Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Psykiske virkninger af irriteret tyktarm

Redigeret 7 februar, 2017, 05:04 i Irriteret tyktarm
Hej Alle.
Har i de fire år jeg nu har lidt af denne rædselsfulde sygdom fulgt ivrigt med i alle disse debatter og fulgt de gode råd.
Jeg vil lige høre om andre (som jeg selv) oplever at sygdommen forværres i perioder, og man som følge af dette også tænker mere over om man nu får ondt igen, og om man nu kan tage ud uden at skulle rende på toilettet konstant. Jeg er begyndt at overveje om nogle af mine symptomer (mavesmerter, trang til afførring osv.) Kan skyldes at min underbevidsthed er klar over problemerne, og vil høre om nogen evt. har kunnet afhjælpe det psykiske pres ved hypnose eller lignenende?
Mvh. Camilla.
«13

Kommentarer

  • Hej Camilla.. Jeg er helt ny indenfor denne hjemmeside det er første gang jeg er på, så jeg har ikke læst dine artikler tidligere, men ud fra den sidst du skrev, da tror jeg, at vi nogle ting til fælles.

    Jeg har for ca et halvt år siden fået konstateret irriteret tyktarm, det hele startet da jeg for et år siden stoppet med at ryge og siden da har jeg haft så meget med min mave, har ellers ikke hidtil overhovedet haft problemer med min mave, men det skal jeg så ellers hilse at jeg har nu, om det hænger sammen med mit rygestop ved jeg ikke, men det var der det hele starten.

    I forbindelse med mit rygestop har jeg taget ti kilo på.. Det startet med dårlig mave dirre så blev det normalt og igen kom det med dårlig mave. Nogle gange havde jeg ondt men det var sjælden. Efter et par måneder gik jeg til lægen og fik taget en masse blod prøver dog ikke undersøgelse af min afførring, men der var ikke noget, og da jeg ikke tabte mig som jeg absolut ikke gør var der intet at være nervøs for. Efter længere tids samtaler med min læge fik jeg så diagnosen irriteret tyktarm. Jeg har på det sidste gået og tænkt på om de bare skal spidse mig af med for hvad er det, har læst på nettet og ja det er mange ting. Nogle af symptomerne har jeg, men der er også nogle jeg ikke har, og jeg må da indrømme at jeg tænker da om det måske kunne været noget andet såsom kræft måske den tanke kan jeg ikke helt lægge fra mig, og da jeg nævnte det på et tidspunkt for min læge så sagde hun Nej Nej du er så ung endnu du er jo kun 39 hvor jeg så sagde ja, men der er ikke nogle alder på hvornår du får det. Hvad var det for noget lort at lukke ud.

    Jeg har en bekendt som arbejder på OUH sygehuset på mave og tarm afd. og har med disse patienter at gøre, og 90% kommer for sent hvor der bare intet er at gøre sååå.

    Nå det er det jo nok heller ikke, men tanken strejfer mig da. Jeg er også psykisk påvirket af det. Jeg har ikke godt hvis jeg er steder henne og jeg ikke er orienteret om hvor der er toiletter, så kan jeg blive skidt tilpas og så skal jeg på toilettet og det skal gå stærkt. Er jeg steder henne hvor der er et toilet inden rækkevide så er der ikke noget.

    Jeg har også problemer i perioder hvor jeg om morgen kører i bil og vi ryger ind i en bil kø så kan tanken godt strejfe mig hvad nu hvis jeg skal på toilet hvad gør jeg så, og så bliver jeg skidt tilpas og så kan det godt frem provokere at jeg får trangen til at skal på toilet.. Er jeg ude og handle heller andre steder kan jeg også i perioder været på toilet fire fem gange på sådanne en tur...

    Jeg har talt med en psykolog vi har tilknyttet der hvor jeg arbejder, og hun fortalte mig, at får man først den tanke så udskilder hjernen et stof som godt kan frem provokere trangen til at skulle på toilet.. Jeg tror for mit vedkommende at det også er psykisk meget af det. Det er underligt har aldrig i livet haft sådanne problemer, men det har jeg fået..

    Min afføring ændre sig også meget i perioder har jeg normalt mave, så kan jeg havde mere lind mave, og få gange kan det være dirre, men det er ikke så tit det sker.. Jeg døjer meget med luft i tarmen eller nærmere sagt i endetarmen om morgen og det sker også ind imellem at der noget slim i afførringen.

    Jeg vil slutte nu håber jeg at høre fra dig hvordan du oplever det. Det ville være rart at tale med nogen om det, som også har det på den måde eller noget der ligner, da jeg tror min mand er ved at være træt af at høre på mig, også fordi det fylder meget for mig.

