Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Kronisk migræne er pludselig opstået! Hvorfor?

Redigeret 12 december, 2011, 17:28 i Hovedpine og migræne
Jeg er en kvinde på 25 år som arbejder som pædagogmeghælper. Jeg har, siden jeg var 5 år, lidt af migræne.. Jeg har lært at leve med min sygdom, MEN... De sidste 3 år har migrænen ændret sig og symptomerne er blevet betydeligt forværret. Migrænen sidder i højre side af ansigtet og smerten er ekstrem kraftig omkring højre øje. Jeg har kvalme, dog ingen opkast, smerten er en ulidelig dukende fornemmelse som kan udløses ved bare et enkelt host eller ved fysisk aktivitet som hop eller løb. Under anfaldene har jeg en svag tinitus-lignende lyd i højre øre. Jeg har ingen tolerence overfor berøring, lys eller høje lyde. Bliver nemt irriteret og har meget let til tårer. Migrænen komme enten om natten hvor jeg derfor vågner pga smerten eller også kommer migrænen nomalt midt på dagen, dvs. ved middagstid. Medicinen jeg får hedder Sumatriptan. Jeg har de sidste 2 år arbejdet omkring 20 timer om ugen i en klub med børn i alderen 9-11 år. Pga timeantallet har jeg nu skiftet arbejde til en børnehave hvor jeg har 37 timer om ugen. Jeg har, siden jeg startede i børnehaven haft kronisk migræne hvor jeg efter at have været på arbejde i omkring 3 - 4 timer får et migræneanfald. Jeg kan IKKE tag min medicin på arbejdet da jeg får kraftige bivirkninger af den. Så jeg må holde de sidste 4-5 timer ud på arbejdet med migræne indtil jeg har fri hvorefter jeg kører direkte hjem og under dynen. Mit liv er nærmest gået i stå. Jeg har kun overskud til en halv arbejdsdag og så ellers bare sove. Jeg er samtidig utrolig bange for at blive fyret hvis jeg er for meget syg... Jeg kan IKKE holde ud til at have så ondt hele tiden... Derudover er jeg blevet henvist til psykiater pga angst/panikangst så jeg går og venter på at komme til at tale med ham. Kan angst og migræne have nogen sammenhæng? Og hvorfor får jeg pludselig kroniske smerter efter jeg er begyndt at arbejde mere? På mit gamle job hvor jeg arbejdede omkring 20 time om ugen, var der ikke de store problemer. Jeg havde ca migræne 3 - 4 gange om måneden hvor det normalt altid først kom lige omkring hvor jeg havde fri (dvs. efter omkring 4 timer). Er dette et tydeligt mønster eller er det bare tilfældighed? Jeg har først lagt mærke til det nu. Mit problem er at jeg ikke kan få økonomien til at køre rundt på et deltidsjob, men min migræne forhindre mig åbenbart i at have det fuldtidsjob jeg har nu. Hvad kan jeg gøre? Jeg er nærmest desperat! Jeg har ikke råd til at lytte til min krop... Det er utrolig frustrerende!

Venlig hilsen
Stine_85
«1

Kommentarer

  • Kære Stine

    Dine symptomer lyder som om, det kan være Hortons Hovedpine, du lider af. Hvis det er det, ved jeg præcist, hvordan du har det. Jeg led af den i 33 år (fra jeg var 10½ år gammel).

    Uanset om det er migræne eller Hortons, så er det ikke mærkeligt, at hovedpinen er blevet forværret, da du steg i timetal på arbejdet. Der er ingen tvivl om, at den forværres af stress.

    Hovedpine og migræne er altid kun et symptom på noget andet. Der er jo noget, der tyder på, at din hovedpine er psykosomatisk, når du har haft den siden, du var barn.

    Det siges, at Hortons Hovedpine er uhelbredelig men ikke desto mindre blev jeg helbredt af hypnose. Det tog tre sessioner. Men så kom årsagerne til hovedpinen frem og så måtte jeg arbejde med dem i terapien. Men til gengæld er jeg fuldstændigt kureret for en kronisk, invaliderende hovedpine.

    Jeg forstår det økonomiske problem, men det gør din krop og din psyke ikke. Hovedpinen er et markant tegn på, at du skal lytte til dig selv. Jo mindre du lytter, desto højere vil den skrige, så før eller siden er du nødt til at lytte. Kan du evt. omprioritere nogle ting i dit liv, så du kan få råd til at gå ned i tid?

