Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Benzodiazepin abstinenser

Redigeret 28 maj, 2015, 14:16 i Rusmidler
Jeg vil gerne bidrage omkring debatten om benzodiazepiner.

I forbindelse med opstart af Zoloft (p.g.a. mange start bivirkninger), udskrev min læge Oxapax til mig. Da det som bekendt tager 3-6 uger, før man kan mærke virkningen af antidepressiver, tog jeg i starten Oxapax 3 x 7,5mg dagligt. Ca. kl. 10, kl. 16 og kl. 23. Efter knap 3 ugers brug, satte jeg dosis ned til 2 x 7,5mg. Dette hed så istedet kl. 16 og kl. 23. Denne dosis fortsatte så yderligere en uge (havde nu taget Oxapax i 4 uger). Da jeg er klar over, at Oxapax er vanedannende (har en enkelt gang tidligere i mit liv taget dem i et par uger, uden problemer med seponering overhovedet) var jeg klar over, at jeg skulle ud af dem så hurtigt som muligt.

Efter de 3 ugers brug - og en nedsættelse til 2 x 7,5mg dagligt, fik jeg abstinenser. Og jeg blev helt panikslagen ved tanken om, at jeg skulle ud af endnu 2 x 7,5mg. Men JEG VILLE meget gerne ud af dem hurtigt. Min tanke var at jeg ville vente 5-7 dage, indtil abstinenserne faldt til ro, og så seponere til 2 x 3mg. Igen vente til absinenserne faldt til ro, for så afslutningsvis droppe de sidste 2 x 3mg. Hertil skal tilføjes, at Oxapax er korttidsvirkende - og det gør det ekstra svært at nedsætte dosis.

Da jeg aldrig har oplevet abstinenser før, blev jeg bange, og ringede til min læge. Lægen ville selvfølgelig meget gerne have mit ud af Oxapax hurtigst muligt, og foreslog, at jeg satte min dosis af Zoloft op fra 75mg til 100mg og dertil fik jeg Mirtazapin 15mg (også et antidepressiv), som har en søvnfremmende virkning. Min søvn havde i forvejen været elendig i 4 uger. Mirtazapin havde den effekt på mig, at jeg faldt i søvn, og sov ret godt natten igennem. Jubiiiiii jeg kunne undlade at tage 7,5mg Oxapax allerede 1. nat. Næste dag tog jeg mod til mig, og undlod nu at tage Oxapax overhovedet. Det er præcis en uge siden idag. Og jeg har ikke rørt Oxapax siden. Men hele ugen, har jeg haft angst, været forkrampet indeni, haft ildrøde og brændende øjne, diarré, en brændende smerte i brystkassen...nærmest som ild i luftvejene.

Så til alle, som stiller sig selv spørgsmålet: Hvor hurtigt bliver man afhængig, kan jeg kun sige.....LYNHURTIGT. Og skulle hilse at sige, at benzo abstinenser er langtfra til at spøge med. For mig, blev det stof, som skulle hjælpe mig til en pest i løbet af meget kort tid. Havde jeg vidst hvad jeg ved idag, havde jeg taget de 3-4 ugers bivirkninger fra Zoloft UDEN benzo'er. For det er i mine øjne, et stof, som burde forbydes øjeblikkeligt.

Til langtidsbrugere af benzo'er siger jeg bare. GODT GÅET, hvis I beslutter jer for at trappe ud. Det må kræve næsten overnaturlige kræfter, at blive ved at opleve forfærdelige abstinenser ved hver dosisnedsættelse. Jeg tager simpelthen hatten af, for langtidsbrugere, som klarer sig igennem seponeringen. Og hvor ville jeg ønske, at der fandtes et vidundermiddel til jer, som kunne tage jeres abstinenser. Jeg er virkelig rystet over, at benzodiazepiner kaldes lægeordineret medicin. Jeg vil hellere kalde det djævlens værk.

Alt muligt held og lykke til dem der trapper ud. jeg krydser såååå meget fingre for, at det vil lykkes for ALLE der er blevet afhængig af lægeordineret medicin.