    Knus Lau
  • Hej Lau.

    Det forløb du beskriver er nogenlunde det samme som skete for mig. Dog kom det ikke efter rygestop, men efter en rejse hvorefter lægerne mente at det bare var en mavevirus og det ville gå i sig selv. Dog kunne de ikke finde spor af vira eller noget andet, og jeg har også fået taget både blodprøver og afføringsprøver.
    Jeg frygter dog ikke at der er noget mere "alvorlig" galt da jeg kun er 22, men jeg fik sjovt nok også samme svar mht. kræft - det var jeg alt for ung til.
    Men hvis du virkelig er bekymret ville jeg da anbefale at du opsøger en speciallæge og får et klart svar og bliver undersøgt.

    Det er præcis på samme måde jeg har det mht. de psykiske virkninger du beskriver! Netop det med hele tiden at holde sig orienteret omkring hvor der er et toilet, og kan gå helt i panik hvis det bliver optaget, eller som du siger hvis der er bilkø, eller bare man er ude at handle! For mig er det denne konstante paranoia (som somregel er ubegrundet) som er det værste!!! Jeg har også været sund og rask hele mit liv, så dette er kommet som et lyn fra en klar himmel at man pludselig kan gå til at have det SÅ dårligt.
    De fysiske symptomer er også de samme, nogle gange tynd mave, andre gange ikke, men stort set altid slim - meget mærkeligt.

    Jeg har prøvet alle diverse håndkøbsmedicin, kostomlægninger og duspatalin på recept (tror jeg det hedder), og synes det bedste resultat indtilvidere har været "HUSK", så det vil jeg anbefale når du skriver at du nogle gange har tynd mave. Det er absolut ingen mirakelkur, men jeg har kunnet mærke en bedring. Også at afholde mig fra stærk mad, og alt med hvidløg har hjulpet lidt.

    For mig har det også hjulpet at prøve at arbejde lidt med de negative tanker. I situationer hvor man pludselig står uden toiletmulighed og går i panik, har jeg prøvet at fortælle mig selv, hvad er det værste der kan ske? Undskyld sproget, men du skider i bukserne, og så er det det. Det har i hvert fald fået mig til at slappe lidt af nogle gange :)

    Dog kunne det være rart at høre om nogen har prøvet psykologhjælp, hypnose, akupunktur, eller et eller andet som har kunnet afhjælpe de latterlige tanker og paranoia, for hvis man bare kunne slippe for det, tror jeg ikke sygdommen ville være til SÅ stor gene.

    Er selvfølgelig ked af du også skal leve med det her latterlige problem, men det er alligevel rart at høre man ikke er alene i verden eller er ved at blive sindssyg, og at der er andre der har det på samme måde :)

    Mvh. Camilla
  • Hej med jer.

    Som en af jer så rigtigt siger, er det virkelig træls i også må leve med dette, men gud hvor er det rart jeg ikke er den eneste i verden der har disse symptomer.

    Jeg kender til det med afføringen, med slim osv.

    Men for mig er det klart værste den psykiske "lidelse" der åbenbart skal følge med! Jeg skal meget ofte på toilettet når der ikke er mulighed for det, og kan også næsten panikke, hvis der "kun" er 1 toilet, og det er optaget. Så skal jeg nærmest akut på toilettet.
    Jeg har det næsten kun når jeg er sammen med andre, og der ikke er et toilet. Er jeg alene på vej med tog fra A-B, er det som oftest intet problem (oftest), men skal jeg derimod fra A-B med nogle venner eller lignende, får jeg næsten allerede en træng til at skulle på toilettet, lige så snart vi sætter os ind i toget, og jeg tænker.. Shit, nu er der 45 min til jeg kan gå på toilettet :S

    Dette er virkelig noget der hæmmer mig utrolig meget, på mange områder i mit liv, dog især socialt. Normalt er jeg ellers meget socialt anlagt, men når folk hører om vi ikke skal tage en tur på stranden, i skoven, eller sådan, så kan jeg næsten gå i baglås og bare tænke, nej der er jo intet toilet derude!

    Jeg har ikke været til lægen med dette, og efter hvad jeg kan høre på jer, er det heller ikke sådan særlig udbytterigt at gøre det. Jeg vil også utrolig gerne høre om der er nogle der har erfaring med afhjælpning af dette, på en eller anden måde?

    I skriver også om noget "HUSK", hvad er dette? Og hvordan hjalp det? Var det mod det fysiske eller psykiske?

    Endnu en gang, jeg er ked af at i skal leve med dette, men er glad for jeg ikke er "Palle alene i verden".

    For lige at slutte af, har jeg ikke mave smerter som sådan, så det symptom døjer jeg ikke med.

