utro...øv - og hvad nu?

manne42

Hej Sofie.
Tak for dine mails . Jeg havde lige skrevet et meget langt brev, som så forsvandt da det skulle sendes.

Du rammer meget præcist med de ting du skriver om tv-kiggeri og træthed og at huske at tale sammen.
Jeg har en meget presset og stresset hverdag og har mange ting jeg skal og ganske lidt ene-tid.
Vi har talt en masse, men jeg synes stadig ikke jeg er helt tilfreds med de svar jeg har fået fra ham. Han anede f.eks ikke, at der var ting jeg var utilfreds med herhjemme, selv om jeg har sagt det mange gange. Det er som om det her kun handler om ham og hans behov.

Det er rigtigt, at man tilgiver sine børn alting. Men jeg vil ikke opdrage på min mand, han må selv finde ud af hvad der er rigtigt og forkert og tage konsekvenserne for det. Jeg vil ikke stå med åbne arme og betingelseløst sige "velkommen hjem, skat"

Han havde ikke tænkt sig, at jeg nogensinde skulle have noget at vide - det var kun fordi hun tvang ham, ellers ville hun havde gjort det selv.

Du har ret i at det kræver at man er to til at kæmpe. Min mand snakker generelt ikke ret meget, han er ikke et særligt socialt menneske og ser ikke ret mange. Hvor imod jeg er meget mere udadvendt. Jeg synes det er underligt, at han ikke vender det hele om og spørger om hvad jeg har lyst til og hvordan jeg har det.

Jeg fortalte ham om nogle ting som jeg var utilfreds med og det var han meget overrasket over. Det var ting som jeg har sagt en masse gange.

Vi er dog enige om hvad vi gerne vil have i vores hverdag: hyggelige stunder hvor vi laver mad sammen og går ture sammen osv, men om det er muligt ved jeg ikke.

manne42

Hej Rigitze.
Jeg har også overvejet en parterapeut og fundet en på nettet, som virker meget kompetent.
Jeg er også bange for at det bliver svært at have 100 % tillid igen, men jeg tror vi skal give det et forsøg.

Et af problemerne er, at min mand arbejder i udlandet, så vi har flere dage væk fra hinanden end sammen.
Jeg får lyst til at spørge dig om hvad utroskaben bundede i og om I har kunne løse de ting der var problematiske.

Hvornår har du ikke tillid ham? er det når i er i seng sammen, eller når han er ude eller noget helt andet?

Jeg tænker at det må svært at være intime sammen efter han har været sammen med en anden.
Det er kun 5-6 dage siden jeg fik dette at vide, så jeg er stadig forvirret og i vildrede, og det kan godt være, at jeg vågner op om en måneds tid og er helt afklaret med hvad jeg vil.

Jeg er ikke sikker på, at det er rigtigt at blive sammen - han har været sammen med en anden, velvidende at konsekvensen kunne være at han mistede sin familie... så kan jeg jo ike betyde særlig meget for ham, vel.
Han siger, at jeg ikke skal se det på den måde - men det er nok fordi det at være intime sammen betyder kærlighed for mig, det er ikke sikkert det gør det for ham - men det vidste han jo godt.
Det er den ultimative måde at såre en kvinde på.

vanilje38

Kære dig
samme dato som din i år- oplevede jeg det samme - utroskab og sms flirt og netdating ,-(han mener det er uskyldigt-) jeg valgte at gå min vej og tage den lange lange seje vej medfremadrettet, for at slipe for uro, angst fortvivlelse og veklsling imellem følelser. Er kommer i kløerne på en god psykolog,
har du lyst til at vi støtter hinanden undervejs, så giv mig din mail adresse, så sender jeg dig en mail, en mere privat en af slagsen
jeg hader mænd der har behovet for at anvende andre kvinder, og efterfølgende lade os andre samle stumperne op på selvværdet, kvindefølelser,
for det kræver det.
en gang tillid er brudt - altid! afhængigt af ens personlige værdier baner de vejen for en beslutning.
kærligst v

manne42

Hej.
Jeg kan selvfølgelig godt følge det du skriver om brudt tillid mv., det er præcis sådan jeg har det. Men jeg har besluttet, at vi skal kæmpe for vores ægteskab - hvis det så alligevel ikke går, kan jeg med god samvittighed sige at jeg gjorde et forsøg.
Vi har fået en god snak igang om de problemer der er og har været i vores forhold, og måske kan vi starte på en frisk.
Han er virkelig ked af det han har gjort og er klar over hvor såret og vred og ked af det jeg er, og at det vil tage lang tid før jeg kan stole på ham igen. Han har følt sig låst fast i vores ægteskab og ikke vidst hvordan han skulle tale hul på en dialog om det - det er jeg selvfølgelig tosset over, men det er kendsgerningerne. Vi har haft en del problemer og været dårlige til at tale om det.
Vi har tre børn og jeg vil gerne prøve at få dette her til at fungere. Jeg tror på ham når han siger, at han har fortrudt det og at det ikke betød andet end sex (selv om det er slemt nok).
Vi har været sammen i 10 år og jeg synes vi bør kunne finde ud af det, hvis vi begge vil det... men jeg ved ikke om det kan lykkes. Jeg giver det noget tid.
Held og lykke med dit nye liv.
Mvh Manne.