Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Tingene har udviklet sig lidt.
Hun har fået en lejlighed, men hun bliver her i hverdagene ved børnene og jeg.
Der går 2 måneder før hun flytter, så det er længe at have hende i huset. Der har været en ejendommægler ude og vurdere huset, og jeg håber/tror vi bliver enige for børnenes skyld, da jeg jo overtager hele familien alene incl. hus. Jeg/vi er heldigvis stillet godt økonomisk, så mine spekulationer er mere følelsesmæssige. Børnene er glæde, da hunden så fortsat kan beholdes. Den yngste ser frem til at skal være alene med mig og storesøster. Jeg føler stadigvæk at gulvtæppet er trukket væk under mig, men hun er fast besluttet på skilsmisse og jeg finder det formålsløst at begynde en diskussion, da jeg ikke ved hvilken indfaldsvinkel jeg skal bruge, når udgangspunktet er skilsmisse. Men efter forholdene snakker vi godt sammen. Jeg dækker stadigvæk hendes daglige snakkebehov, som primært går ud på at spørge ind til dagen på arbejdet, som vi altid har vendt og snakket om.
Carina70 du spørger om hvad jeg selv vil? Det ved jeg faktisk ikke. Men hun er fast besluttet på skilsmisse, så det er vel som det er. Og det må jeg naturligvis respekterer. Jeg ser også nye muligheder med at besøge rejsemål, hun ikke har haft lyst til. Og engang om en del år en dejlig pige som kæreste. Men ikke forløbig.
Jeg øver mig på at blive en attraktiv mand, ikke for hendes skyld, men fordi det styrker mit selvværd og giver en rar fornemmelse. Jeg har da altid været ren og pæn person, men den får lige en ekstra tand. Mon ikke det er en normal reaktion under omstændighederne?
Helge du skriver at det er en god ide med listerne, for at finde vores supplerene punkter og gode og dårlige sider. Jeg tror bare ikke tiden er til det lige nu. Men der går 2 måneder før hun skrider, så hvis jeg finder en periode hvor det virker passende vil jeg prøve at bringe det på banen. Jeg tror bare ikke hun er modtagelig for den slags. Det er lidt kedeligt at lave listen alene, men tror det kan gavne.
Henrik
Mvh
Helge
hvor i hver især kunne udtrykke hvordan i føler overfor hinanden --de har den rette teknik til at stille spørgsmål--og få jer til at åbne op og se hvad det er der sker imellem jer ---det kunne også bruges hvis i vil skilles som venner ---
og hvis du vil lave de li´ster der er talt om --er det ikke noget at lægge ud på nettet --til alles beskuelse --det er ikke noget der rager alle andre --end jer selv ---undskyld min mening
men jeg er glad på dine vejne at du tager det med oprejst pande ---men selv følgelig har du det ikke godt --men efter tid kommer råd ---og som du siger at du får mulighed for at leve det liv du gerne vil---og så kan din kone leve det liv hun vil ---så føl efter i din mave --om det her ikke ender godf---
venligst
Jeg ved ikke om jeg tager det med oprejst pande, det gør sgu ondt helt ind i sjælen da vi har kendt hinanden i halvdelen af vores liv. Du har ret i, at selvom vi skal skilles vil det være rart at få snakket ordentlig ud, men jeg tror ikke hun vil ofre penge på det, da hun er afklaret. Min bekymring lige nu er, om jeg skal fortsætte for "fælles liv" i huset med 2 tennagebørn hund, hus og have uden hende. Tænker meget på at det er bedst for børnene, den lille glæder sig til at være her uden mor. Men mon ikke han også får en nedtur?
Henrik
det undrer mig lidt at en mor vil væk fra det hele og bare overlader sine børn til faderen---
selv om det er svært så indstil dig på et liv med børnene og dig i huset ---
du må lave en masse ting med dine børn så i kan komme videre ---
start med at tage dem med på dejlige rejser --lær dem at elske det ---
vi har altid rejst meget med vores børn --vi startede da de var 3 og 6 år
vi startede med skrå telt --villa telt camping-vogn charter rejser ----
og det har de så ført videre til deres familier
en dag skal du ud at rejse for dig selv --og møder måske en god rejse veninde der ----
men rom blev ikke bygget på en dag
det liv ændrer sig heller ikke på en dag --men du må arbejde med det ---
som jeg forstår er du ikke helt ung --men heller ikke gammel --så livet har meget til dig endnu ---
et godt råd --du skal ofre nogle penge på dig selv --find en god psykolog --som du 1 gang om ugen kan gå hen til og læsse alle dine bekymringer af på ---for der er mange ting som du ikke kan tale med dine børn om----
du skal nok komme videre ---hilsen----
Det kan føles kaotisk, når man står i den situation, som du gør, hvor det hele er nyt endnu. Altså hele ens liv bliver vendt op og ned, uden man synes, at man selv har indflydelse på det. Eller selv har valgt det.
