Sikken opførsel ?
Efter en skøn aften hos gode venner kørte min ven og jeg hjem mod min by - en lille provinsby.
Kl var 2400 så det var ikke så sent ...
Jeg har haft store problemer med min ene søn ..og jeg har været meget ked af det i den forbindelse...og han er blevet anholdt
Istedet for at køre direkte hjem - ville jeg køre en tur ned ad byens hovedgade - det ville sammenlagt frem og tilbage - forlænge hjemturen med 5 min og som sagt det var ikke sent og det var ikke hverdag næste dag.
Min ven sagde "hvad skal du"?
Og jeg svarede "bare lige en tur ned ad hovedgaden for at se hvad der egentligt foregår i denne her by om aftenen og det miljø min søn færdes "
Vi var i bil - vi gik ikke
Her blir min ven helt stiv og hvid i hovedet (han er 48 år) mens han siger "Jamen hvorfor ..? Hvad er det du vil ?
Og jeg gentager "bare lige en tur ned ad hovedgaden for at se miljøet og måske se nogen af hans kammerater ".
Det kan jeg så ikke få lov til, og min ven ved siden af mig gentager nu hysterisk "Jamen hvorfor ...hvad er det du vil hvorfor kan vi ikke bare køre hjem om og om igen.." ?
Jeg er målløs hele vejen ned af gaden sider han og taler som om jeg havde foreslået at tage hen og springe nationalbanken i luften...i høj tone gentager han og gentager og jeg svarer og svarer..." ? Det samme som der stod ovenstående.
Da vi så er noget ned ad hovedgaden (og egentlig vill jeg have vendt og kørt op igen samme vej) er han accellereret til hysterisk..."det her kan da ikke være sandt tænker jeg hvad sker der lige for ham" og jeg fortsætter så bare og drejer ikke op og tilbage ..pga af ham ...
Nu har han gentaget denne sætning "JAMEN HVORFOR osv " mange gange og jeg har tålmodigt svaret ...men nu er det for meget og jeg vender mig om og råber ham ind i hovedet "kan du ikke forstå at min søn osv har nogen problemer osv og derfor vil jeg se byen lige nu"...hvad der resulterer i at han midt i et sving og om natten trækker håndbremsen så bilen nærmest står på hovedet ?
Så står han ud ...og jeg er så rystet så rystet .."jeg vil gerne have min jakke siger han" - det får han - og jeg siger hvad med din rygsæk - istedet for at skælde ham ud for det han lige har gjort ...tænk hvis der var braget en op i mig?
Jeg kører hjem ..2 min så er jeg der og op og sætte hans rygsæk ud i opgangen.
Jeg er dybt dybt rystet...
Så begynder han at ringe - jeg tar den ikke - så sender han sms med han vil hjem til mig og tale om det ..og jeg skriver jeg absolut ikke har noget at tale med ham om og jeg aldrig har set mage til opførsel og hysterisk anfald...og så fordi man vil køre en omvej på måske 5 min ?
efter utallige sms og tar han toget hjem...og gudskelov for jeg har da aldrig været ude for sådan en opførsel før..
ER der nogen der kan forklare mig det her....
mvh Stadig chokeret
Kl var 2400 så det var ikke så sent ...
Jeg har haft store problemer med min ene søn ..og jeg har været meget ked af det i den forbindelse...og han er blevet anholdt
Istedet for at køre direkte hjem - ville jeg køre en tur ned ad byens hovedgade - det ville sammenlagt frem og tilbage - forlænge hjemturen med 5 min og som sagt det var ikke sent og det var ikke hverdag næste dag.
Min ven sagde "hvad skal du"?
Og jeg svarede "bare lige en tur ned ad hovedgaden for at se hvad der egentligt foregår i denne her by om aftenen og det miljø min søn færdes "
Vi var i bil - vi gik ikke
Her blir min ven helt stiv og hvid i hovedet (han er 48 år) mens han siger "Jamen hvorfor ..? Hvad er det du vil ?
Og jeg gentager "bare lige en tur ned ad hovedgaden for at se miljøet og måske se nogen af hans kammerater ".
Det kan jeg så ikke få lov til, og min ven ved siden af mig gentager nu hysterisk "Jamen hvorfor ...hvad er det du vil hvorfor kan vi ikke bare køre hjem om og om igen.." ?
