Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Men glæden er kort, når han næste dag træder ind af døren, skæv- igen. Det er alm. tirsdag, men for ham ligemeget. Hash er jo ikke skadeligt. Det er samfundet, der er forkert på den. Det er farligt at drikke alkohol, men ikke hash. Han ågner køleskabet 10 gange- også skuffer og skabe. Det er ikke mad, han søger, men noget til at dække hullet i maven. Han spiser rå slikærter, bacon, som er blevet koldt på panden. Drikker vand, mælk, juice og ser salig ud, mens det glider ned. Jeg ved kun så godt, hvad det betyder. Han er stang skæv. Han bekræfter, da jeg spørger. Ingen af os orker at starte et skænderi. Jeg mæker magtesløsheden snige sig ind over mig. To kammerater af hans, spørger om de må tage lidt at spise. De er ydmyge og takker. Den ene skal sove her i nat. Jeg tænker på, om hans mor ved besked og har det ligesom mig. Hvor ville det være nemmere, hvis vi kunne snakke om det. Det er bare ikke noget, man snakker om. Jeg er så ked af det. Jeg føler det som om et spøgelse er flyttet ind og konstant er bag mig, foran mig, med mig. Aner ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg kan jo ikke forbyde det sker, og kan kun se stille til. Allerhelst ville jeg bede dem skrubbe af, hjem til deres egne forældre. Men jeg tør ikke. Er bange for at skubbe min egen søn længere væk og længere ud i et misbrug, han stadig kalder et forbrug og selv tror så hårdnakket på er ganske uskadeligt. Jeg kan kun naivt vente på, han bliver fornuftig igen og indser, men hvad hvis ikke ???? Hvad pokker skal jeg gøre andet end holde fat på min holdning til det og samtidig se igennem fingre med, at det foregår lige foran mig . Jeg elsker min søn overalt på jorden. Han er så dygtig, modig, sej, charmerende og fantastisk. Hvorfor gør han det ?????? Hvis bare jeg vidste...........
Jeg er helt paf efter at have læst dine indlæg. Du kunne lige så godt have beskrevet min søn og vores hverdag. Forløbet ligner bare vores så meget. Tænkte om du måske havde lyst til, at vi kontaktede hinanden ?
Jeg er også i vildrede omkring hvordan jeg skal tackle problemet. Min mand og jeg er ikke helt enige om hvordan det skal gøres. Jeg går ind for dialog med min søn ( det er dog meget svært pga opfarenhed og skænderier ). Min mand tror på at der skal mere konsekvense handlinger til ???
Tak for de gode indlæg!- specielt fra Andre123, det er rart at få gode råd fra en ung der selv har prøvet at stå i situationen.
Jeres søn er ikke i et hashmisbrug, men det kan være vejen, jeg startede selv som 15 årig og er 19 år i dag, jeg startede som han gjorde en gang i mellem, men uden man selv lagde mærke til det tog det overhånd, hash blev til 1 gang i ugen, og lige pludselig hver anden dag, og til sidst hver dag. Men det var ikke kun 1 gang om dagen, det var tit op til 5-10g om dagen. Jo mere hash du ryger jo mere skal du bruge for at få den følelse du går efter.
I kan fortælle jeres søn at ja det er sjovt at ryge hash, men er han klar til at tage konsekvensen af det? I dag sidder jeg efter 2 ugers rygestop med de vildeste abstinenser med rystende hænder, bliver let sur, og har angst for at gå rundt i byen fordi jeg føler alle kigger på mig.
Men ikke nok med det, i skal til at være ops på det, for ja det er vel iorden at ryge hash hvis man kan styre det? Men det kunne jeg ikke selv, så det endte med at det også blev amfetamin der kom ind i det selskab, MDMA(Extasy), Svampe og piller. Når først amfetaminen er kommet på bordet går det ikke hurtigt nok med at prøve alt det andet. Fortæl jeres dreng om han er klar til at gå ind til det? Hash er sjovt at ryge. MEN! Kun i en periode, for hash skifter hurtigt grineflippet ud med kun afslapning og ro på hovedet, og det er den man bliver afhængelig af. Jeg skriver min historie til jer, fordi den ligner min egen selv. Jeg er ikke det Danmarks befolkning vil kalde guds barn, jeg er misbruger, men er på vej ud af det for anden gang nu. Nu skal det lykkes, og jeg håber det samme for jeres søn. Held og lykke fra en misbruger / Fallen Engel.
