjnene og stod i vejen for mig, så jeg ikke kunne pakke mine ting mens han prikkede med en enkelt finger på mit hoved og blev ved med at sige "det er dig, den er gal med, det er dig, det er dig" osv. Han truede mig også og sagde, at hvis jeg ikke flyttede, ville han gøre mit liv til et helvede og hvis han mødte mig i byen ville han banke mig. Han sagde en masse lede ting, når han ikke kunne finde på mere sandt, fandt han bare på løgne, med det ene formål at nedgøre mig, ydmyge mig og gøre mig ked af det. Jeg endte da endelig med at gå ud af døren og en halv time efter skrev han til mig, at han elskede mig, at jeg var hele hans liv. At han ikke ville leve mere og at han håbede, jeg ville finde en sød fyr, for han var ikke sød. Han skrev, han aldrig havde været glad og aldrig blev det og at han nu ville forlade verden. Han skrev, han ville hænge sig selv i haven og havde skrevet breve til hans mor og far og om jeg ikke godt ville give dem de breve.
Naturligvis skyndte jeg mig tilbage, for jeg vil ikke have et menneskes liv på min samvittighed. Han sad bare og sagde ikke nogetog der var intet reb at se. Men han lod som om, han var ved at falde i søvn hele tiden, så jeg blev bekymret for om han havde taget noget. Men efter lang tid fik jeg ud af ham, at han kun havde skrevet det for at få mig til at komme tilbage og så han vidste jeg ikke var ligeglad med ham?! Han begyndte at kramme mig og bad mig om ikke at gå. Han sagde, han elskede mig og ikke kan leve uden mig. Jeg blev af forskellige grunde. Men jeg har bestemt ikke tænkt mig at lade det passere. Jeg tør bare ikke gå, af frygt for han faktisk ville gøre skade på sig selv. Han må jo fejle noget, det er tydeligvis ikke normalt, det jeg har beskrevet her. Jeg vil høre, om nogen evt kan fortælle mig, hvad han kunne fejle??
Han mangler også ligesom noget socialt. Han siger og gør ting nogle gange, som ikke er "normalt". Folk vil nok kalde ham skør og ekstrem.
Vi er begge først i tyverne og han har været rigtig meget i gennem med en far som er alkoholiker og har banket både hans mor og ham selv. Han har røget hash i omkring 10 år og har først skåret ned her de sidste par mdr.
Men det her mønster med han bliver utrolig vred og råber og slår på vægge og slår op med mig for så ydmygende at vende tilbage og fortælle hvor vigtig, jeg er for ham, det har fulgt os hele vores forhold i gennem, hash eller ej.
Naturligvis skyndte jeg mig tilbage, for jeg vil ikke have et menneskes liv på min samvittighed. Han sad bare og sagde ikke nogetog der var intet reb at se. Men han lod som om, han var ved at falde i søvn hele tiden, så jeg blev bekymret for om han havde taget noget. Men efter lang tid fik jeg ud af ham, at han kun havde skrevet det for at få mig til at komme tilbage og så han vidste jeg ikke var ligeglad med ham?! Han begyndte at kramme mig og bad mig om ikke at gå. Han sagde, han elskede mig og ikke kan leve uden mig. Jeg blev af forskellige grunde. Men jeg har bestemt ikke tænkt mig at lade det passere. Jeg tør bare ikke gå, af frygt for han faktisk ville gøre skade på sig selv. Han må jo fejle noget, det er tydeligvis ikke normalt, det jeg har beskrevet her. Jeg vil høre, om nogen evt kan fortælle mig, hvad han kunne fejle??
Han mangler også ligesom noget socialt. Han siger og gør ting nogle gange, som ikke er "normalt". Folk vil nok kalde ham skør og ekstrem.
Vi er begge først i tyverne og han har været rigtig meget i gennem med en far som er alkoholiker og har banket både hans mor og ham selv. Han har røget hash i omkring 10 år og har først skåret ned her de sidste par mdr.
Men det her mønster med han bliver utrolig vred og råber og slår på vægge og slår op med mig for så ydmygende at vende tilbage og fortælle hvor vigtig, jeg er for ham, det har fulgt os hele vores forhold i gennem, hash eller ej.
Kommentarer
Mange tanker og hilsner
gaesten
Nu ved jeg godt, at jeg lyder barsk, men næste gang han truer med selvmord, skal du under ingen omstændigheder skynde dig tilbage. Har du tænkt dig at ødelægge resten af dit liv med at være barnepige for den mand.
Din kæreste er syg, jeg vil tillade mig at kalde ham psykopat, og du kan ikke hjælpe ham. Du kan kun risikere, at det en dag går rigtig galt, og så er det ikke sikkert du overlever.