Jeg er målløs hele vejen ned af gaden sider han og taler som om jeg havde foreslået at tage hen og springe nationalbanken i luften...i høj tone gentager han og gentager og jeg svarer og svarer..." ? Det samme som der stod ovenstående.
Da vi så er noget ned ad hovedgaden (og egentlig vill jeg have vendt og kørt op igen samme vej) er han accellereret til hysterisk..."det her kan da ikke være sandt tænker jeg hvad sker der lige for ham" og jeg fortsætter så bare og drejer ikke op og tilbage ..pga af ham ...
Nu har han gentaget denne sætning "JAMEN HVORFOR osv " mange gange og jeg har tålmodigt svaret ...men nu er det for meget og jeg vender mig om og råber ham ind i hovedet "kan du ikke forstå at min søn osv har nogen problemer osv og derfor vil jeg se byen lige nu"...hvad der resulterer i at han midt i et sving og om natten trækker håndbremsen så bilen nærmest står på hovedet ?
Så står han ud ...og jeg er så rystet så rystet .."jeg vil gerne have min jakke siger han" - det får han - og jeg siger hvad med din rygsæk - istedet for at skælde ham ud for det han lige har gjort ...tænk hvis der var braget en op i mig?
Jeg kører hjem ..2 min så er jeg der og op og sætte hans rygsæk ud i opgangen.
Jeg er dybt dybt rystet...
Så begynder han at ringe - jeg tar den ikke - så sender han sms med han vil hjem til mig og tale om det ..og jeg skriver jeg absolut ikke har noget at tale med ham om og jeg aldrig har set mage til opførsel og hysterisk anfald...og så fordi man vil køre en omvej på måske 5 min ?
efter utallige sms og tar han toget hjem...og gudskelov for jeg har da aldrig været ude for sådan en opførsel før..
ER der nogen der kan forklare mig det her....
mvh Stadig chokeret
Kommentarer
For mig lyder det som om, at din ven er et menneske, der har brug for meget kontrol. Han har altså brug for meget tryghed for ikke at føle sig usikker. Hvis du tænker over det, har du så oplevet tegn på, at han har brug for meget kontrol?
At du pludseligt gjorde noget uventet og altså tog kontrollen over situationen, har gjort ham usikker. Han overreagerede jo tydeligvis. Når der er en overreaktion, så handler det ikke meget om den aktuelle situation men om noget dybere. D.v.s. at din handling har trigget noget i ham, som han ikke kunne styre. Du må have trykket på et gammelt blåt mærke.
At han bliver ved med at spørge 'Hvorfor…', kan tyde på, at han ikke så godt tåler noget uforudset, han ikke forstår. Måske har han tidligere været udsat for pludselige uforklarlige ting, der har taget kontrollen fra ham. Han søgte altså forklaringer men var så meget inde i sin angst, så han ikke kunne lytte. Nu har han 'smittet' dig med sit behov for forklaringer, fordi hans reaktion var så uforklarlig.
Mit bedste forslag er, at I får talt ud om det her, hvis I kan. I har vist begge brug for en forklaring. Men det er ikke sikkert, at han kan forklare, hvad der lige skete for ham. Hans opførsel var irrationel og angstpræget, så det er ikke sikkert, at han bevidst er klar over årsagen. I så fald vil han sikkert prøve at tænke sig frem til en forklaring, han selv kan godtage.
For at kunne 'bruge' denne situation til noget, er det vigtigt, at du finder noget, du kan lære af den. F.eks. har du nu set en side af ham, som du ikke kendte – men sådan kan han altså også være. Det er der for så vidt ikke noget galt i, hvis du forstår, hvad der kan ske, når han udsættes for (uforståelige) kontroltab.
Håber det siger dig noget.
Hilsen Helene
Men - efter at have læst dit indlæg igennem, så vil jeg komme med et forsigtigt bud:
Jeg gætter på at han er blevet ramt af en form for total panikangst, han har straks forstillet sig, at I ville møde nogle "uheldige elementer", og du ville fare ud ad bilen og fremprovokere en konfrontation med slagsmål, knivstikkeri og hvad ved jeg til følge.
