Skizofren - medicin gør ondt værre!
Hejsa alle
Jeg er en pige på 28 år der for nylig efter 2 års opslidende udredning "endelig" har fået diagnosen skizofren. Derudover kæmper jeg med generaliseret angst så det er noget af en cocktail. Af medicin jeg er på p.t. kan jeg nævne:
trilofon - temesta - sertralin
derudover har jeg prøvet medikamenterne zyprexy, serdolect, cymbalta for at nævne bare et par af navnene. I det hele taget er jeg slæbt igennem en jungle af medicin som alle er vraget da jeg fik massive bivirkninger. Det er heller ikke fordi jeg har det godt nu. Faktisk så har jeg det så skidt fysisk pga. medicinen at jeg er ved at gå bagud af dansen. Maven fungerer ikke, jeg ligner en gravid i 9. md. med trillinger pga voldsomme væskeansamlinger omkring livet ... fingrene er stive pga. væske og når det er allerværst er jeg nødt til at svinge benene når jeg går da mine lår ellers ville gnide så voldsomt mod hinanden at jeg ville brænde indersiden af. Puder af væske under mine fødder gør det sommetider for pinefuldt at gå og udover væsken har jeg kvalme, hovedpine ret ofte, voldsom svedtendens, muskelsmerter og jeg kunne blive ved. Væskeophobningerne startede for alvor da jeg første gang startede op med cymbalta (som en uvidende praktiserende læge bare udskrev sådan!) den sidste 1½ mdrs tid har jeg taget 22 kilo på! TOOGTYVE KILO!!!! Jeg er grædefærdig! Alt gør ondt og min søde overlæge i psykiatrien er ved at få grå hår i hovedet af det og de mener generelt at jeg utrolig følsom overfor medicin. Det er nu nået til det punkt hvor jeg har fået nok. Min vægt stiger med et kilo om dagen lige nu og jeg sidder altså ikke og spiser flødekager eller bunkevis af slik. Jeg har haft det skidt pga. medicin længe og nu er målet nået! Jeg kan ikke mere. For mig at se handler det om at jeg enten skal leve med angsten (medicinen tager kun meget lidt af den alligevel) og symptomerne ved den milde form for skizofreni jeg har, ved at kvitte medicin helt og holdent og få min fysik tilbage (har taget over 40 kilo på på under et halvt år!) eller også så dør jeg ganske enkelt fordi min krop ikke kan holde til det pres den er under...mit hjerte står af. Som det er nu er jeg konstant forpustet og besværet. Det skal i den forbindelse også nævnes at jeg ved egen læge er i behandling med Furix vanddrivende ved ret højt dosis uden den store effekt. Jeg er grædefærdig og desperat og mangler lidt feedback fra jer derude der ved hvad jeg taler om. Det fysiske kombineret med det psykiske er ved at få mig ned med nakken ... :-(
Knus
Jeg er en pige på 28 år der for nylig efter 2 års opslidende udredning "endelig" har fået diagnosen skizofren. Derudover kæmper jeg med generaliseret angst så det er noget af en cocktail. Af medicin jeg er på p.t. kan jeg nævne:
trilofon - temesta - sertralin
derudover har jeg prøvet medikamenterne zyprexy, serdolect, cymbalta for at nævne bare et par af navnene. I det hele taget er jeg slæbt igennem en jungle af medicin som alle er vraget da jeg fik massive bivirkninger. Det er heller ikke fordi jeg har det godt nu. Faktisk så har jeg det så skidt fysisk pga. medicinen at jeg er ved at gå bagud af dansen. Maven fungerer ikke, jeg ligner en gravid i 9. md. med trillinger pga voldsomme væskeansamlinger omkring livet ... fingrene er stive pga. væske og når det er allerværst er jeg nødt til at svinge benene når jeg går da mine lår ellers ville gnide så voldsomt mod hinanden at jeg ville brænde indersiden af. Puder af væske under mine fødder gør det sommetider for pinefuldt at gå og udover væsken har jeg kvalme, hovedpine ret ofte, voldsom svedtendens, muskelsmerter og jeg kunne blive ved. Væskeophobningerne startede for alvor da jeg første gang startede op med cymbalta (som en uvidende praktiserende læge bare udskrev sådan!) den sidste 1½ mdrs tid har jeg taget 22 kilo på! TOOGTYVE KILO!!!! Jeg er grædefærdig! Alt gør ondt og min søde overlæge i psykiatrien er ved at få grå hår i hovedet af det og de mener generelt at jeg utrolig følsom overfor medicin. Det er nu nået til det punkt hvor jeg har fået nok. Min vægt stiger med et kilo om dagen lige nu og jeg sidder altså ikke og spiser flødekager eller bunkevis af slik. Jeg har haft det skidt pga. medicin længe og nu er målet nået! Jeg kan ikke mere. For mig at se handler det om at jeg enten skal leve med angsten (medicinen tager kun meget lidt af den alligevel) og symptomerne ved den milde form for skizofreni jeg har, ved at kvitte medicin helt og holdent og få min fysik tilbage (har taget over 40 kilo på på under et halvt år!) eller også så dør jeg ganske enkelt fordi min krop ikke kan holde til det pres den er under...mit hjerte står af. Som det er nu er jeg konstant forpustet og besværet. Det skal i den forbindelse også nævnes at jeg ved egen læge er i behandling med Furix vanddrivende ved ret højt dosis uden den store effekt. Jeg er grædefærdig og desperat og mangler lidt feedback fra jer derude der ved hvad jeg taler om. Det fysiske kombineret med det psykiske er ved at få mig ned med nakken ... :-(
Knus
Kommentarer
Jeg ved ikke, om du kan bruge mit indlæg til noget.