Jeg har så svært ved at fatte, hvad der får kvinder til at blive i disse voldelige forhold, og risikere liv og lemmer. Du skriver, at det er fordi han truer med selvmord, og hertil vil jeg svare: Det er ikke dit ansvar, han må som et voksent menneske tage ansvar for sig selv.
Endnu engang se at komme væk så hurtigt som muligt.
Hilsen Sofie
Ja, jeg har læst om det, og han har nogle psykopatiske træk. Men er der intet, man kan gøre? Kan det ikke behandles?
Sofie: Nej, det kunne jeg heller ikke, før jeg pludselig fandt ud af, jeg selv sad fast i sådan et forhold. Problemet med "psykopater" er jo, at de kan være ligeså søde, kærlige og betænksomme (falsk eller ej) som de kan være onde. Jeg er godt klar over, jeg ikke kan blive i det her - men det er svært, for man har altid et lille håb om, at ens kæreste kan ændre sig og vi bor sammen plus jeg står midt i eksamensperioden.
Forskellen her ligger måske i, at min kæreste godt kan vise angerfuldhed og godt kan indrømme sine fejl, hvilket psykopater jo er kendt for ikke at kunne. Så måske er det derfor, jeg ser en form for håb forude.
Én ting er sikkert og det er, at jeg skal gå min vej mens han er væk. For ellers vil han reagere voldsomt. Selvom jeg jo syntes, man skal slå op face-to-face, men det er så ikke tilfældet her.
Tak for jeres svar, det er rart at få bekræftet min mistanke.
Og han har selv på eget initiativ opsøgt psykolog og misbrugscenter for at komme af med sit misbrug og for at finde ud af, hvorfor han bliver så hidsig. Også et usædvenligt træk. Kan man være psykopat i mere og mindre grad? Jeg må indrømme, at det nu gør mig nysgerrig
Prøv lige at læse hvad du selv skriver. Du er bange for ham og det er ikke normalt i min verden, og du kommer med en masse undskyldninger for at retfærdiggøre, at du stadig er sammen med ham.
Kære søde ven, kan du ikke se at få lukket dine øjne op, og blive klar over at du ikke kan hjælpe ham, og du har intet at have dit håb i.
Jeg er ked af at lyde så brutal, men du skal væk fra den mand, og så er det underordnet om du er midt i en eksamensopgave eller ej.
Jeg fornemmer at du er ung, og derfor gør det mig endnu mere ked af det, jeg ville sådan håbe at du havde nogle kærlige voksne i din nærhed, som kunne hjælpe dig.
Er selv mor til to voksne piger, så måske derfor gør dit indlæg så stort indtryk.
Hilsen og varme tanker fra Sofie
Og ja, han vil givetvis kunne få diagnosticeret en personlighedsforstyrelse - hvilket faktisk kun er et ord, der dækker over nogle store følelsesmæssige problemer, der givet stammer fra hans opvækst. Disse problemer kan du intet gøre for at hjælpe ham af med. Skal Det vil kræve meget langvarig professionel behandling, som han selv skal være indstillet på - hvilket han givetvis ikke er, da han ikke kan se, at det er ham, der er noget galt med.
Du skriver, at han godt kan vise angerfuldhed og godt kan indrømme fejl, hvad psykopater jo ikke kan. Det giver dig håb.
En psykopat kan sagtens se ud til at angre og indrømme fejl, hvis det er det, der tjener ham selv bedst. Hvis det er ægte anger, så vil han gøre noget for, at det ikke sker igen. Som f.eks. at erkende, at han har voldsomt store problemer og søge behandling for dem. Da han ikke har gjort det er det altså bare tomme ord - fordi han ved at sige disse ting, kan få dig til at tro på dem og så kan alting fortsætte uden forandringer. Mennesker med psykopatiske træk kan være ufattelig dygtige til at manipulere.
Ligesom han fik manipuleret dig til at komme tilbage igen, da han truede med selvmord. Det er ikke sandt, at mennesker der truer med selvmord, som regel ikke gør det. Men umiddelbart vil jeg ikke tro, at din kæreste er en type, der vil begå selvmord. Under alle omstændigheder er det ikke dit ansvar. Faktisk er det endnu værre, hvis du bliver hos ham og han så vælger at begå selvmord. For det kan han vælge uanset, om I er sammen eller ej, for et sådant valg har INTET med dig at gøre men med, hvordan han har det indeni med sig selv og sit liv.
Der er ingen grund til, at du håber på, at han forandrer sig, for det gør han ikke. Bliver du hos ham, får han tværtimod en grund til ikke at forandre sig.
