min kæreste er kold og ligeglad

persille1

Jeg forstår måske nok, du har svært ved at forlade ham.

Men jeg forstår til gengæld ikke, du ikke forstår, at du ikke kan banke noget ind i hovedet på ham. Det mener jeg ellers, vi har forsøgt at forklare dig.

Helene2

Kære Christina

Jeg forstår også godt, at du ikke 'bare lige' er klar til at gå fra ham.
Men glem alt om at forandre ham. Du træffer et valg om, at du vil være sammen med ham, præcist som han er.

Du er glad for ham i de gode stunder. Problemet er bare, at de dårlige stunder ødelægger dit selvværd, din selvrespekt og din styrke. De gør dig mere deprimeret og fastlåser dig i afmagt. Du tager skade af det forhold men inden du opdager det, er det for sent. De gode stunder opvejer ikke de følelsesmæssige skader, de dårlige stunder skaber.

Du skrev i et andet indlæg om dinn traumatiske barndom. Du skal derfor også vide, at grunden til, at du har svært ved at forlade ham, kan være fordi, du ubevidst prøver at få et umuligt forhold til at lykkes denne gang. For det lykkedes ikke med din mor, så dennegang MÅ det kunne lykkes for dig... 'Hvis bare jeg gør noget andet' eller 'Hvis bare jeg får ham til at forstå' eller 'Hvis bare jeg gør det bedre'. Det virker ikke. Det handler ikke om, hvad du gør, for du kan ikke forandre andre menensker og du kan ikke hele fortidens sår pr. stedfortræder.

Du kan ikke banke noget ind i hovedet på din kæreste. Du kan kun banke noget ind i hovedet på dig selv. Man kan ikke forandre andre menensker, man kan kun forandre sig selv. For al forandring må komme indefra. Forandrer du dig, vil det derimod påvirke ham, så han også vil forandre sig.

Kærlig hilsen Helene

slettet29451

jeg er begyndt at forstå jeg ikke kan banke noget ind i hovedet på ham. men jeg har ikke lyst til at tro på det. jeg er virkelig også ved at få nok nu. jeg syntes jeg har gjort alt efterhånden. han ser slet ikke at jeg prøver at kæmpe for at få det til at fungere. jeg gør virkelig hvad jeg kan. og jeg ved også godt at han gerne vil gøre hvad han kan. han kan være så overbevisende den ene dag, også den anden dag, så opfører han sig som om at han slet ikke har tænkt over det. altså det i har aftalt vi skal arbejde på. det hele går op i hat og briller. altså han kan få mig til at føle at jeg ikke er noget som helst værd. at jeg bare er en lille pige som ikke har styr på sig selv pga min depression. men det har også været rigtig svært for ham at forholde sig til min depression og mine tanker. det har været mere for ham end han kunne bære. også i stedet for at gå fra mig, så reagere han sådan fordi han ikke ved hvad han ellers skal gøre. det kommer til at gå rigtig ondt når jeg går fra ham.

spider68

Jeg har også levet med en agresiv mand der skubbede til mig tit. jeg elskede ham over alt på jord. og tilgav alt det grimme han udsatte mig for. jeg så godt advarslerne men ville ikke erkende dem. vi fik samtale sammen hos en behandler. det hjalp for en periode. vi fik 2 børn . og der blev meget at se til med hus holdning og børn . veligehold af hus. det blev mere end han kunne overskue. det fra hans barndom kom op i ham igen. han blev igen agresiv og lod vreden gå ud på mig og begge sine børn . han blev som en tiggende bombe . jeg blev hos ham på trods af han slog børnene. men en dag fik mine søstre sagt du er nød til at forlade ham. og tag børnene med. i dag er mine børn i plejefamilie for en opvækst med en mor og far der hele tiden skændes. og ikke kan give samme opdragelse. tænk dig godt om før du evt får børn med ham . nej måske siger han at han ikke har lyst til at slå dig. men hvis du presser ham nok . så kan han nok ikke styre det. måske er han bange for at elske dig . og bange for om han kan styre sin vrede overfor dig. kun du kan bestemme om du vil blive ved ham . for ja han er sikkert en god person på andre måder. men vil han slet ikke lytte hvad du siger . bliver det svært at have et forhold sammen. du kunne måske foreslå at hans venner kun kom nogle faste dage om ugen . eller i tog hen til dem engang imellem . så i kan være sammen i weekenden . eller tage på familie besøg. Jeg synes det er godt du taler med veninder om hvordan du skal gøre i dit forhold. måske de har nogle ideer du kan bruge. held og lykke