Men da jeg var ung (i 1981), fik jeg i nogle år nogle piller, der hed 'Orap'. De blev brugt mod psykotiske og skizofrene tilstande. Dengang troede jeg, at jeg 'kun' led af angst, men nu ved jeg, at det var en psykotisk tilstand. Jeg har også fået diagnosen generaliseret angst.
Jeg fik en lav dosis men det virkede, for jeg fik mere realitetssans og blev i stand til at leve et mere almindeligt liv. Jeg fik dem i ca. 4 år, så havde jeg ikke brug for dem mere. Jeg oplevede ingen deciderede bivirkninger af pillerne.
Af én eller anden grund bliver de vist ikke brugt særligt meget. Måske fordi det er et 'gammelt' præparat og mange nye er kommet til siden.
Jeg tænker, at hvis yderligere medicinering bliver aktuel, kunne det måske være en mulighed at tale med din psykiater om, hvorvidt de kunne være en mulighed.
Jeg tænker også på, om du får terapi eller kun medicinsk behandling?
Hilsen Helene
Du efterlyser feedback fra folk, der ved, hvad du taler om.
Jeg har ikke selv prøvet at få antipsykotisk medicin, men jeg har prøvet at få antidepressiv medicin, som du også får, og jeg har også engang prøvet at få benzodiazepiner, som du også får (Temesta).
Medicin virker meget forskelligt på folk. Det, der virker for den ene, kan være et rent helvede for en anden. Nogle gange er der tale om, at det er den daglige dosis, der skal reguleres. Mange psykiatere giver alt for store doser. Nogle mennesker har nemlig en arvelig betinget mangel på de leverenzymer, der skal omsætte medicinen. Det betyder, at de selv ved en normal dosis medicin, kan få en forgiftning, der gør dem syge.
Jeg synes ikke, at der er noget godt at sige om hverken antipsykotisk medicin eller benzodiazepiner. Antipsykotisk medicin kan være nødvendig at tage, hvis man virkelig er psykotisk. Benzodiazepiner skal man helst undgå, da man kan blive afhængig af det. At bruge det mere end 3-4 uger er ifølge eksperterne betænkeligt.
Hvis du kun har en mild form for skizofreni, så behøver du måske slet ikke at tage antipsykotisk medicin.
Hvad angår benzodiazepiner, så skal du være opmærksom på, at det kan give mere angst, efterhånden som kroppen vænner sig til det. Benzodiazepiner kan altså give større problemer, end man havde i forvejen. Hvis du har tage benzodiazepiner meget længe, kan nogle af dine psykiske symptomer skyldes medicinen.
Hvad angår antidepressiv medicin, så mener jeg, at det kan være en god ide at tage i en periode, da en depression kan være for barsk at gennemleve.
Da jeg var ung, oplevede jeg faktisk, at jeg havde en god virkning af antidepressiv medicin (Saroten), men da jeg prøvede de nyere antidepressiver som midaldrende (Seroxat, Cipramil og Zoloft), gik det helt galt. Jeg blev meget syg af Seroxat (det såkaldte serotoninsyndrom: opkastninger, feber, rystelser, søvnproblemer, voldsom diarré). Jeg holdt op med medicinen, hvilket gjorde, at jeg hurtigt fik det bedre. Også depressionen forsvandt, kort tid efter at jeg holdt op med den antidepressive medicin. Senere, da jeg fik Zoloft, oplevede jeg, at medicinen vedligeholdt depressionen. Depressionen forsvandt med det samme, da jeg holdt op med Zoloft. Senere har jeg fundet ud af, at problemet skyldtes, at jeg fik en for stor dosis i forhold til, hvad min lever kunne omsætte. Det indrømmede psykiateren bagefter.