Så er den gal igen i mit hjem og jeg har netop haft fat i min søn og to kammerater, da lugten slet ikke var til at tage fejl af på hans værelse. For pokker da også. Det værste er næsten at min søn ser forurettet ud og nærmest indikerer, at det er mig, der er galt på den. Sådan lidt, "jamen, så går vi da bare lidt udenfor og ryger og kommer ind igen"- agtigt. Og hvad har jeg så tænkt mig at gøre ved det. Så overholder de jo, at jeg ikke vil have, det foregår i mit hjem. Det skal siges, at ingen af dem bliver "grimme" eller trælse, bare sløve og dvaske. Men det er sgu ikke i orden............Ved ikke om du stadig er på disse sider, men det kunne være godt at snakke med dig, tror jeg.
Jeg trænger i hvert til at snakke med nogen, der kender til det. Ved du evt. hvordan vi kan komme til det uden at give os til kende i dette forum ?
Hilsner fra en bekymret mor
Det er sjovt at ryge hash ..i starten ...man får grine og ædeflip og alt blir lidt ligegyldigt (eller meget) og man vil bare have lov at være ..i fred. Man blir doven og ugidelig sover længe blir anti social og vil kun være sammen med "vennerne" = dem der er lige så sløve og glad for hash.
Er hash ufarligt? Nej det er det faktisk ikke ...du kan få en psykose af det - du skal bare ryge nok!
Langtidsvirkning= apati, sløvsind, ligegyldighed...og det går lige ind og kortslutter korttidshukommelsen. Pludselig kan du hverken huske endsige koncentrere dig...og det rager dig en pind.
Så nej hash skunk pot marihuana er en tryghedsdyne der isolerer dig fra din omverden og lulller dig ind i en tilstand af ..."jeg er mig selv nok..og i andre og hele samfundet med alle dets krav kan rende mig" . Det er så de grelle tilfælde...
Men som regel mister man lysten til at være sammen med folk der ikke ryger hash...eller også er det de andre der mister lysten til at være sammen med en fordi man bare sidder og stener.
Så nej hash ...er sjovt godt og farligt...og alt afhængig af din psyke og fysik blir du påvirket - nogen kan tåle meget - andre lidt.
Tja hvad kan man som forældre gøre ...? Den var værre ...men jeg tror ikke man bare skal lade dem passe sig selv...jeg tror man skal blive ved at brokke sig over det og skælde dem ud....skønt de går fra en og ikke gider høre på en og synes man er dum. Men man er ihvertfald ikke ligeglad.
Så kan man så håbe de vågner op og blir trætte af det ?
"Vennerne" har meget at skulle have sagt...og vel også at man slås med stor usikkerhed og derfor bruger hash som sovepude og til at gemme sig.
ved en ren tilfældighed faldt jeg over jeres tråd på google. Efter at have læst den igennem fik jeg en grim smag i munden, for jeg har været i PRÆCIS samme situation for 2 år siden.. og jeg er ikke forældreren. Jeg er den unge x-gangster-og-livet-skal-nok-flukse-sig-for-mig. Jeg kan ikke give dig et svar på hvad, du skal gøre, men jeg kan fortælle dig min historie, som er endt godt ud.
Som 14 år prøvede jeg hash første gang, for at være lidt 'anderledes'/'kriminel. Jeg kommer fra en fin forstadsfamilie, for fin i mine øjne. Mine forældre har aldrig røget hash, ikke engang en smøg. Jeg måtte bryde ud af rammerne og være mig selv, men jeg vidste ikke hvem 'mig selv' var. Ved at ryge hash fik jeg et nyt fællesskab, nye bekendtskaber. En personlighed.
Som 15-16 årig havde jeg et stort dagligt forbrug. Nyt tøj, mad el. havde ingen interesse, kun det at finde noget hash og sidde og ryge det. Mine forældre skulle ikke bruge lang tid, før de havde gennemskuet, at jeg røg dagligt. Når de kommenterede det, så cuttede jeg samtalen og viste mine flotte karakterer fra skolen. Den tid, (jeg lagde ikke mærke til det, for når tanken ramte mig, så røg jeg bare mere), der græd min mor hver aften med min far ved siden. De prøvede med hård konfrontation = modvilje fra min side og mere had til dem. De prøvede med åben konfrontation, de havde dog stadig en modvilje til hash skåret ind i panden = jeg fortæller om de ikke-eksisterende bivirkninger, og lader deres 'gylle' gå igennem det ene øre og ud igen.
