ADD - Opmærksomhedsforstyrrelse UDEN hyperaktivitet
Hej, jeg har i denne uge eksamensprojekt på Social&Sundhedsskolen, om ADD.
Det er et emne som er enormt overskygget at ADHD, og derfor rigtigt svært at finde noget om.
Derfor har jeg nogle spørgsmål, som jeg håber at jer derude vil hjælpe mig med at besvare.
Først og fremmest: Hvad er symtonerne på ADD?
Mange steder står der at de er det samme som ADHD, hvilket jeg er meget uenig i. Jeg har selv ADD og har en del venner og en enkelt veninde med ADHD, og vi minder overhovedet ikke om hinanden.
Så har jeg også nogle andre spørgsmål:
Hvorfor er der større fokus på børn med ADHD end ADD? (Er det pga. udbredheden eller spiller andre faktorer ind?)
Hvorfor bliver opmærksomheds forstyrrelse uden hyperaktivitet (ADD) ofte ikke opdaget i tide? (Hvem fejler og hvor bliver der fejlet?)
Hvordan kan man bedst hjælpe og støtte børn og unge med ADD? (Hvad kan forældre, pædagogere, behandlingsystember, skoler og barnet selv gøre?)
Hvilke konsekvenser har det at et barn med ADD ikke får den hjælp det behøver?
På forhånd mange tak! :-)
Det er et emne som er enormt overskygget at ADHD, og derfor rigtigt svært at finde noget om.
Derfor har jeg nogle spørgsmål, som jeg håber at jer derude vil hjælpe mig med at besvare.
Først og fremmest: Hvad er symtonerne på ADD?
Mange steder står der at de er det samme som ADHD, hvilket jeg er meget uenig i. Jeg har selv ADD og har en del venner og en enkelt veninde med ADHD, og vi minder overhovedet ikke om hinanden.
Så har jeg også nogle andre spørgsmål:
Hvorfor er der større fokus på børn med ADHD end ADD? (Er det pga. udbredheden eller spiller andre faktorer ind?)
Hvorfor bliver opmærksomheds forstyrrelse uden hyperaktivitet (ADD) ofte ikke opdaget i tide? (Hvem fejler og hvor bliver der fejlet?)
Hvordan kan man bedst hjælpe og støtte børn og unge med ADD? (Hvad kan forældre, pædagogere, behandlingsystember, skoler og barnet selv gøre?)
Hvilke konsekvenser har det at et barn med ADD ikke får den hjælp det behøver?
På forhånd mange tak! :-)
Kommentarer
der blev sat en special pædagog på ham og først der begyndte der at ske noget vi blev sendt til neolog og inden vi gik der fra havde vi fået svar på hvad der var galt med oliver.
neologen var utilfreds med at der ikke var lavet en vrisk og brisk test for mange år siden af skole psykologen på oliver.men det var da det mindste problem.troede jeg....kommunen skal først evaluere ham om han er berettiget til de test og det kan tage op til et år.
jeg var så ked af det og så magtesløs hvis han ikke kom i medicinsk behandling hvad så han har kun 2 år tilbage i skolen og hvad så hvad skal der så ske,alle de tanker der er.man render panden mod en mur når man spørger skolen el-kommunen...og så sidder man bare der.
Men i aftes kl.20,30 ringede neologen vi sætter ham i behandling og om 14 dage skal vi op til hende igen for at se om medicinen virker
jeg håber der vil komme mere fokus på de ADD børn da de er en overset gruppe jeg havde ALDRIG hørt om det før.og der er ikke meget at læse om det så nu håber jeg bare at medicinen virker og at oliver vil få det godt.
jeg har selv adhd. mine fire børn har det osse, i mere eller minder grad jeg håber du kan bruge det.
kh eva
Noget som har hjulpet os meget er ændring af kosten - ingen sukker, ingen mælkeprodukter samt minimal gluten og tilsætningsstoffer.
Hold da op hvor det hjalp ham og det kan jeg helt klart anbefale. Jeg tog en sort sæk en dag i januar for 5 år siden og tømte vores skabe for alt det "usunde" som han ikke kunne tåle og begyndte så småt at tilføre nye varer til skabene. Det kan helt klart anbefales!!!! (Kernesund Familie)
Derudover har Kranio-Sakral Terapi (KST) også hjulpet ham meget, og jeg har selv taget uddannelsen for bl.a. at kunne hjælpe min søn.