    I første omgang vil jeg anbefale dig at få en henvisning til en neurolog, der kan afgøre, om det er Hortons Hovedpine, du lider af. Hvis det er, kan du formentligt få noget forebyggende medicin.

    Hvis du bor i nærheden af København og er interesseret i at prøve hypnose, kan jeg anbefale den terapeut, jeg gik hos. Han har siden haft en del Hortons patienter men han har også erfaring med behandling af migræne og anden hovedpine. Desværre er terapi rigtigt dyrt, men hvis det er en kort periode med den ekstra udgift, kan det måske lade sig gøre? Hvis du er interesseret, så kan du sende mig en mail på kontakt@tabuet.dk og få hans navn og adresse.

    KH Helene
  • Kære dig.

    Jeg nåede faktisk kun igennem din første linje i dit indlæg, før jeg måtte erklære mig enig med dit indlæg. En hovedpine, der er så lokaliseret i den ene side af ansigtet, tyder på Hortons hovedpine. Prøv evt. at google det og se, hvordan du synes, det passer på dig. Om ikke andet, så berittiger båden migræne og hortons dig til et besøg hos neurologen. Og altid er et besøg hos en hypnoterapeut besøget værd. Tænk hvis det virker?...

    Mange tanker fra Oktober
  • Jeg har været inde og læse en del om horton-hovedpine her i formiddag da jeg ikke rigtig har hørt om sygdommen. Jeg ka godt forstå i tænker at det må være hortonhovedpine jeg lider af... Mine smerter er præcis som beskrevet i alle forklaringer om horton-hovedpine Jeg kan hverken holde ud til at stå eller ligge når jeg har smerterne og jeg er virkelig rastløs og går rundt hele tiden. Smerterne kommer enten om natten eller midt på dagen. MEN... Horton anfald kommer stort set som at knipse med fingrene og varer 1 - 3 timer i 30 min. af gangen. Dvs. at i løbet af dette tidsrum har de også smertefrie perioder... Det har jeg ikke... Min smertelængde er vedvarende dvs. at når anfaldet kommer så kan de varer alt fra 3 timer til flere døgn. Jeg kan dog ikke helt gennemskue det med længden af smerte. Normalt varer mine anfald ikke mere end mellem 3 og 5 timer hvis jeg tager min medicin og det vel og mærket virker. Lige p.t. virker medicinen ikke og hvis den endelig gør kommer anfaldene igen i løbet af et par timer. Så jeg er rimelig forvirret... Mine smerter passer perfekt på horton-hovedpine, men selve smerteforløbet passer på almindelig migræne... Kan man have både og? Jeg bliver vidstnød til at have en snak medmin læge igen og så må jeg forlange at hun tager mig alvorligt.
    Mht. Økonomi og at gå ned i tid. Jeg har svært ved at ompriotere min økonomi så det er muligt at gå ned i tid, desværre :( Jeg har søgt på nettet om evt. løsninger og flex-job kommer på tale stort set alle steder. Men jeg ved ikke hvordan det hele fungere eller om det er nogt jeg overhovedet kan blive indstillet til... Eller om de overhovedet er det jeg ønsker... Så vidt jeg kan se skal man i arbejdsprøvning osv. Jeg er færdig med mit studie som folkeskolelærer til juni (blev nød til at udskyde mine sidste eksaminer et år pga migrænen). Imine øre lyder arbejdsprøvning som kontanthjælp, plus en masse forskellige steder hor jeg skal prøve at være i arbejde. Jeg har så bare ikke taget en 4-5 årig uddannelse for at være i arbejdsprøvning i et supermarked! :( Jeg ved det lyder lidt hårdt, men det var ikke sådan her jeg regnede med at mit arbejdsliv skulle være. Er utrolig ked af at jeg åbenbart ikke kan magte et fuldtidsjob, for jeg elsker mit arbejde. Og jeg frygter aller mest at komme til at gå hjemme!
  • Jeg kender - heldigvis - ikke til Hortons hovedpine, men jeg kender i alle højeste grad til migræne, der jo også er kendetegnende ved at optræde i den ene side af hovedet.