Som 17 årig kom jeg endelig igang med en uddannelse, faste arbejdstider, folk der regnede med mig, at jeg kom på arbejde etc. Det gjorde, at jeg stoppede med at ryge morgenjoints, men fyrede stadig fint op om eftermiddagen. Min mor græd stadig hver eneste aften over at have mistet sin søn, den søde lyshårede søn som ALTID var mors dreng, cykelhjelm og hele pakken. Han var væk. Lige meget hvad hun gjorde, så blev hendes søn sur, tog sin jakke (og hash) og gik. Jeg røg min familie væk og undlod at tænke på dem. Det gjorde bare, at mine forældres forhold til hash blevet dybt forværret. Min mor begyndte nu at lege med tanken om, at få mig til at flytte. Her så jeg bare muligheden for at kunne ryge indendøre!
I slutningen af mit 17. leve år begyndte tanken om en kæreste, egen lejlighed ol. at komme. Jeg var helt bevidst om, at jeg røg alt for meget, men livet kørte stadig derud af. Mor støvsugede for mig, når jeg en måned i træk stadig ikke havde gjort det, de lavede mad, vaskede mit tøj. Alt sammen for bare for at få et liv med mig igen.
Lidt efter mit 18. år fik jeg en rigtig ubehagelig oplevelse. Jeg ramte en hash-psykose. Hash-psykosen blev udklækket af 5gr hash dagligt, på bong, i længere tid, og den weekend tog jeg mdma oveni. Jeg vidste med det samme den var gal, men med min forhenværende forkærlighed for hash, mine taler om ingen bivirkninger osv., så kunne jeg ikke konfrontere og få hjælp af mine forældre. I et halvt år levede jeg i dyb depression med daglige selvmordstanker; en dag valgte jeg så, at se min frygt i øjnene, og den dag/aften indså hvad der betyder noget i livet, (for mig),: Ærlighed, Familie og Kærlighed.
Jeg lagde klart ud for mine forældre, at jeg stadig ville ryge hash én gang om måneden, (var dog mere), jeg ville passe mit arbejde og andre af livets gerninger. Nu er jeg snart 21 år, jeg er på en videregående uddannelse med lutter gode karakterer, jeg har fået opbygget (OPBYGGET, når man indser man har været en nar i mange år, så skal man vende sig til, at ens familie rent faktisk godt kan tilgive en, og gerne vil være en del af ens liv. Omend man stadig ryger en gang i mellem), et godt forhold til mine forældre. Nu ser jeg dem 1 gang om ugen; jeg flyttede for et år siden. At flytte var noget af det bedste der er sket mig. Komme på egne ben, mærke livet, men stadig altid vide, at man har et bagland, der ALTID vil hjælpe.
Nu har du fået min historie, en historie jeg helst holder til mig selv, da jeg føler den er utrolig pinlig! Hvad kan du bruge den til, i bund og grund at alt kan blive godt igen, og at der intet er galt i, at du er fortvivlet. Hvem havde ikke været det, hvis ens barn gemmer sig i en hashtåge. Jeg har mange gange tænkt tilbage på, hvad der ville have 'hjulpet' mig på ret kurs tidligere. Mit største ønske var, at min far skulle prøve at ryge med mig; så kunne han have en objektiv vurdering. At min mor ikke var så snævertsynet og FAST besluttet på, at det var skidt.
Den dag i dag, ryger jeg en joint ved eftermiddag/aften. Jeg står op til tiden, spiser korrekt, træner, laver lektier, passer min uddannelse, dyrker mit social liv og har en ren lejlighed.
Sååå. Man kan ikke hjælpes, hvis ikke man vil hjælpes. Indse at jeres dreng gerne vil ryge hash, det er 'en del af ham'. Vær med til at være den del af ham, så får i lov til at være med og høre. Hvis I ikke vil være 'venner' med hashdelen, så får i heller ikke lov til at være venner med ham. Accepter at han er i den "fase".
Det kan være rigtigt svært at tale med teenagere, især når det handler om at sætte grænser i forbindelse med stoffer.
Vi har fulgt jeres debat længe, og nu er vores artikel om samtaler mellem forældre og unge om stoffer endelig blevet færdig.
