Min kone vil have tid for sig selv

kall3kall3

ospekos123 hvad er der sket? Håber I har fundet ud af det.

ensomheden1

Kære kvinde5

Din historie lyder fuldstændig som min...Dog har vi "kun" været sammen i 11 år og har 2 mindre børn.

Hvordan er det gået hos jer?

Skriver ikke så meget lige nu, da jeg helst ikke vil identificeres:)

Kvinden5

Vi har fundet ud af det, men det har været og er stadig en hård proces.
Min mand havde været utro i lang tid:( Der er ingen tvivl om, at min mand har haft en mega midtvejskrise.
Har altid tænkt, at skete det for mig, så var det slut og ud, men når man står i situationen, så er det pludselig en anden ting.
Vi bliver sammen og umiddelbart har det styrket vores forhold og knyttet os tættere sammen. Vi har aldrig haft modgang før, så måske det også var en øjenåbner for os begge. Vi har begge ansvar for at tingene fungerer og kærligheden holdes varm.
Jeg vil sige, at det ikke er noget man blot kommer over og der skal arbejdes fra begge parter. Men er man enige om, at det er ens ægteskab og langvarige kærlighed man tror på og gerne vil, så er der noget at bygge på.
Skriv hvis jeg kan hjælpe dig i din proces - nogen gange skal der andre øjne på før man kommer videre.
Vi har brugt vores meget tætte og gode venner og har haft rigtig god støtte i i dem i det her. Min mand har også gået i terapi for at få bearbejdet, hvorfor han kunne ende, hvor han gjorde. Det har været godt for ham på mange andre områder også.

ensomheden1

Til kvinden5

Hvor er jeg glad for at høre det. Vi har også besluttet at kæmpe for forholdet, men jeg tvivler på at min mand tror at det kan lade sig gøre - at han kan finde kærligheden igen. Vi går til terapi sammen og det kan også være at vi skal have noget individuelt.
Men mand, hvor er det hårdt at genfinde den naturlige stemning i hverdagen. Man går ligesom rundt om den varme grød hele tiden og vejrer hver eneste bevægelse og analyserer og tolker på hvorfor han/hun gjorde sådan lige der.
Jeg knækker sammen hvert andet øjeblik og det er jo heller ikke ligefrem opløftende for genskabelse af respekt og attrå for den anden at se en grædepil hvert femte minut.
Jeg synes det er hårdt og tager gerne i mod fif af enhver slags:)

spider68

Hej kvinde5 jeg tænkte netop på om din mand var begyndt at gå ud og finde sin mandom anden sted, ved at bevise at der stadig er andre kvinder der falder for ham, når vi bliver usikkere i vores forhold, når hverdagen bliver for kedelig, og det er svær at tale med hinanden om sine føelser, begynder vi af natur instinkt, at se om der stadig er andre der kan se man er lidt lækker, flirter mere med andre i samtaler, når man er i byen, så er der som regl, noget der ikke køre så godt i parforholdet, man bliver uvenner, over hinanden, og jalue, men det skaber da liv i parforholdet, men negativ energi. når disse ting opstår, er det godt som i har formået at være sammen igen på kærligheden, det var det han ikke kunne mærke før han var borte fra dig. og kom tilbage til dig. så for jer er det rigtigt, og det kan føeles meget forkert at have sex med en indimellem et forhold der ikke er afsluttet, føelserne er ikke for det menneske , man er sammen med, og det burde være sin tidligere kærste, kone, mand der er pause fra.

