ADD - Opmærksomhedsforstyrrelse UDEN hyperaktivitet

Malk2Fact

Gammelt indlæg, men sagen er den jeg er 27 og fik sidste år konstateret ADD. ADD er ADHD dog uden H som udgør hyperdelen. Men når det så er sagt er det ikke helt sandt at hyperdelen er væk. Den er kun væk udadtil, dvs hyperaktiviteten er ligeså stort et problem for en ADD' er som hos en ADHD'er. Hyperdelen hos folk med ADD er (hos mig) indadvendt. Man har let ved at dagdrømme en konstant indre rastløshed der hærger, men som oftest ikke kommer til syne. En person der har ADD er oftest de stille og indelukkede typer, hvilket også gør det svært at ''fange'' dem. Da de oftest fremgår som rolige/generte typer. Dog er der også folk med ADD der er udadvendte og som ikke har samme ''generthed''. Selvom man med ADD til tider føler sig som en tikkende bombe, kommer det ikke ud. Man har som oftest tendens til at gå med tingene inde i sig selv, hvilket også tit fører til depressions lignende tilstande.

De følelser der er forbundet i hvertfald for mig selv, er tit totalt afmagt. Folk kan ikke sætte sig ind i en person med ADD's tanke gang. Hvor meget man end vil det. Der er ikke nogen facit liste over ADD, (eller ADHD) hver diagnose er ''unik'' for den person der for det konstateret. Sætter du to personer sammen der har samme diagnose vil de som oftest kunne finde sammenhæng, men der vil stadig være mange ting der ikke stemmer overens. Lad os antage der var 1000 mennesker med ADD, så var der 1000 versioner af ADD, dog med visse fællesnævnere.

For mit vedkomne gør min hyperdel sig især i dagdrømmeri, eller svært ved at fokusere i en samtale, taber tit tråden fordi jeg bruger alt min fokus på at fokusere og derfor glemmer at følge med. Eller fortæller en historie der leder til en side historie og så endnu en side historie og vupti har man glemt alt om hvad man egentlig var igang med at fortælle. Det lyder som sådan meget harmløst, men når der gør sig gældende konstant og man hele tiden virker som en konfus og ikke tilstedeværende person, kan det ramme på mange måder. Især vil mange oftest lukke sig inde i sig selv med det resultat man hverken kommer af med godt eller skidt.

MissMiu92

Hej, jeg vil blot gøre opmærksom på at traumatiserede børn kan udvise de helt samme symptomer som en der får konstateret ADD.

Jeg fik konstateret ADD, men i nyere score siger det jeg ikke har det, det har forvirret lægen såvel som mig selv, har ikke snakket med psykiateren endnu om den nye score, men jeg lider af hukommelsestab. Lægen var helt sikker på det var en følge af ADD'en, men indtil videre har ADD medicinen ingen effekt på min begrænsede hukommelse.

Jeg fik konstateret ADD fordi jeg 1. glemmer hurtigt og nemt 2. glemmer samtaler jeg egentlig gerne ville huske / aftaler. 3. jeg har besvær med at gennemføre en uddannelse grundet manglende koncentration, 4. jeg tænker alt for meget på for mange ting på en gang, hvor de fleste tænker en eller to tanker, kører min hjerne på højtryk og giver mig en trykkende og ubærlig hovedpine der til tider minder om migræne / små lyn der slår ned hist og her og gør dermed ondt. 5. jeg kan sjældent sidde helt stille, jeg vipper ofte med et ben eller beskæftiger hånden eller andet mere diskret, sjældent sker det dog at jeg kan sidde helt stille, dog ikke lang tid af gangen. 6. jeg snakker meget og hvis jeg ikke får sagt det jeg tænker glemmer jeg det lige med det samme selv hvis det har været vigtigt det der skulle siges. 7. jeg har fået mere kontrol over ikke at afbryde og prøve at lytte men det plejede jeg også at finde meget svært.

Jeg startede med at få ritalin, hvor jeg fik symptomer på at jeg var ved at udvikle andre psykiske sygdomme, jeg fik humør svingninger der sagde spar to, jeg blev vred det ene øjeblik, græd det næste, blev uafsindig træt, for bagefter at være fyldt med energi men let at irritere det var slet ikke til at finde rundt i. Jeg fik bagefter strattera, som jeg skal op i dosis på og jeg håber snart at kunne se resultater da jeg ellers har grund til at tro at jeg har været fejl diagnosticeret trods symptomerne har vist andet. min hovedpine og hukommelse er det der plager mig mest, og det jeg aller helst bare vil have af vejen, da jeg har på fornemmelsen at hvis det kom ud af verdenen ville jeg automatisk få mere overskud og blive langt mere koncentreret om undervisning når man ikke bare sidder i konstant træthed og hovedpine der til tider er direkte smertefuld.

