Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Desperat

2»

Kommentarer

  • Kære Solsikke
    Jeg kender flere stofskiftepatienter som ikke har kunnet tåle Euthyrox og som er gået over på andre produkter og som har fået det godt igen. Kan huske at een af dem havde den osteklokkefornemmelse, som jo altså nu er væk.
    Jeg vil derfor foreslå dig at finde et alternativ, for det er da ret sansynligt at det er Euthyrox du ikke kan tåle.
    Mange hilsner og god bedring Prik
  • hej det kan lyde som om noget giver dig psykisk problemer. for mig at høre reagere du psygisk ved at være lydfølsom og at være sammen med andre mennesker . men bliv bare tjekket hos ørelægen. få taget blodprøve om du kan tåle din medicin . hvis det er det der giver dig bivirkninger. når din krop reager må du igen kontakte lægen , så må han eller hun gå til speciallægerne for at finde grunden til din smerte. du skal ikke opgive. held og lykke spider68
  • Kære Prik og Spider, tak for jeres svar. Hvor er det dejligt, vi kan bruge hinanden på den her måde, for min familie er ved at være en smule trætte af det hele...
    Ja, mon ikke det handler om det Euthyrox, jeg ikke kan tåle, det tror jeg.
    Det er klart, vi får psykiske problemer, når fysikken ikke virker på den her måde, nogle gange ville jeg virkelig ønske, jeg "bare" havde brækket et eller andet, det er så synligt mod det her...svært at forklare, at jeg ikke kan holde til ret meget, er ellers en stærk pige...
    Mange hilsner Solsikke
  • Hej alle i denne tråd,

    Dejligt når medicinen virker. Rigtig ærgerligt når den ikke gør!
    Jeg tager selv Eltroxin, som jeg godt kan tåle, men jeg har også oplevet, at stofskiftet er meget svært at regulere (som flere også er inde på her på siden).

    Jeg tænker dog på, om jer der har store problemer med susen for ørerne, lydfølsomhed osv. har fået tjekket et par andre ting: Jernindhold og cortisol?
    Jernindholdet i blodet kan gå voldsomt ned i forbindelse med lavt stofskifte. Jeg havde selv en blodprocent på 6 og jerndepoter på kun 2! Og jeg havde ørersusen og svimmelhed og blev meget let påvirket af lyd og lys og følte mig som i en osteklokke/udenfor mig selv. Jeg har fået det meget bedre efter at jeg nu har en meget fin blodprocent og opfyldte jerndepoter.

    Cortisol er jo en sladrehank mht. stress og trætte binyrer, som måske kan være godt at få afklaret om man har.
    Jeg havde ikke selv for højt cortisol, men var glad for at få det målt alligevel. Det skal måles via døgn-urin og ikke en blodprøve, da denne er for usikker, da Cortisol kan påvirkes af nervøsitet lige nu og her. Derfor døgn-urin!

    Mht. til psyken i øvrigt, er jeg næsten overbevist om, at vi der har stofskiftesygdomme, har større tendens til at have angst, depression osv. Det er lidt ærgerligt, at der ikke forskes mere i sammenhængen (det gør der måske også, men man hører bare ikke om det, gør man?), for man kan jo læse om denne sammenhæng i mange tilfælde herinde. Og jeg tror altså også at disse psykiske anlæg er med til både at sløre sygdomsbilledet og medicinbilledet. For hvad er det egentlig der giver de psykiske udslag?

    Jeg har selv angst og har haft det i årevis. Men jeg aner ikke, hvad der kom først. Hønen eller ægget. Angsten eller stofskiftesygdommen.

    Mht. symptomer i øvrigt har jeg fået fortalt af en hospitalslæge, at man nu er ved at undersøge, om det er graden af antistoffer, der giver symptomerne. Altså: Jo højere, jo flere eller sværere symptomer. Det er der noget der tyder på, siger han...så måske kan vi glæde os til, hvad fremtidens forskning viser.

    Go´ dag til alle.
Log in eller Registrér for at kommentere.