Han er muligvis typen - og dem er der nok flest af - der mener, at den slags skal man holde sig helt fra, og lade politiet om det. Han har garanteret overhovedet ikke hørt dig, selv om du gentog gang efter gang, at du udelukkende ville se, hvordan der så ud, og slet ikke opfattet, hvad det handlede om fra din side. Han er simpelt hen gået i panik.
Muligvis han selv en gang har været ude for en grim oplevelse, og det var det, der poppede op hos ham, så panikken brød ud i lys lue - det ved jeg ikke.
Jeg synes dog godt, du kan bede ham om en forklaring nu, hvor hans panik givet har lagt sig igen. Men - I skal tale om det stille og fredeligt, så kan det være, du ser en side hos ham, som du ikke var klar over, han havde. Hvis han en gang har været udsat for noget forfærdeligt, så er det måske ikke så dumt, at det kommer på plads, så du kan forstå hans reaktionsmønster.
Ps. Mit indlæg er skrevet mens Helenes kom frem, men vi har jo bare hver vores bud - som så vidt jeg kan se, ikke er i dyb uoverensstemmelse.
Nej det er nok korrekt jeg har tit lagt mærke til og undret mig over at han har en meget lille radar.
Han kan forstå så og så meget og så ikke mere - er der noget i tv avisen der er aktuelt har han meget få ord til at "synes om det eller ej"
Han kan forholde sig til 4 ting :sit arbejde - sin klub . sin mor og sin søster ...og så har han tre drenge der visnok godt ved at det store orakel er han ikke men "han er go nok".
Han prøver ikke at sætte sig ud over de her rammer for de passer ham fint og som en lille ping pong bold kører han rundt indenfor dem.
Han overholder hastighedsgrænser og undersøger om man må passe i kat ...og skal han til jylland kigger han ikek på et kort som os andre me nringer til en ven for uh det er den store verden og hvor er det ?
Så jeg tror du har ramt præcist med det her...for mig er det bare dræbende at følges med en mand som ham...så han skal nok ikke komme igen -der overskred han min grænse.
Hvis det kan gøre ham usikker og angst en tur ned ad hovedgaden ja så melder jeg pas...dt går slet ikke nu har jeg båret over med ham tilpas mange gange ...jeg kan slet ikke have det her.
Som lille sad han også altid henne i sandkassen og legede med de små ...der må være noget der han ikke helt er kommet over.
"Nu har han 'smittet' dig med sit behov for forklaringer, fordi hans reaktion var så uforklarlig".
Så sandt som det er sagt og mig kan du hælde ud af en helicopter i afrika og jeg skal nok finde hjem...
Det eneste jeg kan 'bruge' denne situation til er at ham vil jeg bare ikke have mere med at gøre ....kendte godt denne her side men her så jeg den dag for alvor og vil ikke udsætte ham for flere overgreb iform af en tur ned ad hovedgaden uden det var planlagt og aftalt på forhånd ... (uforståelige) kontroltab.
Det var godt nok for meget!
mvh
Stadig rystet (men go forklaring)
Det var (må jeg gå ud fra for bare at gøre det lidt begribeligt )nok noget idne retning han troede ? Men sad lige ved siden af og gentog "skal bare en tur op og ned og se osv..me nja han hørte ikke noget, nok for han var langt væk i sine gentagelser og fik pisket en stemning op man dårligt kan forestille sig?
Ved ikke hvordan han ville forklare det her for der er ikke noget at forklare ...det er ganske enkelt for meget!
Dybt rystet
Ja, men nu fik du også en helt anden vinkel på hans adfærd, end du havde i dit første indlæg, så derfor tilslutter jeg mig til fulde Helenes opfattelse. Du nævnte bare ikke i dit første indlæg, at han i den grad har brug for kontrol, så bare det at få dårlig mave og skulle på toilettet på andre tider, end dem han plejer, er nok til at vælte hans verden.
Men så handler det jo så ikke om en pludselig yderst mærkværdig reaktion fra hans side - sådan er han, når han ikke har planlagt alt på forhånd.
Og det er naturligvis op til dig, om det er noget, du vil bruge din tid på eller ej - og jo, jeg var også smuttet.
Det dér var dråben.
Svar 1. Du har søreme fået analyseret mig godt og grundigt hos nogle kloge mennesker, det var dygtigt.