slettet29569

jeg ved hvad du gennemgår, har været der selv og er der egentlig stadig. Jeg har desværre 1 barn med denne fyr og et med en tidligere. Kunne han have tendenser til at drikke eller spille på maskiner eller andet?? Det er ihvertfald typiske tegn for, at han vil camoflere sine tanker og følelser for andre. Jeg selv slås med en mand der er alkoholiker og tidligere ludoman, og som mere eller mindre hele tiden lyver for mig, jeg tager ham da i disse løgne 2 ud af 3 gange, og når han bliver tilbagetrukken i sit sind eller bare lukker af og vil være sig selv, ved jeg der er noget i gærde!! Jeg har da været sygemeldt et par gange, men når der er gået en måneds tid, føler jeg jeg er oven på igen, men det er jeg ikke. Så selvom jeg er 32 og han er 39, er det desværre ikke sikkert at der kommer noget godt ud af vores "forhold" selv om vi ikke længere bor sammen. Jeg har kendt ham i snart 5 år nu. Jeg ved ikke om jeg selv kan men vil da prøve, at komme ud af dette selvom det er svært, for man elsker jo "manden", men det bliver desværre nok ikke bedre, og for dig der gerne skulle have flere år tilbage end jeg, håber jeg da du kommer ovenpå igen og videre, Du skulle vel gerne have børn med en "ordentlig" mand!! Det er langt værre hvis der er børn indblandet kan jeg kun sige. Held og lykke

Helene2

Kære Christina

Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at tro på, at du ikke kan banke noget ind i hovedet på din kæreste. Det er jo ikke særligt sjovt at skulle indse, at du ikke er i stand til at forandre ham. Men prøv at forestille dig, hvis det var omvendt: Tænk hvis han hele tiden ville lave dig om og forandre dig og blev ved med at fortælle dig, at det du gør ikke er godt nok og at du skal gøre det anderledes. Det ville du nok ikke elske ham for og det ville nok ikke styrke dit selvværd og Jeres forhold.
Han må have lov at være, som han er og du må have lov til at være, som du er – og hvis ikke det fungerer sammen, så er det jo nok ikke den rigtige mand, du har fundet dig.

Du kæmper for at få det til at fungere, men det hjælper jo ikke noget, når han ved at være den person, han er, på et splitsekund kan ødelægge alt, hvad du prøver at bygge op. Skal det fungere, må man begge to prøve at bygge op.
Når du prøver at 'hjælpe' en anden til forandring, så gør du dig selv magtesløs. Du kan prøve at 'hjælpe' en alkoholiker til at holde op med at drikke. Men alkoholikeren kan når som helst tage en genstand og så ligger dit store arbejde spildt på gulvet. Eller du kan prøve at hjælpe en ludoman til at holde op med at spille. Han skal bare vælge at stoppe en mønt i en automat og så har alle dine anstrengelser været spildte.
Derfor kan man ikke 'hjælpe' andre af med deres misbrug, hvis ikke de selv er interesseret i det. Tværtimod kan man reagere modsat, hvis man bliver presset. Hvis nogen f.eks. ville 'hjælpe' mig til at holde op med at ryge, så kan jeg love dig, at jeg ville tænde en smøg lige med det samme!