    Til orientering er jeg en dreng/fyr/mand på 23 år.

    (Sorry for de ikke så velformulerede sætninger, håber i forstår sammenhængen)
  • Jeg har også en del psykiske bivirkninger p.g.a. irritabel tyktarm og har haft glæde af at gå til psykolog. Hun lærte mig en masse om, hvordan jeg lever med generne og indretter mig, så sygdommen ikke fylder for meget i mit liv og forhindrer mig i at gøre de ting, jeg gerne vil. (Alm. læger har ikke kunnet gøre noget OVERHOVEDET!)
    Ellers er jeg glad for at få zoneterapi, og i morgen vil jeg kontakte en homøopat - noget vidundermiddel har jeg desværre endnu ikke fundet...
  • Gerda, hjælper det så at gå til psykolog?

    Jeg er en pige på 18 år og jeg har i de seneste 9 mdr. haft hvad lægen ihvertfald kalder irratabel tyktarm.
    Og det er jo grænseløst irreterende.
    Jeg har ligesom jer kan jeg hører de samme panik tanker om ikke at kunne komme på toilettet og det er så hæmmende i en dagligdag.
    Ligeledes er jeg stoppet med at gå i byen for det gør kun dagen efter til et helvede..

    Min familie tror at det hele er psykisk. At fordi jeg forventer at jeg som sædvandlig har meget tynd afføring så har jeg det og fordi jeg fokusere på det hele tiden så bliver maven nervøs af sig selv - men det er lidt noget vås synes jeg.

    Jeg prøver også at tænke hvad er det værste der kan ske og det hjælper lidt.
    Men da jeg har prøvet det som jeg ihvertfald selv tænker som det værst tænkelige er jeg også automatisk nervøs for at det skal ske igen..

    Jeg spiser SÅ sundt og spiser HUSK dagligt - til dig der spurgte hvad det er så er det frøskaller- et eller andet- det indeholder ihvertfald en masse fiber, smager forfærdeligt og lover at det virker uden at det rigtig gør det. Men det er forsøget værd.

    Da "vi" alligevel er mange som har det sådan her håber jeg det lykkedes os at finde en "kur".
  • Hej,

    Jeg er simpelthen så lettet over at læse jeres indlæg...

    Jeg har i flere år, tror vi er oppe på snart 6 år, haft irritabel tyktarm, men det er først får to år siden jeg fandt ud af det var hvad det drejede sig om.
    Oveni lider jeg af lactoseintolerance, hvilket ofte gør det utrolig svært at samme sætte sin kost, og ikke mindst forværre mave-problemet.

    Jeg har ligesom mange af jeg andre fået svære psykiske problemer over det, har fuldstændig det samme med bilkører, togture, udflugter... Skal til bryllup om en måned, der er kun to toiletter og de er åben i top og bund, så det er ikke lige der jeg orker at få mave-problemer.
    Synes det er så frustrende at det skal gå så meget ud over mit sociale liv, jeg har i mange år lukket mig inde, eftersom jeg ikke magter flere pinlige situationer.

    I forbindelse med disse maveproblemer har jeg udviklet angst hvilket ikke just er en herlig sideeffekt, jeg har gennem det sidste år gået til psykolog, hvilket har været en utrolig god ting, føler mig mere sikker på mig selv og siger fra til de ting jeg ikke har lyst til, hvilket jeg kan mærke hjælper på min krop, da den så ikke stresses unødvendigt og dermed bliver irriterede.

    Jeg har det sidste år spist HUSK piller, hvilket jeg stærkt kan anbefale till alle, det er virkelig godt. Det er 5 piller om morgenen og 5 om aftenene, men masser af vand, det lyder voldsomt, men efter 5 mdr. havde det virkelig en god virkning, som har fortsat.

    Angsten for bilkører og udflugter og andet socialt kæmper jeg dog stadig utrolig meget med, da angsten har sat sig fast, men psykolog besøg er en stor hjælp, og har sat fokus på hvad det ellers drejer sig om.

    Jeg kan mærke at den ro jeg er ved at få i kroppen også hjælper på min irritable tyktarm, samt en masse HUSK så jeg godt på vej.

    Desværre er laktoseintolerancen ikke lige at komme af med, så den kæmper jeg videre med...

    Men det er virkelig rart at læse at jeg ikke er den eneste med disse psykiske symptomer. Mange af mine nære har virkelig svært ved at forstå hvordan det kan have så stor betydning at have det sådan, så jeg bruger meget tid på at få andre til at forstå min situation, hvilket ikke er helt nemt.

