Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

ADD - Opmærksomhedsforstyrrelse UDEN hyperaktivitet

Redigeret 14 september, 2014, 05:57 i Børn med ADHD
Hej, jeg har i denne uge eksamensprojekt på Social&Sundhedsskolen, om ADD.

Det er et emne som er enormt overskygget at ADHD, og derfor rigtigt svært at finde noget om.

Derfor har jeg nogle spørgsmål, som jeg håber at jer derude vil hjælpe mig med at besvare.

Først og fremmest: Hvad er symtonerne på ADD?
Mange steder står der at de er det samme som ADHD, hvilket jeg er meget uenig i. Jeg har selv ADD og har en del venner og en enkelt veninde med ADHD, og vi minder overhovedet ikke om hinanden.

Så har jeg også nogle andre spørgsmål:
Hvorfor er der større fokus på børn med ADHD end ADD? (Er det pga. udbredheden eller spiller andre faktorer ind?)

Hvorfor bliver opmærksomheds forstyrrelse uden hyperaktivitet (ADD) ofte ikke opdaget i tide? (Hvem fejler og hvor bliver der fejlet?)

Hvordan kan man bedst hjælpe og støtte børn og unge med ADD? (Hvad kan forældre, pædagogere, behandlingsystember, skoler og barnet selv gøre?)

Hvilke konsekvenser har det at et barn med ADD ikke får den hjælp det behøver?

På forhånd mange tak! :-)
«1

Kommentarer

  • Come on people - en del har været inde og kigge - kom da med nogle bud, når I alligevel kigger! (;
  • ja det er ærgerligt at der ikke er nogle der har besvaret....min søn på 15år skal i medicinering for AAd idag.og jeg er så lettet..lige fra første klasse har lægerne sagt at han bare sidder der i sin egen verden og at de ikke har kunne fange hans opmærksomhed at han er træt og ukoncentreret og hvad vi kunne gøre ved det... Ja hvad kunne vi gøre han er enebarn fungere godt hjemme der er ikke nogen forstyrrende elementer, børn er jo forskellige.og vi som forældre kunne jo ikke sidde og holde ham i øerne i skolen.vi bad om ekstra undervisning til ham men det var der ikke resurser til.så vi betalte en gyminaise elev for at komme at læse med ham,og det fungerede han blev så dygtig til matematik hans selvtillid voksede det kørte bare for ham.lige til vi skulle til forældre møde,og de sagde at han overhoved ikke havde rykket sig,han begyndte at græde til mødet og jeg blev tosset på lærene.det var i 7 kl.
    der blev sat en special pædagog på ham og først der begyndte der at ske noget vi blev sendt til neolog og inden vi gik der fra havde vi fået svar på hvad der var galt med oliver.
    neologen var utilfreds med at der ikke var lavet en vrisk og brisk test for mange år siden af skole psykologen på oliver.men det var da det mindste problem.troede jeg....kommunen skal først evaluere ham om han er berettiget til de test og det kan tage op til et år.
    jeg var så ked af det og så magtesløs hvis han ikke kom i medicinsk behandling hvad så han har kun 2 år tilbage i skolen og hvad så hvad skal der så ske,alle de tanker der er.man render panden mod en mur når man spørger skolen el-kommunen...og så sidder man bare der.
    Men i aftes kl.20,30 ringede neologen vi sætter ham i behandling og om 14 dage skal vi op til hende igen for at se om medicinen virker
    jeg håber der vil komme mere fokus på de ADD børn da de er en overset gruppe jeg havde ALDRIG hørt om det før.og der er ikke meget at læse om det så nu håber jeg bare at medicinen virker og at oliver vil få det godt.
  • ja så er jeg her igen....jeg fik egentligt ikke svaret på dine spørgsmål da jeg ikke kan svare..men jeg fik da lidt luft:)
  • hej jeg går ud fra at add er det samme som adhd, h er blevent fjernet for det står for hyberaktivet. hvis der ikke er noget hyberaktivet fjerner man et bogstav, det kan også ha været et andet bogstav, alt efter hvad man har. ligsom adhd hvis det er skrevent, foreksempel hvis det er skrevent sådan adHd er det fordi, man er mest hyperaktiv
    jeg har selv adhd. mine fire børn har det osse, i mere eller minder grad jeg håber du kan bruge det.