Det du beskriver kunne lyde som han har en lille depression, sammen med, det kan have gjort han har mistet sin selv værd. tillid, er meget træt, men han er også meget overladt til at være helt alene efter sit arbejde, måske det ikke er ham, at være så meget selv. mange mænd er faktisk meget afhænig af at være tæt på deres kone, og vide hvor hun er, og føeler kun deres eget selvværd, og de gør noget nytte fulgt, når deres kone, er der sammen med dem. også til udearbejde, have arbejde mm, vil de gerne have at konen også deltager, eller ser de laver noget, og mange mænd har brug for at blive anderkendt for de små ting de gør godt. så måske han også skal have andre arbejds former, og være mere hjemme hos jer, så frister det ikke så meget at have noget andet, at udfylde ventetiden med, for at komme hjem til jer, du må tale mere med ham, spørge mere hvad han har lyst til. hvad han ønsker, at tage på udflugter, gå i biografen, i må begynde at lave ting som i gjorde da i var nyforelskede, alt det som i dengang så en fordel i hinanden på, og glæde ved at besøge steder sammen, det har vi alle brug for igen, at nyde livet, at finde noget af ungdommen frem indeni. fantasien, eventyr, siden, så vores voksenliv med arbejde, hus, bil, børn, husholdning ikke bliver en kedelig hverdag hvor alt er faste kedelige rutiner, så er der ingenting at sige til hvor mange år bliver dette ved, det er da svært, hver år er næsten ens, der sker ikke meget fornyelse. vi bliver kun ældre. og ja alderdommen ser vi i speglet hver dag, men hvis der er lidt fest og farver på dagen lidt udflugter, noget at foretage sig, ja så bruger vi heller ikke så meget tid foran spejlet og dunker og selv i hovedet, så prøver vi at kunne se dejlige ud alligevel selv om årgangen ændre sig, men det der er vigtigt, er at føelsen indeni stadig føler sig ung, og frisk på livet, frisk på kærlighed, og oplevelser. i har et barn sammen, så kunne i sammen alle 3 tage til steder for hele familien kunne have glæde af forlystelser. så i har nogle fælles oplevelser, kun fantasien sætter grænser, på turist berue, kan i få kataloger over steder i hele danmark, med aktiviteter, livet er for kort til at kede sig i længden. held og lykke

spider68

Hej ensomheden1, det er fint i har fået terapi, jeg tænker det er vigtigt i hver får hver jeres terapujt, for der er ting i begge ikke får sagt , fordi der er ting som vi aldrig kan dele med vores mand, kone. som er privat for os. så det er vigtigt i hver især få sagt det i føeler, og er kede af, frustreret over, det lyder meget til at i er to mennesker der ikke kan tale sammen med ord, det skal i først have lært. istedet for at dømme hinanden på hvad i gør, og tro det er derfor, eller betyder det, det er ikke sikkert det din mand gør , betyder det samme som du har fået at vide det står for. så der skal du bare være uforstående hvergang, og sige hvad betyder det du gør. hvordan skal jeg forstå det det du siger. du må vise mig hvordan, så i hele tiden spørge hvad du ikke forstår, eller selv tænker det betyder nok sådan, men nej,så misforstår i hinanden hele tiden. og kan ikke mødes og vise respekt og føle kærligheden, hvis vi ikke er meget i tæt kontakt , eller ser en charme fra ægtemanden, eller konen i gammelt forhold, kan det være svært at mærke forelskelsen, men kærligheden er en anden størelse, det er omsorg, tillid, hensyn, venlighed. så jeg tror kærligheden er der, men det er forelskelsen i skal mærke om den stadig er der. men den kommer ved nærhed. istedet for at tolke så meget, på hinanden, kan i sætte jer ned i sofaen, sammen, og bare holde i hånden, uden at sige noget, og se på hinanden, det kan også løse op for noget der er svært at få hul på. og bare føle, så gør det ikke noget du græder lidt, når du viser ham din kærlighed, men at holde i hånd, han er en mand, så han vil måske holde sine tåre tilbage, men det kan du se hvis han går væk om han er tavs, og skal væk og græde, eller han tørre øjnene, så har han stadig føelser. du er mere følsom, derfor du græder mere, over det. og hus det er ikke din mand der gør dig ked af det, det er dine føelser der gør ondt , når din mand siger eller gør noget, som dine føelser mærker, og du inde i dig ikke kan lide, så derfor bliver du ked af det, eller vred, men det er ikke andres skyld at du bliver såret, det er det vi altid siger til vores kæreste eller mand, og giver dem skylden for det, men det er vores egen følsomhed der gør vi græder. så vi må lære selv at tage ansvar for vi bliver kede af det, og ikke beskylde hinanden. men lytte til hinanden, det er det allersværreste vi kan , og det er det vi skal træne os i hver dag, og lære vores børn, eller hvis vi ikke kan lytte, skal sige til vores partner, jeg kan desværre ikke lige nu, jeg siger til når jeg er klar, bare at lade som om man lytter, og ordene fra,personen,bliver kedelige at høre på, pludselig er det selve personen der er noget helt galt med og man begynder at hade personen, bare fordi, at den der lytter ikke bare sagde nej, jeg er desværre ikke en god lytter, jeg kan ikke rumme dine tanker, lige nu, har du en anden du kan tale med. nogle ting kan man ikke tale med sin kærste kone, mand om det er bare en ven, veninde eller psykolog man må tale med for ikke at belaste forholdet. det er nok dig der skal tage skridtet, at gå til din, mand, eller spørge ham. da mænd ikke automatisk starter af sig selv, de skal ofte guides til nye ting, så du skal være rollemodel for nye ting, der skal ændres, og hans terapuit. så få at vide af din terapujt når du er alene med en, hvad du kan gøre hjemme i hjemmet for at ændre nogle ting, og kom tættere på hinanden, og tale sammen. held og lykke

janravn77

Det startede med at min hustru isolerede sig mere og mere med computeren. Jeg måtte ikke se hvad hun skrev eller med hvem hun skrev. Det endte med at jeg råbte vagt i gevær og bad om en forklaring.