Heri kan I få gode råd til, hvordan I kan tale med jeres teenagere om stoffer, og om hvordan I bedst selv kan forberede jer på samtalen.
I kan læse artiklen her:
http://www.netdoktor.dk/sunderaad/3_raad_foraeldre.htm
Vi håber, at den kan være med til at give jer en bedre samtale med jeres børn.
Vi har også tilføjet andre nye artikler i emnecentret om euforiserende stoffer, dem kan I se her:
http://www.netdoktor.dk/stimulanser/euforiserende.shtml
Vi håber, at det kan være et skridt på vejen mod at få løst jeres problemer.
Mange venlige hilsner
Redaktionen
Netdoktor.dk
4 år af mit liv er forsvundet til hashen, jeg husker ikke noget i de 4 år hashen har været til stede fra 20 til 24 år.
Hele min skolegang er gået til hashen!
Har en anden jeg kender (min mors Venindes datter, som har AHAD i dag, pga. et hashmisbrug igennem ca. 7 år.
Min fars kæreste søn, har været ude i et Hashmisbrug, i dag kan han ikke deltage i en Tivoli koncert fordi der er for mange mennesker, det giver ham forfølgelse vanvid, og så må han trække sig, han har samme problem, hvis han f.eks. skal til Grøn koncert eller gå igennem en gågade med mange mennesker, hvis han ikke kan trække sig, kan han gå i panik, og så bliver han voldelig, (han har et par voldsdomme bag sig)
Mange problemer kommer først senere i forløbet.
Det bedste i kan gøre er at henvende jer til en misbrugsrådgivning, for at hører om hvad langtidsvirkningerne er, dette burde alle mennesker gøre inden de begynder på alt muligt, og det gælder både alkohol, hash, speed, osv. men det gør unge mennesker ikke, det føler at de har kontrol over alt, men det har de bare ikke, men den anderkeldselse er meget meget svær at fortælle de unge mennesker og det er der forældrenes udfordring er størreste.
En ting i aldrig må føle som forældre er at i har svigtet, fordi så kan i ikke hjælpe jeres søn, der hvor der skal sættes ind er hans venner, i kan gøre ALT, men hvis alle hans venner ryger hash, så hjælper jeres snak INTET, men hvis han er tæt på et misbrug, så ville et frivilligt ophold på/i et misbrugs center hjælpe rigtigt meget.
Har alrig prøvet stoffer, primært fordi jeg har været på et forsorgshjem, som frivillig, igennem kirkens korstager, når man ser alle de misbruger af alt, alkohol, piller, hash, herion, osv. så har man ikke lyst til at prøver noget af det. (måske man skulle sætte noget i udsigt, du hjælper til nede i misbrugs centeret i 1 md. bagefter tager vi 3 uger til USA.)
Jeg blev simpelthen også nødt til at oprette en bruger, for at svare på dette, efter at have læst alle indlæggene.
Jeg er en dreng som lige er fyldt 18 år, og jeg har røget hash i flere år nu, dog med forskellige intervaler, frekvenser, og med pauser. Jeg har ingen idé om dette kan hjælpe nogen, men jeg vil skrive min historie med hashen, så kan det da være at nogen kan relatere, til hvad deres søn, eller dem selv har været/går igennem.
Jeg var 13 år, og jeg havde kun hørt om hash i fjernsynet osv. Jeg havde et indtryk af hash, som de fleste forældre osv har i dag. Jeg var bange for hashen, jeg frygtede dem der røg hash, da jeg så det nøjagtigt lige som jeg så rå stoffer, og sprøjter.
Der startede en ny dreng på skolen. Han var fra rusland, og hed Sarik. Vi blev hurtigt venner, (det skal lige siges, jeg røg fast smøger på dette tidspunkt) Vi hang ud i frikvarterende og snakkede, røg en smøg osv.