ADHDmor2008

Hej.

Min læge fortalte mig, at der ikke er noget som hedder ADD - Men ADHD uden hyperaktivitet. og at man kunne have en masse vrede som kunne være H i stedet for hyper.

Alle former for ADHD er forskellige, der findes ikke et menneske med ADHD der har den samme historie, måske samme træk, men ingen ikke samme historie.

Jeg er selv under udredning for ADHD uden hyperaktivitet.

Vh

persille1

"UDREDT", hvor jeg hader det ord.

Der er så mange "fine" forkortelser af alt det de stakkels børn fejler. De fleste børn trænger sikkert til at få sund mad med alle de vitaminer, som kroppen har brug for. Samt en barndom , som ikke starter i vuggestuer.
Men nej, de skal fyldes med medicin, som kan ødelægge kroppens organer mere eller mindre.

Børn får ikke lov til at være børn i dag. Deres dag er tilrettelagt.

---

En dag så jeg en mor med sin lille søn. Han var hvid i hovedet og sort under øjnene. Foran drengen stod en tallerken med pommes frites. Ikke andet.

Moderen: Spis, det er din aftensmad. !!!!!!!!!!!!

Mikmak1

Som reaktion på debatten.

Det står skrevet her på Netdoktor, at ADHD hjernen kan beskrives og sammenlignes som en træt hjerne på en normalfungerende person.
Synes det er bedst og kort forklarende over alle andre beskrivelser.

Logisk set kan man antage at den trætte (ADHD) hjerne ikke fungerer optimalt og derfor ikke administrerer at holde styr på stress og opgaver der i det hele taget ville tage pusten fra enhver "normal" hjerne.

En test og et par samtaler kan medføre, at man får stillet diagnosen, som i mit tilfælde. Så får man mest hyppigt amfetamin lignende præparater som behandling. Simpel opstillet. Ingen udbydende blodprøver eller CT-scanning der måske kunne hjælpe en med en bedre forståelse og derved på bedste måde at prøve at ramme den optimale medicinering som tilfældet ville være ved feks. påviseligt hormon mangel. Man burde være så langt lægevidenskabeligt, at man kan påvise hvad hjernen i en ADHD person udskiller og hvad ikke.

Set fra mit synspunkt er ADHD diagnosen gæt- og makværk. Psykiateren burde have en lægefaglig rapport på den pågældende borger fra en læge med speciale i hjernens signalstoffer og anatomi hvori anbefalinger af en videre behandling fremgår.

Det ville skabe bedre tillid til ens diagnose og bedre den evt. medicinske behandling, fremfor man skal forsøge sig frem på en patient med en diagnose der kan sættes spørgsmålstegn ved.

Jeg fik selv diagnosen i 2006 og med tiden mistet min tillid til diagnosen, som skrevet. Jeg mener ikke at jeg får den rigtige medicinske behandling, og jeg mener at jeg er blevet snyd til at tro på, at man kan skematisere og putte mig ind i en kasse uden en ordentlig undersøgelse.

Alle Psykiatere bruger samme usikre skema og hypotese og dvs uanset hvor mange læger og Psykiatere der hmmm u-reder (rigtigt stavet) mig, vil de komme til samme resultat. Hvis man går ud fra at ADHD er medfødt eller opstået omkring fødslen, er det vel en fysisk defekt i hjernen der forårsager "hjerne-trætheden" og kan ikke skematiseres ved "udredning" uden bevisførelse.

Ann1975

Det kunne være rigtig rart at en med faglighed bag sig ville svare på spørgsmålene om ADD, har nemlig en nabo pige med det og er derfor blevet nysgerrig på det

Mikmak1

Man burde kunne måle manglende signalstoffer i hjernen og man burde scanne hjernen så man kan se de berørte områder. Måske er det for dyrt, men man ville komme en egentlig videnskabelig udredning nærmere og måske løse mysteriet ADHD på sigt fremfor de gætterier der udgør hovedparten af diagnoserne.
Ikke mindst give de mange svært berørte et håb for fremtiden og ikke mindst få de mange på førtidspension i arbejde.