    Jeg vil i lighed med Helene råde dig til at søge hjælp i den alternative verden og hypnose kan være en god ide, det kender jeg heller ikke til, men jeg har i den grad fået mit liv tilbage ved at gå til akupunktur. Sådanne hovedpineanfald mener jeg også har at gøre med ubalancer i kroppen og det er læger slet ikke gearet til at klare.

    Jeg har nu i ca tre år fået akupunktur - i starten var det hver 14. dag og nu er jeg nede på 3 - 5 gange årligt. Jeg ved egenligt ikke, hvad der sker, men mine migræneanfald er nu på et stadie, jeg sagtens kan håndtere, og jeg kan helt klart selv mærke, når det er ved at være tid til en tur til akupunktur.

    Så akupunktur vil bestemt også være et forsøg værd.
  • Hej Stine

    Man kan have kronisk Hortons, der forløber lidt anderledes end det, der beskrives. Mit længste anfald varede i 12 timer. Så snart ét anfald klingede af, var der et nyt, der gik i gang. Ligeledes er det normalt, at man har anfaldsfri perionder - det havde jeg ikke i de sidste år. Da havde jeg 6 anfald i døgnet og der var hele tiden en svag trykken i tindingen ind imellem.
    Så der kan være individuelle variationer.

    Mange læger har aldrig hørt om Hortons, så jeg vil derfor anbefale dig at du insisterer på at få en henvisning til en neurolog eller til en hovedpineklinik. Hvis du bor på Sjælland, vil det sikkert blive hovedpineklinikken på Glostrup sygehus.

    Det er meget svært at få et flex-job. Det vil ganske rigtigt medføre arbejdsprøvinger en masse undersøgelser m.v. Det skal påvises, at arbejdsevnen er varigt nedsat og at alle behandlingsmuligheder er udtømte.
    Nej, du har ikke taget din uddannelse for at komme i arbejdsprøving i et supermarked. Men hvis det INDTIL VIDERE er, hvad det ender med, fordi du ikke magter dit arbejde som lærer p.g.a. din hovedpine, så er det sådan, det er og det du må forholde dig til. Forståeligt, at du bliver ked af det og føler dig magtesløs men det kan faktisk være starten på, at du gør noget andet, end du plejer, som fører til, at du får det bedre.

    Jeg håber ikke for dig, at du ryger ind i et sagsforløb med kommunen, for det er utroligt hårdt og meget stressende (hvad der kan forværre hovedpinen, mens det står på), men det er dit helbred, der kommer i første række. Jo mere stress, der er i dit liv, desto værre vil hovedpinen blive. Når du har haft hovedpine siden du var 5 år, må der have været meget stress i dit liv. Det er altså et overbelastningssymtpom. Hvis graden af overbelastning i nutiden mindskes og du får mere balance i dig selv, så kan hovedpinen mindskes eller helbredes.

    Mange hilsner Helene
  • Hej igen.

    Jeg tænker på, om du har været til undersøgelse hos en neurolog.
    De burde kunne hjælpe dig med at finde en diagnose.
    Og mon ikke det er første skridt til at gøre noget ved det?

    Men du har jo nok været ved lægen?

    Hilsner fra Trine
  • Tusind tak for svarene. :)

    Jeg vil kontakte min læge hurtigst muligt og insistere på at få en henvsning til en neurolog. Jeg har været ved neurolog som barn og fik diagnosen migræne uden aura... Migrænen forsvandt i et års tid fra jeg var 19 - 20 år hvorefter den kom igen, men meget værre og helt anderledes. Og de sidste 3 år har de været som beskrevet i første indlæg indtil for en måneds tid siden hvor jeg har haft anfald konstant 24 timer i døgnet.

    Jeg har haft migræne som barn og jeg har haft nogle blackouts gennem hele min barndom og voksenliv (dog ikke pga migræne) som nu er blevet beskrevet som angstanfald af lægen. Derfor er jeg blevet henvist til psykiater. Jeg ved ikke om disse to ting hænger sammen og hvad det i bud og grund handler om. Jeg har haft en god barndom så er rimelig forvirret...

