Hej!
Jeg har haft spiseforstyrrelser i over 10 år.. både anoreksi og bulimi.
Som teenager var jeg ved den ene psykolog efter den anden, men jeg var ikke motiveret for at blive rask. Fik også antidepressiver, som blev brugt i forbindelse med behandlingen. Jeg brugte meget tid på at tænke over, havd der var sket for mig, siden jeg var blevet syg, og troede seriøst ikke, at jeg ville blive 20 år.....
Det lykkes mig at tage studentereksamen og videregående uni-uddannelse, mens mit liv var styret af spiseforstyrrelser. Skiftevis spise og sulte, gik ambulant ved psykiater på sygehuse samtidig, men fordybede mig ikke i behandlingen, som dengang også var noget til grin!!!!!
Så jeg levede med det, da jeg kom til at ligge rimeligt stabilt vægtmæssigt - sådan lige mellem undervægtig og normalvægtig, og kun tabte mig, når jeg blev meget stresset.
Jeg fandt en kæreste, fik job, købte hus............... vi begyndte at tale om børn, men mine menstruationer var hørt op for mange mange år siden.
Så mistede vi vores hus ved en "katastrofe", og blev "evakueret" , og jeg fik post traumatisk stresssyndrom. Endelig bad jeg selv om hjælp, da jeg slet ikke kunne kende mig selv og fik angstanfald. Jeg så en bog på bibliteket, som hed "spiseforstyrrelser" af en canadisk psykolog, og den åbnede virkeligt mine øjne. Jeg kom i et kognitiv terapi-forløb (lidt over 1 år) på sygehuset, og fik en psykolog, som jeg ikke var "bange" for, og som jeg lovede at være fuldstændig ærlig overfor.
Med hende fik jeg bygget mig selv op igen, fandt ud af hvad det var der gjorde ondt indeni, selvom det altid havde været et mysterie.
Det er idag 5 år siden. Jeg kan spise det meste idag, vejer mig aldrig, og ligger faktisk på min idealvægt, og har det fint med det. Jeg spiser sundt, men faktisk hvad jeg har lyst til. Jeg kan spise hvad der bliver serveret til fest uden at skulle på toilettet bagefter.........................
De skader jeg har fået er slap mavemund - tilbageløb af mavesyre, svære syreskader på mine tænder og hormonforstyrrelser, som har gjort at vi måtte have hjælp til at få barn nr 1 og at jeg igen er i hormonbehandling for forhåbentlig, at blive gravid igen.
Håber dette kan give håb til andre i samme situation.
Omsorgssvigt er mange ting ikke bare seksuelle overgreb
Der er forskel på hvor følsomme man er, og hvad man kan "tåle"
Selvtillid bygges op i barndommen
Kan anbefale den bog der hedder "spiseforstyrrelser", men kan desværre ikke huske forfatteren, men det var en canadisk psykolog ( kvinde)
Kommentarer
Jeg har haft spiseforstyrrelser i over 10 år.. både anoreksi og bulimi.
Som teenager var jeg ved den ene psykolog efter den anden, men jeg var ikke motiveret for at blive rask. Fik også antidepressiver, som blev brugt i forbindelse med behandlingen. Jeg brugte meget tid på at tænke over, havd der var sket for mig, siden jeg var blevet syg, og troede seriøst ikke, at jeg ville blive 20 år.....
Det lykkes mig at tage studentereksamen og videregående uni-uddannelse, mens mit liv var styret af spiseforstyrrelser. Skiftevis spise og sulte, gik ambulant ved psykiater på sygehuse samtidig, men fordybede mig ikke i behandlingen, som dengang også var noget til grin!!!!!
Så jeg levede med det, da jeg kom til at ligge rimeligt stabilt vægtmæssigt - sådan lige mellem undervægtig og normalvægtig, og kun tabte mig, når jeg blev meget stresset.
Jeg fandt en kæreste, fik job, købte hus............... vi begyndte at tale om børn, men mine menstruationer var hørt op for mange mange år siden.
Så mistede vi vores hus ved en "katastrofe", og blev "evakueret" , og jeg fik post traumatisk stresssyndrom. Endelig bad jeg selv om hjælp, da jeg slet ikke kunne kende mig selv og fik angstanfald. Jeg så en bog på bibliteket, som hed "spiseforstyrrelser" af en canadisk psykolog, og den åbnede virkeligt mine øjne. Jeg kom i et kognitiv terapi-forløb (lidt over 1 år) på sygehuset, og fik en psykolog, som jeg ikke var "bange" for, og som jeg lovede at være fuldstændig ærlig overfor.
Med hende fik jeg bygget mig selv op igen, fandt ud af hvad det var der gjorde ondt indeni, selvom det altid havde været et mysterie.
Det er idag 5 år siden. Jeg kan spise det meste idag, vejer mig aldrig, og ligger faktisk på min idealvægt, og har det fint med det. Jeg spiser sundt, men faktisk hvad jeg har lyst til. Jeg kan spise hvad der bliver serveret til fest uden at skulle på toilettet bagefter.........................
De skader jeg har fået er slap mavemund - tilbageløb af mavesyre, svære syreskader på mine tænder og hormonforstyrrelser, som har gjort at vi måtte have hjælp til at få barn nr 1 og at jeg igen er i hormonbehandling for forhåbentlig, at blive gravid igen.
Håber dette kan give håb til andre i samme situation.
Omsorgssvigt er mange ting ikke bare seksuelle overgreb
Der er forskel på hvor følsomme man er, og hvad man kan "tåle"
Selvtillid bygges op i barndommen
Kan anbefale den bog der hedder "spiseforstyrrelser", men kan desværre ikke huske forfatteren, men det var en canadisk psykolog ( kvinde)
mvh MIG
Håber dette kan muntre