Depression.
Hej allesammen,
Jeg er en ung gut på 21år.
- Og for en 5-6 måneder siden fik jeg konstateret en svær depression, jeg synes virkelig det er uhyggeligt at man kan have det sådan.. At man kan føle sig så bange, og værdiløs.
Jeg er under behandling nu.. Og får et medicin der hedder Citalopram, jeg har tidligere været på Ciprelex, og har fået sovemedicin for søvn besvær. Men jeg har stadigvæk søvnproblemer. Men ikke i så slem grad mere.
Enkelte aftner flyver mine tanker bare derud af. Og jeg tænker på hvordan dagen er forløbet.. Men det er som om at mine dage kun er dårlige og der kun sker negative ting.. Jeg ved godt jeg ikke er så langt i min behandling endnu.. Men jeg er ved at være så træt i mit hovede.. Jeg kan ikke rumme mere af alt det her.. Man kan vel godt sige at jeg er ved at opgive..
Der er så mange ting der gør at jeg render med konstant skyldfølelse.. Hvad gør man ved det?
Men jeg går jo også sygmeldt fra min læreplads.. Hvilket jeg har rigtig dårlig samvittighed over.. Føler ikke jeg udfører mine dagelige pligter.. Hvilket resultere i at mine dage bliver rigtig dårlige med en masse negative tanker..!!
Men jeg har rigtig svært ved at komme ud med sådan nogen ting her. Så håber at høre fra nogen..
Mvh. Daniel
Jeg er en ung gut på 21år.
- Og for en 5-6 måneder siden fik jeg konstateret en svær depression, jeg synes virkelig det er uhyggeligt at man kan have det sådan.. At man kan føle sig så bange, og værdiløs.
Jeg er under behandling nu.. Og får et medicin der hedder Citalopram, jeg har tidligere været på Ciprelex, og har fået sovemedicin for søvn besvær. Men jeg har stadigvæk søvnproblemer. Men ikke i så slem grad mere.
Enkelte aftner flyver mine tanker bare derud af. Og jeg tænker på hvordan dagen er forløbet.. Men det er som om at mine dage kun er dårlige og der kun sker negative ting.. Jeg ved godt jeg ikke er så langt i min behandling endnu.. Men jeg er ved at være så træt i mit hovede.. Jeg kan ikke rumme mere af alt det her.. Man kan vel godt sige at jeg er ved at opgive..
Der er så mange ting der gør at jeg render med konstant skyldfølelse.. Hvad gør man ved det?
Men jeg går jo også sygmeldt fra min læreplads.. Hvilket jeg har rigtig dårlig samvittighed over.. Føler ikke jeg udfører mine dagelige pligter.. Hvilket resultere i at mine dage bliver rigtig dårlige med en masse negative tanker..!!
Men jeg har rigtig svært ved at komme ud med sådan nogen ting her. Så håber at høre fra nogen..
Mvh. Daniel
Kommentarer
Du skal vide, at du ikke er den eneste der har (haft) det sådan! Og som det gik for os andre vil det også gå for dig: Med tiden dukker lyspunkterne op og tomheden, angsten og tristheden mindskes. En dag vil det med undren gå op for dig, at depressionen ikke har været til stede en tid - og du vil smile for dig selv.
Jeg kan ikke fortælle dig hvornår det sker, og jeg kan ikke love dig at det værste er overstået. Men jeg KAN love dig, at NÅR du er kommet gennem dette, så vil du have en helt ny respekt for din tilværelse og have en stor indsigt i dig selv såvel som andre som vil hjælpe dig til at bringe balance i livet.
Hvis du går hos praktiserende læge, vil jeg opfordre dig til at bede om en henvisning til psykolog eller psykiater. Og sørge for at bruge din læge/behandler og få sat ord på tankerne og følelserne.
Sørg for at få så meget forårssol som muligt. Når du ikke orker at gå udenfor, så prøv om ikke du kan finde et sted i dit hjem hvor du kan sidde med vinduet åbent og lade solen skinne på dig.
Bed din læge om at tage en blodprøve for at kontrollere dit D-vitaminniveau; og tag tilskud hvis det er for lavt.
Motion samt sund, varieret kost er ligeledes guld værd i kampen mod depression. En ultrakort spadseretur (også bare lige rundt om hjørnet) er bedre end ingenting og en frossen grøntsagsblanding skulle være lige så sund som en af slagsen lavet fra bunden.