Hunn sagde at hun vidste ikke om hun elskede mig mere. Hun vidste ikke hvor hun var om 5 dage . . . Jeg troede at vi havde det godt med hinanden. (vores sexliv var fantastisk når hun havde overskud, hun har kroniske smerter)

Dette resulterede naturligvis i følelser så som desperation, afmagt modløshed etc.

De næste dage forsøgte jeg at kræve at vi fik lidt kvalitets tid sammen ellers kunne vi jo ikke rigtig finde hinanden igen. Men det blev altid sådan noget tvangshygge og hun havde en aftale på nettet med en kl 21 som hun skulle chatte med.

Fo at gøre en lang historie kort så ønskede hun ikke at lukke mig ind i hendes liv igen for så ville det jo være sværer at sige nej det går ikke med os 2. efter 4 turbolente uger sagde hun nu ved jeg om jeg vil have dig eller ej og svaret er Nej.

Det skal lige siges vi har været sammen i 12½ år og har 3 børn under 6 år.

Efterfølgende bad hun om hun ikke kunne tage på ferie (en afbudsrejse) om en måned eller 2. Jeg var dum og sagde ja og dagen efter havde hun købt en rejse til om en måned (ikke en afbudsrejse) 3 dage efter finder jeg ud af at hun skal ned til ham (i algeriet) hun havde flirtet med i de uger hvor hun ville finde ud af om det skulle være os.

Jeg hidsede mig lidt op over at hun reelt set bare opgav istedet for at kæmpe for vores ægteskab, vores børn, og hun havde været mig utro.

Alle i vores omgangs kreds ryster på hovedet har da haft overvejelser om hun var blevet psykisk syg.

I alt dette her har jeg bekræftet min kærlighed overfor hende, i starten fik jeg skyld for alt men her bagefter siger hun at jeg har måske 5 ting hun kunne sætte fingeren på men 1000 ting som jeg havde gjort som beviste min kærlighed til hende. Så det var hende det var galt med . . . ingen følelser for mig.

Jeg hader bare det at hun ikke ville kæmpe, vi havde så mange drømme sammen og var ved at få realiseret den største.

Nu her bagefter kan jeg jo bare sige at hvis ikke vi er sammen så skal hun jo heller ikke have mine penge. Så hun kommer til at sidde hårdt i det. Men nu var detikke mig der havde været utro og når hun køber rejse ned til ham, så må han squ hjælpe hende og ikke jeg økonomisk.

Der er ikke så meget at sige til dette indlæg da det er forsent at gøre noget. Hun ønsker ikke mig i hendes liv så den eneste grund til at jeg forsøger at have et godt forhold til hende er for børnenes skyld (hun sagde også at det var for hårdt med børnene derfor vil hun gerne være alene mor for så havde hun kun børnene halvdelen af tiden).

men held og lykke der ude I brave mænd og kvinder som dog tør kæmpe for ægteskabet.

Kvinden5

Hej ensomheden1.
Jeg har tænkt en del på dig. Håber, at du og din mand er kommet tættere på hinanden igen.
Jeg kan sige, at for vores vedkommede, så er der lys forude! Det er stadig en kamp at genskabe tilliden og troen på, at det ikke sker igen, men for hver dag der går - så bliver båndet mellem os stærkere.
Nogle gange har jeg da været ved at give op og bare kaste håndklædet i ringen og umiddelbart, er det jo også et ret normalt mønster i denne proces, og det er hårdt, men det er en del af det at komme hinanden nærmere. Jeg vil bare sige til dig: Kæmp det bedste du har lært og gør, hvad du kan for at genskabe ægteskabet med din mand. Det er hårdt og det tager tid! Dog er det det værd og jeg er sikker på, at tør I tage den kamp, så kommer I også styrket ud på den anden side med en større kærlighed til hinanden og en større selvtillid og et større selvværd hver især. Held og lykke og god kamp.