Kan man blive for gammel til første gang?
Kære Netdoktor.
Nu har det brændt inde for længe og det skal bare ud.
Jeg er en 22 årige pige, ganske normal. Jeg har et godt socialt liv og ingen problemer med drenge. Jeg har det problem, at jeg er så flov over, at jeg som 22 årige er jomfru. Jeg vil ikke betegne mig selv som en der ikke kan få en fyr, for det er ikke det.
Det startede med, at jeg ikke bare ville have sex for at have sex, men, at jeg ville med en der betød noget for mig. Nu har årene taget hinanden og jeg venter stadigvæk på ''den rigtige''. Jeg synes det er pinligt, flovt og selvdestruktivt. Når jeg har været sammen med -dvs. kysset med fyre, og det har ført til mere, har jeg altid bakket ud, for ''Hvad nu hvis de synes jeg er træls fordi jeg er jomfru?''. Jeg har mange gange haft tanken om, at jeg dør som gammeljomfru, fordi jeg nu har ødelagt det for mig selv, ved ikke at have gjort det dengang jeg var yngre, at jeg ikke fik det ''overstået''- selvom jeg godt ved det ikke er det rigtige. Jeg er simpelthen blevet for ''bange'' for at prøve. Alle mine veninder har kærester, og haft sex siden vi startede i gymnasiet, mange også i folkeskolen. Og det er jo snart rigtig mange år det her har plaget mig. Jeg har aldrig fortalt nogle jeg var jomfru, for hvad vil de ikke tænke? jeg har lyst til at sige det nogle gange, bare råbe det ud, når pigerne snakker om deres sexliv, få det ud af kroppen, men det vil jeg fortryde, for det er alligevel for personligt. Jeg har lyst til sex, jeg har lyst til at få en kæreste, men hvem gider være kæreste med en jomfru?- forstå mig ret, det handler jo ikke kun om sex, men hvordan man er. Hvordan kan jeg få mig selv til at springe ud i det, ikke være bange mere? Jeg har også et kompleks med mine bryster, da de mildest talt ikke er der, det har meget holdt mig tilbage, men nu holder min ''angst'' mig tilbage, angsten for første gang, oplevelsen, hvad fyren vil tænke om mig osv. Alderen skræmmer mig, og hvad hvis jeg står om 1 år, 23 år og stadig ikke kommet videre. Siden jeg har været 17 har jeg tænkt ''Arh, til næste år''. Kan man virkelig blive for GAMMEL til første gang? Er jeg virkelig den eneste 22 årige jomfru der render rundt og har det på den her måde.
tak for du gad lytte. Nu kom det endelig ud!
Mvh. S
Nu har det brændt inde for længe og det skal bare ud.
Jeg er en 22 årige pige, ganske normal. Jeg har et godt socialt liv og ingen problemer med drenge. Jeg har det problem, at jeg er så flov over, at jeg som 22 årige er jomfru. Jeg vil ikke betegne mig selv som en der ikke kan få en fyr, for det er ikke det.
Det startede med, at jeg ikke bare ville have sex for at have sex, men, at jeg ville med en der betød noget for mig. Nu har årene taget hinanden og jeg venter stadigvæk på ''den rigtige''. Jeg synes det er pinligt, flovt og selvdestruktivt. Når jeg har været sammen med -dvs. kysset med fyre, og det har ført til mere, har jeg altid bakket ud, for ''Hvad nu hvis de synes jeg er træls fordi jeg er jomfru?''. Jeg har mange gange haft tanken om, at jeg dør som gammeljomfru, fordi jeg nu har ødelagt det for mig selv, ved ikke at have gjort det dengang jeg var yngre, at jeg ikke fik det ''overstået''- selvom jeg godt ved det ikke er det rigtige. Jeg er simpelthen blevet for ''bange'' for at prøve. Alle mine veninder har kærester, og haft sex siden vi startede i gymnasiet, mange også i folkeskolen. Og det er jo snart rigtig mange år det her har plaget mig. Jeg har aldrig fortalt nogle jeg var jomfru, for hvad vil de ikke tænke? jeg har lyst til at sige det nogle gange, bare råbe det ud, når pigerne snakker om deres sexliv, få det ud af kroppen, men det vil jeg fortryde, for det er alligevel for personligt. Jeg har lyst til sex, jeg har lyst til at få en kæreste, men hvem gider være kæreste med en jomfru?- forstå mig ret, det handler jo ikke kun om sex, men hvordan man er. Hvordan kan jeg få mig selv til at springe ud i det, ikke være bange mere? Jeg har også et kompleks med mine bryster, da de mildest talt ikke er der, det har meget holdt mig tilbage, men nu holder min ''angst'' mig tilbage, angsten for første gang, oplevelsen, hvad fyren vil tænke om mig osv. Alderen skræmmer mig, og hvad hvis jeg står om 1 år, 23 år og stadig ikke kommet videre. Siden jeg har været 17 har jeg tænkt ''Arh, til næste år''. Kan man virkelig blive for GAMMEL til første gang? Er jeg virkelig den eneste 22 årige jomfru der render rundt og har det på den her måde.
tak for du gad lytte. Nu kom det endelig ud!