Prøv at finde på et par ting som gør dig bedre tilpas, og ty til dem når det hele ser sort ud. Et varmt bad, lave en kop te, synge en sang, ringe til én og sige hej, lave åndedrætsøvelser, lave 10 englehop, tage opvasken, lave strækøvelser eller løse kryds-og-tværs/suduko er alt sammen ting som du kan bruge til at vriste dig løs af de tunge tanker. Det drejer sig om at distrahere din krop/hjerne. Blot det at gøre det et par minutter kan i mange tilfælde hjælpe.
Venligste hilsner herfra!
Anna har vist skrevet de vigtigste ting om, hvad man selv kan gøre, så jeg vil koncentrere mig om skyldfølelsen og den dårlige samvittighed, som ser ud til at fylde meget.
Min erfaring er, at skyldfølelse simpelthen er en del af sygdommen svær depression. Jeg kender det fra mine egne depressioner og fra min families depressioner. Vi har alle været plaget af skyldfølelse, selv om der absolut ikke var nogen rimelig grund til at føle skyld.
For sagen er jo, at du ikke kan gøre for, at du er blevet syg. Hvis du havde et brækket ben i gips, ville du med god samvittighed være sygemeldt fra din læreplads, og du ville med god samvittighed springe over den del af de daglige pligter, som man ikke kan udføre med et ben i gips.
Sådan er det også med en sygdom som depression. Ingen kan bebrejde dig noget. Ingen kan forvente noget af dig – andet end at du forsøger at være god ved dig selv, mens du venter på, at behandlingen skal virke.
Alle disse ting ved du selvfølgelig godt. Men det forhindrer ikke, at skyldfølelsen kommer, for den er jo en del af sygdommen.
Og de negative tanker, som du også nævner, er også en del af sygdommen.
Du spøger, hvad du kan gøre ved det.
Det bedste, man efter min erfaring kan gøre, er at lade begge dele passere, uden at fokusere særligt på det. Når du mærker skyldfølelsen, så prøv bevidst at tænke på noget andet. Undgå at ”ruge” over skyldfølelsen.
Når du mærker negative tanker, så lad dem passere, uden at gøre et stort nummer ud af dem.
Det er den bedste metode, især når du er så træt. Når du begynder at mærke tegn på, at energien kommer mere i bevægelse i stedet for at være ”fastfrossen” og stivnet og blokeret, så prøv at vende energien udad. Depression kan nemlig godt ud fra en bestemt anskuelsesmåde anses for at være indadvendt aggression eller indadvendt vrede. Hvis du kan vende denne indadvendte vrede udad, i stedet for at rette den mod dig selv i form af skyldfølelse, så er du på rette spor.
Når jeg gik tur under depressioner, gik jeg tit og slog i sneen med en pind, og når jeg kom til stranden eller i skoven i blæsevejr, kunne jeg godt finde på at råbe og bande. (Bølgerne og de susende træer overdøvede min råben, så ingen hørte mig).
Det er, hvad jeg har gjort ved skyldfølelse og negative tanker, og det virkede. Men det var selvfølgelig ikke noget, der var muligt at gøre i den allerførste tid af depressionen. Det kom først efterhånden.
Ud over det, så kan jeg varmt støtte Annas råd om at blive ordentligt lægeundersøgt, hvis du ikke allerede er blevet det. Specielt er det vigtigt at få målt dit D-vitamin-niveau. Det lader til, at eksperterne bliver mere og mere klar over, at D-vitaminmangel er en vigtig årsag til mange sygdomme, herunder depression. Desværre er der nogle praktiserende læger, der endnu ikke ved det.
Jeg kan absolut støtte Annas forslag om, at du får hjælp, ud over medicin. Det er jo nødvendigt, at årsagen eller årsagerne til depressionen bliver fundet og behandlet. Det er ikke nok, blot at forsøge at fjerne depressions-symptomerne med medicin.
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen
- Jeg må ærlig talt sige at jeg fik mere svar end hvad jeg selv havde regnet med..
Men jeg ser et stort problem med min psykiater.. Det er som om når jeg siger til ham jeg har det dårligt, skal jeg bare have noget nyt medicin.. Jeg mister sgu også selvtillid af at skulle tage alt den medicin.. Og så virker det faktisk ikke engang!
Min sagsbehandler har sat mig, tilmeldt mig, et program der hedder Quickcare, kender i det ? Men kan lige forklare det kort.
