Af en eller anden grund, så er der nogen, der finder på at visse sygdomme er "pinlige", og det er flovt at tale om, hvorfor man går for sig selv og lider langt mere end nødvendigt, fordi man ikke tør tale med nogen om det. Og hvorfor ikke?
Er du bange for at folk vil grine af dig? Det er altså helt og aldeles en selvopfundet ting, når man tror at visse lidelser og sygdomme er flove eller pinlige.
Du har en alvorlig sygdom, og den er desværre langt mere almindelig, end du tror. Selvfølgelig kender du igen, der har det som dig, når du heller ikke selv åbner for det.
Da jeg fik sygdommen havde jeg aldrig hørt om den - så jo, et eller andet sted, må den sygdom jo høre til i kategorien "pinlige" sygdomme. Det vidste jeg jo så ikke, så jeg har da været meget åben, talt og spurgt, søgt om informationer osv, og det gik op for mig at sydommen diverticulitis nærmest er en folkesygdom.
Så længe du selv holder dig tilbage, lader være med at tale med din læge, dine omgivelser om hvor galt det står til, så kan du sådan set heller ikke forvente, der er nogen, der skal forstå dig, vel?
Systemet - samfundet - er altså sådan indrettet, at hvis ikke du selv råber op og selv kræver den hjælp, du har både krav og ret til, men der i mod pænt sidder og venter, så bliver du hurtigt vurderet til at være en, der nok ikke har det så slemt, hvorfor du bliver ved med at komme bagest i køen.
Jeg er ked af at fortælle dig det, men det er altså dig selv, der er din egen værste modstander, ved at have den holdning at det er pinligt, at du er syg.
Det er ikke pinligt - du er jo ikke blevet syg med vilje, vel?
Selvfølgelig har sygeplejersken travlt og ikke tid til dig - når du selv giver indtryk af, at det kan vente.
Nej - få en tid ved din læge, og fortæl så hvordan du har, og hvordan det her fylder hos dig. Kræv at du bliver taget alvorligt - og du får den hjælp du har brug for NU.
Undskyld at jeg giver dig lidt "røg", men du får det ikke bedre at at vente og ikke få klar og ordentlig besked - og det får du desværre ikke, før du selv forlanger det.
Kommentarer
Er du bange for at folk vil grine af dig? Det er altså helt og aldeles en selvopfundet ting, når man tror at visse lidelser og sygdomme er flove eller pinlige.
Du har en alvorlig sygdom, og den er desværre langt mere almindelig, end du tror. Selvfølgelig kender du igen, der har det som dig, når du heller ikke selv åbner for det.
Da jeg fik sygdommen havde jeg aldrig hørt om den - så jo, et eller andet sted, må den sygdom jo høre til i kategorien "pinlige" sygdomme. Det vidste jeg jo så ikke, så jeg har da været meget åben, talt og spurgt, søgt om informationer osv, og det gik op for mig at sydommen diverticulitis nærmest er en folkesygdom.
Så længe du selv holder dig tilbage, lader være med at tale med din læge, dine omgivelser om hvor galt det står til, så kan du sådan set heller ikke forvente, der er nogen, der skal forstå dig, vel?
Systemet - samfundet - er altså sådan indrettet, at hvis ikke du selv råber op og selv kræver den hjælp, du har både krav og ret til, men der i mod pænt sidder og venter, så bliver du hurtigt vurderet til at være en, der nok ikke har det så slemt, hvorfor du bliver ved med at komme bagest i køen.
Jeg er ked af at fortælle dig det, men det er altså dig selv, der er din egen værste modstander, ved at have den holdning at det er pinligt, at du er syg.
Det er ikke pinligt - du er jo ikke blevet syg med vilje, vel?
Selvfølgelig har sygeplejersken travlt og ikke tid til dig - når du selv giver indtryk af, at det kan vente.
Nej - få en tid ved din læge, og fortæl så hvordan du har, og hvordan det her fylder hos dig. Kræv at du bliver taget alvorligt - og du får den hjælp du har brug for NU.
Undskyld at jeg giver dig lidt "røg", men du får det ikke bedre at at vente og ikke få klar og ordentlig besked - og det får du desværre ikke, før du selv forlanger det.
Knus.