Men selvom det ikke ser sådan ud lige nu, så lover jeg dig, at du kommer igennem det. Det tager bare den tid, den slags nu tager.
Du er allerede begyndt at se de nye muligheder og se fremad i det små, kan jeg forstå? Lige pludselig har du vænnet dig til din nye situation, og kan for alvor se de nye muligheder.
Og for din egen skyld, så skal du få snakket ud med din kone, så du ikke skal slås med uafklarede spørgsmål i dit nye liv, som sikkert bliver lige så godt som det du går fra (eller måske bedre!?)
De fleste mennesker, har prøvet det du gennemgår nu (incl. mig selv), så du er ikke alene. Nogle sidder endda i nøjagtig samme situation som dig lige nu! Du er absolut ikke alene om, at have de følelser du har. Og man KOMMER igennem det, selvom det måske ikke føles sådan pt.
Men nu er det ved at være sommer. Du fortæller, at økonomien er god nok, så måske skulle du tage ud i verden og se dig omkring i sommerferien, og få et nyt perspektiv på livet? Eller bare slappe af, og tage dig af dig selv og dine behov?
Så jeg føler ikke det giver mig den store selv indsigt.
Det er svært at forholde sig til noget så mange år tilbage og den præcise situation. Men da der kun er få episoder hun nævner er min konklusion, at vi egentlig har haft det godt sammen det meste af tiden. Hun var også ansvarlig for hendes liv, også for 15 år siden, og måtte da have taget tingene op dengang.
Endnu engang tak for de gode "kom videre ord".
Henrik
Du skal tage fat i hende og fortælle, at du ikke kan bruge alle de gamle konflikter til noget, når I står i denne situation, hvor der kommer så gamle problemer op.
Men jeg ved godt hvordan det er, at hænge i fortiden og ikke kunne komme videre. Det er ikke for tøsedrenge... Så få noget hjælp udefra!
Jeg tror, at I hver i sær har jeres egen udlægning af virkeligheden. Hendes virkelighed er måske en helt anden end din. Og den ene er ikke mere rigtig end den anden.
Så med alt det du fortæller, så synes jeg også, at en tur i parterapi er det eneste rigtige. I har jo også børn, som skal leve videre med jeres beslutninger, så I bliver nødt til at ofre tiden og pengene på, at få snakket ordentligt ud. Uanset hvordan det ender. Jeg tror ikke på, at I kommer videre i jeres snak, uden at have en eller anden, der styrer det for jer.
Du skal tage fat i hende og fortælle, at du ikke kan bruge alle de gamle konflikter til noget, når I står i denne situation, hvor der kommer så gamle problemer op.
Men jeg ved godt hvordan det er, at hænge i fortiden og ikke kunne komme videre. Det er ikke for tøsedrenge... Så få noget hjælp udefra!
Jeg tror, at I hver især har jeres egen udlægning af virkeligheden. Hendes virkelighed er måske en helt anden end din. Og den ene er ikke mere rigtig end den anden.
Så med alt det du fortæller, så synes jeg også, at en tur i parterapi er det eneste rigtige. I har jo også børn, som skal leve videre med jeres beslutninger, så I bliver nødt til at ofre tiden og pengene på, at få snakket ordentligt ud. Uanset hvordan det ender. Jeg tror ikke på, at I kommer videre i jeres snak, uden at have en eller anden, der styrer det for jer.
Jeg fik hende dog afsløret i utroskab og forelskelse i en anden mand (selvfølgelig er kollega fra hendes arbejde) og det gør jo tingene svære. Så er man bestemt ikke attraktiv når med viser sin frustration og vrede hvilket jo bare virker selvforstærkende og bekræfter hende i sit valg.
Jeg er efter 4 uger nu overpå og kan sove normalt om natten. Hun har fundet en lejlighed men mener stadig at hun ikke kan genfinde gnisten, er stadig forelsket i en anden og tror at hun laver det rigtige valg
Jeg har gjort hvad jeg kunne for at fortælle hende hvor overasket jeg er, at jeg elsker hende og at jeg troede at vores ægteskab da var så meget værd, at det kan og bør redes. Et ægteskab, som af alle andre end hende blev anset som næsten perfekt. Eneste negative, er efter min mening, at der var gået lidt rigelig "hverdag" i den...
Så nu vil jeg leve livet, fokusere på mig selv men samtidig afvente hvad der mon kommer til at ske. Men jeg skriver egentlig også til dig Henrik, for at du eventuelt kunne give en status her næsten 1 år senere. Hvad er der sket og hvordan har du det ?