Sertralin, som du får, og Zoloft, som jeg fik, har samme indholdsstof.
Jeg ved jo ikke, hvordan det vil være for dig. Hvis du vælger at ophøre med medicin, så husk at det er vigtigt at trappe LANGSOMT og forsigtigt ud.
Du skal nok være forberedt på, at der vil være Netdoktor-brugere, der skriver for at bebrejde dig (og mig), at vores indlæg kan skræmme andre mennesker fra at bruge en medicin, der kunne hjælpe dem. Men psykofarmaka virker altså individuelt på folk. Psykofarmaka hjælper nogle mennesker og gør situationen værre for andre.
Men mit egentlige ærinde med at skrive dette indlæg, var at foreslå dig andre muligheder:
Undersøgelser viser, at folk med psykiske sygdomme, herunder skizofreni, ofte mangler vigtige næringsstoffer. Hvis jeg var dig, ville jeg sørge for at blive grundigt undersøgt hos den praktiserende læge. Det er vigtigt at du får taget blodprøver til undersøgelse af alle de vitaminer og mineraler, som en praktiserende læge kan undersøge for. Specielt er det vigtigt at få undersøgt D-vitamin-niveauet. I en artikel i Ugeskrift for læger fra den 26. april 2010 oplyses det, at D-vitamin-mangel kan medvirke til skizofreni og depression.
(Tidsskriftet ”Ugeskrift for læger” ligger ikke frit tilgængeligt på nettet. Man skal abonnere på det for at få adgang. Men denne specielle artikel kan man finde via http://www.google.dk, hvis man søger på ordene ”viewer”, ”D-vitamin” og ”skizofreni”, altså alle tre ord på en gang. For tiden kommer det pågældende nummer af Ugeskrift for læger som hit nr. 7. Artiklen begynder på side 1296.)
Jeg vil også foreslå dig psykoterapi. Det er vigtigt at gøre noget ved selve årsagen til, at du har det psykisk dårligt. Medicinen tager jo i heldigste fald kun symptomerne, men når medicinen gør én mere syg, så skal der ske noget andet!
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen
og 1000 tak for jeres respons på mit indlæg. :-) Lige for at besvare spørgsmålene så har jeg for det første været på temesta i 2½ år nu og jeg har været i terapi ved distriktspsykiatrisk team i snart 1½ år (der var en del rod med 1. psykiater før det, der var privatpraktiserende. Han ville se mig hver 2. - 3. mdr og så havde han tid til en 20 min snak og så kunne jeg ellers få en recept med når jeg gik.) Så jeg er altså både i medicinsk behandling og går ved klinisk psykolog. (mener jeg det hedder) Når jeg er ved at opgive ævret helt og er gået fra muligheden for at justere enten dosis eller medikament er det fordi jeg i de 2½ år jeg har været på medicin, ikke på noget tidspunkt har fået noget jeg kunne tåle. Igår satte jeg med ned for at nedskrive mine symptomer/gener til brug ved lægebesøg. Jeg kan da her lave en oversigt over en del af dem:
Massive ødemer - vægtøgning (ca. 40 kilo på under 6. mdr) - tørre pletter på kroppen - Gevækster - muskelsmerter/ømhed i led - Tics - Regelmæssig hovedpine der ikke kan fjernes med smertestillende - maven fungerer ikke (enten forstoppelse eller meget løs mave) - får nemmere sår - Stor tørstfornemmelse - smerter i lænd - svimmelhed - "skørt hår"/øget hårtab - nedsat balanceevne - følsomme gummer der bløder for et godt ord - følelse af extrem oppustethed - ufrivillig natlig vandladning - udeblevne menstruationer (4 mdr nu) - træthed og tunge ben.
Det skal også nævnes at jeg er undersøgt i hoved og r.. bl.a. MR-scanning af hovede - undersøgt for sukkersyge - undersøgelse af lever, hjerte, nyrer etc. Diverse blodprøver for at fastslå min generelle tilstand - graviditet - hormon-niveau - allergier .... og jeg kunne blive ved. Det eneste jeg har fået tilbage er at alle prøver er normale, min hjerne er som den skal være og jeg er ikke gravid. Det eneste er et lidt højt blodtryk (påvirket af min angst) som dog ikke er højt nok til at det er behandlingskrævende.