    kh eva
  • min søn på 10 år, bliver lige i øjeblikket teste for ADD, da han bestemt ikk er hyber. men han sagens kan koncentre sig om ting hvis han bare bliver hjulpet fast i det, på nær lego, for der lever han da i sin helt egen verden. og ja der mangler meget info om dette når man søger på nettet. jeg kan ikke svare på dine spørgsmål men kunne måske sige tag kontakt til en psykolog da det er dem der laver disse test på børn for at finde ud af om de har en af de sygdomme. og når diagonsen er stillet kan både forældre lære, pædagoer og alle andre der er i nærheden at børn med denne sygdom have nemere ved at arbejde om det er kærligehed og struktur eller om det kun er den ene ting man skal give.
  • Kan nemt sætte mig ind i hvordan I har det. Min søn har Tourette Syndrom, en sygdom som mange ikke kender og som er lidt tabu pga. ticks og de mange lyde som ufrivillig kommer ud af munden.
    Noget som har hjulpet os meget er ændring af kosten - ingen sukker, ingen mælkeprodukter samt minimal gluten og tilsætningsstoffer.
    Hold da op hvor det hjalp ham og det kan jeg helt klart anbefale. Jeg tog en sort sæk en dag i januar for 5 år siden og tømte vores skabe for alt det "usunde" som han ikke kunne tåle og begyndte så småt at tilføre nye varer til skabene. Det kan helt klart anbefales!!!! (Kernesund Familie)
    Derudover har Kranio-Sakral Terapi (KST) også hjulpet ham meget, og jeg har selv taget uddannelsen for bl.a. at kunne hjælpe min søn.
    I min klinik har jeg efterhånden haft en del børn, også børn med ADD, ADHD og Tourette og de har alle fået det betydelig bedre efter behandlingerne. De får selvtillid, ro i kroppen og begynder at komme ud af deres glasklokke. Læs evt. mere om KST og børn på min hjemmeside: www.gladekrop.nu.
    Mange hilsner
    Anette Lund
  • Min søn fylder 19 om to dage og fik først konstateret diagnosen for 1 år siden efter vi siden 1. klasse også kun har haft problemer med dagdrømmeri i skolen, indlæringsproblemer specielt i matematik og gentagne opfordringer fra lærere om at han måtte se at tage sig sammen og "vågne op". Pludselig begyndte det at gå helt galt for ham. Han begyndte at eksperimentere med hash, blev depressiv og vi anede ikke vores levende råd. Jeg tog ham med til vores børnelæge og efter hun havde lyttet til hans historie i 10 min., sagde hun: Du har ADD og jeg henviser dig til Augustenborg Sygehus. Det varede ikke længe førend min søn fik diagnosen og påbegyndte DexAmtetamin, hvilket han ikke brød sig om. Han fik en sær tomhedsfornemmelse i kroppen. Sidenhen er han begyndt at modtage akkupunktur. I starten èn gang om ugen men nu kan han nøjes med hver 14. dag. Det hjælper ham rigtig godt, ihvertfald med humøret. Modtager han ikke akkupunktur, bliver han mere og mere depressiv, græder og kan ikke se meningen med livet. Hans "sortsind" forsvinder lynhurtigt efter en behandling. Mange kommuner har "væresteder" for psykisk handicappede, hvor pædagogerne er uddannet til at give akkupunktur og hvor man kun skal betale for nålene. Man kan henvende sig der og modtage behandling, hvis man er tilknyttet systemet i form af en diagnose.
    Dog er min søns problemer ikke forsvundet med akkupunkturen. Han skal i gang med en uddannelse og det i sig selv er meget svært. Han kan godt klare et lille skoleforløb og få pæne karakterer, men når han så skal ud i det virkelige liv hos en arbejdsgiver, er det straks vanskeligere for ham og han bliver afskediget gang på gang efter kort tid. Nu skal han og jeg, i dag faktisk, på kommunen og have en snak med en sagsbehandler og han skal derefter sendes ud til en arbejdsgiver sammen med en mentor som skal hjælpe ham med at finde ud af "hvordan" man klarer et fuldtidsjob... det kan han ikke klare alene. Vi håber og beder til at det bliver løsningen for min søn og at han derefter kan klare sig selv fremover.
    Forhåbentlig har mit indlæg været med til at kaste lidt lys over denne mærkelige tilstand som er så usynlig for omgivelserne, men frygteligt belastende for personen som den går ud over.
    Med venlig hilsen
    Sanne Andersen
  • Redigeret 22 januar, 2012, 13:23
  • NYT NETVÆRK: "Specielle Børns Forældre-Netværk" på både Linkedin og Facebook.