P.s. jeg bebrejder ikke min læge for ordineringen. Selvom genereliseret angst er forfærdeligt, så var det jo mig der slugte pillerne. Men ALDRIG ALDRIG MERE!!!!!!
«1

Kommentarer

  • Jeg har det så forfærdeligt med at nedtrappe rivotril. Den højeste dosis er 6 mg, mens jeg sidste år fik 12 mg. Jeg trapper meget langsomt ud og er kun kommet ned på 8 mg. Jeg har ALTID sagt til min læge, at jeg VIL ikke blive afhængig af benzo., men hvad skete der, jeg blev afhængig, og det med manér. Det er lægerne, som ordinerer, så det er dem, der er skyldige. Jeg er meget bitter overfor den læge, som ordinerede denne dosis, men jeg havde det forfærdeligt dårligt, så han vidste måske ikke, hvad han skulle gøre...
  • Det gør mig ondt at høre, at du har svære abstinenser ved udtrapning af Rivotril. Det er vist heller ikke de nemmeste at trappe ud af.

    Ens for alle, som er blevet afhængig af lægeordineret benzodiazepin er, at vejen ud af dem, er ubeskrivelig. Man kan jo overhovedet ikke leve et normalt liv under nedtrapning.....for ikke at sige EN ENKELT normal time i døgnet. Jeg syntes det er vildt uhyggeligt, at man kan kalde benzodiazepiner for medicin. Jeg vil betegne det som noget fanden har skabt. Det hjælper en i en periode, men det er jo ulideligt at slippe ud af igen.

    Jeg håber sindsygt meget, at du klarer at trappe ud af dine Rivotril. Men nejjjj hvor jeg føler med dig. Jeg tog kun mine Oxapax i 7 uger. Kan slet ikke sætte mig ind i, hvor forfærdeligt, det må være for de patienter, som skal trappe ud efter årelangt brug. Det er simpelthen så synd for dem.
    Der er jo INTET der hjælper....man må bare gå den hårde vej.

    Jeg er så super lykkelig over, at jeg slap ud i tide. Efter bare 7 uger, var det super hårdt. Min krop havde vænnet sig så meget til det stads. FØJ!
  • Glemte at sige, at jeg sys det er SUPER FLOT, at du er gået fra 12 til 8mg. Selv en lille dosisnedsættelse er den rigtige vej. Kun du kan jo mærke, hvilket tempo der er bedst for dig. Men jeg ved godt, at selv en meget lille dosisnedsættelse kan MÆRKES på den lede måde. Og nogen gange, føler man sig super fristet til at smide hele skidtet i skraldespanden, og få det overstået. Men det er desværre ikke en god løsning. Det er jo netop det der gør disse tabletter så forfærdelige. Sys det er super flot, at du er PÅ VEJ.
  • Tak for dine opmuntrende ord.
    Jeg holder i hvert fald min læge ansvarlig for ordineringen av rivotril. Det er han, som er læge og jeg patient. Han burde vide bedre!!

    Jeg er hjemme, men ved næste nedtrapning skal jeg indlægges, så de kan trappe lidt mere/oftere ad gangen. Det glæder jeg mig ikke til. Abstinenserne er så forfærdelige!
  • Hej Hanna1.
    Jeg selv kommet ud Rivotril i Januar måned. Flot, at du er kommet så langt ned i dosis. Og ja, det er det værste man kan komme ud for.
    Rivotril fåes flydende, som jeg klart vil anbefale dig, at bruge til udtrapningen, for der kan man forminsket mængden af Rivotril med meget små skridt. Din hjerne har brug for langsom tilpadsning. Og det du skriver med med at trappe mere og oftere af gangen, lyder ikke som noget jeg ville gøre. Det handler bestemt ikke om, at komme hurtigt ud af stoffet, men at din krop kan følge med. Jeg er sikker på, at Benzo foreningen kan hjælpe med et udrapnings skema ( og telefonisk støtte). Pas på ikke, at gå for hurtigt frem i udtrapningen, stol på dig selv - og ikke at længerne evt. vil have trappet dig hurtigt ud. Min læge satte mig til at trappe alt for hurtigt ud i starten og det resulterede i, at jeg blev mega mega syg(lå med kramper og nærmest bevidstløs).
    Du kæmper flot! Du er velkommen til at skrive til mig: buddhasord@hotmail.com
    Mange hilsner
    Pelargonie..
  • Bliver både ked af det og glad, når jeg læser hvad i skriver. Ked af det, fordi i skal kæmpe så hårdt. Glad fordi, at man kan dele erfaringer med hinanden.