Hvorfor han ønsker, at du skal blive hos ham, når han nu lige havde ønsket, at I skulle stoppe? Det kan kun han vide. Men for mange mennsker af denne type handler det om at kunne føle magt og kontrol over andre, for så føler de sig mere sikre på sig selv. Dramaerne giver dem den stimulation, de behøver, så de kan føle sig i live. For 'ofrene' virker dramaerne bare præcist modsat: Det dræner én for energi og ødelægger éns nervesystem. Så længe du er sammen med ham, vil du levere energi til ham og være medspiller i hans dramaer og give ham magt og kontrol - mens du selv bliver drænet for energi og mister mere og mere selvværd og kontrol over dig selv og dit eget liv.
Jeg kan anbefale dig at læse bogen 'Kvinder der elsker for meget' af Robin Noorwood. Disse kvinder elsker som oftest sig selv for lidt. For ellers ville de aldrig finde sig i at blive udsat for en sådan behandling.
KH Helene
'Og han har selv på eget initiativ opsøgt psykolog og misbrugscenter for at komme af med sit misbrug og for at finde ud af, hvorfor han bliver så hidsig. Også et usædvenligt træk. Kan man være psykopat i mere og mindre grad? Jeg må indrømme, at det nu gør mig nysgerrig'.
Det er fine tiltag. Min ex søgte også selv psykolog og gik på antabus. Men da det begyndte at blive svært, stoppede han med begge dele og så var alt tilbage ved det gamle.
Jeg forstår, hvis det giver dig anledning til håb men jeg ville lægge det håb langt væk, indtil han har bevist, at han gennemfører det ved at være fuldstændigt forandret og have lagt sit liv om.
Det er for så vidt underordnet om han er psykopat eller ej. Han er skadelig for dig, for du er bange for ham. Han behandler dig ikke med respekt og han misbruger dig følelsesmæssigt. Det er ødelæggende for din psyke.
I stedet for at fokusere så meget på ham og hvordan han har det, så vil jeg foreslå dig, at du fokuserer mere på, hvorfor du er sammen med en mand, der ikke behandler dig godt? Jeg vil vove den påstand, at du må have et meget dårligt selvværd, siden du finder dig i det. Det er noget, du kan arbejde med, så du i fremtiden kan være i sundere forhold.
KH Helene
Jeg vil ikke sige, jeg er bange for ham. Jeg kunne også godt finde på, at tage det her emne op med ham. At jeg tror, han er syg. Men faktisk, så tror jeg godt, han ved det. Han har engang for længe siden sagt det til mig. At hans psykolog mente, han havde psykopatiske træk. Jeg troede, han tog pis på mig, for dengang troede jeg at folk med personlighedsforstyrrelse og psykopater og den slags altid var indlagt. Men jeg kan nu forstå, at de render rundt i blandt os andre som normale mennesker, man ikke kan gennemskue.
Jeg råber igen, hvis han råber af mig. Men selvfølgelig har jeg ikke hans evne til lige at ramme de ømme punkter.
Det lykkedes mig dog alligevel sidst. Der må jeg indrømme, jeg har ALDRIG været så vred og der fik han godt nok nogle ting smidt lige tilbage i hovedet, som han blev rigtig ked af (private ting, som jeg som den eneste selvfølgelig ved noget om). Det er en viden og magt, jeg aldrig har brugt før, så man må sige, han bragte det værste frem i mig der. jeg synes jo ellers ikke, man skal bruge den slags ting mod hinanden, men for helvede da, hvor havde han fortjent det! Men det hjælper jo intet.
Selvfølgelig har jeg tænkt mig at skrive ham en seddel. Vi har haft rigtig gode, fantastiske tider sammen og på trods af, han har været frygtelig mange gange, fortjener vores forhold en ordentlig afslutning. Hvis han da kan magte det.
Det er det, som folk ikke forstår. Der er dårlige sider og der er gode sider. Han har sågar i en lang periode været i stand til at styre sit temperament. Så dem der ikke forstår, hvorfor man bliver i sådan et forhold, der kan jeg kun sige; Han har fået mig til at føle mig utrolig elendig, ked af det og til grin, men han er bestemt også den eneste fyr, der nogensinde har fået mig til at føle, jeg var en engel, en prinsesse og den allersmukkeste og dejligste i hele verden. Han har givet mig utrolig meget i løbet af vores tid sammen, han har brugt hver en krone han havde på mig og har overrasket mig positivt mange gange, hvor han ikke selv har fået noget ud af det (andet end jeg blev glad - det er måske også en fordel for ham).
Men jeg ved jo nu, at det er åbenbart det, de gør. Jeg håber bare, han trods alt har haft lidt af de varme følelser, som jeg har haft for ham.