Jeg har jo skrevet flere gange til dig at det var en dum reaktion, så det gider jeg ærlig talt
ikke bruge mere spildtid på.
Jamen selvfølgelig skal alle de gamle episoder hives frem i lyset også dem der ligger flere år tilbage, og dem gider jeg ikke kommentere nu fordi ved alle de episoder der har været har det været min skyld. Det er jo så dejlig nemt at give mig skylden. Men jeg kunne aldrig nogensinde finde på at svine dig til som du gjorde det foran xx og xx ved at sige at jeg bestemt ikke kan finde ud af at køre bil fordi jeg kører for langsomt.
Jeg har aldrig haft behov for at køre stærkt, og jeg tager ikke et sving eller kører ind i en rundkørsel med 40-50 km/t. Jeg kører heller ikke 70 i bymæssig bebyggelse hvor jeg kunmå køre 50, og heller ikke 100 hvor jeg må køre 80, det kan godt være du synes det er for kedeligt at overholde færdselsloven men jeg har altid tid til at overholde den, og køre efter
forholdene. På trods af at vi også tog en diskussion om dette da vi var på ferie på Fyn, så er du åbenbart stadigvæk fuldstændig ligeglad og der er kun en person der skal tages hensyn til når du kører bil,nemlig dig selv.
Men nok om det jeg gider ikke kaste med flere beskyldninger, og omvendt have mere kastet i hovedet fordi det elsker jeg dig for meget til søde skat så det synes jeg vi skal stoppe med her og nu, for det fører ligesom ikke til noget at blive ved med det.
Svar 2 her skriver jeg at han måske lige burde tænke bare lidt over dt og ikke kalde det spildtid.:
Jeg må ærlig indrømme at alt det der psykolog ævl kan jeg ikke bruge til noget nu.
Jeg vil hellere sætte mig ned og snakke stille og roligt om tingene. Men nu må vi
se hvornår det eventuelt kan blive, for vi skal jo kun være venner.
Du skriver, at han ikke forholder sig til noget af det, du har skrevet, om ikke det er mystisk? Nu ved jeg jo ikke, hvad du har skrevet til ham, så det er ikke til at svare på.
Men ialtfald forholder han sig til nogle konkrete situationer, i det du gengiver.
Jeg har lært, at man ikke skal forholde sig til situationen, for så kommer man let til at sidde fast eller køre udenom det væsentlige. Man skal i stedet forholde sig til personen. Han ville komme længere ved at forholde sig til dig som person og du vil komme længere med at spørge dig selv, hvad det er en person, du har med at gøre.
Som jeg læser det, så haster det ikke for ham med at få talt ud, 'da I kun skal være venner'. Det er nok også en måde at sige på, at han ikke er synderligt interesseret i kun et venskab og i så fald er der ingen grund til at tale om tingene.
Han er ikke interesseret i årsager og psykologiske indfaldsvinkler; han er ikke interesseret i at tale om følelserne bag handlingen. Det synes jeg ikke er mystisk, for det vil sikkert ikke være særligt rart for ham og måske kan han ikke.
Men hvis I kun skal tale om de konkrete enkeltstående situationer, hvad er så hensigten og intentionen? Altså hvad er det meningen, at det skal føre til?
Spørgsmålet er, hvorfor du er intereseret i at opretholde en relation til ham, hvis ikke den giver dig, hvad du har brug for? Hvad mister du ved at miste ham? Du var indstillet på at afslutte Jeres forhold, men du har skrevet til ham og har ikke fået det svar tilbage, du havde håbet på. Hvad havde du håbet på og hvordan påvirker hans svar dit håb?
Det er mange spørgsmål men det kan måske være godt at reflektere over dem. Hensigten er selvfølgeligt, at du når ind til kernen i dig selv, hvor du føler dig sikker på, hvad du selv føler og hvad du vil stille op med det her.
Mange hilsner Helene
Det gør så at jeg slår mig til tåls med noget der ikke rigtig er mig for ikke at være helt alene...og omvendt det er ikke godt - derfor forslår jeg oggå vi kan være venner og ikke mere end det. Selv det kan han ikke forholde sig til - jo det ønsker han ikek og så kan han ikke se formålet osv?
Det må jo være det!