I min klinik har jeg efterhånden haft en del børn, også børn med ADD, ADHD og Tourette og de har alle fået det betydelig bedre efter behandlingerne. De får selvtillid, ro i kroppen og begynder at komme ud af deres glasklokke. Læs evt. mere om KST og børn på min hjemmeside: www.gladekrop.nu.
Mange hilsner
Anette Lund
Dog er min søns problemer ikke forsvundet med akkupunkturen. Han skal i gang med en uddannelse og det i sig selv er meget svært. Han kan godt klare et lille skoleforløb og få pæne karakterer, men når han så skal ud i det virkelige liv hos en arbejdsgiver, er det straks vanskeligere for ham og han bliver afskediget gang på gang efter kort tid. Nu skal han og jeg, i dag faktisk, på kommunen og have en snak med en sagsbehandler og han skal derefter sendes ud til en arbejdsgiver sammen med en mentor som skal hjælpe ham med at finde ud af "hvordan" man klarer et fuldtidsjob... det kan han ikke klare alene. Vi håber og beder til at det bliver løsningen for min søn og at han derefter kan klare sig selv fremover.
Forhåbentlig har mit indlæg været med til at kaste lidt lys over denne mærkelige tilstand som er så usynlig for omgivelserne, men frygteligt belastende for personen som den går ud over.
Med venlig hilsen
Sanne Andersen
Som forælder til et Tourette-barn og med kursusfaciliteter har jeg taget initiativ til at vi som forældre til børn med ADHD, Asperger, Tourette og andre neurologiske lidelser har et fælles forum såvel online som - når vi når kritisk masse - i form af fysiske netværksmøder kan få kontakt med kompetente fag-ekspertiser.
I er velkomne til at melde jer ind. Håber I kan li' initiativet.
mvh Pernille Svensson
www.potentialeudvikling.dk
For at forsøge at give bud på nogle af de spørgsmål der rejses i det oprindelige indlæg.
ADD, forstået som ADHD uden hyperaktivitet, forekommer ikke så hyppigt. Det kan naturligvis skyldes mange faktorer, fx at det kan være svært at opdage såkaldte negative symptomer (psykiatrisk begreb om en bestemt type symptomer) som dækker over når der er fravær af noget. Fx initiativ. Dette taler ind i noget af det andet du udtrykker undren over og kan være grundet til at de problematikker man kan forstå under hatten ADD ofte kan gå uopdagede hen for de omgivelser barnet, den unge, eller voksne færdes i.
De test der længere nede omtales som vrisk el. lign. formoder jeg henviser til en bestemt evneprøve kaldet WISC (WAIS hos voksne). Den kan bidrage til at afdække nogle af de udfordringer et individ står overfor når det kommer til kognitive aspekter som overblik af forskellig karakter mv. Men som alle test er det kun et øjebliksbillede og bør aldrig stå alene. WISC og WAIS er det jo en intelligenstest og man kan sagtens have ADD med en gennemsnitlig intelligens eller derover. Så i sig selv kan testen ikke sige så meget.
Der findes lige så mange forskellige former for ADD eller ADHD som der findes mennesker der har fået dette navn på de udfordringer de oplever. Vi er alle forskellige og det giver kun mening at den forskellighed vil vise sig i i den måde fx ADD kan komme til udtryk hos forskellige mennesker.
Udgangspunktet bør i min optik altid være det den enkelte beskriver og oplever, med udgangspunkt i hvad der giver mening og er hjælpsomt. At have fokus på det der virker, gøre mere af det og oversætte det til andre sammenhænge som den enkelte indgår i. Den enkeltes viden om sig selv og sin situation skal meget mere i spil omkring psykiatriens og kommunens forståelse af, dels hvad der er problemet, og dels hvad der er hjælpsomt for den enkelte - for vi er alle forskellige, også med ADD.
Litteratur som kan anbefales er:
Nylund (2000) Treating Huckleberry Finn - A narrative approach to working with kids diagnosed ADD/ADHD. Jossey-Bass (forlag)
White (1995) Reauthoring lives, Interviews and Essays. Dulwich Publications (forlag)