Mvh. S
Kommentarer
Det kan jeg på ingen måde forestille mig en ung mand ville have noget imod.
Min kusine var 60 år første gang. Så det kan sagtens lade sig gøre (smiler)
Den dag du møder en du bliver forelsket i går det hele af sig selv.
Du er på en debatside, hvor vi ikke er læger. Men man behøver heller ikke at være læge, for at svare på dette.
Kort og godt: NEJ.
Langt og godt: Du er overhovedet ikke den eneste, og selvom dine veninder måske nok har et aktivt sexliv, så kan jeg garantere dig for, at der er andre end dig i din omgangskreds som endnu ikke har haft samleje.
Jeg sad sammen med en lille flok veninder for nyligt, da der blev bragt sex på banen. Det viste sig, at hvor den ene havde været 14 år første gang, havde en anden været 23... Og vi er alle omkring 25 nu.
Du skriver:
"jeg har lyst til at få en kæreste, men hvem gider være kæreste med en jomfru?"
Den som er forelsket i dig er da fuldstændig ligeglad.
Jeg syntes, at du skal onanere med dildo eller noget andet du putter op. På den måde kan du vænne dig til følelsen og blive tryg ved det.
På den ene side kan du godt knalde med en du tilfældigvis er sammen med - men jeg syntes, at det er noget af en skam at gøre det på den måde. Har du ikke en ven du stoler på, som du kan sige, at du er lidt flov over det, men at du ikke har haft sex endnu og at det irriterer dig, og så spørge om han vil have sex med dig så du får prøvet det og kan slappe af i forhold til fyre fremover?
Jeg er sikker på, at enhver fyr vil se det som en stor ære
Jeg er heller ikke enig i, at du skal tale med en god ven om det, og han så kan hjælpe dig med at få det "overstået". Nej, det skal virkelig være med en, du er forelsket i, og som jeg ser det, så har du haft lidt småkæresteri; der er altså ikke noget i vejen for, at der findes mænd, der godt kan lide dig og gerne vil dig - heller ikke selv om du har små bryster, og for den mand, der bliver forelsket i dig, er det altså ligegyldigt - det er dig, og ikke dine bryster, han er forelsket i. Selv er jeg ikke specielt barmfager, men til gengæld sidder de, hvor de blev sat, da jeg var 17 år - jeg er i dag 54 - og, når du kommer dertil, kan jeg oplyse, at det absolut intet betyder i forhold til amning, mine børn fik hver et år. Jeg har spurgt min mand, der før mig har været gift med en ret barmfager kvinde, og han fortæller, at det intet betyder; han har jo ikke brug for mere, end der kan være inde i hånden.
Jeg er enig i, at det måske vil være en rigtig god ting for dig, at selv udforske din krop, så du ved, hvad der er godt og dejligt for dig. Du kan finde diverse dildoer og den slags på nettet, hvor du kan købe, hvad du synes - det bliver så tilsendt dig i diskret postpakke.
Men - se dig selv som en person, der ikke "kaster sig i grams" for hvem som helst, men netop vil vente på, at der også er dybe følelser med, og det er der ikke mange mænd, der ikke vil respektere.
Så lad være med at føle dig mindreværdig på det punkt, det er der ingen grund til.
Som de andre har skrevet, så er 22 ikke nogen ualmindelig alder at have sin seksuelle debut i.
Mit råd til dig er, ikke at vente til du får en kæreste, men simpelthen springe ud i det. Det kan betyde rigtig meget for en piges (fyres også) selvfølelse, hvorvidt man synes man "kan det der med sex". Og så har engangsknald - i hvert fald for mit vedkommende - givet mig en masse fede og sjove oplevelser. Min første gang, var et engangsknald, og nej, det var ikke just mit livs bedste sex-oplevelse, men det gav mig en følelse af at "have taget hul på det med sex", og lærte i fremtiden at slappe mere af og udfolde mig osv...
Herudover synes jeg, at du skal sige det til dine veninder - ikke fordi de kan gøre noget ved problemet, men så er det ikke nogen hemmelighed længere, og dermed ikke så farligt og pinligt. Veninderne vil kunne give dig støtte, og mulighed for at snakke om det.
Når du skal have din seksuelle debut, behøves du ikke fortælle fyren, at du er ny, men du kan jo sige at du kun har prøvet det få gange. Herved mindsker det din nervøsitet, selv om der ikke er så meget at nervøs for - sex er ret banalt set nemt, og ens bevægelser kommer helt naturligt.
Jeg ved godt at der sikkert er mange der mener, at mit råd er kontroversielt, men helt ærligt, man skal ikke tage sex så seriøst! Det skal være sjovt, og skidt med at man ikke spiller artig-pige-kortet, og venter til den eneste ene - det er da røvkedeligt...
Hilsen Lumse (26 år)
”.....man skal ikke tage sex så seriøst! Det skal være sjovt, ....”
Du mangler godt nok at finde ud af noget meget, meget væsentligt her i livet. Det intime samvær mellem to mennesker, der virkelig elsker hinanden, bør i alle højeste grad tages seriøst.
