interresseret i Bordeline

winslet3

Kære Helene

Jeg er rigtigt glad for du har gået igennem det og fået det godt. Jeg tror det var sådan som du har det jeg har stræbet efter eller bare sådan en "normalt" tilværelse. Jah, Filosofi er meget interresant emne men også så stort og dybt. Hvorfor gik du ikke efter den ell. hvad har du så lavet istedet for ?

Jeg tror fordi nogle gange også fordi jeg stræber efter så meget at få et "normalt" liv at jeg har prøvet at få mange venner og gå totalt ned når jeg ikke kan få nok, måske har jeg prøvet at blive accepteret af andre og vil så grne være en del af noget. Men egentligt har aldrig har været det. Egentligt har jeg det meget komfortable med få rigtigt gode venner og det burde egentligt havde fået mig tilfreds på en eller anden grad. Enten har jeg venner eller også er jeg den enegængere. Jeg kan rigtigt godt lide din indstilling med : Enten må folk tage hele mig – eller også får de ingenting :-) selv om det lyder lidt splitning,jah, men fedt sagt. jeg tænker meget at hvis folk ikke kan tage mig så prøver jeg at gøre mig modtageligt, jeg føler som om jeg er den der skal tilfredse alle andre mennesker med at havde venner og gør dem glade. En af symptonerne var for borndeline er man ville gøre alt for at undgår at være alene.

Angående med mænd; En af mine to ekser har være stofmisbrugere(de er det stadigvæk), selvom jeg ikke selv begyndte på det ville jeg gerne omgås med dem og betale for deres destrutivitet mod mig bare at havde en kæreste. Kærlighed kommer også i meget underligt tidspunkt og jeg tror hellere ikke du er for gammel ell. for kompliceret til at finde en jeg håber en dag det kommer, min spørgsmål lyder måske lidt underligt, men hva med kvinder ? jeg er selv lidt af en bisuksuel og syndes måske det kan være noget, men vi er også alle forskellige

hyg hyg, winslet.

Helene2

Kære Winslet

Jeg tror, at du misforstår mig. Jeg har ikke fået en 'normal' tilværelse. Jeg har fået en tilværelse, hvor jeg har det rigtigt godt med mig selv. Det er noget helt andet.
Tidligere følte jeg mig unormal men havde tilsyneladende et normalt liv. Så kom jeg i terapi og kom til at føle mig normal, men så kunne jeg ikke leve et normalt liv. Da jeg havde det dårligst anså omgivelserne mig for at være velfungerende, nu hvor jeg har det bedre end nogensinde før, bliver jeg stemplet som syg. Faktisk i en grad så jeg er indstillet til førtidspension. Jeg får svaret på mandag og går den igennem, så bliver jeg jordens lykkeligste menneske :-)
Tingene er ikke nødvendigvis, hvad de giver sig ud for at være og det sete kommer an på øjnene, der ser.

Jeg havde ikke mulighed for at tage en uddannelse, da jeg var ung. Det var der slet ikke overskud eller ressourcer til. Jeg var glad, hvis bare jeg overlevede. Derfor var det en kæmpe sejr, da jeg senere fik en kontoruddannelse. Jeg fik bare aldrig rigtigt brugt den, fordi jeg havde så store psykiske og følelsesmæssige problemer. Desuden var det jo bestemt ikke et valg af lyst eller interesse men fordi det var noget nær det eneste, jeg kunne overkomme.
Som barn ønskede jeg at blive arkæolog, filosof og forfatter. I dag graver jeg i fortiden, jeg tænker mange dybe tanker og skriver meget. Så man kan sige, at jeg fik mine ønsker opfyldt bare på en anden måde. Så alting er, som det skal være :-)

Tidligere prøvede jeg også at tilpasse mig andre og gøre andre tilpasse. Derved fjernede jeg mig mere og mere fra mig selv, for jeg gjorde ialtfald ikke mig selv tilpas. Jeg tænkte heller ikke over, om andre gjorde mig tilpas. Engang kunne jeg heller ikke udholde at være alene. Nu har jeg det fint i mit eget selskab men kan også være sammen med andre. Når det vel at mærke er mennesker, jeg kan spejle mig i og som jeg kan føle et fællesskab med. Fordi vi ligner hinanden, interesserer os for de samme ting, har rimeligt ens erfaringer og frem for alt kan være åbne, ærlige og respektfulde overfor hinanden.

Problemet er dybest set, når man skjuler sig selv og ikke kan være åben og ærlig om, hvem man er og hvordan man har det. Man føler sig anderledes og tror, at man er 'forkert', fordi man er anderledes. Men anderledes betyder ikke forkert, det betyder forskellig. Og alle mennesker er forskellige og kan derfor give hinanden noget forskelligt. Forskelligheden eller anderledesheden er ikke vores svaghed men vores styrke.
Skammer man sig over sin forskellighed, så trækker man sig ind i sig selv og tør ikke være åben og ærlig om, hvordan man har det, for man tror, at så afslører man, hvor forkert man er. Det isolerer én fra andre og gør én ensom. Desværre sker det samme for 'alle de andre' og så render vi alle sammen rundt inde i hver vores glasboble og tror vi er anderledes og forkerte og adskilte fra hinanden. Åbenhed og ærlighed gør det klart, at i virkeligheden ligner vi hinanden rigtigt meget, vi slås med mange af de samme følelser og problemer, hvis vi bare tør indrømme dem og stå ved dem. Åbenheden og ærligheden skaber fællesskab. Lukkethed og uærlighed om vores følelser skaber ensomhed og isolation. Det er de følelser, der altid har adskilt os fra andre, der i virkeligheden danner grundlag for fællesskab med andre.
Vi tror, at det er et succeskriterium, at vi kan omgås alle mennesker og har en masse venner. Men for mig er succeskriteriet, at jeg har det godt med mig selv.