    Så det er dejligt at læse jeg ikke er alene i denne båd....
    Men køb noget HUSK det hjælper virkelig.... God vind til jer alle
  • Hej med jer

    Det giver åbenbart store problemer af den ene og anden slags; at have irriteret tyktarm er virkelig irriterende.
    En af jer skrev om laktoseintolerance; er nogen af jer blevet testet for glutenallergi, som er en tarmsygdom, ellers kunne det være en mulighed, især hvis nogen i familien allerede har cøliaki som det hedder. God bedring til jer alle. Mvh. Helle8
  • Hej alle sammen :)
    Tror slet ikke i forstår hvor glad jeg er for at høre jeg ikke er den eneste der har dette problem, jeg er kun 18 år og har aldrig været syg eller haft problemer med maven eller noget.. vil lige fortælle jer hvor det startede med mig.
    Jeg skulle bare i skole den ene dag ligesom alle andre hvor jeg bare skulle løbe på toilet da jeg kom derhen. Sådan var det i to eller tre uger hvor jeg fik diarre om morgenen og så var det ligesom slut der, så begyndte det at ske hele dagen og en dag skulle jeg med toget om morgenen til københavn og det var altså fire timer hvor jeg konstant skulle på toilet og skulle først hjem med toget klokken 8 om aftenen igen så jeg kunne sidde på mc donalds hele dagen hvor der var et toilet, men med det samme jeg kom hjem var der ikke noget galt mere..
    Efter det tog jeg ikke skulle og jeg lå sygemeldt i to måneder hvor jeg fik taget en masse prøver ved lægen blodprøver,urinprøver,afføringsprøver og kom til scanning to gange og de har stadig ikke fundet ud af hvad der er galt med mig..

    Jeg venter nu på at komme til en undersøgelse på sygehuset hvor der er en specialist i sådan noget med maven som skal undersøge mig..
    Jeg får ondt i maven ogh bliver stresset og får diarre hver gang jeg skal noget, det var virkelig slemt i starten da jeg nærmest ikke kunne komme ud af huset uden at få ondt og diarre.. efter to måneder fik jeg sidste chance for at komme i skole uden at jeg blev smidt ud så jeg tog to dage inden ud af shoppe hvor der var toilet for at vænne mig til det og det er blevet lidt bedre med tiden..
    Jeg tar nogle receptfrie piller det hedder Emodium Plus.. dem tar jeg hver morgen nu, hvor jeg så skal på toillet hver gang efter jeg har taget, lige når jeg starter med at blive stresset og så bliver det bedre hen af dagen.. lægen tror mit er psykisk og det er jeg nu også selv begyndt at tro. Jeg havde fået det bedre så jeg besluttede mig for at tage med min kæreste og en af hans venner til Tyrkiet, hvor jeg sidder nu. Jeg fik det så skidt at jeg begyndte at græde i flyveren, så toilletet hele tiden er optaget med når toillettet ikke er optaget havde jeg det fint nok.. jeg går helt i panik. Og det samme som i siger, så sad vi fast i trafikprop hvor jeg gik helt i panik fordi jeg vidste ikke havd jeg skulle gøre hvis jeg nu skulle på toilet, det er hver gang der ikke er noget toilet at jeg skal på toilet, og for det meste når jeg så komemr på toilet så skal jeg ikke alligevel. men har ikke så meget diarre efter jeg er begyndt at tage emodium plus, det hjælper rigtig meget, nu føles det bare altid som om jeg skal men skal for det meste ikke på toilet.. det beroliger mig lidt og har ledt efter nogle tabletter som kan få en til at slappe af , men har ikke fundet nogle ? kender i nogle tabletter der kunne hjælpe på det, for jeg kan simpelthen ikke slappe af, jeg går helt i panik hvis jeg ikke kan komme på toilet, jeg siger bare,. jeg tar ikek ud at flyve igen ! aner ikke hvad jeg gør når jeg skal hjem her på torsdag :s
  • Til jer andre med IT:

    Prøv at droppe hvede, det har vendt op og ned på min irritable tyktarm.. Får nu KUN gener, når jeg får hvede.. Og jeg er testet fri for glutenallergi..!
    Det er et forsøg værd for jer andre også...
  • Hej Lulu88

    Nu du har droppet hvede hvordan ser din kost så ud?? For der er jo hvede i næsten alt..
    Måske du vil skrive en dagskost plan så jeg har lidt at gå ud fra.

    For jeg er også testet negativ for gluten, og har så ikke tænkt den tanke
    at undgå gluten, da jeg simpelhen blev så glad for at den var negativ og IKKE skulle igennem den omlægning :)) men kunne da godt tænke mig at prøve om det har nogen virkning...

    Hvor hurtig kunne du se en effekt af din omlægning??
Log in eller Registrér for at kommentere.