En dag jeg er på vej i skole, sidder han på bænken ved siden af skolen, ved kirkegården og venter, og han råber "CHRISTIAN!" "Skal vi ikke lige ryge inden vi skal ind?" og jeg tænker tjoo, og sætter mig hen og tænder en smøg, da han trækker en stor joint op, som jeg naivt tror er tobak rullet i papir, altså en hjemmeruller. Han siger ejg skal smage, og jeg tænker det er noget speciel tobak, eller måske bare gran og blade? (Vi syntes jo på den alder det var sjovt at lave smøger af papir og pakke gran,blade,grene osv ind i det
Jeg ville ikke være en idiot, da jeg underligt nok på en eller anden mystisk måde så op til ham, så jeg tog den bare, naivt troende at det ikke var andet end tobak og gran, og begyndte at suge. Jeg følte ingenting, overhovedet. Så tænkte alt var fint, og gik ind til time. I det sekund jeg sætter mig ned på stolen, siger det bonk, og jeg føler pludselig svimmelhed, underlig i hovedet, træt, sløv osv. Jeg blev stresset fordi jeg skulle holde øje med, der ikke var andre der opdagede at jeg var skæv. jeg sad nederst i klasseværelset i hjørnet og var ved at falde i søvn. Havde blodrøde øjne. En kammerat på forreste række vender sig om imod mig, og råber op "Christian er du syg??!" og alle vender sig om imod mig, og jeg bliver straks bange for at blive opdaget. Jeg kvæler det i mig, og venter til pausen, da jeg straks stikker af, og løber hjem.
Jeg kommer hjem, helt alene i huset, da forældrene er på arbejde. Jeg løber ned på værelset og smider mig i sengen, og falder eftervis i søvn. Vågner op et par timer senere, og er ikke skæv mere.
Efter denne episode blev jeg fuldstændig skræmt fra vid og sans fra hash, da min første oplevelse, var så dårlig.
Jeg gik et års tid uden overhovedet at have forbindelse til hash. Sommeren efter jeg var fyldt 14, var jeg en aften på stranden med en ven. Vi stødte ind i nogle andre af hans venner, som sad ved et bål og hyggede. De sad og røg hash, det kunne jeg godt se. Vi stod og snakkede, og en af dem kom hen, en som jeg kendte gennem min ven en smule. Han hed Niclas, og han kom hen og spurgte "Vil du smage?" uvidende om at jeg aldrig havde røget "bevidst" før. Jeg sagde nej tak, ikke idag, på en måde så det ikke lød som om jeg var en nederen person der ikke "gad" ryge. Han sagde således at han boede alene i sin fars lejlighed i den her måned, og jeg kunne bare komme op hvis jeg havde lyst i weekenden. Og det skete så en uges tid senere, at jeg sad og kedede mig alt for meget derhjemme på værelset, og valgte så at tage derop, for at være sammen med nogen.
Jeg kom derop om aftenen, og de sad alle sammen og røg. Vi sad i en slags cirkel, og "passede" jointen fra person til person. Da den kom til mig, kiggede jeg på dem alle der ventede på jeg skulle suge. Jeg tænkte "Fuck, jeg bliver vel ikke afhængig af et enkelt sug? måske skulle jeg bare slappe af lidt, og ha det sjovt for en gangs skyld." Så jeg røg, og jeg røg igen den aften, bare for at være en del af gruppen. Men jeg blev glad for det, næste dag kom jeg over igen og ville ryge, ikke afhængighed, ren og skær fordi det var hyggeligt, sjovt og bare.. fedt?!
Hele sommerferien røg jeg, hver dag, sammen med "gutterne". Jeg skjulte det for mine forældre rimelig godt, de havde ingen mistanke, da det var ferie, og jeg sov altid ude når jeg havde røget, eller også kom jeg så sent hjem de var gået i seng. Efter sommerferien, kom jeg ud af det, jeg røg ikke i et år eller sådan noget. Næste år, 15 år gammel, sker det igen, sommerferien kommer, og jeg dødkeder mig. Så jeg røg hele sommerferien væk igen. Jeg holdte igen en pause, et års tid, hvor efter jeg begyndte på en skole, hvor dem jeg havde det bedst med, var daglige rygere af hash. Det gjorde at jeg røg hash hver dag imens jeg gik i skole, i omkring 3 måneder, selv i pauserne i skolen røg vi! Det endte dog med at min fornuft fandt retten i sig selv, og jeg er stadig i gang med min uddannelse idag, jeg ryger kun i weekenderne, og får stadig gode karaktere, og har arbejde osv.
Til jer forældre, prøv at researche omkring hash, og tag information fra forskellige undersøgelser til jer, men lad vær at fremlæg dem til jeres søn bare sådan lige. Brug dem til jeres egen fordel, da jeg vil væde på at det meste i finder, vil være meget bedre end det i havde forestillet jer omkring hash.
Tag en snak med ham, være stille og rolig omkring det, og så bare lav nogle aftaler.. "deals"...
Held og lykke med det
Christian, 18 år.