Det er et problem, når vi sammenligner os med andre i stedet for bare at forholde os til og acceptere, hvordan vi selv har det. Når jeg f.eks. har været på en arbejdsplads, så føler jeg mig anderledes, udenfor og ensom. Men når jeg er sammen med andre, jeg ligner, f.eks. i noget frivilligt arbejde, så føler jeg mig som en del af et fællesskab.

Når man bliver født ind i en familie, der har et misbrugsmønster, så vokser man op og bliver medmisbruger. Man hjælper misbrugeren til at kunne opretholde sit misbrug og er dermed med til at misbruge sig selv. Den type familie er jeg vokset op i og det lyder også som om, at du har udviklet dig til at blive medmisbruger. Det er disse mønstre, der skal brydes, så man lærer at tænke på en anden måde og dermed også begynder at forandre sine følelser for sig selv og omgivelserne.

M.h.t. partnere. I mine unge dage eksperimenterede jeg med biseksualitet, så jeg ved, at skal jeg engang have en partner, skal det være en mand. Men det er absolut ikke et behov pt. Lige nu går al min energi på mig selv og på at få bygget mit liv op, så det bliver, som jeg ønsker mig, at det skal være. Måske jeg på et senere tidspunkt får lyst og overskud til at få et andet menneske så tæt på mig, det må tiden vise :-)

Kærlig hilsen Helene

0ktober

Hej Winslet.

Jeg tror godt, at det kan blive okay med filosofi. Men det kommer lidt an på, hvor dine problemer ligger. For mig har det altid gjaldt, at jeg godt kunne klare en hård periode, når jeg vidste, at jeg var i terapi, og at det derfor snart ville ændre sig. Og for mig er studiet nemmere at håndtere og overskue end et job. Især nu, hvor jeg bruger muligheden for at forlænge mit studie med et år, og får SU i mit "fri-år" på baggrund af en lægeerklring. Det ville have været meget mere besværligt ude i det "virkelige" liv. Har du flest problemer når du er alene, eller sammen med andre?

Ang. sygesikring, så får man alt lægebesøg betalt og støtte til medicin, når man har brugt over et vist beløb. Man kan melde sig ind i Sygesikring Danmark og få mere støtte til briller, tandlæge, fysioterapeut, medicin, psykolog og sådan. Det er en meget god ting. Jeg fik 100kr fra dem pr. besøg hos min gamle psykolog, og jeg betalte dem kun 100kr/mdr. Så det ga' mig lidt penge tilbage.

I starten da jeg fik medicin, gav jeg 360kr for 14 dage, men nu gi'r jeg kun 50kr, fordi jeg er kommet op på et stort tilskud fra det offentlige. Så det er dyrt i starten, og bliver langsomt biligere.

Jeg har gået til psykolog af flere omgange helt tilbage fra tiende klasse. Jeg er forresten 24 :-)
Men det er først her for nogle måneder siden jeg fik min diagnose, og dermed nu (forhåbentligt) kan få den rigtige hjælp. Indtil nu har jeg troet, at jeg fejlede en helt masse forskellige ting, og derfor har det hele virket helt vildt uoverskueligt. Men nu kan jeg ligesom fokusere mere på det rigtige. Men det er slet ikke nemt endnu. Jeg holder som sagt pause fra studiet, og har et job én-to dage om ugen, og det er faktisk mere end jeg kan klare lige for tiden. Men der skal jo penge ind! (eller skal der?)

Hvordan har du det lige for tiden?
Jeg kan prøve at spørge lidt rundt for dig hos mine veninder og høre, om én af dem har en god læge her i Århus. For det er grundlæggende for dig. Min tager desværre ikke flere patienter ind, men det kan selvfølgelig være, at hun gør det til den tid.

Hvornår flytter I herned?

Kærlig hilsen Oktober

winslet3

Kære Helene og Oktober

Undskyld jeg ikke har svaret i en uge. Haft travl med nogle ting og nu er det overstået. Jeg tror ikke jeg har overskud til at svarer jer begge to så jeg skriver lige kort og skriver rigtigt tilbage næste gang.

i ca. 4 dage har jeg haft det godt, min kæreste og jeg var til fester og hyggede os meget. Men det var bare nogle ting der skulle overståes. Siden da har jeg ikke haft overhoved psykisk og fysisk energi til at lave noget som helst, har hellere ikke spist rigtigt i lang tid. Jeg har aldrig følt mig så tungt og slap. Men jeg fik snakket med min kæreste. Jeg er ogs lige begyndt at indse hvor lidt jeg fortæller ham om mig og mine følelser. Jeg kan ikke overskue lige for tiden at snakke ell. diskuterer om følelser ell. problemer. Så jeg skriver igen når jeg har fået krafter til det.

hyg jer, winslet

Helene2

Kære Winslet

Du skal bestemt ikke undskylde noget. Du skriver bare, når du har overskud og lyst til det. Det må aldrig føles som en forpligtelse.
Det er (ialtfald for min skyld) også helt i orden, at du skriver ét samlet svar på de svar, du får. Du behøver ikke at splitte op.

Det er så hårdt at være drænet for energi.
Jeg håber, at du snart får samlet lidt kræfter igen.
Vær rigtigt god ved dig selv og pas godt på dig :-)


Kærlig hilsen Helene