diverticulitis
Hannah57
✭
Jeg har fået konstateret diverticulitis. Har haft det længe,men først fået navn på det nu. (ni anfald)
Det er meget smertefuldt og jeg er så træt.
Jeg ved ikke hvad jeg kan spise.
Mit ønske er at få hjælp fra andre der ved noget om hvad der kan hjælpe.
Jeg er undersøgt med koloskopi, men lægen ringede til mig og sagde at resultatet fra undersøgelsen er blevet væk.
I februar skal jeg til samtale på sygehuset og have overvejet om jeg vil have fjernet et stykke af tarmen.
Har jeg ret til at komme til et andet sygehus hvor de er mere professionelle ?
Ja mit hoved er fuld af spørgsmål.
Håber på en kur så jeg ikke skal opereres.
Det er meget smertefuldt og jeg er så træt.
Jeg ved ikke hvad jeg kan spise.
Mit ønske er at få hjælp fra andre der ved noget om hvad der kan hjælpe.
Jeg er undersøgt med koloskopi, men lægen ringede til mig og sagde at resultatet fra undersøgelsen er blevet væk.
I februar skal jeg til samtale på sygehuset og have overvejet om jeg vil have fjernet et stykke af tarmen.
Har jeg ret til at komme til et andet sygehus hvor de er mere professionelle ?
Ja mit hoved er fuld af spørgsmål.
Håber på en kur så jeg ikke skal opereres.
Kommentarer
Men - jeg blev rådet til at tage HUSK i forbindelse med mine måltider - og så ellers spise sundt med masser af grønt og frugt. Havregrød er f.eks en god ting at putte ned i tarmene, så hvis du kan spise det om morgenen, vil det givet være godt, men om du bliver rask af det, kan jeg desværre ikke love dig.
Vi har frit sygehusvalg i Danmark, så du er derfor frit stillet mht til at skifte sygehus.
Tak for dine gode råd.
Jeg synes bare det er underligt at vi ikke kan få at vide om man kan blive fri for anfald i fremtiden.
Jeg er syg med anfald to gange om året.
Mon det er normalt at der går 5-6 måneder imellem ?
Det kommer så pludseligt at jeg ikke kan komme på andet sygehus.
Men er det en planlagt operation vil jeg gerne finde en tarmkirurgisk afdeling et andet sted.
Men har du det godt ? og hjælper det dig at spise havregrød, frugt og grønt ?
Jeg er ikke den rette, til at svare på dine spørgsmål, da jeg ”kun” har haft to anfald på et år. Ved det første i september måned sidste år, blev jeg indlagt, da det skulle konstateres, at det var diverticulitis. Et par måneder efter fik jeg forestaget en koloskopi, hvor det hele så meget fint ud, men jeg fik at vide, at den slags kunne godt opstå igen. Jeg var dog overbevist om, at det for mig var en enlig svale, netop fordi det hele så så fint ud, men i juli i år fik jeg så igen disse meget pludseligt opståede smerter. Denne gang var jeg udelukkende via min læge, der målte mine infektionstal, der var ret forhøjede, hvorfor jeg igen fik en ret heftig penicillinkur.
Jeg blev altså ikke indlagt anden gang, og det kan jeg forstå, du er blevet hver gang? Jeg forstår på den anden side ikke, at du ikke har fået diagnosen for længe siden – jeg er blevet gjort bekendt med, at det nærmest er en folkesygdom, som rigtigt mange over 50 år virkelig døjer med. Det anede jeg heller ikke.
Ved koloskopien blev jeg rådet til at tage HUSK til mine måltider. Jeg skal naturligvis ikke kunne sige, om det hjælper eller ikke hjælper – jeg fik jo et anfald mere.
Jeg fik forklaret at vi alle har nogle udposninger på tarmen – mange går gennem livet uden at ane det, men nogle får altså ind i mellem pludseligt betændelse. Det er givet det, der er sket for mig – og sikkert også for dig. Jeg tror ikke, der er et ”fast” tidsinterval for den sygdom, men der er ingen tvivl om, at jo bedre kost, man giver sin krop, jo bedre er det. En bekendt fortalte mig for nyligt, at sukker er det værste, man kan putte i sin krop, at det er det, der giver al den betændelse. Om det er rigtigt, ved jeg ikke.
Jeg tror desværre ikke, at man overhovedet kan få at vide, om man kan blive fri for anfald i fremtiden. Jeg troede som nævnt, at fordi det hele så så fint ud, at jeg aldrig ville mærke mere til det, men det skete altså.
Jeg har fået at vide, at hvis det her gentager sig et antal gange, så kan operation komme på tale, men det er jo ikke endnu for mit vedkommende, hvorfor jeg heller ikke ved hvordan og hvorledes med en operation.
Jeg vil foreslå dig, at bestille en tid hos din læge og på forhånd gøre opmærksom på, at du vil have en grundig information om den sygdom, og da det allerede er foreslået, at du skal opereres, så også en meget grundig information dels om, hvad man gør ved den operation, dels om fordele og ulemper ved den. Jeg vil foreslå dig, at du til den samtale har en pårørende med dig, så du kan sikre at en anden også får tingene at vide, så I efterfølgende kan tale sammen om det. Din læge vil med stor sandsynlighed også kunne henvise dig til noget skriftligt materiale om sygdommen.
Du kan også der få en samtale om dine oplevelser på det lokale sygehus, og dine bevæggrunde for at ønske behandling på et andet.
Held og lykke
Tak for dit svar. Selv om du ikke kan svare på alt er det rart at være i kontakt med en der kender til denne sygdom og også at du fortalte hvordan du blev behandlet.
Jeg har kun været indlagt 1 gang og kun i 7 timer. Der fik jeg en CT -skanning de viste diverticulitis med perforeret tyktarm.
