Indstillinger
har jeg anorkesi?
hej
her de sidste 6 måneder har jeg tabt mig 18 kilo. skal lige siges at jeg er 177 cm høj og vejer 62 kilo. jeg indtager kun 200 kcal om dagen, da jeg får det dårligere psykisk hvis jeg indtager mere. jeg træner på min stepper 1-2 timer hver dag, og jeg har ikke haft min menustration i 10 uger. jeg er besvimet 1 gang, men hver gang jeg rejser mig, bliver jeg svimmel og det bliver sort for mine øjne, og jeg skal holde fast i noget for ikke at vælte. mine forældre har taget mig med til lægen, og jeg går nu til lægen hver mandag, fordi de vil holde øje med at jeg ikke taber mig mere. de siger at jeg har en spiseforstyrrelse eller starten på en. men det forstår jeg bare ikke, da jeg mener at jeg ikke er tynd men tyk!
hvad mener i?
her de sidste 6 måneder har jeg tabt mig 18 kilo. skal lige siges at jeg er 177 cm høj og vejer 62 kilo. jeg indtager kun 200 kcal om dagen, da jeg får det dårligere psykisk hvis jeg indtager mere. jeg træner på min stepper 1-2 timer hver dag, og jeg har ikke haft min menustration i 10 uger. jeg er besvimet 1 gang, men hver gang jeg rejser mig, bliver jeg svimmel og det bliver sort for mine øjne, og jeg skal holde fast i noget for ikke at vælte. mine forældre har taget mig med til lægen, og jeg går nu til lægen hver mandag, fordi de vil holde øje med at jeg ikke taber mig mere. de siger at jeg har en spiseforstyrrelse eller starten på en. men det forstår jeg bare ikke, da jeg mener at jeg ikke er tynd men tyk!
hvad mener i?
Kommentarer
Man går på kur, fordi man gerne vil være slank, og når så en spiseforstyrrelse sættert ind, ser man noget helt andet i spejlet end hvad andre ser. Man ER tynd, som man så gerne vil være, men man hverken ser eller føler det.
At du anser dig selv for værende tyk selvom du er i den lave ende af normalområdet mht. bmi, vælger kun at indtage 200 kalorier dagligt og du oven i det også træner en eller to timer om dagen er tydelige tegn på spiseforstyrrelse.
Taler du lægen om maden, om motionen og om kalorieren?
og det med motionen har hun sagt at jeg ikke må træne så meget, men det ender alligevel altid med at jeg gør det i 1-2 timer.
Få talt med dine forældre og din læge - du skal have noget hjælp, og det skal være nu.
Du spørger, om du har anoreksi - mit svar er: Ja, det har du og det er farligt.
Vægttab skal foregå med ca. 2000 kalorier om dagen fra varieret kost med både kulhydrater, protein, fedtstoffer og masser af fibre, vitaminer og mineraler samt moderat mængde motion.
En spiseforstyrrelse skal tages virkelig alvorligt. Det er en farlig sygdom. Jeg syntes, at du skal komme hos din læge 2 gange om ugen, eller blive henvist til anden behandling. Det er meget vigtigt, at du får taget hånd om det her.
Du må forstå, at det her ikke længere drejer sig om et fornuftigt vægttab; det er blevet til et psykisk problem hvor du har forestillinger der ikke er korrekte (fx. at du med et trylleslag bliver tyk hvis du spiser det og det) og hvor du ser din krop på en usand måde. Det her er garanteret allerede begyndt at ødelægge dit sociale liv, og du vil kun få det dårligere fysisk OG psykisk hvis ikke du får vendt skuden.
Mvh. Anna - der selv har været der.
jeg ved nemlig ikke hvordan jeg skal komme ud af det, for mine forældre er virkelig ved at være irreterne når de hele tiden skal spørge mig om jeg har spist morgenmad og frokost, og jeg bliver nød til at lyve og sige ja.
jeg har prøvet i 5 dage og spise 1200-1500 kcal, men jeg tog på, og blev sur på mig selv over at jeg gjorde det, og så spiser jeg mindre så jeg kan komme ned på den vægt jeg var nede på, før jeg prøvede at spise mere!