    Mht flexjob så er det sidste jeg ønsker at skulle i sådan et forløb med kommunen. Bare tanken giver mig kvalme. Men kan godt se problmerne hvis jeg skal til og igennem en masse undersøgelser. Jeg skal bede om tjenestefri fra arbejdet samtidig med at jeg kun kan magte en halv arbejdsdag i forvejen. Hvordan vil min nye arbejdsplads tage det. Jeg er stadig i min prøveperiode så de vil i princippet kunne fyre mig. Så går jeg over til kommunen og kontanthjælp osv osv... Ja så kan jeg jo ligeså godt gå ned i tid... Men det vil bare være surt hvis jeg resten af mit liv kun kan få udbtalt en deltidsløn pga. migræne :(
    Er der nogen der har været møllen igennem og fåe tildelt flexjob pga migræne? Jeg vil gerne høre jeres erfaringer.

    Nu vil jeg ikke male fanden på væggen hvis det viser sig at der er gode behandlingsmuligheder der kan hjælpe mig...
    Men det er svært
  • Hej Stine

    Jeg led også en del af hovedpine i barndommen, men fra jeg var 10½, ænderede den karakter og blev til Hortons.

    Der kan sagtens være en sammenhæng mellem angsttilstanden og hovedpinen/migrænen. Krop og sind hører sammen. Begge dele handler om psykisk/følelsesmæssig overbelastning/stress.
    Lægerne mener ikke, at Hortons hovedpine kan være psykisk betinget, men det er jeg altså et levende bevis på, at den kan. Jeg ved, at en del har gjort samme erfaring efter at have været i hypnoterapi. Det er klart, at du er forvirret - sammenhænge og årsager befinder sig i underbevidstheden. Hvis du får fundet årsagen til hovedpinen, kan det meget vel tænkes, at den har samme årsag som din angst.

    Er du i fagforening? I så fald vil du ikke ryge på kontanthjælp men på understøttelse eller sygedagpenge. Reglerne omkring flex-job og førtidspension er jo strammet meget op igennem de seneste år, men for år tilbage kunne Hortons Hovedpine udløse pension.

    Hvis det er Hortons, vil der være gode chancer for, at du kan få noget forebyggende, så du kan leve et mere eller mindre normalt liv. Dog vil det være nødvendigt at sørge for at undgå stress, for ellers vil det altid kunne forværres igen.

    Hilsen Helene
  • Jeg lider selv af aura og almindelse migræne, som også ændret meget kraftig karakter for et år siden. Min aura forsvandt næsten men jeg fik meget mere hyppig migræne, og var oppe på ca. hver anden dag.
    Efter en dialog med min læge startede jeg med at føre en dagbog, hvro mansimpelhen notere hvilket smerte det er (fx, hovedpine, aura eller alm. migræne( samt et styrkeinterval.
    Det var et ret hård forløb ikke rigtig at kunne gøre noget ved det, men det gjorde at jeg blev mere opmærksom på at jeg var begyndt at få rigtig meget spændingshovedpine som også gjorde mine migræneperioder længere. Ud af det kom jeg frem til at jeg har rigtig mange smerter og spændinger i nakke og skuldre. Efter at have fået en henvisning til fysioteorapi og jeg er netop sluttet efter ca. 10 behandlinger, er en stor del af min hovedpine forsvundet.
    Hele pointen med min historie er sådan set, at jeg begyndte at stresse meget mere, der hvor min ehovedpine tiltog meget mere. Min aura som er meget mental og fysisk betinget er forsvundet da jeg har det meget mere mental godt, men hovedpinen tiltog da jeg havde store spændinger.
    Prøv at du kan kortlægge hvad der har ændret sig da du flyttede arbejdsplads og gik op i tid.. mere stress, højere kaffeforbrug, andre madvaner, mm? Prøv at få mærket efter i kroppen om du har ondt andre steder.
    Og kom i gang med at føre en kalender hvis du ikke allerede gør det. Start op med simpel at notere type og styrke hverdag. Det kan kun gavne sin sag når du sidder foran en læge.
  • persille1persille1
    Redigeret 20 oktober, 2010, 08:01
    Jeg fik fjernet min migræne ved at tage levertran. Jeg blev anbefalet lakseolie, men det kunne ikke købes i danmark, så jeg prøvede torskelevertran.
    Jeg har ikke haft migræne siden, undtagen en gang, hvor jeg stoppede med levertran. 14 dage efter havde jeg igen et migræneanfald.
    Jeg ved det hjælper nogle, men ikke alle. Men det er da et billigt råd at prøve et par måneder.
Log in eller Registrér for at kommentere.