    Jeg syntes 100%, at den medicin burde forbydes. Det kan godt være at det hjælper på uro og angst her og nu....men hvad hjælper det, når man så efterfølgende bliver så pokkers syg, når man skal droppe ud af skidtet igen.

    Det mest forfærdelige er, at man ikke bare kan stoppe hurtigt med benzodiazepiner. Dem der skal bruge et år eller mere, på at droppe ud, må have det ubeskrivelig forfærdeligt. Hver gang man sætter dosis ned, får man det rædselsfuldt....(og mange har jo abstinenser i forvejen, fordi medicinen ikke virker mere) jeg føler så meget, for de mennesker, som har taget det stads i 10, 20, 30 år, og nu skal droppe ud. Hvor må det være hårdt.

    Hvordan kan man i det hele taget kalde Benzodiazepiner for medicin....??? Selv hardcore stiknarkomaner, vil hellere tage en kold tyrker på Heroin, fremfor at ende i benzo abstinenser. Hvor uhyggeligt er det lige?

    Flot at I kæmper!!!!!! Gi ikke op.....der må bare være et bedre liv for enden af tunnelen.
  • Jeg kommer til at ryste, når jeg læser: Brændende smerter i brystet nærmest som ild.

    Det ved jeg om nogen, hvordan det føles. Men med blodtryksmedicin. Det værste er, når lægerne ikke vil tro på det. Men siger, sådanne smerter kan kun være en blodprop i hjertet og det er det jo ikke. !!!
    Så er man meget alene.
    Kun ved at læse på nettet og få gode råd har jeg fundet ud af at løse mit problem. Men det tog meget lang tid.


    I , der lider, jeg føler med jer. Lægerne passer simpelthen ikke nok på. Hvis jeg var læge ville jeg læse om bivirkninger og virkelig tage mig af det. Lægerne læser jo ikke meget om bivirkninger kun ganske overfladisk.

    Jeg kan jo forstå I kæmper også mere eller mindre alene.
    Jeg er hamrende gal over den måde det foregår på i dag. Gid pressen virkelig ville tage det op. Der er noget helt galt.

    I går aftes talte jeg med en. Hun blev så dårlig af KOPImedicinen. Lægen havde ferie og hun lod så være med at tage medicin. For hun kunne ikke holde det ud. !!!!!!
  • Sometimes benzo is the only solution to treat severe anxiety!

    The headline provoces me; "euforiserende stoffer". There is no "euforiserende" effect from taking nerve medicine! That is if people only take it to reduce their anxiety symptoms and to prevent the devestating panic attack experience.
    And Im rather certain that, this applies to the majority of patients!

    I can see that many of you blaim your doctors for giving you Benzo in the first place.

    What about all the lives this and other similar nerve medicines have saved?

    In my case I would not be alive if it was not for this medicine!

    I would really wish that more doctors could broaden their horizont and use individual approachs before they juge and strike out nerve medicine (as some narcotics) and at the same time judge a whole group of individuals who are really suffering and fighting for their lives!!!
    Doctors have sworen an oath to save lives and reveal people from suffering and pain!!! No one can go through their whole life suffering, every minute, month after month, year after year, from severe anxiety and panic attaks!

    As a result of a severe traumatic experience I began to suffer from a severe anxiety and was totally unable to function.
    I had tried SSRI for a long time before I startet taking benzo. I startet since SSRI didn´t work a all!

    It was a HUGE step for me to begin to take medicine, since I used to have the attitudes of an extremist (I had never taken any medicines in my life not even penciline or panodil). I was in my naivity against all medicine, also SSRI!
    Reading many of your comments about nerve medicine I can see that many of you have the same attitudes I used to have.