Jeg træner 4 dage om ugen af 2 timer om dagen.. Så motion får jeg massere af.. Og det er også højdepunkterne når jeg er dernede..
Men jeg vil prøve at få målt mit vitamin niveau..
Men er glad for de svar jeg har fået.. Det sætter jeg rigtig stor pris på..
Mvh. Daniel
De fleste psykiatere beskæftiger sig ikke med årsagerne til problemerne men giver bare en recept på medicin. Medicin kan (efter min mening) være godt og nødvendigt i visse tilfælde men når det står alene (uden samtaleterapi), bliver det kun symptombehandling.
Jeg tror, at der er meget bedre mulighed for, at du kan få det bedre v.h.a. samtaleterapi hos en psykolog eller en terapeut, hvor man kan forsøge at finde årsagerne til, at du har det dårligt.
Nej, jeg kender ikke det program, du omtaler. Men det er jo godt, hvis du føler, at det hjælper dig.
Hilsen Helene
Jeg kan da også godt se det smarte i medicinen hvis det altså virkede..
Men ja, det er underligt.. For nogen dage tænker jeg over hvad problemet egentlig er ? Det kan lægge helt tilbage fra min barndom.. Men jeg kan faktisk ikke huske det helt store fra den..
Når der sker noget positivt i min hverdag, kommer der altid en negativ ting og slår mig, i bund igen.. Det er som om der er en stemme der siger at jeg ikke må være glad.. Håber det giver mening.. Jeg her utrolig svært ved at udtrykke mig forstående ..
Det du skriver giver udmærket mening og du udtrykker dig fuldt forståeligt.
Ja, det er smart nok, hvis medicinen virker og man bare kan blive glad og få det godt. Men så let går det vist bare sjældent. Der findes ikke nogen mirakelmidler. Der er altid en bagside. Bl.a. lærer man intet af at tage medicin. Hvis man f.eks. bliver deprimeret, fordi man har brug for at lære at give udtryk for sine følelser og lytte mere til sig selv, så lærer man det jo ikke af at tage medicin.
Dine problemer kan meget vel ligge tilbage i din barndom. At du ikke husker det helt store fra den, kan skyldes, at der er ting, du fortrænger. Det er faktisk ikke så ualmindeligt.
Det er heller ikke ualmindeligt, at man har svært ved at rumme positive følelser og derfor kan man selvfølgeligt heller ikke give sig selv lov til at have det godt. Om ikke andet kan man altid få skyldfølelse, hvis man så kommer til at være glad. Spørgsmålet er så hvorfor?
Jeg tror, at du vil have gavn af samtaler med en psykolog eller terapeut, for selvfølgeligt er der årsager til, at du har det, som du har det.
Mange hilsner Helene
- Jeg kan huske at jeg er blevet mobbet rigtig meget, da jeg gik i de mindre klasser.. Det er stortset det eneste jeg kan huske..
Men det skal så også siges at jeg har haft et hash misbrug... Og jeg har også røget hash imens jeg har haft depressionen.. Jeg ved godt det var dumt.. Men jeg fik det rigtig godt.. Men jeg er stoppet med at ryge hash, for dagen efter jeg har røget har jeg det virkelig forfærdeligt..
Mobning kan være utroligt ødelæggende og kan sætte sig varige spor i psyken. Oplevelser hvor man er blevet krænket eller på anden måde behandlet dårligt, kommer man ikke 'bare lige' igennem.
Uanset om det er alkohol, hash eller piller, kan man ikke flygte fra sine følelser. De skal tales ud og ikke ties ihjel. Så jeg håber, at din læge giver dig en henvisning til en psykolog.
Mange hilsner Helene
Jeg synes bare at det er utroligt hvis det er mobningen der har udløst det hele.. Hvorfor får jeg så "først" en depression nu? Men ja, håber også lægen henviser mig.
Ellers er jeg sgu bange for at jeg opgiver.
Det er ikke så mærkeligt, at du 'først' får en depression nu. Man kan holde til en del belastninger men før eller siden knækker filmen. Det kan også være, at grundlaget for depressionen blev skabt allerede i barndommen men det er lykkedes for dig at kæmpe dig ud af den. Men konstant kamp kræver utroligt mange kræfter og en dag kan man bare ikke kæmpe mere og så bryder den igennem. Så der er forskellige muligheder.
Hvis lægen ikke har mulighed for at henvise dig til en psykolog, så skal du ikke opgive. Så skriv igen, så må der jo findes en anden løsning.
Hilsen Helene