Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Voldsomme mareridt

2»

Kommentarer

  • Hej alle ..

    Jeg får Abilify hver dag og truxal efter behov ..

    Har været på den medicin i et par år og det har aldrig givet mig mareridt .. Det er noget der har taget til inden for de sidste måneder og det har gjort mig bange for at lægge mig til at sove ..

    Jeg har altid haft svært ved andre mennesker og er gået hen og blevet meget nervøs og utryg ved at være nær andre mennesker, hvis jeg ikke lige har muligheden for at gå min vej ..
  • Hej Melanie

    Er der sket noget specielt i dit liv indenfor disse måneder? Er der noget, der er forandret? Er der noget specielt, du går og tænker på? Oplever du stress eller problemer i dagligdagen? Har du indenfor disse måneder mærket mere til savn af andre mennesker? Eller har du lært nye mennesker at kende? Har du været i en eller flere situation, der har gjort dig mere utryg i forhold til andre mennesker, end du var i forvejen? Har du følt dig i en fastlåst situation til ét eller flere mennesker? Har du oplevet, at andre prøver at styre dig og fortælle dig, hvad du skal gøre eller hvad du 'bør' føle? Har du været udsat for nogen, der har nedgjort dig og behandlet dig dårligt? Er der nogle svære følelser, der har været tydeligere i disse måneder?

    Det er selvfølgeligt ikke meningen, at du skal svare på alle disse spørgsmål men ved at tænke over dem, kan du måske få et fingerpeg om, hvad der har forværret dine mareridt. Det er et detektivarbejde at finde ud af, hvad det er din underbevidsthed vil udtrykke gennem drømmene.

    Når du har fået diagnosticeret skizofreni, har du selvfølgeligt været i behandling hos en psykiater. Men jeg tænker på, om du nogensinde har været i egentlig samtaleterapi?


    Mange hilsner Helene
  • Hej Helene ..

    Min læge har fortalt mig at han kan se jeg har stress, så det er måske noget der adder til det .. Jeg har lidt problemer internt med de venner jeg har .. Har både mødt nye mennesker og følt mig dårligt behandlet af de gamle ..

    Jeg har ugentlig kontakt med en psykolog og lidt med en psykiater .. Og så har jeg min kontaktperson jeg også ser ugentligt ..
  • Hej Melanie

    Du skriver, at du har fået Abilify hver dag og Truxal efter behov i et par år, og at problemet med mareridt først er kommet i de seneste par måneder.

    Du skriver desuden, at du altid har haft det svært med andre mennesker. Men som jeg forstår dig, så er problemet blevet værre, sådan at du nu er blevet direkte nervøs og utryg ved at være sammen med andre mennesker og helst vil gå din vej.

    Jeg kan ikke lade være med at se de to ting i en sammenhæng. Hvis man mangler signalstoffet noradrenalin kan det både give mareridt og trang til at isolere sig.

    Du har ganske vist ikke haft mareridt i den første lange tid, hvor du tog denne medicin. Men en noradrenalin-mangel kan godt komme snigende.

    Noradrenalin er jo et stof, som kroppen selv producerer, ud fra madens protein. Der kan være mange årsager til, at der ikke bliver produceret tilstrækkeligt noradrenalin, f.eks. ændrede spisevaner eller mangeltilstande. Når din medicin desuden yderligere nedsætter mængden af noradrenalin, så kan der godt efterhånden opstå en mangel, som kan give de symptomer, du oplever.

    Hvis jeg var dig, ville jeg derfor fortælle den behandlende læge eller psykiater om mareridtene og spørge, om det kan være medicinen, der er årsag. Jeg siger ikke, at jeg faktisk har ret i, at det ER medicinen, der er årsag, men jeg tror, at der er en ret stor sandsynlighed.

    Hvis jeg var dig, ville jeg desuden bede den praktiserende læge om et tjek for alle de vitaminer og mineraler, som en praktiserende læge kan undersøge for. Jeg tænker specielt på jern, som jeg ved, at kroppen skal bruge for at kunne danne noradrenalin, og på D-vitamin. Undersøgelser har vist, at mange af dem, der bliver diagnosticeret skizofrene mangler D-vitamin. Nu må du ikke forstå det sådan, at jeg mener, at du vil blive helt rask, når bare du får kompenseret for eventuelle mangler. Men en D-vitaminmangel hjælper altså ikke på sagen.

    Akkurat som Helene er inde på, synes jeg, at det ville være en god ide, hvis du får en egentlig psykoterapi, altså en terapi, hvor dine psykiske problemer bliver behandlet med ikke-medicinske metoder. Men jeg finder det vigtigt, at det først bliver klarlagt, om dine mareridt skyldes din medicin, og at du desuden bliver undersøgt for næringsstofmangler. Psykoterapi virker bedst, når man ikke har problemer, der stammer fra medicin. Ud fra mine egne erfaringer vil jeg sige, at bivirkninger – og altså også noradrenalin-mangel, der er forårsaget af medicin - kan være en hindring for, at psykoterapi lykkes.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.