For det første, så må og skal du holde op med at lyve for din forældre.
Jeg vil foreslå dig, at du næste gang du er hos lægen taler med ham/hende om det her. Og at du får en tid hvor din mor og/eller far kommer med til lægen. Det er vigtigt, at I får talt med lægen om, hvordan I skal håndtere den her situation med, at du føler dig presset til at lyve ved at de spørger på den måde, og at de føler sig magtesløse over at du lyver. For tro mig, inderst inde ved de det godt. Det skal ikke være dig mod dine forældre. Det skal være dig OG dine forældre mod spiseforstyrrelsen. Dine forældre har bare brug for at komme til at tale med lægen også, for eftersom de ikke selv har prøvet at have det sådan som du har det, så har de ingen som helst chance for at vide, hvordan de skal håndtere det.
Du kan ikke stole på vægten. Der er INGEN der vejer det samme konstant selvom de har en jævn vægtkurve. Det er helt normalt at svinge med op til et par kilo alt efter hvornår på måneden det er.
At du syntes, at du tog på af at spise et par dage, er ikke det samme som at du blev tykkere af det. Når du normalt stort set ikke spiser noget, så er det jo klart nok, at vægten vil vise lidt mere når du så endelig har mad der ligger i fordøjelseskanalen. Der er ligesom forskel på afføring og fedt der er aflejret under huden, ikke!?
Du har BRUG for næringsstoffer.
jeg har det meget med, at i hverdagene spiser jeg under 300 kcal men når det så bliver fredag aften og lørdag, så propper jeg bare i mig, så jeg havner på 1500 kcal, og sådan går stort set alle ugerne, at jeg ikke spiser noget i hverdagen men så i weekenden spiser jeg ekstremt! jeg ved slet ikke hvad der sker for mig. selvom jeg spiser meget kaster jeg det ikke op, jeg har ikke bulimi!
Det er såmænd nok fordi, du udsætter din krop for et enormt pres ved kun at spise ca. 300 kalorier om dagen, så det er klart nok, at den kræver noget mere end det.
Hvorfor er du bange for at komme til en diætist???
At møde en diætist betyder ikke, at du skal spise flødekager. En diætist er en person, som har stor viden om kost og ernæring, og vedkommende vil kunne lære dig en masse ting. Det er til syvende og sidst kun dig der kan bestemme om du vil spise fornuftigt (og det håber jeg virkelig at du snart gør). Diætisten kan fortælle dig hvordan din krop virker i forhold til den mad den får. Og hvad der sker, når kroppen får for lidt såvel som hvis den får for meget. Du vil kun have godt af at få viden omkring ernæring så du ved hvad det er du udsætter dig selv for ved at spise som du gør nu. Og så er det også en god ting at tale med en om de idéer du har omkring kalorierne, madvarer og vægt. For mange af dem er ikke sande.
Det kan jeg jo selv se efter jeg kom ud af spiseforstyrrelse... Min vægt er stabil selvom jeg spiser helt normalt, og selvom jeg nogle dage spiser slik, is eller cookies oveni den sunde mad, så er min vægt stadig stabil. Kroppen finder selv balancen, når først man er på sin naturlige vægt og spiser og motionerer derefter.
jeg er bare meget ked af det, for jeg føler at jeg skuffer mine forældre ved at have en "måske" spiseforstyrrelse. jeg føler at de er skuffet over mig.
Jeg håber virkelig, at du får en god psykiater, som har forstand på behandling af spiseforstyrrelse. Eller som kan henvise dig til nogen som har.
Du kan prøve at tale med dine forældre om det. Prøve at forklare hvordan du har det, og hvad du har brug for fra dem. Og husk nu; hvad DU har brug for, IKKE hvad spiseforstyrrelsen har brug.