De andre otte gange var jeg hos egen læge og vagtlæge. De vidste ikke hvad det var men kom med forskellige gæt og gav mig pencillin. Jeg har fået gynækologisk undersøgelse og undersøgt nyrer. Der var der ingen problemer . Så opgav min læge at finde ud af hvad det var. Så jeg troede egentlig jeg havde fået en meget sjælden sygdom.
God ide at jeg tager en pårørende med til lægesamtalen.
Det med sukker tror jeg også er rigtigt, det undgår jeg også, ligesom kød, mælk og kaffe.
Jeg er begyndt at dyrke yoga på gymball, det er rigtig godt. Nu er maven ikke så oppustet.
Hvis der er mange andre der har det som jeg håber jeg de vil fortælle om det her.
Hav det godt Lotte og tak for at du er min ven i nøden
Min tarm er nu så medtaget at jeg er blevet intinkontinent.
Jeg skal til en intikontinens sygeplejerske der har med det at gøre, og får vel nogle hjælpemidler.
Jeg skal starte på arbejde til maj.
Det er en rigtig møgsituation. Please hjælp mig.
Håber nogen har gode råd om bukser eller bleer eller andet der kan hjælpe.
Så jeg er forberedt på at søge hjælp.
Det er ikke hver dag det går galt, men det er slemt nok for jeg ved jo ikke hvornår uheldene sker.
men når man bliver indlagt eller indstillet til det hospetal som hører til din kommune --og de har mere end 1 måneds ventetid har du ret til at blive omstillet --til privat hospetaler eller klinikker ---og så skal du ikke selv betale --
divatikler forsvinder ikke når man først har fået det ---det er tarm vægen som er blevet slap ---og danner små poser hvor madrester lægger sig --og der går betændelse i --
derfor er det vigtigt at holde maven i orden så den kan blive tomt hver dag
brev starteren skriver hun skaj opperes---skal du have lavet stomi--hvis det er tilfældet --skal du ikke grue for det ---
jeg har haft en stomi i 20år og lever udmærket med den --spørg hvis du vil vide mere
Har du også haft diverticulitis ? og er det væk efter operation ?
Nu skal du jo til en samtale med en sygeplejerske, og jeg vil foreslå dig, at du også der har en pårørende med dig, så der er flere ører til at høre, hvad der bliver sagt.
Det er en rigtig god ide, at du forbereder dig grundigt til en sådan samtale, skriver alle mulige - ja også umulige - spørgsmål ned, så du husker at få alt det med, som du går og tumler med.
Husk nu - der findes ingen dumme spørgsmål, og er der noget, du ikke lige forstår, så bed om at få det forklaret en gang til - og igen, hvis du stadig er usikker.
Det er dig og din fremtid tid, det handler om, og du har krav på at blive ordentligt informeret, så du må under ingen omstændigheder sidde og tænke, at dette eller hint kan du ikke "være bekendt" at spørge om. Ligegyldigt hvor fjollet eller måske helt irrelevant, du tror noget er, så har det altså betydning, hvis det fylder hos dig.
Så - husk hele tiden - at det er dig, der skal leve med det her, og derfor skal du have al den hjælp, du overhovedet kan komme i tanke om, du kan få brug for.
Bedste tanker, og held og lykke med det hele - det lader til at være en barsk omgang.
jeg kendte alle byens toiletter --over alt hvor vi kom hen ---for når jeg skulle på toilettet --var det nu og her --og ikke om 5 minutter ---
jeg prøvede mange slags piller og diverse men det endte ud med at jeg fik fjernet hele tyktarmen ---det er så nogle andre problemer man får ---men de er meget nemmere at holde styr på
du får vel også fjernet et stykke tarm --men hvor meget kommer jo an på hvor stort stykke af din tyktarm der er angrebet --
men som sagt og som lotte skriver til dig --få klar besked hos din læge
men det er 20 år siden jeg fik stomi --jeg lever et normalt liv og behøver ikke være bange for at jeg ikke når toilettet--
jeg har rejst rundt i Afrika --Kina --Thalland --og mange andre steder --med Bus __Fly---Krydstogt---
det kunne jeg ikke have gjordt hvis ikke jeg havde fået den stomi --
jeg ved ikke om du skal have stomi --eller hvad deres plan er---
men hvis du skal det så få den lagt ud på maven --hvor du selv kan styre den ---
nogle får tyndtarmen ført ned til rektum
men så har man stadig det problem at man skal mange gange på toilettet----
men det lyder fristende for unge mennesker --så de ikke skal have den lagt på maven
men der findes fine pose betræk --sote eller hvide blonder ---men jeg syntes ikke du skal blive afskrækket ---håber du får en god løsning --skriv igen
Skønt at høre at du har et godt liv med rejser og oplevelser.
Jeg har ikke været på ferie i mange år så det er virkelig noget jeg savner.
Hele min tyktarm har mange divertikler, derfor mener lægen det ikke vil hjælpe at tage et stykke af den, for så er der stadig divertikler tilbage der kan give betændelse.
Så jeg lever mest af frugt og grøntsager i håb om at være fri for betændelse.
Jeg venter stadig på at komme til inkontinens sygeplejerske, hun siger hun har så travlt, men det har jeg også. Jeg er rigtig bange for at starte på arbejde hvis jeg ikke snart får hjælp til mit problem.
Og til Lotte, tak for dit svar. Jeg har ikke mod til at tale med min læge og familie om det her. Det føles så pinligt. Men det er jo fordi jeg er syg, så jeg kan ikke gøre for det.
Jeg har ikke fundet en eneste der har det som mig, og så skal jeg bare vente, vente når jeg har brug for hurtig hjælp det er også urimeligt.