    Som forælder til et Tourette-barn og med kursusfaciliteter har jeg taget initiativ til at vi som forældre til børn med ADHD, Asperger, Tourette og andre neurologiske lidelser har et fælles forum såvel online som - når vi når kritisk masse - i form af fysiske netværksmøder kan få kontakt med kompetente fag-ekspertiser.

    I er velkomne til at melde jer ind. Håber I kan li' initiativet.

    mvh Pernille Svensson
    www.potentialeudvikling.dk
  • mig bekendt er der i ICD-10 (den europæiske diagnoseklassification) ingen diagnose der hedder ADD, eller ADHD for den sgas skyld, men lad nu det ligge.

    For at forsøge at give bud på nogle af de spørgsmål der rejses i det oprindelige indlæg.
    ADD, forstået som ADHD uden hyperaktivitet, forekommer ikke så hyppigt. Det kan naturligvis skyldes mange faktorer, fx at det kan være svært at opdage såkaldte negative symptomer (psykiatrisk begreb om en bestemt type symptomer) som dækker over når der er fravær af noget. Fx initiativ. Dette taler ind i noget af det andet du udtrykker undren over og kan være grundet til at de problematikker man kan forstå under hatten ADD ofte kan gå uopdagede hen for de omgivelser barnet, den unge, eller voksne færdes i.
    De test der længere nede omtales som vrisk el. lign. formoder jeg henviser til en bestemt evneprøve kaldet WISC (WAIS hos voksne). Den kan bidrage til at afdække nogle af de udfordringer et individ står overfor når det kommer til kognitive aspekter som overblik af forskellig karakter mv. Men som alle test er det kun et øjebliksbillede og bør aldrig stå alene. WISC og WAIS er det jo en intelligenstest og man kan sagtens have ADD med en gennemsnitlig intelligens eller derover. Så i sig selv kan testen ikke sige så meget.
    Der findes lige så mange forskellige former for ADD eller ADHD som der findes mennesker der har fået dette navn på de udfordringer de oplever. Vi er alle forskellige og det giver kun mening at den forskellighed vil vise sig i i den måde fx ADD kan komme til udtryk hos forskellige mennesker.
    Udgangspunktet bør i min optik altid være det den enkelte beskriver og oplever, med udgangspunkt i hvad der giver mening og er hjælpsomt. At have fokus på det der virker, gøre mere af det og oversætte det til andre sammenhænge som den enkelte indgår i. Den enkeltes viden om sig selv og sin situation skal meget mere i spil omkring psykiatriens og kommunens forståelse af, dels hvad der er problemet, og dels hvad der er hjælpsomt for den enkelte - for vi er alle forskellige, også med ADD.
    Litteratur som kan anbefales er:
    Nylund (2000) Treating Huckleberry Finn - A narrative approach to working with kids diagnosed ADD/ADHD. Jossey-Bass (forlag)
    White (1995) Reauthoring lives, Interviews and Essays. Dulwich Publications (forlag)
Log in eller Registrér for at kommentere.