Jeg føler mig generelt som en "prøve-kanin" og er træt af de evindelige svar der lyder at de ikke kan finde noget galt. For mig (og min partner) at se er der kun medicinen tilbage der kan skydes skylden på. Og ja hvad angår temestaen er jeg nået dertil hvor min krop har vænnet sig så meget til det at jeg har bivirkningerne fra medicinen oveni angsten som lever i bedste velgående. Dybt dybt frustrerende....*suk*
KH
P.S DevilishDivine81 betyder blot Djævelsk guddommelig og valgt fordi jeg tror på at det gode og det onde følges ad, forhåbentlig i en vis balance :-)
Jeg har siden 2004 været igennem et hav af medicin og først i 2008 fik jeg diagnosen PTSD og skizofreni. Jeg blev fyldt med medicin, det blev værre og værre alt sammen, psykisk men også fysisk.
Jeg har haft ændring af hjerterytmen, rystelser, ufrivillige bevægelser, kvalme, vægtøgning ( ca 50 kilo over 5 år), mundtørhed, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, grådlabil osv osv
I 2009 lavede man så en test der viste jeg har en gen-defekt der gør jeg ikke nedbryder medicin specielt hurtigt, især psykofarmika. og det var forklaringen på jeg faktisk blev forgiftet af den medicin jeg fik. Måske du skulle forlange en sådan test? Det kræver nogle blodprøver, min genfejl hedder CYP2D6 der findes flere udgaver svinger fra hvordan man genetisk er sammensat, det er dog sjældent man ser det, men derfor synes jeg det er relevant at du bliver testet.
Jeg kan desuden fortælle jeg nu ikke længere får noget som helst af de "tosse" piller (tosse fordi de vitterligt gjorde mig tosset) og jeg har det bedre. Jeg har det ikke godt som "almindelige" mennesker der kan arbejde osv, men jeg har ingen bivirkninger og kan tænke mere klart til at kunne bruge redskaber til at hjælpe mig selv.
Jeg har en meget lille stress terskel, men uden medicin er jeg i stand til at se jeg er stresset eller presset og gøre noget ved det, frem for blot at tage en pille og sove. Vi er alle sammen forskellige så det er slet ikke sikkert det er en løsning for dig og det kræver en god støtte og en der kan give dig redskaber.
Men til at begynde med ville jeg synes du skulle testes hvorfor du oplever de bivirkninger.
Håber du allerede nu har det bedre, da det er et ret gammel indlæg
Jeg er 28 år og fik for 8 år siden diagnosen Generaliseret angst. Jeg har taget et hav af medicin!!
I januar har jeg en tid hos distrikspsykiatrien - der er mistanke om Paranoid Skizofreni.
Jeg har 3 yngre søskende, der alle har skizofreni. de har alle skiftet medicin mange gange.
Min søster får Zeldox - men har prøvet Cerdolect, Abilify, Risperdal og andre
Min bror får Cymbalta, Abilify og noget mod bivirkninger - han har også prøvet en masse
Min anden bror får Cerdolect og antidepressiver - også mange forsøg med andre slags bl.a. Seroquel
Jeg er hundeangst for at skulle prøve antipsykotisk medicin, fordi jeg kan se hvad det gør ved mine søskende.
På den anden side, "glæder" jeg mig til, at kunne få en "rigtig" diagnose. Jo, jeg lider af Generaliseret angst, men der gemmer sig mere, det ved jeg!!
Jeg får Effexor Depot. Det får jeg fordi jeg har været gravid, men det hjælper ikke godt mod angst. Jeg får pt. 225 mg/døgn, men har været helt oppe på max dosis på 375 mg...
Puha, jeg er så nervøs...
Jeg har fået det meget bedre efter jeg stoppede med medicin, jeg er ikke rask og kan ikke arbejde, men jeg har det bedre, fordi jeg ikke kunne nedbryde det medicin de så gerne ville stoppe ned i halsen på mig på af gen fejl/defekt, det betød jeg stille blev forgiftet, dette er bevist i form af en gen test, ellers tvivler jeg på jeg fik lov til at nægte at tage skidtet
Med mit indlæg var blot for at gøre opmærksom på at medicin godt kan gøre det hele meget værre.