At nogen - måske endda mange - synes det er "sjovt" at bolle til højre og venstre er måske fint nok, men den virkelige og skønne oplevelse får man ikke før man indser, at det netop bør tages seriøst.
DU skal gøre hvad der er rigtigt for DIG. Både Lumse og jeg opfatter dit indlæg som om at du ønsker at komme igang med at have et sexliv, og gerne vil overskride grænsen og prøve at bolle - men ikke ved hvordan og hvorledes, og hvis det er føler, at du har brug for at tage skridtet og prøve det for første gang, så skal du gøre det. Men du skal gøre det på en måde hvor du er tryg - ikke i en brandert bag et stakit. Du kan jo eventuelt mødes hjemme med én du har kysset med til en fest og så tage skridtet videre - og huske at bruge kondom
Hvis du derimod hovedsageligt bekymrer dig om hvorvidt du kan få en kæreste hvis du er jomfru, så skal du bare tage det roligt og stå ved at du ikke har haft sex, slappe af ved det og vente til det lige pludselig en dag er en fyr du er forelsket i og som er forelsket i dig der ligger ved siden af dig. Det er IKKE jomfruelighed der vil afholde en der forelsker sig i dig fra at blive kæreste med dig :-)
Uanset hvad: Ved at onanere lærer du ikke blot nydelsen ved sex at kende - du kan bruge din viden om hvad DU kan lide, til at fortælle en sexpartner hvad vedkommende skal gøre for at det er godt for dig.
Det kan godt være at du prøver at virke sej og at bolle til højre og til venstre for dig er uden betydning. Men pas på at du ikke spilder dit liv med alt det du gerne vil i en meget fri omgang med fri seksualitet.
At ønske at have fri seksualitet er ikke uden ansvar, det vil du en dag sande. Men du kører på den høje hest, men en dag vil du fortryde dit meget enkle og aktive seksuelle liv.
Men dit svar er ikke noget godt svar til Sofie 22 tænk dig bare lidt mere om inden du svarer.
Hilsen Sofie
gør hvad du har lyst til, det mener jeg er noget af det vigtigste når det handler om sex...
gør hvad der føles godt, og gør det fordi du simpelthen ikke kan lade være!
Hvis du er angst er det endnu mere vigtigt at personen, der tager din mødom, forstår det så du kan få en dejlig oplevelse første gang, så får nemlig også lyst til en anden omgang...
Og så lad os blive ved Sofie22, som er trådstarter og gerne vil have nogle råd. Min tanke er, at du har flyttet fokus lidt fra dine bryster, eller mangel på samme til at være gammeljomfru. Er det dine næsten ikke-eksisterende bryster som er problemet? Vorherre var heller ikke gavmild, da jeg fik bryster, og det gik mig virkelig på, ville ikke til stranden, ville slet ikke vise mig i tøj uden en BH med fyld osv. Var også bange for hvad fyrene ville sige hvis jeg skulle have sex med en. Du har et par muligheder: En er at spare pengene op og få lavet nye bryster, og den anden er, at acceptere dig selv som du er og der er masser af mænd som godt kan lide piger med små bryster. Hvis du sørger for at være velsoigneret, veltrænet - god muskulatur giver en dejlig krop også selv om brysterne ikke er store, lækker i tøjet, barberet, dufter dejligt osv. jamen så har man det 100% bedre med sig selv og sin krop, og kan meget bedre give slip. Der er faktisk ikke ret mange som er perfekte i denne verden, og vi er vel gode nok alligevel - ikke?
Set i bakspejlet (jeg bliver snart 50) har der ikke manglet mænd i min tilværelse selv om Vorherre ikke var så rundhåndet, men det har været et problem i mit hoved, og det er det som jeg tager udgangspunkt i, i mit svar til dig. Sidste år mødte jeg mit livs anden kærlighed, og tro mig, det med de små bryster betød intet, vi har det fantastisk sammen seksuelt. Men nu har jeg så omsider besluttet at jeg vil have de bryster, og der er bestilt tid til om et par uger. Men det er ikke for min kærestes skyld, det er for min skyld. Han støtter mig, synes det er ok, men har understreget mange gange at det skal være noget jeg gør for mig selv. Lovede mig selv en tatovering i samme ombæring, og den har jeg fået.
Jeg har i mit svar flyttet fokus lidt fra at være gammeljomfru til hvad jeg tror måske har afholdt dig fra at have din seksuelle debut. Du må fortælle mig hvis jeg er helt galt på den. Som andre også skriver, så er du bestemt ikke den eneste, som er jomfru i en alder af 22, og hvis du møder en fyr som synes du er dejlig, så betyder det intet. Hvordan ville du selv reagere, hvis du forelskede dig i en fyr, som så modstræbende fortalte, at han ikke havde prøvet det før? Ville du droppe ham på den konto? Sandsynligvis ikke, vel? så må man jo bare tage det hele derfra. Ville du løbe skrigende bort hvis hans udstyr ikke var af største kaliber? Nej, vel?