Det er klart, at du kommer til at føle, at du ikke er noget værd. Når du begiver dig ud i den håbløse opgave at forandre et andet menneske, så er det dømt til at mislykkes og du vil føle dig som en fiasko og så er det jo klart, at du bliver (mere) deprimeret. Skal et forhold kunne lykkes, må det bygge på glæde, ligeværdighed og gensidig respekt. Det duer ikke, hvis grundlaget er uopfyldte behov, som man kræver, at den anden skal opfylde.
Din kæreste har (efter hvad du skrev) også en masse uopfyldte behov, som du ikke dækker hos ham. Når du prøver at lave ham om og kræver noget af ham, han ikke kan give, så ødelægger du hans selvværd. Så måske kan du se, at I trækker hinanden længere ned og er med til at give hinanden mindre selvtillid, fordi I ikke kan acceptere og elske hinanden, præcist som I hver især er. Samtidigt er der ingen af Jer, der kan afslutte forholdet, for det gør ondt og så står I helt alene.

Der er ingen lette løsninger. Det bedste råd, jeg kan give dig, er, at du får psykologisk/terapeutisk hjælp til at bearbejde din barndom. For der er slet ingen tvivl om, at et forhold som det du har nu, har du p.g.a. din opvækst. Så længe du har de samme følelser, som du havde dengang, så længe vil du med al sandsynlighed blive ved med at havne i den slags (misbrugs)forhold. Når du får gjort noget ved dit eget følelsesliv, vil du ikke længere tiltrækkes af mennesker, der ikke er gode for dig. Det er altså forandringer i dig selv og ikke hos andre, du skal stræbe efter at opnå. For ved at fokusere på din egen forandring, har du en stor chance for at lykkes og få succes. Ved at fokusere på andres forandring, vil du altid få nederlag og føle dig som en fiasko.

Kærlig hilsen Helene

slettet29451

Nu ved jeg ikke om jeg har misforstået det helene, men skriver du at hvis jeg forandre mig selv, så er der også chance for at han gør?

mvh christina

Helene2

Kære Christina

Du har forstået mig rigtigt.

Hvis du gør noget andet, end det du plejer at gøre, så vil han givetvis også gøre noget andet end det, han plejer at gøre.

Hvis du f.eks. plejer at skælde ud eller tigge om, at han skal blive hjemme hos dig, så vil han måske føle irritation eller noget andet negativt og gøre sig fri af dig og gå alligevel.
Hvis du i stedet siger: 'Du må have en god aften, Skat. Det kan være, at jeg går over til en veninde, så vi ses bare'. Så vil han jo nok stå med åben mund og ikke kunne forstå, hvad der sker. Så vil han måske gå og tænke over det og pludseligt bliver du mere spændende, når du ikke er en selvfølge, der altid er der for ham.

Hvis du plejer at krybe sammen eller råbe igen, når han bliver vred, så kan et alternativ være, at du siger til ham, at det her gider du ikke stå model til og så går du eller bedere ham om at gå. Eller hvis du roligt beder ham om at tale ordentligt og forklare stille og roligt, hvad der er problemet. Igen vil han blive forvirret, fordi du handler anderledes og så må han også handle anderledes.

Det du har gjort hidtil, har ikke virket særligt godt. Ved at gøre det modsatte, er der altså mulighed for, at du kan opnå det, du ønkser. Men det kan jo være rigtigt svært for én selv, for man er jo vant til at reagere på en bestemt måde, som man plejer. Men når man gør det, reagerer omgivelserne også bare som de plejer og så sker der ingen forandringer. Men for at kunne gøre noget andet, end man plejer, kan det kræve følelsesmæssige forandringer og det kræver et stort personligt arbjede.

P.S.: Det man elsker, slipper man fri. Intet trives i fangenskab. Så vender det ofte tilbage til én - helt frivilligt.

KH Helene

slettet29451

hej Helene

Ved du hvad, du har virkelig været en stor hjælp! og du skal have rigtig mange tak. det er helt utrolig hvad du har gjort. Jeg vil prøve det du har sagt til mig.

kærlig hilsen christina

Helene2

Tusind tak, Christina, det er jeg virkeligt glad for at høre :-)
Held og lykke med det hele.


Kærlig hilsen Helene