    Since SSRI didn´t work and since I had given up I decided to give nerve medicie a chance. I took that decision since I had nothing to lose!
    My central nervous system was destroyed anyway!
    I thought that I could at least try this as a last resource...and if it wouldn´t work I knew my life was over. Living with those panic attacs was killing me anyway, I did not have a life anyway.
    I want to mention that I had also tried cognitive behavioural theraphy for a long time! I had fighted and fighted and fighted for years while taking the useless SSRI medicine!

    Unfortunatly the medicine industry has not managed to come up with a medicine for anxiety that does not create a risk for dependency, tolerance and withdrawal. That really stinks!!! Because all of us who have suffered from extream anxiety, panic attacs exc. would prefer a medicine that wouldn´t have those side affects.

    Some doctors belief that SSRI medicine (seroxat, serol, prosac exc) can reduce anxiety. I hope it works for some people. In the case of severe anxiety it doesn´t do anything, at least not for me (and I´ve heard the same story from a lot of people).

    Regarding withdrawal; I question the withdrawal discussion since my own experience is that when I stopped taking the nerve medicine I got the SAME symptoms I had before I began taking the medicine!
    Not more symptoms, not more severe anxiety symptoms, just exactly the SAME symptoms!

    This medicine does not cure!
    But it helps people able to function without symptoms!

    God knows I wish for a medicine that could cure! But this medicine as so many others takes away the symptoms not the disease/disorder.
  • Det er kedeligt at læse, at nogen har oplevet så kraftige abstinenser.
    Jeg kan se, at de samme mennesker nemt tåler SRRI præparater. For mig er det absolut omvendt. Jeg har i forbindelse med en PTSD. lidelse indtaget i gennemsnit 7.5- 15 mg. . oxapax i 5 år. På intet tidspunkt har jeg haft abstinenser og det trods ofte med flere dages pause. Jeg bruger dem kun som sovemedicin, da jeg ofte vågner flere gange i løbet af natten.
    Jeg har forsøgt utallige forskellige SSRI og det er dog det værste skidt. En ubeskrivelig træthed, følelse af at gå i en boble og stærke synsforstyrrelser.
    Så til Jer der mener at benzodiazepiner skal forbydes vil jeg gerne spørge. Skal vi der bliver zombier af antidressiva slet ikke hjælpes?
    Man skal ikke skyde med sten, mår man bor i et glashus!
  • Hejsa :-)

    Faldt lige over denne tankevækkende debat under min søgen på nedtrapningsfasen af Rivotril. Jeg er vist det. man kan kalde langtidsbruger, da jeg har fået dette præparat siden ca. 1995 mod voldsomme angstanfald, ordineret af den psykiater, som jeg var til terapi hos. Da jeg begyndte på dem, var min start dosis 0.5 mg x 2 ( en morgen og en om aftenen ) Ville gerne have haft mulighed for at trappe ud af den før, men et liv fra start 2003 til slut januar 2012 samlevende med en alkoholiker, gjorde at jeg ikke havde overskuddet til det. Nu hvor jeg har boet for mig selv i knapt 2 år, følte jeg mig klar til at starte på nedtrapning. Både af irritation over at være afhængig og ligeledes pga den nedsatte muskelkraft samt den meget ødelæggende muskel rysten under og efter selv den mindste anstrengelse. Jeg startede her for en uges tid siden og fy for den...de første par dage var rent helvede. Uvirkeligheds følelse, uro,angst og svimmelhed, bare for at tage et par stykker, kom hurtigt på banen. Jeg har valgt at tage 1/4 fra morgen og aften og den dosis fortsætter jeg med ca 14 dage endnu, hvor målet så er den næste kvarte væk x 2. Men jo, jeg undrer mig så sandelig også over, at jeg bare har fået dem udleveret hos egen læge, uden at afhængigheden på noget tidspunkt er blevet bragt på banen. Jeg har stadig svært ved at finde roen, når jeg skal sove, men jeg vil igennem dette her og spekulerer da også på, hvem er JEG ?. Er jeg blevet et produkt af medicin,vil jeg forandre mig væsentlig, når jeg er trappet helt ud. Men et plus er at muskel rysteriet er blevet meget mindre og det giver blod på tanden :-)
    Knus og tanker til jer :-)
Log in eller Registrér for at kommentere.